Lærlinge i håndværksfag: løn, uddannelsesaftale og krav til virksomheden

Hvad tjener en lærling i håndværksfagene?

Fra 1. marts 2026 starter en håndværkslærling på 78–90 kr. i timen, afhængigt af faget, og slutter på 121–144 kr. i det sidste år. VoksenlærlingeVoksenlærling En lærling, der er fyldt 25 år, når uddannelsen begynder. over 25 år får typisk 143–152 kr. Satserne er mindstebetalingerMinimalløn Den laveste timeløn, en overenskomst tillader i et minimallønssystem. efter overenskomsterneOverenskomst En kollektiv aftale om løn og arbejdsvilkår mellem en fagforening og enten en arbejdsgiverorganisation eller den enkelte arbejdsgiver., og lønnen gælder også på skoleperioderne.

UddannelsesaftalenUddannelsesaftale Den skriftlige aftale mellem en lærling og en virksomhed om at gennemføre en erhvervsuddannelse – lærlingens ansættelseskontrakt. skal angive lønnen, og den skal mindst svare til overenskomsten på området. Virksomheden kan altid betale mere. For voksenlærlinge knytter flere overenskomster lønnen til en betingelse: Den høje sats gælder, når virksomheden får tilskud eller AUB's særlige refusion for voksenlærlinge.

Kilder:[1] 3F[2] TEKNIQ Arbejdsgiverne[3] Blik- og Rørarbejderforbundet[4] Malerforbundet[5] Malerforbundet[6] 3F[7] Dansk Metal[8] Retsinformation

Hvornår stiger lærlingelønnen?

Lønnen stiger typisk én gang om året i læretiden, men reglerne er forskellige fra fag til fag. På el- og VVS-området regnes årene fra læretidens start. I tømrer- og murerfaget regnes de sidste tre løntrin baglæns fra svendeprøvenSvendeprøve Den afsluttende prøve i mange erhvervsuddannelser, hvor lærlingen viser, at fagets arbejde sidder i hænderne.. Har lærlingen taget grundforløbGrundforløb Den første del af en erhvervsuddannelse, som foregår på en erhvervsskole. 2 før læretiden, rykker lønnen tidligere på el- og VVS-området.

Har lærlingen fået afkortet uddannelsen på grund af erfaring eller tidligere uddannelse, afkortes tiden på de laveste satser. Tjek den præcise indplacering i overenskomsten, før du skriver lønnen ind i uddannelsesaftalen.

• Elektriker: sats 1 i et år – eller et halvt år, hvis lærlingen har taget grundforløb 2 før læretiden – og derefter ét år på hver sats.
• VVS: alle starter på trin 1 og rykker op efter hvert år. Med grundforløb 2 før læretiden sker første oprykning efter et halvt år.
• Tømrer og murer: de sidste tre løntrin på hver 52 uger regnes baglæns fra svendeprøven. Resten af læretiden ligger på første løntrin.
• Låsesmed: fra sats 1 til sats 2, når lærlingen har bestået grundforløbet og haft et halvt års oplæring i virksomheden.

Kilder:[2] TEKNIQ Arbejdsgiverne[3] Blik- og Rørarbejderforbundet[1] 3F[7] Dansk Metal

Hvad kræver det at tage en lærling?

Virksomheden skal være godkendt til at uddanne lærlinge i det pågældende fag og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærlingen. Aftalen oprettes digitalt på lærepladsen.dk og registreres af skolen. Derefter indkalder skolen lærlingen til skoleperioderne, og virksomheden står for oplæringen resten af tiden.

1. Tjek, om virksomheden allerede er godkendt til faget – godkendte virksomheder kan findes via lærepladsen.dk.
2. Søg om godkendelse, hvis den mangler. På el- og VVS-området søger du hos EVU, der er sekretariat for de faglige udvalg. I andre fag søger du hos fagets faglige udvalg – spørg erhvervsskolen, hvis du er i tvivl om hvor.
3. Find en lærling – via lærepladsen.dk, erhvervsskolen eller dit netværk.
4. Opret uddannelsesaftalen på lærepladsen.dk med MitID Erhverv. Skolen kan hjælpe med at udfylde den.
5. Aftal uddannelsesplanen med skolen, fx hvilke moduler en elektrikerlærling skal have.
6. Sørg for, at lærlingen bliver instrueret og har opgaver, der passer til uddannelsens mål.

