Rengøringsudstyr til rengøringsfirmaer: redskaber, maskiner og kemi

Hvilket udstyr skal et rengøringsfirma bruge?

Start med det, alle opgaver kræver: farvekodede klude, mopper og spande, en professionel støvsuger, en lille kemikasse med doseringsudstyr og handsker. Tilføj gulvmaskine, tæpperenser eller vinduesudstyr, når dine faste opgaver kræver det. Køb efter de opgaver, du har solgt – ikke efter et katalog.

Udstyret skal passe til segmentet. Privat rengøring kræver let udstyr, der kan bæres op ad trapper. ErhvervsrengøringErhvervsrengøring Rengøring for virksomheder, institutioner og foreninger – fx kontorer, butikker, klinikker og fællesarealer – typisk som en fast aftale med et bestemt antal besøg om ugen. med store gulvflader kræver maskiner. FlytterengøringFlytterengøring Grundig rengøring af en bolig, når beboeren flytter ud, så den kan afleveres i den stand, som lejekontrakten eller aftalen kræver. kræver midler og redskaber til ovne, emhætter, kalkKalk Mineraler i vandet, især calcium og magnesium, der efterlader hvide pletter og belægninger, når vandet tørrer. og fliser.

Hvordan bruger du farvekodning?

Giv klude, mopper og spande en fast farve efter område, så redskaber fra toilettet aldrig bruges i køkkenet. Farverne er ikke fastsat ved lov, så vælg én kode for hele firmaet, skriv den ind i jeres standard, og følg kundens egen kode, hvis kunden har en.

FarvekodningFarvekodning System, hvor klude, mopper og spande har forskellige farver efter, hvor de bruges, fx én farve til toiletter og en anden til køkken. mindsker risikoen for at sprede bakterier og snavs mellem områder. Den gør også oplæringen lettere, fordi en ny medarbejder kan se, hvilket redskab der hører til hvor – uden at slå op i en manual.

Hvilke maskiner har du brug for?

De fleste rengøringsfirmaer klarer sig med en professionel støvsuger i starten. Gulvvaskemaskine, polermaskine, tæpperenser og damprenser er til bestemte opgaver. Vælg maskiner efter vægt, støj, filter og ergonomi, og sørg for, at brugsanvisningen findes på dansk og på et sprog, som medarbejderen forstår.

Når du har ansatte, skal hver medarbejder oplæres i de maskiner, vedkommende bruger. Maskinerne skal holdes i forsvarlig stand, og vedligeholdelse og reparation skal udføres af en sagkyndig person. Ved valg og brug af maskinen skal der tages hensyn til arbejdsstillingen.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet

Hvordan styrer du kemi og dosering?

Lav en produktliste, og hold den kort. Skaf et sikkerhedsdatabladSikkerhedsdatablad Dokument fra leverandøren af et farligt kemisk produkt, der beskriver produktets farer og sikker brug og håndtering. til hvert farligt produkt, og gem det i 10 år. Brug det mildeste produkt, der løser opgaven, og dosér med målebæger eller doseringsanlæg i stedet for på øjemål. Bland aldrig produkter, medmindre databladet siger, at det er i orden.

Rengøringsmidler kan være farlige kemiske produkter. Når du har ansatte, skal produktlisten indgå i den kemiske risikovurdering, og medarbejderne skal have adgang til opdaterede datablade. Reglerne om stoffer og materialer gælder også, når du arbejder alene.

STOP-princippet fastlægger rækkefølgen: Udskift først farlige produkter med mindre farlige, begræns derefter udsættelsen med tekniske og organisatoriske løsninger, og brug først til sidst værnemidlerPersonlige værnemidler Udstyr, som den enkelte bærer for at beskytte sig mod konkrete farer, fx handsker, åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, hjelme og sikkerhedssko.. Mere kemi end anvist gør ikke fladerne renere, men øger udsættelsen.

1. Skriv alle produkter ned, som bruges i firmaet – også dem, der står hos kunderne.
2. Hent sikkerhedsdatablade fra leverandøren, og gem dem digitalt.
3. Fjern produkter, der kan erstattes af mildere.
4. Mærk alle flasker og spande, og opbevar kemi i den originale emballage.
5. Skriv doseringen for hvert produkt ind i jeres standard.

Kilder:[2] Arbejdstilsynet[3] Arbejdstilsynet[4] Arbejdstilsynet

Hvilke værnemidler skal du bruge?

Punkt 8.2 i sikkerhedsdatabladet fortæller, hvilke værnemidler et produkt kræver: handsker af en bestemt type og tykkelse, øjenbeskyttelse og eventuelt åndedrætsværn. Brug handsker, der passer til produktet, og skift, når de er våde indvendigt. Vådt arbejde i sig selv slider også på huden.

Håndeksem er en af de mest udbredte erhvervssygdomme i Danmark, og rengøring er blandt de fag, hvor huden er mest udsat. Vand udtørrer huden og gør den mere modtagelig over for kemiske stoffer. Veksl mellem våde og tørre opgaver, og brug så lidt vand og kemi som muligt.

Skridsikkert fodtøj og arbejdstøj med firmaets navn hører også til grundudstyret. Det gør det lettere for kunder og naboer at se, hvem du er.

Kilder:[3] Arbejdstilsynet[5] Arbejdstilsynet

Skal du købe eller leje maskinerne?

Lej maskiner til opgaver, der kommer sjældent, og køb dem, du bruger hver uge. En maskine, der står stille, koster stadig penge. Regn udstyrets pris, vedligeholdelse og udskiftning med i timeprisen, så det betales af de opgaver, der bruger det.

Spørg leverandøren om demonstration, service og en lånemaskine ved reparation, før du køber. Et doseringsanlæg eller en maskine, der sparer tid på hver opgave, kan hurtigt tjene sig ind – men kun, hvis opgaverne er der.

Billigere driftsmidler kan ofte trækkes fra med det samme som småaktiver, mens dyrere maskiner afskrives over flere år.

Hvornår kan du kalde din rengøring grøn?

Når du kan dokumentere det konkret. Skriv hvilke produkter og mærkninger du bruger, fx Svanemærket eller EU Ecolabel, i stedet for brede udsagn som 'miljøvenlig rengøring'. Grønne udsagn i markedsføring skal være præcise og kunne dokumenteres, ellers kan de være vildledende.

Svanemærket og EU Ecolabel er de officielle miljømærker i Danmark. Færre produkter og korrekt dosering er også konkrete tiltag, du kan beskrive – så længe du kan dokumentere dem.

Kilder:[6] Miljømærkning Danmark[7] Forbrugerombudsmanden