# Arbejdstøj og værnemidler: krav, klasser og hvem der betaler

> Regler for arbejdstøj og værnemidler: hvornår reflekstøj skal være klasse 1, 2 eller 3, krav til sikkerhedssko og høreværn, handsker til kemi, og hvem der betaler – med eksempler fra servicefag.

- Kanonisk URL: https://servicebrain.org/guides/arbejdstoej-og-vaernemidler
- Emne: Drift og vækst
- Udgivet: 2. august 2024 (2024-08-02)
- Senest fagligt gennemgået: 13. august 2026 (2026-08-13)
- Redaktion: Servicebrain-redaktionen (https://servicebrain.org/redaktionel-metode)
- Sprog: dansk

Som arbejdsgiver skal du give dine ansatte de personlige værnemidler, arbejdet kræver – gratis. Du betaler for at købe, vedligeholde og rengøre dem, og de er virksomhedens ejendom. Almindeligt arbejdstøj og uniformer er ikke værnemidler, men reflekstøj, sikkerhedssko, høreværn, handsker og åndedrætsværn er. Reflekstøj skal mindst være klasse 1 i trafik op til ca. 30 km/t, klasse 2 ved 30–60 km/t og klasse 3 over 60 km/t. Høreværn skal stilles til rådighed over 80 dB(A) og bruges fra 85 dB(A). Sikkerhedssko med tåhætte skal bruges, hvor der er risiko for klemning og faldende genstande. Her er reglerne for hvert værnemiddel, hvem der betaler, hvad der er skattefrit, og hvad de betyder for anlægsgartneren ved vejen, vinduespudseren, rengøringen med kemi, tømreren og maleren i støv og skadedyrsbekæmperen.

**Til dig, der:** har ansatte, der arbejder ved vej, med maskiner, kemi eller tunge ting hos kunderne – og vil vide, hvilket udstyr du skal stille til rådighed og betale.

> **Bemærk:** Guiden indeholder regler om skat, moms, forsikring eller jura. Den er generel information – ikke individuel rådgivning. Regler og satser ændrer sig. Vi opdaterer siden, når kilderne ændres – datoen for seneste gennemgang står øverst.

## Skal arbejdsgiveren betale arbejdstøj og værnemidler?

**Kort svar:** Ja, for personlige værnemidler. Arbejdsgiveren skal forsyne de ansatte med dem og betale for at købe, vedligeholde og rengøre dem, og værnemidlerne tilhører virksomheden. Almindeligt arbejdstøj og uniformer er ikke værnemidler, så værnemiddelreglerne siger ikke, hvem der betaler dem – det aftales i kontrakten eller overenskomsten.

Et personligt værnemiddel er udstyr, herunder beklædning, der skal beskytte den ansatte mod en risiko under arbejdet: reflekstøj, sikkerhedssko, høreværn, handsker, briller, hjelm og åndedrætsværn. Reglerne står i bekendtgørelsen om anvendelse af personlige værnemidler, som gælder i en ny udgave fra 1. juli 2026 (BEK nr. 612).

Der er to undtagelser. For arbejdsbeklædning og værnefodtøj kan arbejdsgiveren og de ansatte aftale at dele udgiften – i overenskomsten eller, hvor der ingen overenskomst er, direkte med de ansatte. Det gælder dog ikke udstyr i den højeste risikokategori (kategori III), fx åndedrætsværn og faldsikring, og heller ikke tøj, der bliver så forurenet, at den ansatte ikke forsvarligt kan vaske det selv. Det tøj skal arbejdsgiveren sørge for at rense – også når det er almindeligt arbejdstøj.

Værnemidler kommer sidst. De må kun bruges, når arbejdet ikke kan gøres forsvarligt på anden måde, fx med et mindre farligt produkt, en støjsvag maskine eller afspærring. Selvstændige uden ansatte er som udgangspunkt ikke omfattet, men de samme værnemidler er et fradrag som driftsudgift.

