Rengøring efter rotter: smitte, værnemidler, forsikring og pris

Hvem gør hvad, når der har været rotter?

Kommunen – eller et privat firma med R1-autorisation – bekæmper rotterne og finder årsagen. En autoriseret kloakmester reparerer kloakken. Rengøringsfirmaet fjerner ekskrementer og reder og gør rent og desinficerer bagefter. Skal isolering eller gulve fjernes, er det en opgave for en håndværker eller en skadeservice. Ejeren betaler alt andet end selve bekæmpelsen.

Efter miljøbeskyttelsesloven har kommunen ansvaret for rottebekæmpelsen, mens ejeren skal sikre og renholde ejendommen, så rotterne får dårlige levevilkår. Bekæmpelsen betales via kommuneskatten eller et rottegebyr. Reparation af kloakken og andre tiltag betaler ejeren selv.

Som rengøringsfirma må du ikke selv bekæmpe rotter – heller ikke med fælder. Erhvervsmæssig rottebekæmpelse kræver R1-autorisation. Ser du rotter eller friske spor under arbejdet, har du pligt til at anmelde det til kommunen med det samme, ligesom alle andre.

Samarbejdet giver ofte en fast kæde af opgaver. En ejendomsservice ser rotteekskrementer ved affaldsrummet, kommunen bekæmper, en kloakmester retter en utæt stikledning, og rengøringsfirmaet rydder op i kælderen bagefter. Kend de lokale kloakmestre og skadeservicefirmaer, så du kan henvise kunden videre.

Kilder:[1] Retsinformation[2] borger.dk[3] Retsinformation

Kan man blive syg af rotteekskrementer?

Ja. Rotters og mus' urin kan indeholde leptospira-bakterien, der smitter gennem sår og slimhinder og i alvorlige tilfælde giver Weils syge. Hantavirus smitter, når man indånder støv fra gnaveres urin, ekskrementer og spyt – i Danmark fra rødmus og brandmus. Rotter og mus kan også sprede salmonella.

Leptospirose rammer 10–30 personer om året i Danmark, især folk der arbejder med kloak, vandløb og affald. Bakterien kan overleve i fugtig jord, ferskvand og kloakvand i flere måneder. Hantavirus giver ca. 5–15 tilfælde om året, og den typiske patient har ryddet op i et haveskur eller en garage. Sommerhuse, skure, lader, kældre og brændestabler med museekskrementer er de typiske steder.

Risikoen er altså ikke kun rotter i kælderen. Samme forholdsregler gælder, når en haveservice rydder et skur med mus, eller et rengøringsfirma gør et sommerhus klar efter vinteren. Arbejdsmiljøreglerne placerer leptospira i risikogruppe 2: agenser, der kan give infektionssygdom og være til fare for de ansatte, men med lille risiko for spredning, og hvor der sædvanligvis findes effektiv forebyggelse eller behandling.

Kilder:[4] Statens Serum Institut[5] Statens Serum Institut[6] sundhed.dk[7] Miljøstyrelsen[8] Retsinformation

Hvilke arbejdsmiljøregler gælder?

Rengøring efter gnavere er arbejde, hvor du kan blive udsat for biologiske agenser. Har du ansatte, skal APV'en vurdere risikoen, arbejdet skal planlægges, så påvirkningen så vidt muligt undgås, instruktionen skal foreligge skriftligt, og der skal bruges værnemidler, hvis arbejdet ikke kan gøres sikkert på anden måde. Kravet om at undgå påvirkning gælder også, når du arbejder alene.

Reglerne står i bekendtgørelsen om biologiske agenser og arbejdsmiljø. Vurderingen i APV'en skal opdateres, når arbejdet eller metoderne ændrer sig, og mindst hvert tredje år. Arbejdstilsynet anbefaler at vise arbejdsgangen i praksis, så medarbejderne kan spørge undervejs – men instruktionen skal også foreligge på skrift.

