# Tidsregistrering af arbejdstid: loven og sådan gør du i praksis

> Siden 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere registrere de ansattes daglige arbejdstid. Se kravene i loven, hvem der er undtaget, hvor længe du skal gemme tallene – og en gratis skabelon.

- Kanonisk URL: https://servicebrain.org/guides/tidsregistrering-af-arbejdstid
- Emne: Drift og vækst
- Udgivet: 5. februar 2026 (2026-02-05)
- Senest fagligt gennemgået: 24. september 2026 (2026-09-24)
- Redaktion: Servicebrain-redaktionen (https://servicebrain.org/redaktionel-metode)
- Sprog: dansk

Siden 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere i Danmark have et system, der registrerer hver ansats daglige arbejdstid. Kravet står i arbejdstidslovens § 4 b og gælder også for små servicevirksomheder med én ansat. Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt: tallene skal vise den faktiske arbejdstid, de skal være ført løbende, og medarbejderen skal kunne se sine egne. Du vælger selv metoden – papir, regneark eller app – og det er nok at registrere den samlede tid pr. dag. Har medarbejderen en fast arbejdstid, skal du kun registrere afvigelserne. Registreringerne skal gemmes i 5 år. Guiden viser kravene, undtagelserne og en arbejdsgang, der virker i en udkørende virksomhed, og du får en gratis skabelon.

**Til dig, der:** har en eller flere ansatte – fuldtid, deltid, timelønnet eller i sæsonen – og vil registrere arbejdstiden, så den holder over for loven, uden at det bliver et stort administrativt arbejde.

> **Bemærk:** Guiden indeholder regler om skat, moms, forsikring eller jura. Den er generel information – ikke individuel rådgivning. Regler og satser ændrer sig. Vi opdaterer siden, når kilderne ændres – datoen for seneste gennemgang står øverst.

> **Kommerciel oplysning:** Servicebrains udgiver står også bag feltservice-systemet Clientflow. Guiden nævner ingen apps eller systemer til tidsregistrering ved navn og anbefaler ingen bestemt løsning.

## Skal du registrere dine medarbejderes arbejdstid?

**Kort svar:** Ja. Siden 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere registrere den daglige arbejdstid for hver ansat. Det gælder fuldtid og deltid, timelønnede, sæsonansatte og lærlinge – også i en enkeltmandsvirksomhed med én ansat. Kun medarbejdere, der selv styrer deres arbejdstid, og hvor det står i kontrakten, kan være undtaget.

Kravet kom med en ændring af arbejdstidsloven, der gennemfører en dom fra EU-Domstolen fra 2019. Formålet er at kunne kontrollere, at medarbejderne ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit, og at de får deres daglige hvile på 11 timer og et fridøgn om ugen.

Loven gælder for lønmodtagere. Du som ejer er ikke omfattet af registreringen for din egen tid, og det er en underleverandør med eget CVR-nummer heller ikke. En ægtefælle eller et barn, der er ansat og får løn, er lønmodtager og skal registreres som alle andre.

Kilder til afsnittet:

- [Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12/08/2024)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/982) (Retsinformation (Beskæftigelsesministeriet)) – § 4 b: objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der måler den daglige arbejdstid; lønmodtageren kan se egne oplysninger; opbevaring i 5 år efter referenceperioden. § 4: højst 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. § 1, stk. 6: undtagelse for selvtilrettelæggere, som skal fremgå af ansættelseskontrakten. Registreringskravet gælder fra 1. juli 2024.
- [Nye regler for registrering af ansattes arbejdstid](https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/01/nye-regler-for-registrering-af-ansattes-arbejdstid/) (Beskæftigelsesministeriet) – Loven giver den enkelte arbejdsgiver frihed til selv at finde en metode, der passer til virksomheden.
- [Ordbog: Arbejdstidsregistrering](https://servicebrain.org/ordbog/arbejdstidsregistrering) – Kort forklaring af pligten.