**Hvem betaler hvad? (2026)**

| Udstyr | Værnemiddel? | Hvem betaler |
| --- | --- | --- |
| Reflekstøj, høreværn, handsker, briller, hjelm | Ja | Arbejdsgiveren – anskaffelse, vedligeholdelse og rengøring |
| Åndedrætsværn og faldsikring (kategori III) | Ja | Arbejdsgiveren – udgiften kan ikke deles |
| Sikkerhedssko og arbejdsbeklædning til beskyttelse | Ja | Arbejdsgiveren – udgiften kan deles efter aftale |
| Tøj, der bliver stærkt forurenet af arbejdet | Rengøringen er omfattet | Arbejdsgiveren sørger for rensning |
| Almindeligt arbejdstøj og tøj med logo | Nej | Efter aftale i kontrakt eller overenskomst |

Kilder til afsnittet:

- [Bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler (BEK nr. 612 af 29/06/2026)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/612) (Retsinformation) – Gælder fra 1. juli 2026 og afløser BEK 1706/2010. § 1: almindeligt arbejdstøj er ikke omfattet. § 6: arbejdsgiveren forsyner, betaler og ejer værnemidlerne – og hvornår udgifter til arbejdsbeklædning og værnefodtøj kan deles. §§ 4, 7, 8 og 12: brug, dansk brugsanvisning og instruktion.
- [Ordbog: Personlige værnemidler](https://servicebrain.org/ordbog/personlige-vaernemidler) – Definition, eksempler og typiske fejl.
- [Fradrag som selvstændig](https://servicebrain.org/guides/fradrag-som-selvstaendig) – Sikkerhedssko og værnemidler til dig selv er en driftsudgift.

## Reflekstøj: hvornår skal man bruge klasse 1, 2 eller 3?

**Kort svar:** Reflekstøj skal bruges, når arbejdet kræver, at man er tydeligt synlig for trafikken. Klassen vælges efter trafikkens hastighed: mindst klasse 1 op til ca. 30 km/t, mindst klasse 2 ved 30–60 km/t og klasse 3 over 60 km/t. Mørke, regn, sne, tåge, modlys og tæt trafik kan kræve en højere klasse.

Klasserne er synlighedsklasser efter standarden for synlighedsbeklædning (EN ISO 20471): klasse 1 er lav, klasse 2 middel og klasse 3 høj synlighed. Tøjet skal være fluorescerende gult, orange eller rødt og samtidig reflektere lys, så man ses både dag og nat og fra alle sider. Det skal være CE-mærket, have et piktogram med klassen og antallet af vaske det tåler, og der skal følge en dansk brugsanvisning med.

Arbejdsgiveren vælger klassen ud fra en risikovurdering af den konkrete opgave, stiller tøjet til rådighed, instruerer i brugen og holder øje med, at det bliver brugt – og skiftet, når det er så slidt, snavset eller forvasket, at det ikke længere ses. Reflekstøj er et supplement, ikke en erstatning for afspærring, skiltning og lavere hastighed.

Skal liften, containeren eller bilen stå på det offentlige vejareal, kræver det normalt tilladelse fra vejmyndigheden – typisk kommunen – efter vejlovens § 80. Afspærring og skilte ved vejarbejde følger reglerne i bekendtgørelsen om afmærkning af vejarbejder (BEK nr. 393).

> **Eksempel: Eksempel: anlægsgartner ved en landevej** Et haveservicefirma klipper rabatter og hække langs en vej med 80 km/t. Det er over 60 km/t, så medarbejderne skal have reflekstøj i klasse 3. Samme firma klipper hæk ved en villavej med 40 km/t, hvor klasse 2 er minimum – men i november, i mørke og regn, vælger ejeren klasse 3 hele sæsonen (eksempeltal).

Kilder til afsnittet:

- [Bliv set og undgå ulykker i trafikken](https://at.dk/faa-viden/fysisk-arbejde/personlige-vaernemidler/bliv-set-og-undgaa-ulykker-i-trafikken/) (Arbejdstilsynet) – Reflekstøjets klasse 1, 2 og 3 efter trafikkens hastighed og sigtforholdene, krav til farve, mærkning og brugsanvisning og arbejdsgiverens pligter.
- [Lov om offentlige veje (LBK nr. 435 af 24/04/2024) § 80](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/435) (Retsinformation) – Containere, materiel og materialer på det offentlige vejareal kræver vejmyndighedens tilladelse.
- [Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder (BEK nr. 393 af 14/04/2025)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/393) (Retsinformation) – Afspærring og skiltning ved vejarbejder på alle veje omfattet af færdselsloven.

