Rotter i hus og have: hvad gør man, anmeldelse og hvem betaler?

Hvad gør man, hvis man har rotter?

Anmeld rotterne til kommunen med det samme – digitalt via borger.dk eller kommunens hjemmeside. Pligten gælder alle, der ser en rotte eller spor efter rotter, både ejere, lejere og naboer. Kommunen skal undersøge anmeldelsen senest otte dage efter og sætte bekæmpelse i gang. Er rotten inde i boligen, skal kommunen komme uden ugrundet ophold.

Har du brug for akut hjælp, fordi rotten er inde i huset, så følg din kommunes anvisning for akutte tilfælde. Den står på kommunens hjemmeside, hvor du anmelder. Ved første besøg skal kommunen så vidt muligt sikre, at ejeren, lejeren eller en repræsentant er til stede. Rottebekæmperen fortæller, hvad der skal sikres og ryddes op, og må kun lægge gift ud, hvis en af jer er til stede.

Mens du venter, kan du gøre det sværere for rotterne: Fjern foder, madrester og fuglefoder, der bliver liggende om natten, og ryd op, hvor rotterne kan gemme sig. Rottegift må du ikke selv bruge – kun autoriserede rottebekæmpere må have den, også når giften er købt på nettet eller i udlandet.

1. Anmeld rotten eller sporene digitalt til kommunen – samme dag.
2. Skriv, hvor du så rotten eller sporene: have, kælder, kloakrist, skur eller inde i huset.
3. Fjern foder og affald, og luk skraldespande og kompost.
4. Vær til stede, når rottebekæmperen kommer første gang, eller send en repræsentant.
5. Følg rottebekæmperens anvisninger om sikring og oprydning.
6. Få en kloakmester til at reparere, hvis kommunen finder fejl i kloakken på din grund.

Kilder:[1] borger.dk[2] Retsinformation[3] Miljøstyrelsen

Tegn på rotter i haven og i huset

De sikreste tegn er friske ekskrementer, huller og gnavespor. Ekskrementer fra en voksen brun rotte er ca. 17 mm lange og 6 mm tykke, mens museekskrementer er højst ca. 6 mm lange. Friske rotteekskrementer er bløde og blanke de første 2–3 dage. Rotter løber helst langs vægge og efterlader en fedtet, brunlig belægning, hvor de færdes.

Rotter er normalt nataktive og sky. Ser du rotter i haven om dagen, tyder det ofte på, at der er mange af dem. I haven kan du se huller i jorden, fx under skure, terrasser og kompost. Den brune rotte graver sjældent dybere end ca. 60 cm, men den kan grave sig flere meter gennem jord fra en utæt kloak.

Det er vigtigt at kende forskel, for kommunen hjælper kun med rotter. Mus skal du selv slippe af med, fx ved at bestille et skadedyrsfirma. Er du i tvivl, så anmeld alligevel – rottebekæmperen vurderer, om det er rotter.

Kilder:[4] Miljøstyrelsen[5] Miljøstyrelsen

Rotter i kloakken eller i huset: hvor kommer de ind?

Oftest fra kloakken. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes de fleste rotter i byer fejl i kloaksystemerne: et brud på stikledningen, en utæt samling, en ubenyttet ledning, der ikke er proppet af, eller en løs afløbsrist. Kommunens rottebekæmper skal påvise fejlen, fx med en røgprøve, hvor der blæses røg ind i afløbet for at finde revner.

Den brune rotte er det eneste pattedyr, der trives i vores kloakker. Den svømmer og dykker godt, kan komme op gennem toilettets vandlås og kan skubbe en afløbsrist på ca. 1,2 kg væk. Over jorden kommer rotter ind gennem huller i sokler, ved rør og ventilationsriste – et hul på størrelse med en 2-krone er nok.