Desinfektionsmidler er kemi. Tjek sikkerhedsdatabladet, og tag midlet med i den kemiske risikovurdering. Hav vand, sæbe og mulighed for at skifte tøj med i bilen, så smitten ikke følger med til næste kunde eller hjem.

• Biologisk APV: hvor, hvor længe og hvor meget medarbejderne kan blive udsat for.
• Skriftlig instruktion i arbejdsgangen og i brug af værnemidler.
• Handsker, engangsdragt og åndedrætsværn – FFP3 i støvede rum.
• Ingen mad eller drikke i arbejdsområdet.
• Hånd- og ansigtsvask, før du forlader stedet.
• Egen læge ved feber eller influenzalignende symptomer efter opgaven – og fortæl om gnaverne.

Kilder:[8] Retsinformation[9] Arbejdstilsynet[10] Arbejdstilsynet

Sådan gør du rent efter rotter trin for trin

Start først, når bekæmpelsen er afsluttet, og døde dyr er fjernet. Luft ud, tag handsker, dragt og åndedrætsværn på, og fugt ekskrementer og reder med desinfektionsmiddel, før du rører dem. Saml det op med engangsklude i lukkede poser, vask fladerne, og desinficér dem efter etiketten. Fej aldrig tørt, og brug ikke trykluft.

Tør fejning og trykluft hvirvler det støv op, der kan give hantavirus. Arbejdstilsynet anbefaler en støvsuger med et egnet filter frem for at feje, og at undgå trykspuling eller sætte trykket lavt. Desinfektion virker bedst på rengjorte flader og kun, hvis virketiden på etiketten bliver overholdt.

Er isoleringen på loftet eller i krybekælderen gennemvædet af urin eller fuld af reder, kan rengøring ikke redde den. Så skal den fjernes og udskiftes af en håndværker eller en skadeservice. Beskriv det i dit tilbud, og tag billeder før og efter, så kunden kan se, hvad der er gjort.

1. Tjek, at kommunen eller R1-firmaet har afsluttet bekæmpelsen, og aftal, hvem der fjerner døde dyr.
2. Luft ud, før du går i gang, hvis rummet kan luftes.
3. Tag handsker (fx nitril eller gummi), engangsdragt, øjenværn og åndedrætsværn (FFP3) på.
4. Fugt ekskrementer, reder og støvede flader med desinfektionsmiddel eller vand med rengøringsmiddel.
5. Saml det op med engangsklude eller papir, og læg det i en pose, der lukkes tæt.
6. Støvsug kun med et egnet filter – aldrig tør fejning eller trykluft.
7. Vask alle flader, og desinficér dem efter etiketten, med den virketid der står.
8. Tag dragt og handsker af, læg dem i affaldsposen, og vask hænder og ansigt.
9. Tag billeder af resultatet, og skriv dato, rum, midler og affald i din rapport.

Kilder:[9] Arbejdstilsynet[11] Lex

Hvad kræver en fødevarevirksomhed?

Har der været gnavere i en fødevarevirksomhed, skal virksomheden have en plan for rengøring og desinfektion af lokaler, udstyr og alt, der rører fødevarer. Miljøstyrelsens vejledning siger, at almindelig rengøring sjældent er nok – flader og udstyr bør desinficeres. Hyrer virksomheden dig, har den stadig selv ansvaret for, at det sker efter reglerne.

Brug desinfektionsmidler, der er godkendt til fødevarekontakt (produkttype 4), på flader, der rører fødevarer. Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase viser, hvilke midler der er godkendt. Aftal skriftligt med kunden, hvilke rum og flader du behandler, med hvilket middel, og hvordan du dokumenterer det.

Opgaven passer til et rengøringsfirma, der allerede gør rent for restauranter, bagerier, kantiner og institutioner. Rapporten er en del af leverancen: Den hjælper kunden med at dokumentere, at der er gjort rent og desinficeret.

Kilder:[7] Miljøstyrelsen

Dækker forsikringen rengøring efter rotter?

