# CO2-regnskab og VSME for små virksomheder: når storkunden spørger

> En lille servicevirksomhed skal ikke lave CO2-regnskab efter loven, men store kunder spørger. Se hvad VSME er, hvad scope 1, 2 og 3 betyder for et firma med varebiler, og regn dit regnskab med Klimakompassets faktorer.

- Kanonisk URL: https://servicebrain.org/guides/co2-regnskab-og-vsme-for-smaa-virksomheder
- Emne: Drift og vækst
- Udgivet: 9. januar 2025 (2025-01-09)
- Senest fagligt gennemgået: 3. september 2026 (2026-09-03)
- Redaktion: Servicebrain-redaktionen (https://servicebrain.org/redaktionel-metode)
- Sprog: dansk

Ingen lov kræver, at en lille servicevirksomhed laver et CO2-regnskab. EU's krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD) er efter Omnibus I-direktivet fra 2026 begrænset til virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i omsætning. Store kunder, banker og offentlige indkøbere beder alligevel om tal, fordi de skal opgøre udledningen i deres egen leverandørkæde. EU's frivillige standard for små og mellemstore virksomheder, VSME, er det skema, de bør spørge efter. I standardens grundmodul skal du opgøre scope 1 og scope 2: udledningen fra dine egne biler og din varme og din el. Klimakompasset er gratis. I guidens regneeksempel med tre dieselvarebiler, et lager og et kontor giver Energistyrelsens faktorer ca. 13 ton CO2e om året.

**Til dig, der:** driver en lille servicevirksomhed med biler og måske et lager eller værksted – fx haveservice, håndværk, rengøring, skadedyrsbekæmpelse, vinduespolering eller ejendomsservice – og har fået et spørgeskema om CO2 eller ESG fra en stor kunde, en bank eller et udbud.

> **Bemærk:** Guiden indeholder regler om skat, moms, forsikring eller jura. Den er generel information – ikke individuel rådgivning. Regler og satser ændrer sig. Vi opdaterer siden, når kilderne ændres – datoen for seneste gennemgang står øverst.

## Skal en lille virksomhed lave CO2-regnskab?

**Kort svar:** Nej, der er intet lovkrav. Efter Omnibus I-direktivet (EU) 2026/470 gælder EU's krav om bæredygtighedsrapportering kun virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. Direktivet trådte i kraft 18. marts 2026 og skal være gennemført i dansk ret senest 19. marts 2027.

Den oprindelige CSRD ville have omfattet alle store virksomheder og børsnoterede små og mellemstore virksomheder. Først blev de næste bølger udskudt i 2025 med det såkaldte stop-the-clock-direktiv. Derefter blev grænsen hævet med Omnibus I i 2026. Årsregnskabsloven, som den gælder nu, har udskydelsen med: Store virksomheder i regnskabsklasse C rapporterer efter de nye regler fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2027, og børsnoterede små og mellemstore fra 2028. Den er endnu ikke tilpasset de nye grænser. Men loven giver allerede ministeren adgang til at undtage virksomheder, der ikke længere er omfattet af EU-reglerne.

For en servicevirksomhed med 2, 20 eller 200 ansatte betyder det: Du har ingen pligt til at rapportere. Men din kunde kan have, og så bliver du spurgt.

Kilder til afsnittet:

- [Omnibus I: ændring af CSRD og CSDDD (procedure 2025/0045(COD))](https://oeil.secure.europarl.europa.eu/oeil/en/procedure-file?reference=2025/0045(COD)) (Europa-Parlamentet (Legislative Observatory)) – Direktiv (EU) 2026/470, underskrevet og offentliggjort 26. februar 2026, i kraft 18. marts 2026 og skal gennemføres senest 19. marts 2027. CSRD gælder herefter virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. Virksomheder med færre end 1.000 ansatte skal ikke give større kunder oplysninger ud over den frivillige standard.
- [Årsregnskabsloven (LBK nr. 402 af 23. marts 2026) §§ 99 a og 99 b](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/402) (Retsinformation) – § 99 b: store virksomheder i regnskabsklasse C rapporterer efter de nye regler fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere, børsnoterede små og mellemstore virksomheder fra 1. januar 2028. § 99 a, stk. 14: ministeren kan undtage virksomheder, der fra 1. januar 2027 ikke er omfattet efter EU-reglerne.
- [Corporate sustainability reporting](https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en) (Europa-Kommissionen) – Tidslinje: stop-the-clock-direktivet (april 2025), VSME-henstillingen (30. juli 2025), politisk aftale om Omnibus I (9. december 2025) og to delegerede retsakter af 3. juli 2026, herunder en frivillig standard for virksomheder, der er beskyttet af værdikædeloftet. Retsakterne gælder først, når de er offentliggjort i EU-Tidende.