## Hvad kræver loven af registreringen?

**Kort svar:** Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt og kunne måle den daglige arbejdstid for hver enkelt ansat. Medarbejderen skal kunne se sine egne registreringer. Tallene skal gemmes i 5 år efter udløbet af den referenceperiode på 4 måneder, som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnes over.

Kravene står i arbejdstidslovens § 4 b. Loven siger ikke, hvordan systemet skal se ud – Beskæftigelsesministeriet har lagt vægt på, at den enkelte arbejdsgiver selv kan finde en metode, der passer til virksomheden. Det afgørende er, at registreringen viser den faktiske arbejdstid og er ført løbende, ikke skrevet bagud for en hel måned.

Registreringen skal gøre det muligt at kontrollere tre regler: Den gennemsnitlige arbejdstid må højst være 48 timer om ugen inklusive overarbejde, beregnet over 4 måneder. Medarbejderen skal have mindst 11 sammenhængende timers hvile i døgnet. Og der skal være et fridøgn inden for hver periode på 7 døgn. Ferie og sygdom tæller neutralt i gennemsnittet.

**Kravene i arbejdstidslovens § 4 b – og hvad de betyder i praksis**

| Krav i loven | Hvad det betyder i praksis |
| --- | --- |
| Objektivt | Tallene viser den faktiske arbejdstid – ikke den planlagte eller den, der står på lønsedlen. |
| Pålideligt | Registreringen sker løbende, helst samme dag, og kan ikke ændres uden spor. |
| Tilgængeligt | Medarbejderen kan se sine egne registreringer, og du kan finde dem frem, hvis nogen beder om dem. |
| Den daglige arbejdstid for hver ansat | Ét tal pr. medarbejder pr. dag – eller kun de dage, hvor tiden afviger fra den faste arbejdstid. |
| Opbevaring i 5 år | 5 år regnet fra udløbet af referenceperioden på 4 måneder – også for medarbejdere, der er stoppet. |

Kilder til afsnittet:

- [Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12/08/2024)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/982) (Retsinformation (Beskæftigelsesministeriet)) – § 4 b: objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der måler den daglige arbejdstid; lønmodtageren kan se egne oplysninger; opbevaring i 5 år efter referenceperioden. § 4: højst 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. § 1, stk. 6: undtagelse for selvtilrettelæggere, som skal fremgå af ansættelseskontrakten. Registreringskravet gælder fra 1. juli 2024.
- [At-vejledning: Daglig hvileperiode](https://regler.at.dk/at-vejledninger/daglig-hvileperiode-5-01-1/) (Arbejdstilsynet) – Mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer.
- [At-vejledning: Ugentligt fridøgn](https://at.dk/regler/at-vejledninger/ugentligt-fridoegn-5-01-2/) (Arbejdstilsynet) – Et fridøgn inden for hver periode på 7 døgn, i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.
- [Nye regler for registrering af ansattes arbejdstid](https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/01/nye-regler-for-registrering-af-ansattes-arbejdstid/) (Beskæftigelsesministeriet) – Loven giver den enkelte arbejdsgiver frihed til selv at finde en metode, der passer til virksomheden.

## Hvad skal registreres – og hvad ikke?

**Kort svar:** Det er nok at registrere den samlede arbejdstid pr. dag – ikke hvornår medarbejderen mødte og gik. Har medarbejderen en fast, aftalt arbejdstid, skal du kun registrere de dage, hvor tiden afviger, både når der arbejdes mere og mindre. Ulønnede pauser er ikke arbejdstid og skal ikke med.

Det følger af beskæftigelsesministerens svar under lovbehandlingen, som arbejdsgiverorganisationerne har gengivet. Et eksempel: Arbejder en rengøringsassistent fra 9 til 14 og igen fra 21 til 23.30, registreres 7,5 timer den dag. Mange vælger alligevel at registrere start og slut, fordi det gør det lettere at se, om de 11 timers hvile holder.

Kursus og rejser tæller med, når de er arbejdstid. Det samme gælder rådighedsvagt på arbejdsstedet. Er en vicevært på rådighedsvagt hjemme og bliver kaldt ud, er det tiden på udkaldet, der registreres.

