Hvor ofte skal det have service? Serviceintervaller for fyr, varmepumpe, skorsten, tagrender og have

Hvor ofte skal hver ydelse have service? Hele tabellen

Seks af de 19 ydelser har et interval i loven eller i kommunens regulativ: skorstensfejning, rensning af aftræk fra oliefyr, gasfyr med åbent forbrændingskammer, rottesikring, septiktank og snerydning. For varmepumper afhænger kravet af kølemiddelmængden, og for gasfyr med lukket forbrændingskammer henviser reglerne til producentens anvisninger. Resten styres af producentens manual, en faglig anbefaling eller kundens behov.

Kolonnen Grundlag skelner mellem tre ting. Et lovkrav står i en bekendtgørelse eller i kommunens regulativ. En anbefaling kommer fra en myndighed, producenten eller Bolius, der er boligejernes videncenter. Ingen fast regel betyder, at intervallet aftales med kunden. Skriv til kunden, hvilken af de tre det er – det er forskellen på 'det skal du' og 'det anbefaler vi'.

Et lovpligtigt interval løber fra det seneste eftersyn, ikke fra årets start. Står der mindst hver 24. måned, og blev fyret efterset i marts, skal det næste eftersyn senest ske i marts to år efter.

Kolonnen Hvornår på året viser kun en årstid, når en kilde siger det: Miljøstyrelsen for alger på tag og fliser og for fuglereder, og Bolius for tagrender, græs, hæk, brønde, maling og vinduer. En streg betyder, at vi ikke har fundet en kilde, der anbefaler en bestemt årstid – fx for varmepumper, fyr og skorstene, hvor det er intervallet, der tæller.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Retsinformation[3] Retsinformation[4] Retsinformation[5] Retsinformation[6] Københavns Kommune[7] Bolius[8] Bolius[9] Bolius[10] Bolius[11] Miljøstyrelsen[12] Miljøstyrelsen[13] Miljøstyrelsen[14] Bolius

Hvor ofte skal en varmepumpe have service?

Det afhænger af, hvor meget kølemiddel anlægget har. Til og med 3 kg er der intet eftersynskrav. Har anlægget mere end 3 kg og højst 5 kg, skal det efterses mindst hver 24. måned, og med mere end 5 kg mindst hver 12. måned. Uanset mængden anbefaler Energistyrelsen et årligt serviceeftersyn.

Kravene står i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om trykbærende udstyr og gælder både luft til luft- og luft til vand-varmepumper. Har anlægget 3 kg kølemiddel eller mindre, er det årlige eftersyn en anbefaling, ikke et krav. Spørg installatøren, eller se i manualen, hvor meget kølemiddel anlægget har, før du lover kunden noget.

Arbejde på anlæg med mere end 5 kg kølemiddel må kun udføres af en sagkyndig virksomhed. Anlæg med fluorholdige kølemidler kan desuden være omfattet af lækagekontrol efter F-gasforordningen – fra 5 ton CO2-ækvivalent, hvilket svarer til ca. 2,4 kg R410A. Hermetisk lukkede anlæg har undtagelser. Reglerne for certifikater og lækagekontrol står på siden om kølemontører.

Service af en varmepumpe giver håndværkerfradrag, ikke servicefradrag. Det har Skatterådet bekræftet i et bindende svar fra 2025. Er materialerne minimale, kan hele serviceprisen inkl. moms regnes som arbejdsløn.

Kilder:[3] Retsinformation[15] SparEnergi (Energistyrelsen)[16] EUR-Lex[17] Skatterådet

Hvor ofte skal et gasfyr og et oliefyr have service?

Et gasfyr med åbent forbrændingskammer skal efterses mindst hver 24. måned. For et gasfyr med lukket forbrændingskammer er der intet fast lovkrav – reglerne henviser til producentens anvisninger, og Sikkerhedsstyrelsen anbefaler højst 3 år mellem eftersynene. For oliefyr skal skorstensfejeren rense aftrækket 1 gang årligt under 120 kW og 2 gange årligt over 120 kW.

Gasreglerne deler installationerne i klasser. Gasfyr til opvarmning med aftræk og lukket forbrændingskammer til og med 135 kW er klasse 4. Er forbrændingskammeret åbent – eller er fyret større end 135 kW – er det klasse 5, og så er der et fast maksimum på 24 måneder. Er du i tvivl om typen, så spørg den virksomhed, der har installeret fyret.