## Krav til sikkerhedssko

**Kort svar:** Sikkerhedssko – værnefodtøj – skal bruges, når arbejdet ikke kan udføres forsvarligt i almindeligt fodtøj. Tåhætte kræves ved risiko for klemning eller faldende genstande, værnesål ved søm og glasskår, og kemikaliebestandigt fodtøj ved olie, syrer og baser. Skoene skal være CE-mærket, passe til den enkelte, og arbejdsgiveren betaler.

Branchens vejledninger sætter grænsen for tåhætte ved tunge og uhåndterlige genstande over 16–20 kg eller med skarpe kanter. I byggeri er det fx radiatorer, kedler, døre, vinduer, gipsplader, malerspande og kantsten. I bygge- og anlægsbranchen er en kombination af tåhætte og værnesål normalt nødvendig.

Derudover afgør arbejdsstedet egenskaberne: skridhæmmende sål på glatte gulve, vandafvisende eller gummistøvler i vådt arbejde, isolering mod kulde og plads til termosokker om vinteren. Går man meget eller står på stiger og trapper, bør sålen være smidig og have separat hæl.

Sikkerhedssko mærkes efter standarden EN ISO 20345 med en kode som S1, S2 eller S3, der samler skoens beskyttende egenskaber – jo højere tal, jo flere egenskaber. Mærkningen skal vise type, klasse og egenskaber, og der skal følge en dansk brugsanvisning med. Tjek koden mod de risici, jeres APV har fundet, i stedet for at vælge den højeste klasse til alle.

Kilder til afsnittet:

- [Bliv klogere på kravene til værnefodtøj](https://at.dk/faa-viden/fysisk-arbejde/personlige-vaernemidler/bliv-klogere-paa-kravene-til-vaernefodtoej/) (Arbejdstilsynet) – Hvornår der skal bruges beskyttelseståhætte, værnesål og kemikaliebestandigt fodtøj, mærkning og hvem der betaler.
- [Sikkerhedsfodtøj i bygge og anlæg](https://bfa-ba.dk/sikkerhedsfodtoej/) (BFA Bygge & Anlæg) – Tåhætte ved tunge og uhåndterlige genstande over 16–20 kg og eksempler på opgaver, fx radiatorer, døre, vinduer, malerspande og kantsten.
- [Bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler (BEK nr. 612 af 29/06/2026)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/612) (Retsinformation) – Gælder fra 1. juli 2026 og afløser BEK 1706/2010. § 1: almindeligt arbejdstøj er ikke omfattet. § 6: arbejdsgiveren forsyner, betaler og ejer værnemidlerne – og hvornår udgifter til arbejdsbeklædning og værnefodtøj kan deles. §§ 4, 7, 8 og 12: brug, dansk brugsanvisning og instruktion.

## Krav til høreværn: hvornår er støjen for høj?

**Kort svar:** Over 80 dB(A) i gennemsnit over en arbejdsdag – eller spidser over 135 dB(C) – skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed, instruere i risikoen og tilbyde høreundersøgelse. Ingen må udsættes for mere end 85 dB(A) eller 137 dB(C). Kan støjen ikke bringes under det, skal der bruges høreværn fra arbejdets start.

Støjbelastningen regnes som gennemsnittet over en arbejdsdag på 8 timer. Kort tid med en meget larmende maskine kan derfor give lige så stor belastning som en hel dag med en mindre støjende. Er du i tvivl, skal støjen måles, og resultatet skal med i APV'en. Ansatte i støj over 85 dB(A) har også ret til en arbejdsmedicinsk undersøgelse.

Høreværnet skal passe til den enkelte og kunne kombineres med hjelm og briller. Ørepropper og ørekopper beskytter kun, når de sidder rigtigt, så oplæring er en del af pligten. Men støjen skal først bekæmpes ved kilden: støjsvage og vedligeholdte maskiner, afskærmning og kortere tid ved de larmende opgaver.

Grænsen på 85 dB(A) og pligten til at begrænse støjen ved kilden gælder også selvstændige, der arbejder alene – selv om de fleste arbejdsmiljøregler kun gælder arbejde for en arbejdsgiver.

