Kølemontør: certifikat, uddannelse, løn og regler for køl og varmepumper

Hvad laver en kølemontør?

En kølemontør bygger, installerer og vedligeholder anlæg, der flytter varme: køle- og fryseanlæg i supermarkeder, restauranter og industri, aircondition i kontorer og serverrum og varmepumper i boliger. Arbejdet omfatter rørarbejde og lodning, trykprøvning, påfyldning og tømning af kølemiddel, el-styring, fejlfinding og lovpligtige eftersyn.

Den faglærte titel er køletekniker. Uddannelsen har to trin – køleassistent og køletekniker – og skal kvalificere til montage, idriftsætning, fejlfinding og reparation af alle typer køleanlæg. I daglig tale og i jobopslag bruges kølemontør om begge.

Typiske arbejdspladser er kølefirmaer, installationsfirmaer med køl og varmepumper, supermarkeds- og fødevarekæder, industri og skibe. Mange VVS- og elfirmaer har også en eller flere medarbejdere med kølecertifikat, så de selv kan installere og servicere varmepumper.

Kilder:[1] UddannelsesGuiden[2] Retsinformation

Hvilke certifikater skal en kølemontør have?

Der gælder to regelsæt. Arbejdstilsynet kræver et certifikat til arbejde på køle- og varmepumpeanlæg med mere end 3 kg kølemiddel – eller mere end 1 kg, hvis kølemidlet er brændbart som propan. F-gas-forordningen kræver desuden et personcertifikat fra KMO: A2 til mindre anlæg (3 kg ikke-brændbart, 1 kg brændbart kølemiddel) og A1 til alle mængder.

Arbejdstilsynets certifikat dækker opstilling, montering, idriftsætning, reparation, vedligeholdelse, eftersyn og tømning. Der er tre undtagelser: anlæg med til og med 1 kg kølemiddel i gruppe 1 (brændbare og andre farlige kølemidler), anlæg med til og med 3 kg i gruppe 2 og opstilling, montering og idriftsætning af hermetisk lukkede monoblok-anlæg, hvor montøren ikke rører kølemidlet. En person uden certifikat må arbejde på anlægget, når en certificeret person overvåger arbejdet og løbende instruerer.

Tjek kølemidlet, før du regner med 3 kg-grænsen. Propan (R290) er brændbart, og det er R32 også – R32 er klassificeret som yderst brandfarlig gas. Begge hører derfor til gruppe 1, hvor grænsen er 1 kg. Ikke-brændbare kølemidler som R410A og R134a hører til gruppe 2.

F-gas-certifikatet udstedes af Kølebranchens Miljøordning (KMO) for Miljøstyrelsen. I Danmark dækker A2-certifikatet ikke-brændbare kølemidler til og med 3 kg og brændbare til og med 1 kg – i resten af EU giver det lov til 3 kg uanset kølemiddel. A1-certifikatet dækker alle mængder. KMO udsteder også B-certifikater til CO2 og C-certifikater til ammoniak. De gamle kategorier I og II udstedes ikke efter 28. september 2025, og alle certificerede skal på opfriskningskursus eller evaluering mindst hvert 7. år. Har du et certifikat efter de gamle regler, skal den første opfriskning ske senest 12. marts 2029.

Virksomheden skal også være godkendt. En virksomhed, der udfører F-gas-arbejde for andre, skal have et virksomhedscertifikat fra KMO, som kræver certificerede medarbejdere og det nødvendige udstyr. Arbejde på anlæg med mere end 5 kg kølemiddel må kun udføres af en sagkyndig virksomhed med et ISO 9001-certificeret kvalitetssystem.

Kilder:[3] Arbejdstilsynet / Retsinformation[4] Arbejdstilsynet[5] Kølebranchens Miljøordning (KMO)[6] Industriens Uddannelser / EVU[7] Leverandørens sikkerhedsdatablad[8] EUR-Lex[9] Miljøstyrelsen

Hvornår skal et køleanlæg eller en varmepumpe efterses?

