Glarmester: uddannelse, løn, regler og kundernes fradrag

Hvad laver en glarmester?

En glarmester finder den rigtige glastype og tilskærer, monterer og udskifter glas i vinduer, døre, facader og badeværelser. Typiske opgaver er punkterede termoruder, knuste ruder, energiruder, glasdøre og glasvægge, brusevægge, spejle og glasfacader i aluminium. Nogle glarmestre indrammer også billeder.

Glarmesteruddannelsen har to specialer: glarmester, der arbejder med glas til boliger, bygninger og biler, og alubygger, der bygger facader og tagkonstruktioner i aluminium. Arbejdet foregår både på værkstedet, hvor glasset skæres og slibes, og ude hos kunden eller på byggepladsen.

Kunderne er private husejere, boligforeninger og ejendomsadministratorer, butikker og kontorer, forsikringsselskaber og skadeservicefirmaer samt entreprenører i nybyggeri og renovering. En del glarmestre har døgnvagt, fordi en knust butiksrude eller hoveddør skal lukkes med det samme – efter glasoverenskomsten skal en lokal aftale om døgnvagt være skriftlig og underskrevet af de medarbejdere, den omfatter.

Kilder:[1] UddannelsesGuiden[2] 3F

Kræver det autorisation at være glarmester?

Nej. Glarmesterarbejde er ikke omfattet af autorisationsordningen, som kun gælder el-, vvs-, gas- og kloakarbejde. Til gengæld gælder bygningsreglementets krav til sikkerhed ved større glaspartier og energikrav til nye vinduer, reglerne om anmeldelse af gamle termoruder og Arbejdstilsynets regler om arbejde i højden.

Du kan altså registrere et glarmesterfirma uden svendebrev eller autorisation. Men kunderne – især boligforeninger og forsikringsselskaber – spørger efter faglig baggrund, forsikring og garanti. Alle medlemmer af Glarmesterlauget er omfattet af garantiordningen Glas med Garanti.

Skal der trækkes strøm til en glasløsning, fx en automatisk dør, er det elarbejde, som kræver en autoriseret elinstallatør. Ændringer i væggen omkring et nyt vindue er typisk tømrer- eller murerarbejde.

Kilder:[3] Retsinformation[4] Glarmesterlauget i Danmark

Hvornår skal der bruges sikkerhedsglas?

Bygningsreglementet kræver, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod personskade, hvor personer kan kollidere med større glaspartier – fx glasdøre, glasvægge, glasfacader, værn og større vinduesflader. Kravet kan opfyldes med værn, afskærmning eller markering på glasset. Er der stadig risiko for gennembrud, skal glasset begrænse risikoen for skæreskader.

Vinduer og døre i boliger er som udgangspunkt ikke omfattet af reglen. Det gælder dog, hvis vinduet eller døren sidder sådan, eller boligen bruges sådan, at der er særlig risiko for, at nogen kolliderer med glasset. Bruges glas i et værn ved en niveauforskel, fx en altan eller en trappe, skal værnet også opfylde bygningsreglementets krav til værn.

Bygningsreglementet siger ikke, hvilken glastype du skal bruge – det siger, hvad resultatet skal være. Skriv i tilbuddet, hvilket glas du bruger og hvorfor, især ved glasdøre, glasvægge i kontorer og institutioner og store partier ned til gulvet. Sikkerhedsglas kan frit kombineres med energi- og lydruder.

Kilder:[5] Social- og Boligstyrelsen[6] Bygningsreglementets eksempelsamling

Hvilke krav gælder, når ruder og vinduer skiftes?

Skifter du kun ruden i et eksisterende vindue, stiller bygningsreglementet ikke krav til ruden. Skiftes hele vinduet, skal det nye vindue have en energibalance på mindst 0 kWh/m² pr. år – ovenlysvinduer mindst 10. Er termoruden fra 1950–1977, skal kunden anmelde affaldet til kommunen, før arbejdet begynder, fordi den kan indeholde PCB.

Energikravet gælder ved udskiftning uanset, om det kan betale sig. Nye forsatsvinduer må højst have en U-værdi på 1,40 W/m²K og renoverede forsatsvinduer 1,65. Fredede og bevaringsværdige bygninger kan være undtaget, hvis kravene strider mod bygningens arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier. Tjek, hvad kommunen har registreret, før du tilbyder nye vinduer i et ældre hus.

PCB blev brugt i fugemasse og termoruder frem til 1977. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet fra 1. januar 1950 til 31. december 1977, regnes som byggearbejde efter affaldsreglerne – uanset hvor lidt affald der er. Kunden er bygherre og skal anmelde arbejdet og affaldet til kommunen og få screenet for problematiske stoffer, og arbejdet må tidligst begynde 2 uger efter anmeldelsen, medmindre kommunen har accepteret den før. Kunden kan give dig fuldmagt til at anmelde. Materialer med PCB skal fjernes og bortskaffes efter reglerne for PCB-affald.

Kilder:[7] Social- og Boligstyrelsen[8] Social- og Boligstyrelsen[6] Bygningsreglementets eksempelsamling[9] Retsinformation[10] Miljøstyrelsen

Hvordan bliver man glarmester?

Du bliver glarmester gennem erhvervsuddannelsen til glarmester. Den tager 4 år og 2 måneder til 4 år og 8 måneder og består af et grundforløb på skolen og et hovedforløb, hvor du er i lære i en virksomhed. Du vælger specialet glarmester eller alubygger. Er du over 25 år, tager du uddannelsen som euv.