Kilder til afsnittet:

- [Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet (BEK nr. 63/2006, sammenskrivning)](https://at.dk/regler/bekendtgoerelse-om-beskyttelse-mod-udsaettelse-for-stoej-i-forbindelse-med-arbejdet-sammenskrivning/) (Arbejdstilsynet) – § 10: høreværn stilles til rådighed over 80 dB(A) eller 135 dB(C). §§ 11–12: grænsen 85 dB(A) og 137 dB(C), høreværn fra arbejdets start. §§ 13–15: instruktion og undersøgelser. § 1, stk. 2: dele gælder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.
- [Forebyg støj på arbejdspladsen](https://at.dk/faa-viden/fysisk-arbejde/forebyg-stoej-paa-arbejdspladsen/) (Arbejdstilsynet) – Måling, forebyggelse ved kilden, høreværn der passer, og høreundersøgelse over 80 dB(A).

## Handsker, briller og åndedrætsværn til kemi og støv

**Kort svar:** Hvilke handsker, briller og hvilket åndedrætsværn et kemisk produkt kræver, står i punkt 8 i produktets sikkerhedsdatablad. Men først skal du prøve at skifte til et mindre farligt produkt eller en anden metode. Filtrerende åndedrætsværn må efter Arbejdstilsynets praksis højst bruges tre timer om dagen.

Arbejdstilsynet kalder rækkefølgen STOP-princippet: substitution, tekniske løsninger, organisatoriske løsninger og til sidst personlige værnemidler. Sikkerhedsdatabladets punkt 8 oplyser, når det er relevant, handsketypen, materialet, tykkelsen og gennembrudstiden, typen af øjenværn og det egnede åndedrætsværn og filter. Tjek, at databladet dækker den måde, I bruger produktet på.

Varer arbejdet med åndedrætsværn mere end tre timer om dagen, skal der fra starten bruges en turbomaske eller luftforsynet åndedrætsværn. Der skal holdes pauser, og brugte værnemidler skal rengøres og lægges på et fast sted eller smides ud, så ingen bliver udsat for kemien, når de tages af.

> **Eksempel: Eksempel: afkalkning af toiletter** Et rengøringsfirma afkalker toiletter med et syreholdigt middel. Punkt 8 i sikkerhedsdatabladet kræver nitrilhandsker og øjenbeskyttelse. Ejeren tester først et mildere middel, som klarer de fleste opgaver, og lægger handsker i flere størrelser og beskyttelsesbriller i hver bil til resten (eksempeltal).

Kilder til afsnittet:

- [Kemi og værnemidler](https://at.dk/faa-viden/arbejde-med-kemi-og-biologi/kemi-og-vaernemidler/) (Arbejdstilsynet) – STOP-princippet, sikkerhedsdatabladets punkt 8 om handsker, øjenværn og åndedrætsværn, og højst tre timer om dagen med filtrerende åndedrætsværn.
- [Ordbog: Sikkerhedsdatablad](https://servicebrain.org/ordbog/sikkerhedsdatablad) – De 16 punkter og hvor værnemidlerne står.
- [Ordbog: Kemisk risikovurdering](https://servicebrain.org/ordbog/kemisk-risikovurdering) – Når kemien skal vurderes, før værnemidlerne vælges.
- [Asbest: regler for håndværkere og servicefirmaer](https://servicebrain.org/guides/asbest-regler-for-haandvaerkere-og-servicefirmaer) – Skærpede krav til åndedrætsværn og dragter.

## Sådan klarer du værnemidlerne som arbejdsgiver

**Kort svar:** Find risiciene i APV'en, fjern dem, hvor du kan, og vælg derefter CE-mærkede værnemidler, der passer til opgaven og den enkelte medarbejder. Giv instruktion og en dansk brugsanvisning, sørg for at udstyret bruges fra opgavens start til slut, og udskift det, når det er slidt.

Medarbejderne har selv pligt til at bruge de udleverede værnemidler fra arbejdets begyndelse og under hele opgaven og til at sige til, hvis udstyret er defekt. Værnemidler er personlige: Hver medarbejder skal have sit eget sæt, og udstyret skal være rent, tørt og desinficeret, før det tages i brug.

Er værnemidlerne belastende at bære – fx åndedrætsværn i varme – skal arbejdet tilrettelægges med pauser eller kortere tid ad gangen.