Eftersyn af gasinstallationer under 135 kW må kun udføres af en person, der er ansat i en autoriseret virksomhed og har et personligt A-certifikat. Efter eftersynet har virksomheden ansvaret for, at installationen er tæt, at fyret er indreguleret korrekt, og at aftrækket virker. Gasfyrede anlæg er ikke omfattet af skorstensfejerens faste terminer.

Kan kunden få fradrag for service på gasfyret? Det er ikke afklaret. Ligningsloven nævner eftersyn af varmeanlæg under vandbåren varme, men nævner ikke gas- og oliefyr ved navn, og der er ikke offentliggjort et bindende svar om service på selve fyret. Et nyt gas- eller oliefyr giver ikke fradrag. Svarene står i fradragsopslaget.

Kilder:[2] Retsinformation[18] Sikkerhedsstyrelsen[1] Retsinformation

Hvor ofte skal skorstenen fejes?

Skorstenen skal fejes 1 gang årligt, hvis den er tilsluttet en brændeovn, en pejs eller et oliefyr under 120 kW. Aftræk fra oliefyr over 120 kW skal renses 2 gange årligt. Skorstensfejeren kan efter en konkret vurdering aftale hyppigere eller sjældnere fejning med ejeren.

Kommunen skal sørge for, at den lovpligtige fejning bliver tilbudt, men husejeren har frit valg af skorstensfejer. Det er ejeren, der har ansvaret for, at terminerne bliver overholdt. Fejning giver ikke fradrag – kun reparation og forbedring af skorstenen, fx foring, filter og røgsuger, giver håndværkerfradrag.

Kun faglærte skorstensfejere må udføre det lovpligtige arbejde. Sælger du som VVS'er service på et oliefyr, er fejningen af aftrækket derfor ikke din opgave – men du kan minde kunden om den, når du alligevel er der.

Kilder:[1] Retsinformation

Hvor ofte skal tagrender, afløb og septiktank renses?

Bolius anbefaler at rense og efterse tagrenderne mindst 1 gang om året, bedst efter løvfaldet om efteråret, og at efterse kloakbrøndene 1–2 gange om året. Septiktanke tømmes efter kommunens regulativ for tømningsordningen – ofte 1 gang årligt. Der er ingen fast regel for rens af afløb.

Tagrender under store træer fylder hurtigere. Bolius' vedligeholdelsesplan foreslår at tjekke dem fx 4 gange om året og nedløbsbrøndene 1 gang om året. Tilbyd kunden et fast besøg efter løvfaldet, og et ekstra om foråret, hvis grunden har mange træer. Tagrenderens giver servicefradrag, men nye tagrender gør ikke.

Har kommunen besluttet en fælles tømningsordning for bundfældningstanke, skal alle grundejere bruge den, og så er tømningen ikke en opgave, du kan sælge til kunden. Hyppigheden står i kommunens regulativ og kan være forskellig efter tankens størrelse og belastning. Regulativet skal ligge på kommunens hjemmeside.

For afløb og kloak er der ingen fast rensefrekvens. Reparation og ændring af kloakledninger kræver en autoriseret kloakmester.

Kilder:[7] Bolius[19] Bolius[4] Retsinformation

Hvor ofte skal man slå græs og klippe hæk?

Græsset skal slås ca. 1 gang om ugen i vækstsæsonen, normalt fra april til sidst i oktober. Liguster- og tjørnehække klippes 2 gange, i juni og august. Bøgehække klippes 1–2 gange, og stedsegrønne hække 1 gang – i april eller i august–september. Det er Bolius' anbefalinger, ikke lovkrav.

Sæsonen afhænger af vejret: Et mildt forår eller efterår forlænger den. Byg din haveaftale op om ugentlige besøg i græssæsonen og to faste hæk-dage, og skriv i aftalen, hvad der sker, når vejret flytter sæsonen.

Hækken skal altid tjekkes for fuglereder, før du klipper. Er der en aktiv rede, må den del af hækken vente, til reden ikke længere er i brug.

Græsslåning og hækklipning giver servicefradrag, men havearbejde solgt som abonnement gør ikke. Hvor grænsen går mellem et abonnement og almindelig løbende service, afgøres i den konkrete sag, så lov ikke kunden fradrag for en fast haveaftale, før den er vurderet.

Kilder:[8] Bolius[9] Bolius

Hvor ofte skal vinduer pudses, og hvor ofte skal der gøres hovedrent?