Grundforløbets første del varer ca. et halvt år og anden del 16 uger. For at komme videre til hovedforløbet skal du have bestået matematik og teknologi på F-niveau og grundforløbsprøven, have en læreplads og have taget certifikaterne til opstilling af rulle- og bukkestillads, arbejde med epoxy og isocyanater, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i dansk og matematik.

Under hovedforløbet får du lærlingeløn. Efter glasoverenskomsten er den fra 1. marts 2026 mellem 80,73 kr. i timen i første lønperiode og 137,15 kr. i fjerde. Ifølge UddannelsesGuiden tjener nyuddannede glarmestre typisk 30.000 kr. om måneden.

Kilder:[1] UddannelsesGuiden[2] 3F

Hvad tjener en glarmester?

Ifølge Danmarks Statistik tjente ansatte i glarmesterarbejde i private virksomheder i gennemsnit 280,19 kr. i timen i 2024 inklusive pension, feriepenge og tillæg, men uden overtid. Det svarer til 44.923 kr. om måneden. Medianen var 270,73 kr. Overenskomstens minimalløn er 149,65 kr. i timen fra 1. marts 2026 – et gulv, som den faktiske løn ligger over.

Den midterste halvdel tjente mellem 246,76 og 296,71 kr. i timen. Tallet bygger på forholdsvis få fuldtidsansatte – 111 i 2024 mod 306 året før – og svinger derfor fra år til år: I 2023 var gennemsnittet 242,72 kr. Tallene dækker ansatte uden elever og unge i private virksomheder og er før skat.

Der er to overenskomster med 3F på glarmesterområdet. Glasoverenskomsten med Glarmesterlauget i Danmark giver en minimalløn på 149,65 kr. i timen fra 1. marts 2026 og 153,15 kr. fra 1. marts 2027, 37 timers arbejdsuge, pension i PensionDanmark og en akkordudbetaling på 161,50 kr. i timen fra 1. marts 2026. Bygningsoverenskomsten med DI dækker også glarmesterarbejde med samme minimalløn, og akkordarbejde betales her efter Glarmesterlaugets prisliste.

Kilder:[11] Danmarks Statistik[12] Danmarks Statistik[2] 3F[13] 3F[14] Glarmesterlauget i Danmark

Hvilket glarmesterarbejde giver fradrag?

Udskiftning af ruder og vinduer giver kunden håndværkerfradrag – også forsatsvinduer, yderdøre og terrasse- og franske altandøre, hvor det meste er glas. I 2026 kan kunden trække op til 9.000 kr. pr. person fra, og fradraget er værd ca. 26 %. Brusevægge, spejle og glasvægge indendørs giver intet fradrag.

Kun arbejdslønnen giver fradrag – ikke glasset, rammerne eller kørslen. Arbejdet skal ske i kundens egen helårs- eller fritidsbolig, kunden skal betale digitalt, og din virksomhed skal være momsregistreret. Skriv arbejdslønnen for sig på fakturaen, og del den op, hvis samme besøg også omfatter opgaver uden fradrag, fx en ny brusevæg.

Glarmesterarbejde giver ikke servicefradrag. Vinduespudsning gør, men det er et andet fag. Arbejde for boligforeninger, butikker og andre erhvervskunder giver aldrig fradrag.

Kilder:[15] Skattestyrelsen[16] Retsinformation[17] Skattestyrelsen

Hvad koster en glarmester?

Der findes ingen officiel pris. En glarmesterregning består af arbejdsløn, glas og beslag, kørsel og eventuelt stillads eller lift. På små opgaver langt væk fylder kørsel og opmåling en stor del af regningen. Regn din timepris ud med prisberegneren, og sæt en minimumspris, så små udkald dækker kørsel og opmåling.

Mange opgaver kræver to besøg: et til opmåling og et til montering, fordi termoruder, spejle og brusevægge bestilles efter mål. Tag betaling for opmålingen, eller læg den ind i prisen, så den ikke forsvinder, hvis kunden vælger en anden. Akutte opgaver om natten og i weekenden – fx en knust rude efter indbrud – har en højere pris, fordi de skal dække vagten.

Giv faste priser på typiske opgaver, når du har målt tiden på nogle stykker: udskiftning af en standardrude, montering af en brusevæg eller et spejl. Skriv arbejdslønnen for sig, så kunden kan se, hvad der giver fradrag.

Hvordan får et glarmesterfirma kunder?

Glarmestre får kunder fra fire kilder: private husejere, der søger lokalt på nettet, boligforeninger og administratorer med løbende ruder, der skal skiftes, forsikringsskader og skadeservicefirmaer, når en rude er knust, og butikker og entreprenører. Faste aftaler med foreninger og hurtig udrykning ved skader giver den jævneste omsætning.

Glas- og sanitetsdækning er et tilvalg til husforsikringen, der dækker fx knuste ruder. En knust rude hos en privat kunde er derfor ofte også en forsikringssag. Kontakt de forsikringsselskaber og skadeservicefirmaer, der har mange kunder i dit område, og spørg, hvordan de vælger glarmester, og hvad de kræver af dokumentation og responstid.

Boligforeninger og ejendomsadministratorer køber tryghed: en fast glarmester, der kommer samme dag, når en rude er knust, og som dokumenterer arbejdet med fotos. Samarbejd også med tømrere, der skifter vinduer, og med vinduespudsere, der ofte er de første til at se en punkteret termorude. Hold din Google-virksomhedsprofil opdateret med serviceområde, døgnvagt og billeder af udført arbejde.

Kilder:[18] Bolius[4] Glarmesterlauget i Danmark[14] Glarmesterlauget i Danmark