1. Kortlæg risiciene i APV'en: trafik, støj, kemi, støv, faldende genstande, skarpe ting og glatte underlag.
2. Fjern eller mindsk risikoen først: afspærring, støjsvage maskiner, mildere midler og udsug.
3. Vælg CE-mærkede værnemidler, der passer til opgaven og til den enkelte – i flere størrelser.
4. Udlever dem gratis med dansk brugsanvisning, og vis, hvordan de bruges.
5. Følg op: bliver de brugt hele vejen, er de rene og hele – og hvornår skal de skiftes?

Kilder til afsnittet:

- [Bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler (BEK nr. 612 af 29/06/2026)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/612) (Retsinformation) – Gælder fra 1. juli 2026 og afløser BEK 1706/2010. § 1: almindeligt arbejdstøj er ikke omfattet. § 6: arbejdsgiveren forsyner, betaler og ejer værnemidlerne – og hvornår udgifter til arbejdsbeklædning og værnefodtøj kan deles. §§ 4, 7, 8 og 12: brug, dansk brugsanvisning og instruktion.
- [APV-skabelon](https://servicebrain.org/ressourcer/apv-skabelon) – Gratis APV, hvor værnemidler, støj og kemi kan skrives ind i handlingsplanen.
- [Arbejdstilsynet på besøg](https://servicebrain.org/guides/arbejdstilsynet-paa-besoeg) – Det ser tilsynet efter, og det skal du have klar.

## Er arbejdstøj skattefrit for de ansatte?

**Kort svar:** Værnemidler og egentligt arbejdstøj – uniform, sikkerhedstøj og tøj, der bliver snavset eller slidt af arbejdet – er skattefrit for de ansatte. Almindeligt tøj med synligt firmanavn eller logo er skattefrit inden for bagatelgrænsen på 7.600 kr. i 2026. Almindeligt tøj uden logo beskattes.

Reglerne for tøj med logo – og hvornår det erstatter privat tøj – står i guiden om bilreklame og arbejdstøj med logo. Er du selvstændig, gælder fradragsreglerne for dit eget tøj: Specialarbejdstøj, sikkerhedssko og værnemidler er driftsudgifter, almindeligt tøj er ikke.

Kilder til afsnittet:

- [Den juridiske vejledning C.A.5.7 Beklædning](https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1920480) (Skattestyrelsen) – Egentligt arbejdstøj er skattefrit. Tøj med synligt firmanavn eller logo er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.
- [Bilreklame og arbejdstøj med logo](https://servicebrain.org/guides/bilreklame-og-arbejdstoej-med-logo) – Skat af tøj med logo for dig og dine ansatte.
- [Fradrag som selvstændig](https://servicebrain.org/guides/fradrag-som-selvstaendig) – Hvornår dit eget arbejdstøj giver fradrag.

## Værnemidler i servicefagene: typiske eksempler

**Kort svar:** Hvilke værnemidler der skal bruges, afhænger af opgaven, ikke af faget. Tabellen viser typiske risici og værnemidler i syv servicefag. Brug den som tjekliste til jeres APV – og vurdér altid den konkrete opgave. Fagene står i alfabetisk rækkefølge.

Mange opgaver hos kunderne kombinerer flere risici: En ejendomsserviceteknikers morgen med snerydning langs en vej kræver både reflekstøj, skridsikre sko og høreværn til sneslyngen.

**Typiske værnemidler i servicefag (eksempler)**

| Fag | Typisk opgave | Værnemidler |
| --- | --- | --- |
| Ejendomsservice | Snerydning og affaldscontainere ved vej | Reflekstøj efter vejens hastighed, skridsikre sikkerhedssko, høreværn til sneslynge |
| Haveservice og anlæg | Hækklipning, buskrydder og kantsten ved vej | Reflekstøj, høreværn, øjen- og ansigtsskærm, sikkerhedssko med tåhætte |
| Håndværk: tømrer og maler | Skæring, slibning og maling indendørs | Åndedrætsværn ved støv, høreværn, sikkerhedssko med tåhætte og værnesål |
| Håndværk: VVS og el | Radiatorer, kedler og varmtvandsbeholdere | Sikkerhedssko med tåhætte, handsker |
| Rengøring | Afkalkning og gulvbehandling med kemi | Handsker og øjenværn efter sikkerhedsdatabladet, skridsikre sko |
| Skadedyrsbekæmpelse | Bekæmpelsesmidler og arbejde i kældre og på lofter | Handsker, åndedrætsværn og dragt efter produktets etiket og datablad |
| Vinduespolering | Stige og vandførende stang ved fortov og vej | Reflekstøj ved vej, skridsikkert fodtøj, handsker |