## Hvorfor spørger storkunden så?

**Kort svar:** Fordi en stor virksomhed skal opgøre udledningen i hele sin værdikæde – også det, den køber af dig. Banker spørger af samme grund, og offentlige kunder stiller klima- og miljøkrav i udbud. Omnibus I beskytter dig: Har du færre end 1.000 ansatte, skal du ikke give kunden flere oplysninger end dem, der står i den frivillige standard.

Beskyttelsen hedder værdikædeloftet. Kommissionen vedtog 3. juli 2026 en delegeret retsakt med den frivillige standard, som loftet henviser til. Den gælder først, når den er offentliggjort i EU-Tidende. Standarden bygger på VSME, så det er VSME, du skal kende i dag.

Du må altid svare frivilligt og mere, hvis det giver dig en fordel. Men du kan henvise til VSME, når et spørgeskema beder om langt mere end grundmodulet.

Kilder til afsnittet:

- [Omnibus I: ændring af CSRD og CSDDD (procedure 2025/0045(COD))](https://oeil.secure.europarl.europa.eu/oeil/en/procedure-file?reference=2025/0045(COD)) (Europa-Parlamentet (Legislative Observatory)) – Direktiv (EU) 2026/470, underskrevet og offentliggjort 26. februar 2026, i kraft 18. marts 2026 og skal gennemføres senest 19. marts 2027. CSRD gælder herefter virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. Virksomheder med færre end 1.000 ansatte skal ikke give større kunder oplysninger ud over den frivillige standard.
- [Corporate sustainability reporting](https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en) (Europa-Kommissionen) – Tidslinje: stop-the-clock-direktivet (april 2025), VSME-henstillingen (30. juli 2025), politisk aftale om Omnibus I (9. december 2025) og to delegerede retsakter af 3. juli 2026, herunder en frivillig standard for virksomheder, der er beskyttet af værdikædeloftet. Retsakterne gælder først, når de er offentliggjort i EU-Tidende.

## Hvad er VSME?

**Kort svar:** VSME er EU's frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder. EFRAG udviklede den, og Kommissionen anbefalede den 30. juli 2025. Den har et grundmodul (Basic Module) med 11 oplysninger, B1–B11, og et udvidet modul (Comprehensive Module). Grundmodulet er målet for de mindste virksomheder.

Kommissionen opfordrer store virksomheder og banker til at bygge deres spørgsmål til leverandører på VSME. Det udvidede modul har 9 oplysninger mere (C1–C9), fx om strategi og mål for at reducere udledningen. Grundmodulet skal altid være med, hvis du bruger det udvidede.

EFRAG har undervisningsvideoer og en digital skabelon til VSME på sin hjemmeside. De fleste små servicevirksomheder kan udfylde grundmodulet med tal, de allerede har: brændstof fra tankkortet, el og varme fra forsyningens regninger, ansatte og løn fra lønsystemet og arbejdsulykker fra egne registreringer.

**VSME's grundmodul (Basic Module) – hvad du skal oplyse**

| Oplysning | Indhold | Hvor tallene typisk kommer fra |
| --- | --- | --- |
| B1 Grundlag | Virksomhedsform, antal ansatte, omsætning, om du bruger grund- eller begge moduler | CVR og årsregnskab |
| B2 Praksis og politikker | Hvad du gør for miljø, medarbejdere og god forretningsskik | Egne rutiner og politikker |
| B3 Energi og drivhusgasser | Energiforbrug i MWh, scope 1 og scope 2 i ton CO2e og udledning pr. omsætning | Tankkort, el- og varmeregninger og Klimakompasset |
| B4 Forurening | Kun hvis du allerede skal indberette udledninger til en myndighed | Miljøtilladelse, hvis du har en |
| B5 Biodiversitet | Lokaler i eller nær følsomme naturområder | Adresser på lager og værksted |
| B6 Vand | Vandforbrug | Vandregning |
| B7 Ressourcer og affald | Affaldsmængder og genanvendelse | Affaldsfirmaets opgørelse |
| B8 Medarbejdere | Antal ansatte fordelt på kontrakttype og køn | Lønsystem |
| B9 Sundhed og sikkerhed | Arbejdsulykker og dødsfald | Egne registreringer af arbejdsskader |
| B10 Løn og uddannelse | Løn mindst på mindstelønsniveau eller efter overenskomst, overenskomstdækning og uddannelsestimer | Lønsystem og uddannelsesoversigt |
| B11 Korruption | Domme og bøder for korruption og bestikkelse | Normalt nul |