Kørsel er det store spørgsmål i udkørende fag. Kørslen mellem kunderne i løbet af dagen er arbejde. For medarbejdere uden fast arbejdssted, der kører direkte hjemmefra til den første kunde og hjem fra den sidste, har EU-Domstolen fastslået, at kørslen er arbejdstid efter arbejdstidsdirektivet. Dommen siger ikke noget om, hvordan kørslen skal lønnes – det afgør aftalen og en eventuel overenskomst.

**Tæller det med i arbejdstiden?**

| Situation | Registreres? |
| --- | --- |
| Arbejde hos kunderne og kørsel mellem dem | Ja |
| Kørsel hjemmefra til første kunde, når medarbejderen ikke har et fast arbejdssted | Ja, efter EU-Domstolens praksis |
| Ulønnet frokostpause | Nej |
| Kursus, der er arbejdstid | Ja, hvis det afviger fra den aftalte arbejdstid |
| Rådighedsvagt hjemme uden udkald | Som udgangspunkt nej |
| Udkald under rådighedsvagt | Ja, tiden på udkaldet |

Kilder til afsnittet:

- [Spørgsmål og svar om registrering af arbejdstid](https://kooperationen.dk/media/390327/Spoergsmaal-og-svar-til-aendringer-i-arbejdstidsloven.pdf) (Kooperationen) – Arbejdsgiverorganisationens gengivelse af beskæftigelsesministerens svar: kun den samlede daglige arbejdstid, kun afvigelser fra den aftalte arbejdstid, ingen godtgørelse for manglende registrering alene.
- [EU-Domstolens dom af 10. september 2015 i sag C-266/14 (Tyco)](https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-266/14) (EU-Domstolen) – For arbejdstagere uden fast arbejdssted er kørslen mellem bopælen og den første og sidste kunde arbejdstid efter arbejdstidsdirektivet. Dommen tager ikke stilling til løn for kørslen.
- [Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12/08/2024)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/982) (Retsinformation (Beskæftigelsesministeriet)) – § 4 b: objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der måler den daglige arbejdstid; lønmodtageren kan se egne oplysninger; opbevaring i 5 år efter referenceperioden. § 4: højst 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. § 1, stk. 6: undtagelse for selvtilrettelæggere, som skal fremgå af ansættelseskontrakten. Registreringskravet gælder fra 1. juli 2024.

## Hvem er undtaget fra tidsregistrering?

**Kort svar:** Medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid – typisk ledere og specialister med stor frihed – kan undtages, hvis det står i ansættelseskontrakten. En servicetekniker, der kører en planlagt rute, eller en rengøringsassistent med faste tider er normalt ikke selvtilrettelæggende og skal registreres.

Undtagelsen står i arbejdstidslovens § 1, stk. 6. Den gælder, når arbejdstidens længde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte den, fordi medarbejderen træffer selvstændige beslutninger eller har ledelsesfunktioner. Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at reglerne om pauser, 48-timers-reglen og natarbejde ikke gælder. Så er medarbejderen også undtaget fra registreringen.

Begrebet er ikke skarpt defineret, og det vurderes konkret. Lovbemærkningerne nævner højtstående ledere, visse eksperter og medarbejdere med betydelig frihed i arbejdet. I en lille servicevirksomhed kan det måske være en driftsleder, der selv planlægger sin tid – men sjældent en medarbejder, hvis dag er lagt i kalenderen af andre.

Unge under 18 år er ikke undtaget. For dem gælder der strammere regler om arbejdstid og hvile, så registreringen er ekstra vigtig.