Kilder til afsnittet:

- [Arbejde i højden og stiger](https://servicebrain.org/guides/arbejde-i-hoejden-og-stiger) – Stiger, lift og faldsikring for servicefag.
- [Tunge løft: hvor meget må man løfte?](https://servicebrain.org/guides/tunge-loeft-hvor-meget-maa-man-loefte) – Løftemodellen og hjælpemidler, der fjerner løftet.
- [Snerydning for ejendomsservice](https://servicebrain.org/brancher/ejendomsservice/snerydning) – Vintertjeneste, ansvar og udstyr.
- [Håndværkerens udstyr](https://servicebrain.org/brancher/haandvaerk/udstyr) – Støj, støv og vibrationer fra værktøjet.
- [Rengøringsudstyr og kemi](https://servicebrain.org/brancher/rengoering/udstyr) – Redskaber, maskiner og kemi i rengøring.

## Spørgsmål og svar

### Hvad er klasse 2 arbejdstøj?

Klasse 2 er reflekstøj med middel synlighed. Arbejdstilsynet anbefaler mindst klasse 2, når trafikken kører 30–60 km/t. Tøjet skal være fluorescerende gult, orange eller rødt, reflektere lys, være CE-mærket og have et piktogram med klassen.

### Hvornår skal man bruge klasse 3 arbejdstøj?

Når trafikken kører over 60 km/t, og ofte også ved lavere hastighed, hvis der er mørke, regn, sne, tåge, modlys eller tæt trafik. Klasse 3 har den højeste synlighed.

### Skal arbejdsgiveren betale sikkerhedssko?

Ja. Sikkerhedssko er personlige værnemidler, som arbejdsgiveren betaler og ejer. For værnefodtøj kan arbejdsgiver og ansatte dog aftale at dele udgiften til anskaffelsen – i overenskomsten eller, uden overenskomst, med de ansatte.

### Hvornår skal man bruge høreværn?

Over 80 dB(A) i gennemsnit over en arbejdsdag skal høreværn stilles til rådighed. Ved 85 dB(A) eller mere – eller spidser på 137 dB(C) – skal høreværnet bruges fra arbejdets start, hvis støjen ikke kan bringes ned.

### Skal arbejdsgiveren vaske arbejdstøj?

Arbejdsgiveren skal rengøre og vedligeholde personlige værnemidler. Almindeligt arbejdstøj er ikke omfattet – medmindre arbejdet forurener tøjet så meget, at den ansatte ikke forsvarligt kan vaske det selv. Så skal arbejdsgiveren sørge for rensningen.

### Må en medarbejder nægte at bruge værnemidler?

Nej. Ansatte skal bruge de udleverede værnemidler fra arbejdets begyndelse og under hele opgaven og sige til, hvis de er defekte. Arbejdsgiveren skal til gengæld instruere i brugen og tilrettelægge arbejdet med pauser, hvis udstyret er belastende.

### Er arbejdstøj skattefrit?

Egentligt arbejdstøj og værnemidler er skattefrit for ansatte. Almindeligt tøj med synligt logo er skattefrit inden for bagatelgrænsen på 7.600 kr. i 2026, når det overvejende bruges på arbejdet. Almindeligt tøj uden logo beskattes som løn.

## Gratis værktøjer

- [APV-skabelon](https://servicebrain.org/ressourcer/apv-skabelon): Kortlæg risiciene og skriv værnemidlerne ind i handlingsplanen.

## Relaterede guides

- [Arbejdstilsynet på besøg: sådan foregår tilsynet, og det skal du have klar](https://servicebrain.org/guides/arbejdstilsynet-paa-besoeg): Arbejdstilsynet kommer ofte uanmeldt. Sådan foregår et tilsyn, hvad der sker ved påbud og strakspåbud, hvad bøderne er i 2026, og hvad du skal have klar – også uden ansatte.
- [Tunge løft: hvor meget må man løfte på arbejdet?](https://servicebrain.org/guides/tunge-loeft-hvor-meget-maa-man-loefte): Hvor meget må en håndværker eller rengøringsassistent løfte? Arbejdstilsynets løftemodel i kilo, bæring, skub og træk, arbejdsgiverens pligter og hjælpemidler – med eksempler fra servicefag.
- [Bilreklame og arbejdstøj med logo: regler, skat og hvad der skal stå](https://servicebrain.org/guides/bilreklame-og-arbejdstoej-med-logo): Hvad skal der stå på firmabilen, og hvad siger reglerne om CVR-nummer, magnetskilte og folie på ruderne? Plus skat og moms af bilreklame og arbejdstøj med logo til dig og dine ansatte.

