Varmt arbejde: kursus, certifikat og regler for tagdækkere, VVS og blikkenslagere

Er certifikatet i varmt arbejde lovpligtigt?

Nej. Ingen dansk lov kræver et certifikat i varmt arbejde. Kravet står i forsikringernes betingelser: Mange selskaber kræver, at den, der udfører varmt arbejde, har et certifikat, og at DBI's regler er fulgt. Mangler certifikatet, eller er reglerne ikke fulgt, kan det få betydning for, om en brandskade bliver dækket. I Norge er certifikatet derimod et lovkrav.

Loven stiller andre krav, der rammer de samme opgaver. Svejsning og termisk skæring i metal kræver et uddannelsesbevis efter Arbejdstilsynets regler, og det samme gør tagdækning og fugtisolering med opvarmet bitumen. Tagdækkere, der arbejdede med tagpap før 1. januar 2012, er undtaget. De kurser handler om arbejdsmiljø – røg og dampe – ikke om brand, og de erstatter ikke certifikatet i varmt arbejde.

Har du ansatte, gælder arbejdsmiljølovens almindelige krav: Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres fuldt forsvarligt, og medarbejderne skal have den oplæring og instruktion, der skal til. Certifikatet er den nemmeste måde at vise, at instruktionen er givet.

Kilder:[1] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut[2] Retsinformation[3] Retsinformation

Hvad er varmt arbejde?

Varmt arbejde er arbejde med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister eller brandfarlig opvarmning. Typiske eksempler er tagdækning med gasbrænder, svejsning, skæring, lodning, vinkelslibning, tørring, opvarmning med varmluftpistol og ukrudtsbrænding.

Faren er den samme i alle fag: En gnist eller en varm flade antænder isolering, træ, støv eller affald – ofte et sted, du ikke kan se, fx under tagpappet eller bag en inddækning. Branden kan ulme i timevis, før den bryder ud. Derfor handler reglerne lige så meget om tiden efter arbejdet som om selve arbejdet.

Kilder:[4] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Hvilket kursus i varmt arbejde skal du tage?

Der er tre kurser, alle på 1 dag: brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde, ved gnistproducerende værktøj og ved ukrudtsbrænding. Tagdækkere tager det første. VVS'ere, blikkenslagere, elektrikere og andre, der lodder, skærer eller vinkelsliber, tager det andet. Bruger du ukrudtsbrænder, så spørg dit forsikringsselskab, om det kræver ukrudtskurset eller kurset i gnistproducerende værktøj.

Kurserne findes som AMU-kurser: Brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde (AMU 45140) og Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj (AMU 45141). For faglærte og ufaglærte koster et AMU-kursus 218 kr. pr. dag i 2026 plus et eventuelt tillæg fra skolen på op til 180 kr. pr. dag. Mister du løn eller indtjening, kan du søge VEU-godtgørelse.

Kurset slutter med en skriftlig prøve. For at få DBI's certifikat skal kurset bygge på DBI's Brandteknisk Vejledning 10, instruktøren skal være DBI-godkendt, og du skal have været med til den praktiske del med håndslukningsudstyr. Tjek derfor, at skolen udsteder DBI-certifikatet – ikke kun et kursusbevis.

Udfører du flere slags varmt arbejde, fx tagdækning og vinkelslibning, så spørg forsikringsselskabet, hvilke kurser det kræver.

Kilder:[5] UddannelsesGuiden[6] UddannelsesGuiden[7] UddannelsesGuiden[8] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Kan man tage kurset online?

Ikke hvis du skal have DBI's certifikat. Kurset kræver praktiske øvelser med håndslukningsudstyr, og et online kursus kvalificerer derfor ikke til certifikatet. Online kurser kan give viden, men forsikringens krav om et certifikat opfylder de ikke.

Kurset kan tages på dansk og engelsk, fordi Brandteknisk Vejledning 10 findes på begge sprog. DBI holder også kurset som firmakursus hos virksomheden, hvis flere medarbejdere skal af sted på én gang.

Kilder:[1] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut[8] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Hvor længe gælder certifikatet i varmt arbejde?

Certifikatet gælder i 5 år. Derefter skal du på kursus igen for at forny det. Det er personligt og gælder i Danmark og Norge. Sverige har haft sin egen ordning siden 1. juli 2023 og Finland siden 31. december 2025, så dér skal du tage et nationalt kursus.

Et DBI-certifikat udstedt før 1. juli 2023 gælder fortsat i Sverige til udløb, og et udstedt før 31. december 2025 gælder fortsat i Finland til udløb. Du kan vise certifikatet på papir eller i DBI's app.

Skriv udløbsdatoen for hver medarbejders certifikat ind i jeres kalender eller personalemappe. Et udløbet certifikat er lige så dårligt som intet, hvis det brænder.

Kilder:[8] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Aftaleblanketten: hvem skal skrive under?

Før arbejdet går i gang, udfyldes DBI's aftaleblanket for varmt arbejde. Den underskrives af den, der bestiller arbejdet, af den udførende virksomhed og af brandvagten, hvis bygherren eller forsikringen kræver brandvagt. Er kunden en privatperson uden CVR-nummer, skal kunden ikke skrive under – så bruger du blanketten som din egen kontrol.