Ejeren af ejendommen skal holde kloakken på grunden i forsvarlig stand, og pligten gælder også brønde og stikledninger. Kloakledninger, der ikke længere bruges, skal proppes af så tæt på den aktive ledning som muligt eller fyldes med sand eller beton. Finder kommunen en fejl, kan den give ejeren påbud om at udbedre den.

Kilder:[6] Miljøstyrelsen[5] Miljøstyrelsen[2] Retsinformation

Hvem betaler for rottebekæmpelse?

Selve bekæmpelsen giver ingen regning: Kommunen betaler den via kommuneskatten eller et rottegebyr, som alle ejendomme betaler over ejendomsskatterne. Ejeren betaler reparation af kloak, brønde og stikledninger på grunden og tætning af huller. Vælger ejeren et privat firma i stedet for kommunen, betaler ejeren firmaet – og rottegebyret skal stadig betales.

Hvordan rottegebyret beregnes, og hvad et privat firma tager, står på siden om, hvad rottebekæmpelse koster. Her er det vigtigste: Reparationen af kloakken er ofte den største udgift, når der er rotter, og den kan give håndværkerfradrag for arbejdslønnen. Selve bekæmpelsen giver ikke fradrag.

Kilder:[1] borger.dk[7] Skattestyrelsen

Rotter i lejebolig: hvem skal gøre hvad?

Alle, der ser rotter, skal anmelde dem – også lejeren. Pligten til at sikre ejendommen og holde kloak, brønde og stikledninger i stand ligger hos ejeren, altså udlejeren. Det er også ejeren, kommunen kan give påbud. Sig derfor altid til udlejeren eller administrator, når du har anmeldt rotter.

Både ejeren og lejeren kan være til stede, når kommunens rottebekæmper kommer. Rottebekæmperen skal vejlede den, der er til stede, om sikring og renholdelse og fortælle, hvis der lægges gift ud. Var ingen hjemme, skal vejledningen gives lige efter besøget.

Reglerne giver både ejeren og lejeren mulighed for at lave en aftale om privat bekæmpelse med et firma, der har en R1-autoriseret medarbejder. Den, der bestiller firmaet, betaler det. I en ejer- eller andelsboligforening kontakter du bestyrelsen eller administrator, så foreningen kan tage sig af fællesarealer og fælles ledninger.

Kilder:[2] Retsinformation[1] borger.dk

Hvad koster en rottespærre, og hvem må sætte den op?

Der findes ingen officiel pris, for prisen afhænger af brønden, ledningen og de fejl, der skal repareres først. En rottespærre i en privat stikledning må kun sættes op af en person med R1-autorisation eller certifikat som rottespærremontør, og kloakarbejdet skal følge reglerne for autoriseret kloakarbejde. Ejeren bestiller og betaler spærren selv.

En rottespærre er en mekanisk eller elektronisk anordning i brønden eller ledningen, der forhindrer rotter i at komme op fra kloakken – eller slår dem ihjel. borger.dk anbefaler en godkendt rottespærre, hvis du bor i et område med mange rotter. Men spærren hjælper kun, hvis ledningen på husets side er tæt: Et brud længere oppe lader stadig rotterne komme ind.

Kommunen sætter kun rottespærrer op på ledninger til bestemte bygninger: kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner – og med ejerens tilladelse også private skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler. Til almindelige boliger og erhvervsejendomme bestiller ejeren selv spærren.

Bed om en fast pris, der viser hver del for sig. Så kan du sammenligne tilbud – og kloakarbejdet kan stå på sin egen linje, så du kan bruge håndværkerfradraget for arbejdslønnen.

• TV-inspektion af stikledningen, så fejlen er fundet, før spærren sættes op.
• Reparation af brud og utætte samlinger – kloakarbejde på egen grund.
• Selve rottespærren og montering i brønden eller ledningen.
• Eftersyn af spærren – hvor ofte, og hvad det koster.
• Prisen inkl. moms med arbejdsløn og materialer på hver sin linje.