## Kilder

Links er kontrolleret 13. august 2026. Officielle regler og satser kan ændre sig – brug altid kildens aktuelle version.

1. [Bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler (BEK nr. 612 af 29/06/2026)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/612) – Retsinformation
2. [Ordbog: Personlige værnemidler](https://servicebrain.org/ordbog/personlige-vaernemidler)
3. [Fradrag som selvstændig](https://servicebrain.org/guides/fradrag-som-selvstaendig)
4. [Bliv set og undgå ulykker i trafikken](https://at.dk/faa-viden/fysisk-arbejde/personlige-vaernemidler/bliv-set-og-undgaa-ulykker-i-trafikken/) – Arbejdstilsynet
5. [Lov om offentlige veje (LBK nr. 435 af 24/04/2024) § 80](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/435) – Retsinformation
6. [Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder (BEK nr. 393 af 14/04/2025)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/393) – Retsinformation
7. [Bliv klogere på kravene til værnefodtøj](https://at.dk/faa-viden/fysisk-arbejde/personlige-vaernemidler/bliv-klogere-paa-kravene-til-vaernefodtoej/) – Arbejdstilsynet
8. [Sikkerhedsfodtøj i bygge og anlæg](https://bfa-ba.dk/sikkerhedsfodtoej/) – BFA Bygge & Anlæg
9. [Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet (BEK nr. 63/2006, sammenskrivning)](https://at.dk/regler/bekendtgoerelse-om-beskyttelse-mod-udsaettelse-for-stoej-i-forbindelse-med-arbejdet-sammenskrivning/) – Arbejdstilsynet
10. [Forebyg støj på arbejdspladsen](https://at.dk/faa-viden/fysisk-arbejde/forebyg-stoej-paa-arbejdspladsen/) – Arbejdstilsynet
11. [Kemi og værnemidler](https://at.dk/faa-viden/arbejde-med-kemi-og-biologi/kemi-og-vaernemidler/) – Arbejdstilsynet
12. [Ordbog: Sikkerhedsdatablad](https://servicebrain.org/ordbog/sikkerhedsdatablad)
13. [Ordbog: Kemisk risikovurdering](https://servicebrain.org/ordbog/kemisk-risikovurdering)
14. [Asbest: regler for håndværkere og servicefirmaer](https://servicebrain.org/guides/asbest-regler-for-haandvaerkere-og-servicefirmaer)
15. [APV-skabelon](https://servicebrain.org/ressourcer/apv-skabelon)
16. [Arbejdstilsynet på besøg](https://servicebrain.org/guides/arbejdstilsynet-paa-besoeg)
17. [Den juridiske vejledning C.A.5.7 Beklædning](https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1920480) – Skattestyrelsen
18. [Bilreklame og arbejdstøj med logo](https://servicebrain.org/guides/bilreklame-og-arbejdstoej-med-logo)
19. [Arbejde i højden og stiger](https://servicebrain.org/guides/arbejde-i-hoejden-og-stiger)
20. [Tunge løft: hvor meget må man løfte?](https://servicebrain.org/guides/tunge-loeft-hvor-meget-maa-man-loefte)
21. [Snerydning for ejendomsservice](https://servicebrain.org/brancher/ejendomsservice/snerydning)
22. [Håndværkerens udstyr](https://servicebrain.org/brancher/haandvaerk/udstyr)
23. [Rengøringsudstyr og kemi](https://servicebrain.org/brancher/rengoering/udstyr)

---

Kilde: Servicebrain, https://servicebrain.org/guides/arbejdstoej-og-vaernemidler

Citér som: Servicebrain (2026). Arbejdstøj og værnemidler: krav, klasser og hvem der betaler. https://servicebrain.org/guides/arbejdstoej-og-vaernemidler. Senest fagligt gennemgået 13. august 2026.