Møl og pelsklanner i huset: hvad gør man?

Møl i tøjet: hvad gør man?

Tøm skabe og skuffer, og vask tøjet ved 50 grader. Tøj, der ikke tåler vask, fryses i 3–4 døgn ved −18 °C eller renses kemisk. Støvsug skabe, skuffer og sprækker grundigt, for larverne gemmer sig der. Pak uld og pels, du ikke bruger ofte, i tætte poser eller kasser. Ved større angreb kan du bruge et middel, der er godkendt mod klædemøl.

Det er ikke de voksne møl, der flakser rundt, men larverne, der gør skaden. De sidder i tøj og tekstiler, der ikke bliver brugt ret tit – kasser med gammelt tøj, uld og pels og gamle møbler på loftet. Du kan se spind og små ekskrementer omkring hullerne.

Pak ikke fryseren for tæt: Den kolde luft skal kunne komme rundt, ellers når tøjet ikke ned på −18 °C. Bolius nævner også varme – mindst 41 °C i fire timer slår møllene ihjel. Lavendel og laurbærblade i skabet fjerner ikke møllene. Har de en effekt, er det højst, at der kommer færre.

Brug kun midler med dansk etiket og registreringsnummer, som er godkendt til privat brug mod klædemøl, tekstilangribende insekter eller flyvende insekter. Et middel må kun bruges mod det, etiketten nævner.

1. Tøm skabe og skuffer, og find de angrebne stykker.
2. Vask tøjet ved 50 grader – eller frys det i 3–4 døgn ved −18 °C.
3. Lad pels og tøj, der ikke tåler vask eller frost, rense kemisk.
4. Støvsug skabe, skuffer, sprækker og lister, og tøm støvsugerposen udenfor.
5. Pak uld, pels og silke i tætte poser eller kasser, når tøjet er rent.
6. Ved større angreb: brug et godkendt middel efter etiketten – eller kontakt et skadedyrsfirma.

Kilder:[1] Miljøstyrelsen[2] Bolius[3] Miljøstyrelsen

Er det møl, pelsklanner eller tæppebiller?

Klædemøl er små, gyldne sommerfugle på 5–7 mm med hvidgule larver. Pelsklanner er sorte biller på 4–5,5 mm med to hvide pletter på ryggen og brune, hårede larver. Tæppebiller er 2–4 mm og ligner små brune mariehøns. Alle tre har larver, der æder huller i uld – så se på dyret, ikke kun hullerne.

Der findes flere slags møl. Klædemøl og pelsmøl går i tøj og tekstiler, mens melmøl og frømøl kun går i madvarer. Pelsmøllet har grålige vinger med små mørke pletter, klædemøllet ensfarvede gyldne vinger.

Pelsklanner og tæppebiller er klanner – små biller, der flyver ind ad åbne vinduer, især om sommeren. Ser du kun en enkelt tæppebille, behøver du ikke gøre noget. Er der huller i tøjet uden møl i skabet, er det sandsynligvis tæppebiller eller pelsklanner.

Kilder:[3] Miljøstyrelsen[1] Miljøstyrelsen[2] Bolius

Pelsklanner i huset: hvor kommer larverne fra?

Pelsklannerens larver lever af uld, skind, pels, silke og fjer – og af affald i fuglereder og døde insekter. De findes ofte på lofter, i hulrum bag skabe, langs paneler og under gulvtæpper. De voksne biller lever udendørs af pollen og flyver ind om sommeren. Fjern kilden, støvsug grundigt, og vask eller frys tekstilerne.

En hun lægger 50–100 æg tæt på føde, typisk i tekstiler eller reder. Larverne er aktive og gemmer sig i mørke. Kommer der mange larver igen og igen, ligger kilden ofte uden for skabet: en gammel fuglerede under tagfoden, døde insekter i vindueskarme og på loftet eller uldtæpper, der ikke bliver støvsuget under.

Gamle fuglereder kan fjernes, når de ikke er i brug. Reder med æg eller unger må ikke ødelægges, og de fleste fugle yngler fra april til august. Ved større angreb bruger et skadedyrsfirma et godkendt insektmiddel på loftet ind mod tagkanten, i hulrum bag indbyggede skabe og i skunkrum.

• Støvsug langs paneler, under møbler og under gulvtæpper – og ryst eller bank tæpperne.
• Vask, frys eller rens de angrebne tekstiler.
• Fjern døde insekter i vindueskarme og på loftet.
• Fjern gamle fuglereder uden for yngletiden.
• Opbevar uld, pels og natursilke i tætte beholdere.

Kilder:[3] Miljøstyrelsen[1] Miljøstyrelsen

Sølvfisk og papirfisk i badeværelset

Sølvfisk er små, sølvgrå insekter på 10–12 mm, der lever på fugtige steder som badeværelser, køkkener og kældre. De er uskadelige og forsvinder, når du sænker fugten: luft ud, tør gulvet efter gulvvask, og støvsug revner. Papirfisk er ikke et navn, Miljøstyrelsen bruger. De sølvgrå insekter, der går i papir, er sølvfisk og det større skægkræ.

Skægkræ – eller skægget sølvkræ – bliver op til 18 mm og har længere haletråde end sølvfisken. Det kan leve i tørre rum og kravle op ad lodrette flader, hvilket sølvfisken ikke kan. Skægkræ blev fundet i Danmark første gang i 2006 og følger ofte med papkasser. Det er sværere at komme af med og kan løbe fra lejlighed til lejlighed.