Efter Arbejdstilsynets regler skal anlæg med mere end 3 kg og højst 5 kg kølemiddel efterses mindst hver 24. måned, og anlæg med mere end 5 kg mindst hver 12. måned. Til og med 3 kg er der intet eftersynskrav. Oveni kommer F-gas-forordningens lækagekontrol, som afhænger af kølemidlets mængde og drivhuseffekt.

Lækagekontrollen gælder anlæg med F-gas svarende til 5 ton CO2-ækvivalent eller mere. Det svarer til ca. 2,4 kg R410A, 2,8 kg R407C eller 7,4 kg R32. Så skal anlægget kontrolleres mindst hver 12. måned – hver 24. måned, hvis det har et system til lækagedetektion. Store anlæg kontrolleres oftere: hver 6. måned fra 50 ton og hver 3. måned fra 500 ton CO2-ækvivalent. For de nyere HFO-kølemidler er grænsen 1 kg.

Hermetisk lukkede anlæg, der er mærket som hermetisk lukkede, er fritaget under 10 ton CO2-ækvivalent, og i boliger er de fritaget under 3 kg. Ejeren af et anlæg med lækagekontrol skal føre en journal over kølemiddel, påfyldninger, genvinding og hvilken virksomhed der har udført arbejdet, og gemme den i mindst 5 år. Kølefirmaet leverer oplysningerne.

Eftersynet skal følge fabrikantens anvisning og som minimum kontrollere, at anlæggets beskyttelse mod at overskride de tilladte grænser virker. Kølemiddelmængden står på typeskiltet. Har en varmepumpe 3 kg eller mindre, er et årligt serviceeftersyn en anbefaling fra Energistyrelsen, ikke et lovkrav.

Kilder:[10] Arbejdstilsynet / Retsinformation[8] EUR-Lex[11] TEKNIQ Arbejdsgiverne[12] SparEnergi (Energistyrelsen)

Må en VVS'er eller elektriker installere en varmepumpe?

Ja, men hver del af installationen har sit eget krav. Kølekredsen kræver F-gas-certifikat og – over grænserne – Arbejdstilsynets certifikat. Den faste eltilslutning må laves af en autoriseret elinstallatør eller af en virksomhed, der erhvervsmæssigt producerer eller servicerer varmepumper. Tilslutning til husets vandinstallation kræver VVS-autorisation.

En monoblok-varmepumpe kommer færdigfyldt fra fabrikken, og kølekredsen åbnes ikke ved montagen. Derfor kræver opstilling, montering og idriftsætning ikke Arbejdstilsynets certifikat. En split-varmepumpe skal derimod have rørene mellem inde- og udedel samlet, trykprøvet og fyldt – det er arbejde på kølekredsen. Et anlæg med F-gas, der ikke er hermetisk lukket, må kun sælges til en privat kunde, når det dokumenteres, at en certificeret virksomhed installerer det.

Elarbejdet ud til varmepumpen – ny gruppe i tavlen, kabel og sikkerhedsafbryder – er fast installation og kræver en autoriseret elinstallatør. Selve den faste tilslutning af varmepumpen må også varmepumpefirmaet lave. Ved varmepumper med propan (R290) må der ikke være stikkontakter, afbrydere eller lamper i det beskyttede område omkring pumpen.

Radiatorer og vandbaseret gulvvarme må også laves uden autorisation. Men kobles varmepumpen til husets brugsvand, fx en varmtvandsbeholder, er det en vandinstallation, som kun en autoriseret VVS-installatør må udføre.

Kilder:[13] Sikkerhedsstyrelsen (Erhvervsstyrelsen)[14] Retsinformation[3] Arbejdstilsynet / Retsinformation[8] EUR-Lex

Hvordan bliver man kølemontør?

Du bliver kølemontør gennem erhvervsuddannelsen til køletekniker. Den tager 2 år og 6 måneder til 4 år og 6 måneder inklusive grundforløbet. Trin 1, køleassistent, har et hovedforløb på 1 år og 6 måneder med 15 ugers skole. Trin 2, køletekniker, varer yderligere 2 år med 20 ugers skole.