Kilder til afsnittet:

- [Commission presents voluntary sustainability reporting standard to ease burden on SMEs](https://finance.ec.europa.eu/publications/commission-presents-voluntary-sustainability-reporting-standard-ease-burden-smes_en) (Europa-Kommissionen) – Henstilling af 30. juli 2025 om den frivillige standard VSME, udviklet af EFRAG. Bilag 1: Basic Module (B1–B11) og Comprehensive Module (C1–C9). B3 kræver energiforbrug i MWh, scope 1 og lokationsbaseret scope 2 i ton CO2e og udledning i forhold til omsætningen.

## Scope 1, 2 og 3 for en servicevirksomhed med biler

**Kort svar:** Scope 1 er udledningen fra det, du selv ejer eller styrer: brændstof i firmabilerne og gas eller olie til dit eget fyr. Scope 2 er udledningen fra den el og fjernvarme, du køber. Scope 3 er resten af værdikæden: fx de materialer og den kemi, du køber, underleverandører, affald og medarbejdernes transport til arbejde. VSME's grundmodul kræver kun scope 1 og 2.

For de fleste servicevirksomheder er firmabilerne den største post i scope 1 og 2. Derfor er literne på tankkortet det vigtigste tal i regnskabet. Oplader du elbiler på firmaets adresse, tæller strømmen i scope 2.

Scope 3 kan være stort – fx materialer for en tømrer eller en VVS-installatør, eller kemi for en skadedyrsbekæmpelse. Men det er frivilligt i VSME, og mange små virksomheder starter uden. Klimakompasset kan beregne scope 3 ud fra dine indkøb i kroner, hvis kunden beder om det.

**Typiske kilder til udledning i en servicevirksomhed**

| Scope | Kilde | Eksempler fra fagene |
| --- | --- | --- |
| Scope 1 | Brændstof i egne og leasede biler og maskiner | Dieselvarebiler, benzinhækkeklippere og plæneklippere, en minigraver |
| Scope 1 | Eget fyr og kølemidler, der slipper ud | Gasfyr i værkstedet, udslip fra køleanlæg og varmepumper |
| Scope 2 | Købt el og fjernvarme | Lager, kontor, vaskeri til klude og mopper, opladning af elvarebiler |
| Scope 3 | Indkøb og leverandørkæde | Rør og materialer, rengøringsmidler, gift og fælder, underleverandører |
| Scope 3 | Affald og transport, du ikke selv kører | Affaldshåndtering, fragt, medarbejdernes egen bil til arbejde |

Kilder til afsnittet:

- [Beregning af klimaaftryk](https://ens.dk/analyser-og-statistik/beregning-af-klimaaftryk) (Energistyrelsen) – Scope 1, 2 og 3 efter Drivhusgasprotokollen. Klimakompasset udbydes gratis af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen til små og mellemstore virksomheder. Energistyrelsen vedligeholder emissionsfaktorerne.
- [Commission presents voluntary sustainability reporting standard to ease burden on SMEs](https://finance.ec.europa.eu/publications/commission-presents-voluntary-sustainability-reporting-standard-ease-burden-smes_en) (Europa-Kommissionen) – Henstilling af 30. juli 2025 om den frivillige standard VSME, udviklet af EFRAG. Bilag 1: Basic Module (B1–B11) og Comprehensive Module (C1–C9). B3 kræver energiforbrug i MWh, scope 1 og lokationsbaseret scope 2 i ton CO2e og udledning i forhold til omsætningen.