Kilder til afsnittet:

- [Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12/08/2024)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/982) (Retsinformation (Beskæftigelsesministeriet)) – § 4 b: objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der måler den daglige arbejdstid; lønmodtageren kan se egne oplysninger; opbevaring i 5 år efter referenceperioden. § 4: højst 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. § 1, stk. 6: undtagelse for selvtilrettelæggere, som skal fremgå af ansættelseskontrakten. Registreringskravet gælder fra 1. juli 2024.
- [Spørgsmål og svar om registrering af arbejdstid](https://kooperationen.dk/media/390327/Spoergsmaal-og-svar-til-aendringer-i-arbejdstidsloven.pdf) (Kooperationen) – Arbejdsgiverorganisationens gengivelse af beskæftigelsesministerens svar: kun den samlede daglige arbejdstid, kun afvigelser fra den aftalte arbejdstid, ingen godtgørelse for manglende registrering alene.
- [Ordbog: Selvtilrettelægger](https://servicebrain.org/ordbog/selvtilrettelaegger) – Hvem der kan undtages, og hvad der skal stå i kontrakten.
- [Ordbog: Unge under 18](https://servicebrain.org/ordbog/unge-under-18) – Arbejdstid, hvile og pauser for unge.

## Papir, regneark eller app: sådan gør du i praksis

**Kort svar:** Du vælger selv metoden. En timeseddel på papir, et regneark og en app til telefonen er alle lovlige, hvis registreringen er løbende, viser den faktiske tid, og medarbejderen kan se sine egne tal. I udkørende fag er en løsning, medarbejderen kan bruge fra telefonen ude hos kunden, den nemmeste at få brugt.

Start enkelt. Har du én eller to ansatte med faste tider, er et månedsskema, hvor kun afvigelserne skrives ned, ofte nok. Har medarbejderne skiftende dage med udkald og overarbejde, er en daglig timeseddel eller en app mere pålidelig. Servicebrains gratis skabelon har begge dele.

Mange tidsregistreringsapps, lønsystemer og feltservice-systemer kan registrere arbejdstid, og nogle bruger de samme timer til løn og fakturering. Servicebrains udgiver står også bag feltservice-systemet Clientflow. Vi nævner ingen systemer ved navn, men stil de samme spørgsmål til alle: Kan medarbejderen selv se sine tal? Kan ændringer ses bagefter? Kan data eksporteres, så de kan gemmes i 5 år, også hvis I skifter system?

Bruger appen GPS eller registrerer den, hvor medarbejderen er, er det kontrol af medarbejderne. Datatilsynet kræver, at medarbejderne senest når kontrollen indføres, får at vide, hvad formålet er, og hvad der registreres. Er privat kørsel i firmabilen tilladt, skal medarbejderen kunne slå GPS-overvågningen fra ved privat brug. Er I omfattet af en overenskomst, kan der også være regler om varsling af kontrolforanstaltninger.

**Tre måder at registrere arbejdstid**

| Metode | Passer til | Pas på |
| --- | --- | --- |
| Timeseddel på papir | 1–2 ansatte med faste dage | Den skal udfyldes løbende, gemmes i 5 år og kunne findes frem |
| Regneark (fx Excel eller Google Sheets) | Små teams, der vil have tallene lagt sammen automatisk | Sørg for, at medarbejderen kan se sit ark, og at gamle måneder ikke overskrives |
| App på telefonen | Medarbejdere, der kører mellem kunder hele dagen | Eksport af data, adgang for medarbejderen og regler for GPS |

Kilder til afsnittet:

- [Skabelon til tidsregistrering](https://servicebrain.org/ressourcer/tidsregistrering-skabelon) – Gratis timeseddel pr. uge og et månedsskema til afvigelser – til print, Word, Google Docs og regneark.
- [Nye regler for registrering af ansattes arbejdstid](https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/01/nye-regler-for-registrering-af-ansattes-arbejdstid/) (Beskæftigelsesministeriet) – Loven giver den enkelte arbejdsgiver frihed til selv at finde en metode, der passer til virksomheden.
- [Kontrol af medarbejdere (november 2023)](https://www.datatilsynet.dk/Media/638348919997326341/Kontrol%20af%20medarbejdere.pdf) (Datatilsynet) – GPS-overvågning kræver information om formål og omfang, senest når den indføres. Er privat kørsel tilladt, skal medarbejderen kunne slukke GPS-overvågningen.
- [GPS i firmabilen: må du spore bilen og medarbejderne?](https://servicebrain.org/guides/gps-sporing-af-firmabil-og-ansatte) – Datatilsynets krav til GPS-overvågning, GPS-politik og privat kørsel.
- [Sådan vælger du feltservice-system](https://servicebrain.org/guides/saadan-vaelger-du-feltservice-system) – Tidsregistrering til løn og fakturering i samme system.
- [GDPR for servicevirksomheder](https://servicebrain.org/guides/gdpr-for-servicevirksomheder) – Personoplysninger om medarbejdere og kunder.