Sølvfisk kan skade papir, bøger, tapet og tøj, der opbevares fugtigt. Under 18 °C går deres udvikling i stå. Et stort antal sølvfisk på samme sted er et tegn på, at rummet er for fugtigt.

Kilder:[1] Miljøstyrelsen[3] Miljøstyrelsen[4] Bolius[5] Lex (Den Store Danske)[6] Bolius

Hvad må du selv – og hvornår skal der et firma til?

Du må selv vaske, fryse, støvsuge og bruge midler, der er godkendt til privat brug og står med dansk etiket og registreringsnummer. Bruger et firma insektmidler hos dig, skal det have B-autorisation fra Miljøstyrelsen. Kravet gælder siden 1. juli 2025, med overgang til 1. juli 2031 for dem, der allerede brugte midlerne.

Kontakt et skadedyrsfirma, hvis angrebet kommer igen efter vask og støvsugning, hvis larverne sidder i møbler, tæpper eller hulrum, du ikke kan komme til, eller hvis du har skægkræ eller kakerlakker, der spreder sig mellem lejligheder. Kommunen hjælper kun med rotter – ikke med insekter.

Damp, varme, frost, vask og støvsugning kræver ingen autorisation. Et rengøringsfirma må derfor gerne støvsuge, vaske tekstiler og gøre skabe rene hos kunden – men ikke sprøjte med insektmiddel uden B-autorisation.

Fluer kræver sjældent et firma. Klyngefluer, der overvintrer på loftet og kommer frem om vinteren, holdes ude ved at tætne vinduer og sprækker. Stuefluer og spyfluer kommer efter mad og affald, så rene skraldespande, mad i lukkede beholdere og insektnet for vinduerne hjælper.

Kilder:[7] Retsinformation[3] Miljøstyrelsen[1] Miljøstyrelsen[8] Bolius

Dækker forsikringen møl, pelsklanner og sølvfisk?

Møl og pelsklanner som regel ikke. De udvidede skadedyrsdækninger, vi har gennemgået, nævner væggelus, kakerlakker og skægkræ – ikke møl eller pelsklanner. Hos Tryg er det tilvalget Boligdækning, hos If Hus Ekstra og Indbo Super Lejlighed. Spørg dit selskab, før du bestiller et firma, og læs, hvad der står om insekter.

Selve bekæmpelsen og skaden på tøjet er to forskellige ting. Dækker din police skadedyrsbekæmpelse, finder selskabet typisk selv leverandøren – så anmeld først og bestil bagefter. Bor du til leje, og kommer skægkræ eller kakerlakker fra ejendommen, så skriv til udlejeren: Afhjælper udlejeren ikke en mangel straks efter dit krav, kan du selv få den afhjulpet for udlejerens regning. Om skadedyrene er en mangel, afhænger af sagen.

Kilder:[9] Tryg[10] If[11] Retsinformation

Hvad koster skadedyrsbekæmpelse af møl og pelsklanner?

Der er ingen officiel pris. Med Servicebrains eksempeltal – 650 kr. i timen ekskl. moms, to besøg og 3,5 timer i alt inkl. kørsel – koster bekæmpelse af møl eller pelsklanner i et hus 3.125 kr. inkl. moms med midler. Bekæmpelsen giver ikke fradrag, men tøjvask og støvsugning i hjemmet ved et rengøringsfirma kan give servicefradrag.

Prisen stiger, hvis kilden er svær at finde, hvis der skal behandles på loftet og i skunkrum, eller hvis der skal flere besøg til. Bed om en fast pris for hele forløbet, og spørg, hvad et ekstra besøg koster. Tallene er et regneeksempel, ikke en markedspris. Private skal have prisen oplyst inklusive moms.

Kilder:[12] Forbrugerombudsmanden

Hvis du sælger bekæmpelse, rengøring eller tæpperens

Bestem arten først: Møl, pelsklanner, tæppebiller, sølvfisk og skægkræ kræver hver sin metode, og en fast pris uden artsbestemmelse er en risiko. Bruger du insektmidler hos kunder, skal du have B-autorisation. Vask, frost, damp og støvsugning kan sælges uden autorisation – også af et rengøringsfirma.

Skadedyrsfirmaet: Find kilden – fuglereder, døde insekter, gamle tæpper – før du behandler, og skriv i rapporten, hvor den var. Sælg forløbet som en fast pris med to besøg, og sig tydeligt, at bekæmpelsen ikke giver fradrag. Pelsklanner og tæppebiller flyver ind ad åbne vinduer om sommeren, så forebyggelse passer godt ind i forårets tilsyn.

Rengøringsfirma og tæpperens: Grundig støvsugning langs paneler, under møbler og under tæpper, vask af tekstiler i hjemmet og tæpperens på stedet fjerner larver og æg. Den del kan give kunden servicefradrag, når den står på din egen faktura – adskilt fra en eventuel bekæmpelse. Ejendomsservice kan tætne revner, fjerne gamle fuglereder uden for yngletiden og holde øje med fugt i kældre, hvor sølvfisk trives.

• Tag billeder af larver, voksne dyr og skader, så arten kan bestemmes.
• Skriv prisen inkl. moms for hele forløbet og for et ekstra besøg.
• Lov ikke fradrag for bekæmpelse – kun for rengøring og tæpperens i hjemmet.
• Sig til kunden, at kommunen kun hjælper med rotter.

Kilder:[7] Retsinformation