Kilder:[9] TEKNIQ Arbejdsgiverne[10] TEKNIQ Arbejdsgiverne[11] UddannelsesGuiden

Hvordan bliver virksomheden godkendt?

Det faglige udvalg for uddannelsen vurderer, om virksomheden kan give lærlingen den oplæring, reglerne kræver, og om forholdene er tilfredsstillende. Virksomheden kan godkendes til hele uddannelsen eller til dele af den. Får du afslag, kan du klage til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.

På installationsområdet skal virksomheden normalt have eksisteret i mindst et år, og den kan normalt ikke få flere lærlinge end antallet af faglærte – indehaveren medregnet. Nogle moduler på elektrikeruddannelsen kræver el-autorisation, og de fleste specialer på VVS-energiuddannelsen kræver VVS-autorisation. Har en el- eller VVS-virksomhed været uden lærlinge i to år, skal den godkendes igen.

Ved ejerskifte eller nyt CVR-nummer skal en el- eller VVS-virksomhed godkendes på ny, og en ny adresse, hvor lærlinge skal uddannes, skal meldes til EVU. I alle fag kan en erhvervsskole desuden godkende en virksomhed til at uddanne én bestemt elev.

Kilder:[8] Retsinformation[10] TEKNIQ Arbejdsgiverne

Hvad skal du vide om uddannelsesaftalen?

Uddannelsesaftalen er lærlingens ansættelseskontrakt. Den skal være skriftlig, indgås på den godkendte formular og være underskrevet senest ved start. De første tre måneder i virksomheden er prøvetid, hvor begge parter kan opsige aftalen uden grund og uden varsel. Derefter kan aftalen ikke opsiges.

Skoleperioder tæller ikke med i prøvetiden, og er lærlingen fraværende i mere end en måned af prøvetiden på grund af fx sygdom, forlænges den tilsvarende. Efter prøvetiden kan en part kun hæve aftalen, hvis den anden part misligholder den væsentligt. Er lærlingen under 18 år, skal forældrene også skrive under.

Aftalen skal som udgangspunkt dække hele uddannelsen, men der findes flere typer.

Kilder:[8] Retsinformation[11] UddannelsesGuiden[9] TEKNIQ Arbejdsgiverne

Hvad får virksomheden i AUB-refusion?

Når lærlingen er på skole, refunderer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) en del af lønnen. I 2026 er refusionen højst 3.400 kr. om ugen for en lærling på første år og 5.010 kr. på fjerde år. For voksenlærlinge er den højst 5.860 kr. Refusionen kan aldrig overstige den løn, virksomheden har udbetalt.

AUB beregner refusionen automatisk ud fra den løn, du har indberettet til eIndkomst, og skolens oplysninger om skoleopholdet. Pension og feriepenge indgår ikke i lønnen, men AUB refunderer en del af pensionsbidraget for sig. Er lærlingen over 25 år, skal du ved første skoleophold oplyse i AUB's selvbetjening, om lærlingen får løn som voksenlærling.

Tager du en lærling, der uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale – fx fordi den tidligere virksomhed gik konkurs – kan du også få løntilskud i oplæringsperioderne. Kontakt skolen, før aftalen indgås.

Kilder:[12] Virk / Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag[13] Retsinformation[14] TEKNIQ Arbejdsgiverne

Hvilket tilskud kan du få til en voksenlærling?

Kommunen kan give tilskud til lønnen i oplæringsperioderne, når lærlingen er fyldt 25 år. Tilskuddet er 45 kr. i timen i hele uddannelsen for ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse eller over 6 måneders ledighed. For ufaglærte, der allerede er i job, er det 30 kr. i timen i op til 2 år.

For en ufaglært, der allerede er i job, skal uddannelsen stå på listen over områder med behov for arbejdskraft. Lærlingen skal have mindst den laveste overenskomstløn for en ikke-faglært inden for området.

Du søger via VITAS senest en måned efter, at uddannelsesaftalen er begyndt, og det er lærlingens kommune, der træffer afgørelsen. Under skoleophold får du AUB-refusion i stedet for tilskuddet.

Kilder:[15] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[16] UddannelsesGuiden