## Hvor længe skal registreringerne gemmes?

**Kort svar:** I 5 år efter udløbet af den periode, som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnes over – normalt 4 måneder. Bruger du faste perioder på 4 måneder, skal registreringerne for januar til april 2026 altså gemmes til og med april 2031. Det gælder også for medarbejdere, der er stoppet.

Gem registreringerne et sted, hvor de ikke forsvinder, når en medarbejder stopper, eller I skifter app. Et fast eksport hvert kvartal til en mappe med jeres regnskab er en enkel løsning. Papirsedler kan scannes, så længe kopien er læselig.

Registreringerne indeholder personoplysninger. Giv kun adgang til dem, der skal bruge dem, og slet dem, når de 5 år er gået, medmindre du har en anden grund til at gemme dem, fx lønregnskabet.

Kilder til afsnittet:

- [Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12/08/2024)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/982) (Retsinformation (Beskæftigelsesministeriet)) – § 4 b: objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der måler den daglige arbejdstid; lønmodtageren kan se egne oplysninger; opbevaring i 5 år efter referenceperioden. § 4: højst 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. § 1, stk. 6: undtagelse for selvtilrettelæggere, som skal fremgå af ansættelseskontrakten. Registreringskravet gælder fra 1. juli 2024.
- [Spørgsmål og svar om registrering af arbejdstid](https://kooperationen.dk/media/390327/Spoergsmaal-og-svar-til-aendringer-i-arbejdstidsloven.pdf) (Kooperationen) – Arbejdsgiverorganisationens gengivelse af beskæftigelsesministerens svar: kun den samlede daglige arbejdstid, kun afvigelser fra den aftalte arbejdstid, ingen godtgørelse for manglende registrering alene.

## Hvad sker der, hvis du ikke registrerer arbejdstiden?

**Kort svar:** Der er ingen bøde eller godtgørelse alene for at mangle en registrering. Men uden registrering har du svært ved at bevise, at reglerne om 48 timer, pauser og hvile er overholdt. Mener en medarbejder, at rettighederne er krænket, kan manglende registrering tale imod dig, og en krænkelse kan give medarbejderen en godtgørelse.

Godtgørelsen står i arbejdstidslovens § 8. Arbejdstilsynet fører tilsyn med hvileperiode og fridøgn og kan bede om at se registreringerne, fx hvis der er mistanke om, at en medarbejder ikke har fået sine 11 timers hvile.

Et eksempel: En skadedyrsbekæmper bliver kaldt ud til rotter i en kælder kl. 22 og er færdig kl. 23.30. Starter han næste morgen kl. 7 på den faste rute, har han kun haft 7,5 timers hvile. Med en registrering kan firmaet se det og flytte morgenens første opgave (eksempel).

Kilder til afsnittet:

- [Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12/08/2024)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/982) (Retsinformation (Beskæftigelsesministeriet)) – § 4 b: objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der måler den daglige arbejdstid; lønmodtageren kan se egne oplysninger; opbevaring i 5 år efter referenceperioden. § 4: højst 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. § 1, stk. 6: undtagelse for selvtilrettelæggere, som skal fremgå af ansættelseskontrakten. Registreringskravet gælder fra 1. juli 2024.
- [Regler om arbejdstid og hvileperiode](https://at.dk/nyheder/2024/07/regler-om-arbejdstid-og-hvileperiode/) (Arbejdstilsynet) – Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for reglerne om arbejdstid. Arbejdstilsynet administrerer hvileperiode og fridøgn og kan bede om at se registreringerne.
- [Spørgsmål og svar om registrering af arbejdstid](https://kooperationen.dk/media/390327/Spoergsmaal-og-svar-til-aendringer-i-arbejdstidsloven.pdf) (Kooperationen) – Arbejdsgiverorganisationens gengivelse af beskæftigelsesministerens svar: kun den samlede daglige arbejdstid, kun afvigelser fra den aftalte arbejdstid, ingen godtgørelse for manglende registrering alene.