Blanketten beskriver arbejdsstedet, opgaven, arbejdsperioden, hvem der udfører arbejdet, og brandvagten med telefon til nødopkald og hvor brandalarmen er. På bagsiden står opgaverne for hver part. Den, der bestiller arbejdet, skal fx undersøge særlige forsikringsbetingelser og fredede bygninger, fjerne eller dække brandbart materiale og sikre, at brandvæsenet kan alarmeres.

Den udførende virksomhed skal kontrollere arbejdsstedet før start, sikre, at den der udfører arbejdet, har certifikat, stille slukningsudstyr op og holde flugtveje fri. Gem den underskrevne blanket sammen med opgaven.

Kilder:[4] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut[1] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Brandvagt: hvornår og hvor længe?

Brandvagt kræves kun, når bygherren eller dennes forsikringsselskab forlanger det. Brandvagten har alene til opgave at holde øje med brandrisici under og efter arbejdet – også i pauserne – og bliver mindst 60 minutter efter, at det varme arbejde er slut, med mindst 2 runderinger. Brandvagten skal mindst have et 3-timers kursus i elementær brandslukning.

Brandvagten kan være bygningsejeren, en af ejerens ansatte eller en af dem, der udfører arbejdet – men ikke samtidig med, at vedkommende arbejder. Skal brandvagten på toilettet eller spise, kan den, der udfører arbejdet, overtage vagten, mens arbejdet står stille.

Brandvagten skal kende Brandteknisk Vejledning 10, have slukningsudstyr ved hånden, kunne alarmere og skrive under på aftaleblanketten. Forsikringsselskaber kan kræve længere opsyn end 60 minutter afhængigt af risikoen, så læs betingelserne.

Kilder:[1] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut[4] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut[9] LB Forsikring

Slukningsudstyr og regler før, under og efter arbejdet

Arbejder én person med varmt arbejde, skal der mindst være 2 stk. 6 kg ABC-pulverslukkere ved arbejdsstedet – på et tag også en 9 liter trykvandsslukker. Brandbart materiale flyttes mindst 10 meter væk eller dækkes forsvarligt, revner og åbninger tætnes, og arbejdsstedet kontrolleres, før du forlader det.

Ved ukrudtsbrænding kan andet egnet slukningsmateriale bruges i stedet for pulverslukkerne. Er I flere på arbejdsstedet, eller er der særlige afstande, står kravene i Brandteknisk Vejledning 10.

1. Før: Udfyld aftaleblanketten, tjek certifikaterne, og spørg til særlige forsikringsbetingelser.
2. Før: Fjern brandbart materiale mindst 10 meter væk, eller dæk det forsvarligt, og tætn revner og gennemføringer.
3. Før: Stil slukningsudstyret op, og tjek, at flugtvejene er frie, og at I kan alarmere brandvæsenet.
4. Under: Hold arbejdsstedet under opsyn, og stop ved tegn på ulmebrand.
5. Efter: Kontrollér arbejdsstedet, før I går, og hold brandvagt i mindst 60 minutter, hvis det er krævet.

Kilder:[1] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut[4] DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Hvad sker der med forsikringen, hvis det brænder?

Er reglerne for varmt arbejde ikke fulgt, kan det få betydning for, om og hvordan skaden bliver dækket. Mange forsikringsselskaber har desuden en særlig selvrisiko ved skader forårsaget af varmt arbejde. Læs din erhvervsforsikrings betingelser, og fortæl selskabet, at du udfører varmt arbejde.

Kravene varierer fra selskab til selskab. Spørg konkret: Kræver I certifikat, og til hvilke typer arbejde? Kræver I brandvagt, og hvor længe? Hvor stor er selvrisikoen ved varmt arbejde? Få svarene på skrift, og læg dem i opgavemappen sammen med aftaleblanketten.

Et gyldigt certifikat og en underskrevet aftaleblanket er dit bedste bevis for, at arbejdet blev udført forsvarligt.

Kilder:[9] LB Forsikring

Eksempler fra fagene

Varmt arbejde dukker op i flere fag, end man tror – fra tagdækkeren med gasbrænder til haveservicen med ukrudtsbrænder. Her er de typiske situationer og det kursus, der passer.

Tagdækker: Svejsning af tagpap med gasbrænder er det klassiske varme arbejde. Tag kurset i brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde – og husk det lovpligtige asfaltkursus til opvarmet bitumen, hvis du ikke arbejdede med tagpap før 2012.

VVS og blikkenslager: Lodning af kobberrør og zinkinddækninger og skæring med skærebrænder er varmt arbejde. Tag kurset i gnistproducerende værktøj, og vær ekstra forsigtig ved inddækninger mod træ og isolering.

Elektriker og montør: Vinkelsliber og varmluftpistol til krympeflex eller udsparinger tæller også. Kurset i gnistproducerende værktøj dækker det.

Haveservice og ejendomsservice: Ukrudtsbrænding langs fliser, hække og hegn er varmt arbejde. Spørg forsikringsselskabet, hvilket kursus det kræver, og hold afstand til tørt græs, hække og træhegn.