Grundforløbet består af to dele på hver 20 uger. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2 i dansk og matematik. Er du over 25 år, tager du uddannelsen som euv, og hovedforløbet på trin 1 er så 1 år og 5 måneder med 11,5 ugers skole. Relevant erfaring med køleanlæg kan afkorte forløbet.

Er du allerede VVS'er eller elektriker, kan du tage F-gas-certifikatet A2 gennem korte AMU-kurser og kurser på tekniske skoler. Det giver lov til at arbejde med ikke-brændbare kølemidler til og med 3 kg og brændbare til og med 1 kg, fx på mindre varmepumper og aircondition-anlæg. Har du det gamle kategori II-certifikat, findes der opkvalificeringskurser til A2.

Kilder:[2] Retsinformation[1] UddannelsesGuiden[5] Kølebranchens Miljøordning (KMO)

Hvad tjener en kølemontør?

Montører inden for klima- og køleteknik i private virksomheder tjente i 2024 i gennemsnit 336,64 kr. i timen inklusive pension, feriepenge og tillæg, men uden overtid. Det svarer til 53.974 kr. om måneden. Halvdelen tjente mere end 326,71 kr. i timen. Tallene kommer fra Danmarks Statistik.

Den midterste halvdel tjente mellem 284,03 og 378,56 kr. i timen. Til sammenligning tjente VVS'ere i gennemsnit 334,89 kr. i timen samme år. Tallene dækker ansatte uden elever og unge i private virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte, og de er før skat.

Den faktiske løn afhænger af certifikater, erfaring, vagtordning og om du arbejder med industrianlæg eller mindre anlæg. Rådighedsvagt og udkald er almindeligt i faget, fordi et nedbrud i en køleafdeling eller et serverrum skal løses med det samme.

Kilder:[15] Danmarks Statistik[16] Danmarks Statistik

Hvilket kølearbejde giver fradrag?

Installation, reparation, udskiftning og service af varmepumper giver håndværkerfradrag – også luft til luft-varmepumper med kølefunktion. Reparation af køleskab og fryser i hjemmet giver servicefradrag til og med 2027. Aircondition, der kun køler, og køleanlæg hos erhvervskunder giver intet fradrag. I 2026 er grænserne 9.000 kr. og 18.300 kr. pr. person.

Fradraget er værd ca. 26 % af arbejdslønnen. Kun arbejdslønnen tæller – ikke kølemiddel, reservedele eller kørsel. Skatterådet har afgjort, at service af varmepumper hører under håndværkerfradraget, og at en fast servicepris kan regnes som arbejdsløn, når materialerne er minimale. Kunden skal betale digitalt, og for håndværkerfradrag skal virksomheden være momsregistreret.

Arbejdet skal ske i kundens egen helårs- eller fritidsbolig. Køleanlæg i butikker, restauranter og industri er erhvervskunder, som trækker udgiften fra i virksomhedens regnskab i stedet.

Kilder:[17] Skattestyrelsen[18] Skatterådet[19] Skattestyrelsen

Hvordan får et kølefirma faste kunder?

Kølefaget har indbygget gentagelse: lovpligtige eftersyn hver 12. eller 24. måned, lækagekontrol og kundens journal. Byg serviceaftaler op om de intervaller, og sælg dem, når anlægget installeres. De største kunder er supermarkeder, restauranter, fødevarevirksomheder og ejendomme – og private med varmepumper.

En god serviceaftale siger, hvilke anlæg der er omfattet, hvornår eftersyn og lækagekontrol sker, hvad der står i rapporten til kundens journal, og hvad udkald koster uden for arbejdstid. Erhvervskunder køber tryghed: En fryseafdeling, der står af en fredag aften, koster mere end en årlig aftale. Private varmepumpekunder vælger ofte en fast pris for et årligt eftersyn.

Samarbejd med de fag, der står ved siden af dig: VVS'ere og elektrikere, der sælger varmepumper uden selv at have certifikat, og ventilationsfirmaer, hvis anlæg har en indbygget varmepumpe. Hold din Google-virksomhedsprofil opdateret med serviceområde og certifikater, og skriv i tilbuddet, hvem i firmaet der har A1 eller A2.