## Sådan laver du et simpelt CO2-regnskab

**Kort svar:** Saml et års forbrug af brændstof, el og varme, gang hver post med en officiel emissionsfaktor, og læg sammen. Det gratis Klimakompasset gør regnestykket for dig med Energistyrelsens faktorer. Gem bilagene, så du kan vise, hvor tallene kommer fra.

Tag det i denne rækkefølge:

1. Vælg året – typisk det seneste regnskabsår – og hvad regnskabet dækker: hele firmaet med alle biler og adresser.
2. Hent liter diesel og benzin pr. bil fra tankkortet eller bogføringen. Mangler du liter, kan Klimakompasset også regne på kørte km.
3. Hent kWh el og fjernvarme fra forsyningens årsopgørelser. Træk privat forbrug fra, hvis firmaet bruger din bolig.
4. Tilføj gas eller olie til eget fyr og eventuelt kølemiddel, du har fyldt på.
5. Beregn i Klimakompasset, eller gang selv med faktorerne fra Energistyrelsens dataark.
6. Beregn intensiteten: ton CO2e pr. mio. kr. omsætning. VSME beder om den.
7. Skriv 3–5 linjer om, hvad du vil gøre ved de største poster – fx elvarebil ved næste udskiftning eller tættere ruter.

Kilder til afsnittet:

- [Klimakompasset](https://klimakompasset.dk/klimakompasset/) (Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen) – Gratis webværktøj til at beregne virksomhedens klimaaftryk ud fra forbrug og indkøb, fordelt på scope 1, 2 og 3.
- [Klimakompassets emissionsfaktorer 2015–2035 (dataark, xlsx)](https://ens.dk/media/3505/download) (Energistyrelsen) – Faktorer for 2025, egne varebiler: diesel 2,49 kg CO2e pr. liter i scope 1 (+0,60 kg i scope 3), benzin 2,17 kg (+0,60 kg). El efter miljødeklarationen 0,019 kg pr. kWh i scope 2 (+0,054 kg i scope 3). Fjernvarme 0,037 kg pr. kWh i scope 2 (+0,009 kg).
- [Beregning af klimaaftryk](https://ens.dk/analyser-og-statistik/beregning-af-klimaaftryk) (Energistyrelsen) – Scope 1, 2 og 3 efter Drivhusgasprotokollen. Klimakompasset udbydes gratis af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen til små og mellemstore virksomheder. Energistyrelsen vedligeholder emissionsfaktorerne.

## Regneeksempel: tre varebiler, et lager og et kontor

**Kort svar:** En haveservice med tre dieselvarebiler bruger 5.200 liter diesel, 3.500 kWh el og 9.000 kWh fjernvarme om året. Med Klimakompassets faktorer for 2025 bliver det 12,95 ton CO2e i scope 1 og 0,40 ton i scope 2 – i alt ca. 13,35 ton. Med en omsætning på 4,2 mio. kr. er intensiteten ca. 3,2 ton pr. mio. kr. (eksempeltal for forbrug og omsætning).

Regnestykket: 5.200 liter × 2,49 kg = 12.951 kg i scope 1. El: 3.500 kWh × 0,019 kg = 67 kg. Fjernvarme: 9.000 kWh × 0,037 kg = 333 kg. Scope 2 er 400 kg. I alt 13.351 kg eller 13,35 ton.

Brændstoffet står for 97 % af scope 1 og 2. Derfor rykker tættere ruter og elvarebiler mest. Skifter firmaet én varebil, der bruger 1.700 liter om året, ud med en elvarebil, der bruger 5.000 kWh, falder scope 1 med ca. 4,23 ton, mens scope 2 stiger med ca. 0,10 ton. Regnskabet lander på ca. 9,2 ton (eksempeltal).

Kunden vil måske også have scope 3 for energien – altså udledningen fra at producere og transportere brændstoffet og strømmen. Med Klimakompassets faktorer er det ca. 3,14 ton for dieslen, 0,19 ton for el og 0,08 ton for fjernvarme.

El kan opgøres på to måder. Klimakompassets faktor efter miljødeklarationen på 0,019 kg pr. kWh svarer til den lokationsbaserede metode, som VSME beder om. Dataarket har også en faktor efter den generelle eldeklaration på 0,443 kg pr. kWh. Skriv, hvilken du har brugt.