Kilder:[2] Retsinformation[1] borger.dk[8] Miljøstyrelsen[9] Retsinformation

Er rotter aktive om vinteren?

Ja. Rotter kan formere sig hele året – mest i sommerhalvåret. En brun hunrotte får normalt 8–10 unger i et kuld efter 22 dages drægtighed. Derfor skal rotter også anmeldes om vinteren: En bestand, der ikke er udryddet helt, vender hurtigt tilbage.

Om efteråret og vinteren er det tit mus, der søger indenfor. Den lyse husmus lever ofte udendørs i sommerhalvåret og trækker ind i huse om vinteren. Mus hjælper kommunen ikke med, så dem skal du selv få bekæmpet.

Landbrug og andre ejendomme med dyrehold eller foder, som kommunen fører tilsyn med, får besøg af kommunens rottebekæmper én gang om året i perioden fra oktober til og med februar.

Kilder:[5] Miljøstyrelsen[4] Miljøstyrelsen[2] Retsinformation

Er rotter farlige?

Rotter kan bære alvorlige sygdomme. De markerer deres veje med urin og ekskrementer, der kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, og de gnaver i kabler, rør og isolering. Rør ikke ved døde rotter eller ekskrementer med bare hænder, og fej aldrig tørt, hvor rotterne har været – det hvirvler støv op.

Når bekæmpelsen er afsluttet, skal der ofte gøres rent og desinficeres, og isolering eller gulve kan være ødelagt. Hvordan det gøres sikkert, hvem der gør det, og hvad det koster, står på siden om rengøring efter rotter.

Kilder:[1] borger.dk[5] Miljøstyrelsen

Hvis du sælger rottebekæmpelse, kloakarbejde eller ejendomsservice

Rottebekæmpelse mod betaling må kun udføres af en R1-autoriseret person, og privat bekæmpelse må først starte, når den autoriserede digitalt har givet kommunen besked. En kloakmester kan sælge fejlfinding, reparation og rottespærre. En ejendomsservice kan anmelde, rydde op og være ejerens repræsentant, men må ikke bekæmpe rotter uden R1.

Skadedyrsfirmaet: Privat bekæmpelse og sikringsordninger kræver en R1-autoriseret medarbejder. Rottegift må kun ligge i aflåste foderstationer og som udgangspunkt højst 10 meter fra en bygning, døde dyr skal samles ind to gange ugentligt eller efter behov, og gift må ikke bruges forebyggende i en sikringsordning. Hver sag registreres og indberettes løbende til den fællesoffentlige rottedatabase.

Kloakmesteren: Rotter er ofte en kloaksag. TV-inspektion finder fejlen, og reparation af stikledninger, afpropning af ubenyttede ledninger og montering af rottespærrer er kloakarbejde, der kræver autorisation. Rottespærren kræver desuden R1 eller certifikat som rottespærremontør. Skriv kloakarbejdet på sin egen linje, så kunden kan bruge håndværkerfradraget.

Ejendomsservicen og viceværten: Du ser tit rotterne først – ved affaldsrum, kælderskakte og kloakriste. Anmeld straks, giv ejeren eller administrator besked, og vær til stede, når kommunen kommer. Oprydning, lukkede affaldsrum og renholdelse af gårdarealer kan du sælge som en del af den faste aftale. Fælder og gift mod rotter kræver R1.

• Sig til kunden, at anmeldelsen er lovpligtig, og at kommunens bekæmpelse allerede er betalt.
• Sig, at rottegebyret skal betales, også når kunden vælger et privat firma.
• Lov ikke fradrag for bekæmpelse, tilsyn eller tætning – kun kloakarbejdets arbejdsløn kan give håndværkerfradrag.
• Beskriv fejlen i kloakken i rapporten, så kunden kan bestille kloakmesteren.
• Giv en fast pris for hele forløbet, inkl. opfølgende besøg og moms.

Kilder:[2] Retsinformation[3] Miljøstyrelsen