## Overenskomst og tidsregistrering

**Kort svar:** Pligten til at registrere gælder også, når medarbejderen er dækket af en overenskomst. Overenskomsten kan have sine egne regler om arbejdstid, overarbejde og varsling af kontrol, så tjek den, før du vælger metode. Uden overenskomst aftaler du arbejdstiden i ansættelseskontrakten inden for lovens rammer.

Overenskomsterne i de udkørende fag regulerer blandt andet den normale ugentlige arbejdstid, overarbejde, afspadsering og tillæg. Registreringen er grundlaget for at kunne beregne alt det rigtigt – og for at kunne svare, hvis fagforeningen spørger.

Overenskomster i fagene står på Servicebrains fagsider. Listen står i alfabetisk rækkefølge efter fag.

- Ejendomsservice: overenskomst og ansættelse.
- Håndværk: elektriker-, maler-, murer-, tømrer- og VVS-overenskomsten.
- Haveservice: overenskomst og ansættelse for anlægsgartnere.
- Rengøring: overenskomst og ansættelse.
- Skadedyrsbekæmpelse: overenskomst og ansættelse.
- Vinduespolering: overenskomst og ansættelse.

Kilder til afsnittet:

- [Lønseddel og lønsystem](https://servicebrain.org/guides/loenseddel-og-loensystem) – Fra registrerede timer til lønseddel, eIndkomst og feriepenge.
- [Overenskomst for ejendomsservice](https://servicebrain.org/brancher/ejendomsservice/overenskomst-og-ansaettelse) – Viceværter og ejendomsserviceteknikere.
- [Overenskomst i håndværksfagene](https://servicebrain.org/brancher/haandvaerk/overenskomst-og-ansaettelse) – Overblik over overenskomsterne for el, VVS, tømrer, maler og murer.
- [Overenskomst for anlægsgartnere](https://servicebrain.org/brancher/haveservice/overenskomst-og-ansaettelse) – Løn, arbejdstid og sæsonansatte i haveservice.
- [Overenskomst for rengøring](https://servicebrain.org/brancher/rengoering/overenskomst-og-ansaettelse) – Løn, tillæg og ansættelse i rengøring.
- [Overenskomst for skadedyrsbekæmpere](https://servicebrain.org/brancher/skadedyr/overenskomst-og-ansaettelse) – Ansættelse og løn i skadedyrsbekæmpelse.
- [Overenskomst for vinduespudsere](https://servicebrain.org/brancher/vinduespolering/overenskomst-og-ansaettelse) – Løn, akkord og vilkår for vinduespudsere.

## Kom i gang: tidsregistrering i fem trin

**Kort svar:** Beslut metoden, skriv den faste arbejdstid ned for hver medarbejder, og fortæl medarbejderne, hvordan og hvornår de registrerer. Tjek hver uge, at 11 timers hvile og fridøgnet holder, og hver måned, at gennemsnittet højst er 48 timer. Gem det hele i 5 år.

Travle perioder må gerne udlignes af roligere. En haveservice, hvor en medarbejder arbejder 52 timer om ugen i 8 travle uger og 40 timer i de følgende 9 uger, ligger på ca. 45,6 timer i gennemsnit over de 17 uger (eksempeltal) – under grænsen på 48 timer. Men det kan kun vises, hvis timerne er registreret.

Akkord ændrer ikke på pligten. En vinduespudser på akkord skal også have sin arbejdstid registreret, selv om lønnen beregnes efter antal vinduer.