Bolius anbefaler at få pudset vinduer 3–4 gange om året som udgangspunkt, og oftere hvis der er meget salt eller mange partikler i luften. For hovedrengøring og trappevask er der ingen fast regel – hyppigheden aftales med kunden, foreningen eller udlejeren.

Tilbyd nogle få faste intervaller, så kunderne i et område kan samles på samme dag. Brug anbefalingen som udgangspunkt, og lad kunden vælge mellem dine standardintervaller i stedet for at skræddersy hver aftale.

I rengøring er intervallet en del af rengøringsplanen: hvad der gøres ved hvert besøg, hver måned og hvert kvartal. Skriv hovedrengøringen ind som en fast opgave i planen, så kunden ikke skal huske at bestille den.

Kilder:[10] Bolius

Ventilation, tag og træværk: når der ikke er en fast regel

Et ventilationsanlæg skal vedligeholdes efter sin drifts- og vedligeholdelsesmanual, men der er ikke længere et lovpligtigt eftersyn. Alger på taget har intet fast interval, fordi de i de fleste tilfælde er uskadelige. Udvendigt træværk bør tjekkes 1 gang om året og males hvert 4.–8. år, afhængigt af vejr og maling.

Den obligatoriske eftersynsordning for ventilations- og klimaanlæg blev nedlagt 1. januar 2016. Bygningsreglementet kræver dog en drifts- og vedligeholdelsesmanual, og Energistyrelsen anbefaler fortsat regelmæssigt eftersyn. Filterskift følger manualen. Rens og service af ventilation giver ikke fradrag – reparation af anlægget giver håndværkerfradrag.

Algebehandling af tag er i de fleste tilfælde en kosmetisk ydelse. Sig det til kunden, brug kun midler, der er godkendt til formålet, og brug aldrig højtryksrenser på taget. Ældre eternittage kan indeholde asbest. Algebehandling af tag giver ikke fradrag, mens fliserens af terrasse og indkørsel giver servicefradrag.

Træværk behandlet med træolie eller laserende træbeskyttelse skal som tommelfingerregel have en ny gang hvert år, især hvis det er meget udsat. Udvendigt malerarbejde giver ikke fradrag.

Kilder:[20] Energistyrelsen[21] Social- og Boligstyrelsen[22] Bolius[23] Bolius

Hvor ofte skal en rottesikring og snerydning ske?

Har en ejendom en sikringsordning mod rotter, skal en R1-autoriseret person gennemgå bygningen, når ordningen starter, og gennemgangen skal gentages mindst hvert tredje år. Snerydning skal ske, hver gang der er sne eller glat – og tidspunkterne står i kommunens regulativ, fx kl. 6 til 22 i København.

Bygningsgennemgangen i en sikringsordning skal dokumenteres i en rapport, og ejeren eller lejeren skal have en kopi. Det er et fast, tilbagevendende besøg, som et skadedyrsfirma kan planlægge årevis frem.

Pligten til at rydde sne ligger hos grundejeren, også når et firma er hyret til at udføre den. Snerydning betalt pr. gang giver servicefradrag, men et abonnement på snerydning gør ikke.

Kilder:[5] Retsinformation[6] Københavns Kommune

Sådan gør du intervallet til en fast serviceaftale

Brug intervallet som grundlag for aftalen: Skriv frekvensen i tilbuddet, sig ærligt, om den bygger på et lovkrav, en anbefaling eller kundens behov, og book næste besøg, mens kunden står og ser resultatet. Et lovpligtigt interval er det stærkeste argument – kunden skal have det gjort alligevel.

Faste intervaller giver dig en kalender, du kan planlægge ruter efter. Et årligt eftersyn på varmepumper, to hæk-klip om året eller vinduespudsning 4 gange om året er besøg, du kan lægge i den samme områdedag år efter år.

Over for private skal en løbende aftale overholde forbrugeraftaleloven: Kunden kan som udgangspunkt opsige den efter 5 måneder med 1 måneds varsel, og en prisregulering skal stå i aftalen fra starten. Reglerne står i guiden om faste serviceaftaler.

1. Find intervallet i tabellen, og notér, om det er et lovkrav, en anbefaling eller ingen fast regel.
2. Skriv frekvensen, hvad der er med ved hvert besøg, og prisen pr. besøg i tilbuddet.
3. Book det næste besøg, før du kører fra kunden, og læg alle datoer i kalenderen.
4. Påmind kunden et par dage før hvert besøg, og skriv, hvad kunden skal gøre klar.
5. Gennemgå aftalen 1 gang om året: Passer intervallet stadig, og dækker prisen dine omkostninger?