Som regel ikke. Den almindelige husforsikring dækker ikke skader fra rotter og andre gnavere, og lugt og snavs efter rotter på loftet er ikke dækket. Undtagelsen er følgeskader af en skade, forsikringen dækker – fx hvis rotterne kom ind gennem en dækket rørskade i kloakken. Nogle selskaber sælger en tillægsdækning for skader på bygningsdele efter gnavere.

Spørg kunden, før du går i gang, om skaden er anmeldt til forsikringen, og om der er et skadenummer. Er den dækket, så aftal med kunden og selskabet, hvem der bestiller og betaler, før du går i gang. Er den ikke, betaler kunden selv, og så skal tilbuddet stå klart før opstart.

Skriv rengøring, sanering, materialer og affald som hver sin linje. Det gør det let for kunden at få dækket den del, forsikringen eventuelt dækker, og at få servicefradrag for den almindelige rengøring.

Kilder:[12] Bolius

Hvordan sætter du prisen på rengøring efter rotter?

Der findes ingen officiel pris. Se opgaven, før du giver en fast pris: Hvor meget ekskrement og hvor mange reder, hvilke rum, og om der er loft eller krybekælder. Regn med tid til påklædning og oprydning, flere personer, værnemidler, desinfektionsmiddel og bortskaffelse. Skriv den almindelige rengøring for sig.

Eksemplet bruger en timepris på 450 kr. ekskl. moms – højere end til almindelig rengøring, fordi arbejdet er tungere, kræver værnemidler og ofte foregår i trange rum. Brug din egen timepris fra prisberegneren. To personer arbejder tre timer hver: to timer i køkken og bryggers og fire timer i krybekælderen.

Arbejde i krybekælder og på lofter tager længere tid end i beboelsesrum. Sæt en minimumspris, og aftal en pris for et ekstra besøg, hvis bekæmpelsen ikke er afsluttet, når du kommer.

Giver rengøring efter rotter servicefradrag?

Delvist. Almindelig rengøring i boligen – vask og aftørring af flader, støvsugning og gulvvask – står på listen over servicefradrag. Sanering af loft og krybekælder, fjernelse af isolering og desinfektion med særligt udstyr står ikke. I 2026 kan kunden trække op til 18.300 kr. pr. person fra, og fradraget er værd ca. 26 % af arbejdslønnen.

Listen er inddelt i kategorier, og en opgave skal høre til en af dem. Vi har ikke fundet en afgørelse fra Skattestyrelsen, der tager stilling til rengøring efter skadedyr. Hold derfor den almindelige rengøring i boligen på en linje for sig, og lov ikke fradrag for saneringen. Er beløbet stort, kan kunden få et bindende svar, før arbejdet sættes i gang.

Kunden skal betale digitalt, og arbejdslønnen skal stå for sig på fakturaen. Materialer som værnemidler og desinfektionsmiddel giver aldrig fradrag. Repareres kloakken på grunden bagefter, kan kloakmesterens arbejdsløn give håndværkerfradrag – op til 9.000 kr. pr. person i 2026.

Kilder:[13] Skattestyrelsen[14] Retsinformation[15] Skattestyrelsen

Typiske fejl ved rengøring efter rotter

De farligste fejl er at feje tørt, at arbejde uden åndedrætsværn i støvede rum og at gå i gang, mens der stadig er rotter. De dyreste er at give fast pris uden at have set loftet eller krybekælderen og at love kunden fradrag eller forsikringsdækning for hele regningen.

• At feje, bruge trykluft eller støvsuge uden egnet filter.
• At starte, før bekæmpelsen er afsluttet, så nye ekskrementer kommer til.
• At sætte fælder op mod rotter selv – det kræver R1-autorisation.
• At tørre desinfektionsmidlet af, før virketiden er gået.
• At skrive hele opgaven som én linje, så kunden mister fradraget for den almindelige rengøring.
• At glemme den biologiske APV og den skriftlige instruktion, når du har ansatte.
• At køre videre til næste kunde i det samme tøj.

Kilder:[9] Arbejdstilsynet[3] Retsinformation