**Eksempel: CO2-regnskab for scope 1 og 2 med Klimakompassets faktorer for 2025 (eksempeltal for forbruget)**

| Post | Forbrug | Faktor (kg CO2e) | Udledning |
| --- | --- | --- | --- |
| Diesel, egne varebiler (scope 1) | 5.200 liter | 2,49 pr. liter | 12,95 ton |
| El, miljødeklaration (scope 2) | 3.500 kWh | 0,019 pr. kWh | 0,07 ton |
| Fjernvarme (scope 2) | 9.000 kWh | 0,037 pr. kWh | 0,33 ton |
| I alt scope 1 og 2 |  |  | 13,35 ton |
| Intensitet ved 4,2 mio. kr. omsætning |  |  | ca. 3,2 ton pr. mio. kr. |

Kilder til afsnittet:

- [Klimakompassets emissionsfaktorer 2015–2035 (dataark, xlsx)](https://ens.dk/media/3505/download) (Energistyrelsen) – Faktorer for 2025, egne varebiler: diesel 2,49 kg CO2e pr. liter i scope 1 (+0,60 kg i scope 3), benzin 2,17 kg (+0,60 kg). El efter miljødeklarationen 0,019 kg pr. kWh i scope 2 (+0,054 kg i scope 3). Fjernvarme 0,037 kg pr. kWh i scope 2 (+0,009 kg).
- [Klimakompasset](https://klimakompasset.dk/klimakompasset/) (Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen) – Gratis webværktøj til at beregne virksomhedens klimaaftryk ud fra forbrug og indkøb, fordelt på scope 1, 2 og 3.

## Byggeri: klimakrav i bygningsreglementet

**Kort svar:** Bygningsreglementet kræver, at bygherren får beregnet klimapåvirkningen, når der opføres nye bygninger og tilbygninger. Kravet gælder bygningen, ikke din virksomheds CO2-regnskab. Som håndværker eller underentreprenør kan du blive bedt om data til beregningen, fx om transport til byggepladsen og energiforbrug under byggeriet.

Beregningen er en livscyklusvurdering (LCA) over 50 år. Den omfatter materialerne, transporten til og fra byggepladsen (modul A4), selve byggeprocessen (modul A5) og driften. Mange mindre poster kan udelades. Det gælder fx maskiner, der vejer under 1 ton, og transport af materiel under 1 ton.

Reparation, service og vedligehold i eksisterende bygninger er ikke omfattet. Spørger en hovedentreprenør om 'CO2-regnskab' på et nybyggeri, så spørg, om det er data til bygningens LCA eller oplysninger om din virksomhed. Svaret er to forskellige ting.

Kilder til afsnittet:

- [Bygningsreglementet (BR18) §§ 297–298: klimapåvirkning](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/krav/297_298/) (Social- og Boligstyrelsen) – Ved opførelse af bygninger og tilbygninger skal bygningens klimapåvirkning over 50 år beregnes. Beregningen omfatter bl.a. transport til og fra byggepladsen (A4) og byggeprocessen (A5).

## Sådan svarer du på storkundens spørgeskema

**Kort svar:** Spørg først, hvad kunden skal bruge tallene til, og om VSME's grundmodul er nok. Svar med tal for et helt år, oplys metoden og kilden til faktorerne, og lov ikke mere, end du kan dokumentere. Kald aldrig virksomheden CO2-neutral på grund af købte klimakreditter – det er forbudt over for forbrugere.

Et godt svar er kort og kan gentages næste år:

1. Spørg, om kunden bygger spørgsmålene på VSME. Så kan du svare med grundmodulet og henvise til det.
2. Send scope 1 og 2 i ton CO2e, energiforbruget i MWh og intensiteten. Skriv året, metoden og at faktorerne er fra Klimakompasset.
3. Svar 'ikke opgjort' på det, du ikke har tal for, i stedet for at gætte.
4. Bruger du underleverandører på kundens opgaver, så aftal i underleverandøraftalen, hvilke tal de skal give dig.
5. Beskriv konkrete tiltag med tal – fx '1 af 3 varebiler er el fra 2027' – og ikke generelle udsagn som 'grøn virksomhed'.
6. Gem regnskabet og bilagene. Kunden spørger igen næste år.