1. Vælg metode: timeseddel, regneark eller app. Brug gerne den gratis skabelon til at starte.
2. Skriv den aftalte arbejdstid ned for hver medarbejder, fx i ansættelseskontrakten eller vagtplanen.
3. Lav en kort instruks: Registrér samme dag, skriv den samlede tid eller afvigelsen, og skriv, hvis der var udkald eller kursus.
4. Tjek hver uge hvile og fridøgn, og hver måned gennemsnittet over de seneste 4 måneder.
5. Gem registreringerne samlet hvert kvartal, så de kan findes i 5 år.

Kilder til afsnittet:

- [Skabelon til tidsregistrering](https://servicebrain.org/ressourcer/tidsregistrering-skabelon) – Gratis timeseddel pr. uge og et månedsskema til afvigelser – til print, Word, Google Docs og regneark.
- [Ansæt din første medarbejder](https://servicebrain.org/guides/ansaet-din-foerste-medarbejder) – Pligterne før, under og efter første ansættelse.

## Spørgsmål og svar

### Er tidsregistrering lovpligtigt?

Ja. Siden 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der registrerer hver ansats daglige arbejdstid (arbejdstidslovens § 4 b). Kun selvtilrettelæggende medarbejdere kan undtages, og det skal stå i ansættelseskontrakten.

### Skal man registrere, hvornår man møder og går?

Nej. Ifølge beskæftigelsesministerens svar under lovbehandlingen er det nok at registrere den samlede arbejdstid pr. dag. Har medarbejderen en fast, aftalt arbejdstid, skal kun afvigelserne registreres. Mange registrerer alligevel start og slut, fordi det viser, om de 11 timers hvile holder.

### Kan jeg bruge Excel til tidsregistrering?

Ja. Loven kræver ikke et bestemt system, så et regneark er lovligt, hvis registreringen sker løbende, viser den faktiske arbejdstid, og medarbejderen kan se sine egne tal. Servicebrains gratis skabelon kan sættes ind i Excel, Google Sheets, Word eller printes.

### Gælder tidsregistrering for funktionærer?

Ja. Pligten gælder alle lønmodtagere, både funktionærer og timelønnede. Kun medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid og har det skrevet i kontrakten, er undtaget. At være funktionær gør ikke i sig selv medarbejderen til selvtilrettelægger.

### Hvor længe skal man gemme tidsregistreringer?

I 5 år efter udløbet af den referenceperiode, som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnes over – normalt 4 måneder. Det gælder også for medarbejdere, der er stoppet.

### Må en tidsregistreringsapp bruge GPS?

Det kan være lovligt, men det er kontrol af medarbejderne. De skal have besked om formål og omfang senest, når GPS-overvågningen indføres, og må privat kørsel ske i bilen, skal GPS kunne slås fra. Er I omfattet af en overenskomst, så tjek reglerne om varsling af kontrolforanstaltninger.

### Hvad sker der, hvis man ikke registrerer arbejdstid?

Der kan ikke gives godtgørelse alene for manglende registrering. Men kan du ikke dokumentere arbejdstiden, er det svært at bevise, at 48-timers-reglen og hvilereglerne er overholdt, og en krænkelse af dem kan give medarbejderen godtgørelse.

## Gratis værktøjer

- [Skabelon til tidsregistrering](https://servicebrain.org/ressourcer/tidsregistrering-skabelon): Gratis timeseddel til print, Word, Google Docs og regneark – med og uden fast arbejdstid.

## Relaterede guides

- [Sådan ansætter du din første medarbejder – også i en enkeltmandsvirksomhed](https://servicebrain.org/guides/ansaet-din-foerste-medarbejder): Kan en enkeltmandsvirksomhed have ansatte? Ja. Se pligterne, hvad en medarbejder koster, og reglerne for ansættelsesbevis, ferie, ægtefælle og børn.
- [GDPR for servicevirksomheder: kundedata, nøgler og alarmkoder](https://servicebrain.org/guides/gdpr-for-servicevirksomheder): Sådan håndterer du kunders navne, adresser, nøgler, alarmkoder og billeder efter GDPR: grundlag, privatlivspolitik, sletning, databehandleraftaler og brud.
- [Sådan vælger du et feltservice-system](https://servicebrain.org/guides/saadan-vaelger-du-feltservice-system): Sådan vælger du app eller feltservice-system til håndværk og servicefag: funktioner, tidsregistrering, pris, ni spørgsmål til leverandøren og et scorekort.