Kilder til afsnittet:

- [Lov nr. 558 af 27. maj 2025 om ændring af markedsføringsloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/558) (Retsinformation) – Fra 27. september 2026 er det forbudt at kalde en ydelse CO2-neutral eller klimavenlig på grund af klimakompensation (bilag 1, nr. 4 c).
- [Underleverandøraftale-skabelon](https://servicebrain.org/ressourcer/underleverandoeraftale-skabelon) – Skriv kundens krav og de data, du skal bruge, ind i aftalen med underleverandøren.
- [Svanemærket rengøringsfirma](https://servicebrain.org/guides/svanemaerket-rengoeringsfirma) – Hvad du må skrive om grøn service fra 27. september 2026.

## Klimakrav i offentlige udbud

**Kort svar:** En offentlig kunde kan stille miljø- og klimakrav til ydelsen, fx elbiler, og bruge dem i evalueringen. Den kan kræve et miljøledelsescertifikat som EMAS eller et tilsvarende og et bestemt miljømærke, men skal acceptere tilsvarende certifikater og mærker. Et CO2-regnskab er sjældent et mindstekrav, men det kan give point.

Læs kravspecifikationen og evalueringsmodellen. Står der krav til bilerne, så regn prisen med de biler, du faktisk vil bruge. Står der, at miljø vurderes, så vedlæg dit CO2-regnskab og en kort plan med konkrete tiltag.

Kilder til afsnittet:

- [Offentligt udbud for små servicevirksomheder](https://servicebrain.org/guides/offentligt-udbud-for-servicevirksomheder) – Tærskelværdier 2026, ESPD, serviceattest og rammeaftaler.
- [ISO 9001, 14001 og 45001 i en lille servicevirksomhed](https://servicebrain.org/guides/iso-certificering-for-smaa-virksomheder) – Hvornår et udbud må kræve ISO 14001 eller EMAS – og hvad der ellers kan dække kravet.

## Spørgsmål og svar

### Er små virksomheder omfattet af CSRD?

Nej. Efter Omnibus I-direktivet (EU) 2026/470 gælder kravet om bæredygtighedsrapportering kun virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. Små virksomheder kan rapportere frivilligt efter VSME, fx når en kunde eller bank spørger.

### Hvad er VSME?

EU's frivillige standard for bæredygtighedsrapportering i små og mellemstore virksomheder. Kommissionen anbefalede den 30. juli 2025. Grundmodulet har 11 oplysninger (B1–B11), bl.a. energiforbrug og scope 1 og 2, medarbejdere og arbejdsulykker.

### Findes der en skabelon til VSME?

Ja. EFRAG, der har udviklet standarden, har en digital skabelon og undervisningsmateriale på sin hjemmeside. Tabellen over grundmodulet i denne guide viser, hvilke tal du skal bruge, og hvor de typisk kommer fra.

### Hvad koster Klimakompasset?

Det er gratis. Klimakompasset udbydes af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen og beregner dit klimaaftryk i scope 1, 2 og 3 ud fra dit forbrug og dine indkøb.

### Hvad er scope 1, 2 og 3?

Scope 1 er udledning fra det, du selv ejer, fx brændstof i firmabilerne. Scope 2 er udledning fra den el og fjernvarme, du køber. Scope 3 er resten af værdikæden, fx materialer, kemi, underleverandører og affald.

### Hvor meget CO2 udleder en liter diesel?

Klimakompassets faktor for 2025 er 2,49 kg CO2e pr. liter diesel i en egen varebil i scope 1. Produktion og transport af brændstoffet giver 0,60 kg mere i scope 3.

### Skal jeg have CO2-regnskab for at arbejde i byggeriet?

Nej, ikke efter loven. Bygningsreglementet kræver en klimaberegning af nye bygninger, og den laver bygherren eller rådgiveren. Du kan blive bedt om data om transport og energiforbrug på byggepladsen til beregningen.

### Må jeg kalde min virksomhed CO2-neutral?

Ikke på grund af klimakompensation. Fra 27. september 2026 er det forbudt over for forbrugere at påstå, at en ydelse er CO2-neutral eller har reduceret klimapåvirkning, fordi du har købt klimakreditter. Skriv i stedet, hvad du konkret har reduceret.

## Gratis værktøjer

- [Underleverandøraftale-skabelon](https://servicebrain.org/ressourcer/underleverandoeraftale-skabelon): Aftal, hvilke data en underleverandør skal give dig, når kunden vil have tal for hele opgaven.
- [Prisberegner](https://servicebrain.org/vaerktoejer/prisberegner): Regn kørsel og tid til dokumentation med i din pris.