## Kilder

Links er kontrolleret 24. september 2026. Officielle regler og satser kan ændre sig – brug altid kildens aktuelle version.

1. [Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12/08/2024)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/982) – Retsinformation (Beskæftigelsesministeriet)
2. [Nye regler for registrering af ansattes arbejdstid](https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/01/nye-regler-for-registrering-af-ansattes-arbejdstid/) – Beskæftigelsesministeriet
3. [Ordbog: Arbejdstidsregistrering](https://servicebrain.org/ordbog/arbejdstidsregistrering)
4. [At-vejledning: Daglig hvileperiode](https://regler.at.dk/at-vejledninger/daglig-hvileperiode-5-01-1/) – Arbejdstilsynet
5. [At-vejledning: Ugentligt fridøgn](https://at.dk/regler/at-vejledninger/ugentligt-fridoegn-5-01-2/) – Arbejdstilsynet
6. [Spørgsmål og svar om registrering af arbejdstid](https://kooperationen.dk/media/390327/Spoergsmaal-og-svar-til-aendringer-i-arbejdstidsloven.pdf) – Kooperationen
7. [EU-Domstolens dom af 10. september 2015 i sag C-266/14 (Tyco)](https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-266/14) – EU-Domstolen
8. [Ordbog: Selvtilrettelægger](https://servicebrain.org/ordbog/selvtilrettelaegger)
9. [Ordbog: Unge under 18](https://servicebrain.org/ordbog/unge-under-18)
10. [Skabelon til tidsregistrering](https://servicebrain.org/ressourcer/tidsregistrering-skabelon)
11. [Kontrol af medarbejdere (november 2023)](https://www.datatilsynet.dk/Media/638348919997326341/Kontrol%20af%20medarbejdere.pdf) – Datatilsynet
12. [GPS i firmabilen: må du spore bilen og medarbejderne?](https://servicebrain.org/guides/gps-sporing-af-firmabil-og-ansatte)
13. [Sådan vælger du feltservice-system](https://servicebrain.org/guides/saadan-vaelger-du-feltservice-system)
14. [GDPR for servicevirksomheder](https://servicebrain.org/guides/gdpr-for-servicevirksomheder)
15. [Regler om arbejdstid og hvileperiode](https://at.dk/nyheder/2024/07/regler-om-arbejdstid-og-hvileperiode/) – Arbejdstilsynet
16. [Lønseddel og lønsystem](https://servicebrain.org/guides/loenseddel-og-loensystem)
17. [Overenskomst for ejendomsservice](https://servicebrain.org/brancher/ejendomsservice/overenskomst-og-ansaettelse)
18. [Overenskomst i håndværksfagene](https://servicebrain.org/brancher/haandvaerk/overenskomst-og-ansaettelse)
19. [Overenskomst for anlægsgartnere](https://servicebrain.org/brancher/haveservice/overenskomst-og-ansaettelse)
20. [Overenskomst for rengøring](https://servicebrain.org/brancher/rengoering/overenskomst-og-ansaettelse)
21. [Overenskomst for skadedyrsbekæmpere](https://servicebrain.org/brancher/skadedyr/overenskomst-og-ansaettelse)
22. [Overenskomst for vinduespudsere](https://servicebrain.org/brancher/vinduespolering/overenskomst-og-ansaettelse)
23. [Ansæt din første medarbejder](https://servicebrain.org/guides/ansaet-din-foerste-medarbejder)

---

Kilde: Servicebrain, https://servicebrain.org/guides/tidsregistrering-af-arbejdstid

Citér som: Servicebrain (2026). Tidsregistrering af arbejdstid: loven og sådan gør du i praksis. https://servicebrain.org/guides/tidsregistrering-af-arbejdstid. Senest fagligt gennemgået 24. september 2026.