## Relaterede guides

- [Elvarebil i servicevirksomheden: afgift, opladning, leasing og rækkevidde](https://servicebrain.org/guides/elvarebil-til-servicevirksomhed): Hvad koster en elvarebil i afgift i 2026? Se registreringsafgiften på 40 %, ejerafgiften på 460 kr. pr. halvår, reglerne for opladning hjemme, moms og leasing, rækkevidden om vinteren og et regneeksempel mod diesel.
- [Offentligt udbud for små servicevirksomheder: tærskelværdier 2026, ESPD, serviceattest og rammeaftaler](https://servicebrain.org/guides/offentligt-udbud-for-servicevirksomheder): En kommunal serviceopgave skal i EU-udbud fra 1.611.360 kr. ekskl. moms i 2026–2027. Under det gælder enklere regler. Se ESPD, serviceattest, rammeaftaler, tilbudsloven og hvordan en lille virksomhed byder.
- [ISO 9001, 14001 og 45001 i en lille servicevirksomhed: krav, certificering og pris](https://servicebrain.org/guides/iso-certificering-for-smaa-virksomheder): Ingen lov kræver ISO af en lille servicevirksomhed, men kunder og udbud kan. Se hvad ISO 9001, 14001 og 45001 kræver, hvordan certificeringen foregår, hvad der styrer prisen, og hvornår et enklere kvalitetssystem er nok.
- [Svanemærket rengøringsfirma: krav, licens og pris – og hvornår du må kalde rengøringen grøn](https://servicebrain.org/guides/svanemaerket-rengoeringsfirma): Et Svanemærket rengøringsfirma bruger mindst 90 % miljømærkede midler og højst 300 mikroliter pr. m². Se kravene, pointene, gebyrerne for 2026 og hvad du må skrive om grøn rengøring uden mærket.

## Kilder

Links er kontrolleret 3. september 2026. Officielle regler og satser kan ændre sig – brug altid kildens aktuelle version.

1. [Omnibus I: ændring af CSRD og CSDDD (procedure 2025/0045(COD))](https://oeil.secure.europarl.europa.eu/oeil/en/procedure-file?reference=2025/0045(COD)) – Europa-Parlamentet (Legislative Observatory)
2. [Årsregnskabsloven (LBK nr. 402 af 23. marts 2026) §§ 99 a og 99 b](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/402) – Retsinformation
3. [Corporate sustainability reporting](https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en) – Europa-Kommissionen
4. [Commission presents voluntary sustainability reporting standard to ease burden on SMEs](https://finance.ec.europa.eu/publications/commission-presents-voluntary-sustainability-reporting-standard-ease-burden-smes_en) – Europa-Kommissionen
5. [Beregning af klimaaftryk](https://ens.dk/analyser-og-statistik/beregning-af-klimaaftryk) – Energistyrelsen
6. [Klimakompasset](https://klimakompasset.dk/klimakompasset/) – Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen
7. [Klimakompassets emissionsfaktorer 2015–2035 (dataark, xlsx)](https://ens.dk/media/3505/download) – Energistyrelsen
8. [Bygningsreglementet (BR18) §§ 297–298: klimapåvirkning](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/krav/297_298/) – Social- og Boligstyrelsen
9. [Lov nr. 558 af 27. maj 2025 om ændring af markedsføringsloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/558) – Retsinformation
10. [Underleverandøraftale-skabelon](https://servicebrain.org/ressourcer/underleverandoeraftale-skabelon)
11. [Svanemærket rengøringsfirma](https://servicebrain.org/guides/svanemaerket-rengoeringsfirma)
12. [Offentligt udbud for små servicevirksomheder](https://servicebrain.org/guides/offentligt-udbud-for-servicevirksomheder)
13. [ISO 9001, 14001 og 45001 i en lille servicevirksomhed](https://servicebrain.org/guides/iso-certificering-for-smaa-virksomheder)

---

Kilde: Servicebrain, https://servicebrain.org/guides/co2-regnskab-og-vsme-for-smaa-virksomheder

Citér som: Servicebrain (2026). CO2-regnskab og VSME for små virksomheder: når storkunden spørger. https://servicebrain.org/guides/co2-regnskab-og-vsme-for-smaa-virksomheder. Senest fagligt gennemgået 3. september 2026.
