Til dig, der: vil finde fagligt fællesskab, uddannelse til sig selv eller medarbejdere – eller skal vide, hvilke certifikater faget kræver.

Kræver det en uddannelse at blive selvstændig?

Nej. Du kan registrere en virksomhed uden en bestemt uddannelse. Kravene knytter sig til opgaverne: El-, VVS-, kloak- og gasarbejde kræver autorisationAutorisation Offentlig godkendelse, som en virksomhed skal have for at udføre bestemte installationsarbejder. til virksomheden, erhvervsmæssig rottebekæmpelseRottebekæmpelse Kommunens pligt til at bekæmpe rotter effektivt – og det arbejde, en R1-autoriseret rottebekæmper udfører for kommunen eller for en privat kunde. kræver R1, og professionel brug af sprøjtemidlerBekæmpelsesmiddel Lovens samlebetegnelse for plantebeskyttelsesmidler og biocider. kræver certifikat. Rengøring, vinduespolering, havepleje og de fleste håndværksfag kan startes uden krav om uddannelse.

Uddannelse er alligevel en fordel. Den giver kunderne tryghed, gør det lettere at prissætte opgaverne rigtigt og tæller med, når Skattestyrelsen vurderer, om en virksomhed med underskud i starten er erhvervsmæssig. Kurser og faglige forudsætninger taler for, at driften er seriøs.

Uden autorisation må du kun lave de simple el- og VVS-arbejder, som reglerne tillader, fx udskifte en stikkontakt eller en pakning. Resten skal en autoriseret virksomhed udføre.

Krav for at starte som selvstændig i servicefagene
FagKrav for at starteHvad kræver ekstra
EjendomsserviceIngen krav om uddannelseEl- og VVS-arbejde ud over simple arbejder kræver autoriseret virksomhed
HaveserviceIngen krav om uddannelseSprøjtemidler kræver hånd- og rygsprøjtecertifikat eller sprøjtecertifikat
Håndværk: el, VVS, kloak og gasAutorisation til virksomheden og en fagligt ansvarligAnsøgning hos Sikkerhedsstyrelsen
Håndværk: fx maler, murer og tømrerIngen krav om autorisationNedrivning af asbest kræver autorisation
RengøringIngen krav om uddannelseKemi kræver sikkerhedsdatablade og instruktion af ansatte
SkadedyrsbekæmpelseR1-autorisation til erhvervsmæssig rottebekæmpelseGasning kræver G1 eller G2, og insektmidler brugt for andre kræver B-autorisation (siden 1. juli 2025)
VinduespoleringIngen krav om uddannelseArbejde i højden skal planlægges efter reglerne for stiger og lifte

Kilder:[1] Sikkerhedsstyrelsen / Erhvervsstyrelsen[2] Miljøstyrelsen[3] Miljøstyrelsen[4] Skattestyrelsen[5] Retsinformation

Brancheforening, arbejdsgiverforening eller erhvervsorganisation?

En brancheforening samler virksomheder i samme fag om viden, netværk og interessevaretagelse. En arbejdsgiverforening forhandler overenskomsterOverenskomst En kollektiv aftale om løn og arbejdsvilkår mellem en fagforening og enten en arbejdsgiverorganisation eller den enkelte arbejdsgiver. og rådgiver om ansættelse. En erhvervsorganisation arbejder bredere for mange brancher. Flere organisationer kombinerer rollerne, så spørg altid, hvad et medlemskab konkret indebærer, før du betaler kontingent.

Medlemskab er frivilligt. Det kan give adgang til faglig rådgivning, juridisk hjælp, kurser, standardkontrakter og netværk. Til gengæld koster det kontingent, og et arbejdsgivermedlemskab kan betyde, at du bliver omfattet af en overenskomst.

Har du eller får du ansatte, så spørg organisationen direkte, hvad en overenskomst vil betyde for løn og vilkår, før du melder dig ind.

Typer af organisationer
TypeTypisk indholdSpørg om
BrancheforeningFaglig viden, netværk, standarder, messer og interessevaretagelseHvad får jeg konkret for kontingentet?
ArbejdsgiverforeningOverenskomster, ansættelsesret, rådgivning om medarbejdereBliver jeg omfattet af en overenskomst?
ErhvervsorganisationPolitisk interessevaretagelse og rådgivning på tværs af brancherHar I en afdeling for mit fag?
Uddannelses- og konkurrenceorganisationErhvervsuddannelser, konkurrencer og rekrutteringHvordan kan min virksomhed deltage?

Figur

Fire typer organisationer

  • Hovedopgave: Overenskomst og interesser. Hvem de samler: Ét fag. ArbejdsgiverforeningOverenskomster og ansættelsesret
  • Hovedopgave: Overenskomst og interesser. Hvem de samler: Mange brancher. ErhvervsorganisationPolitisk interessevaretagelse på tværs
  • Hovedopgave: Viden og faglighed. Hvem de samler: Ét fag. BrancheforeningFaglig viden, netværk, standarder og messer
  • Hovedopgave: Viden og faglighed. Hvem de samler: Mange brancher. Uddannelse og konkurrencerErhvervsuddannelser, konkurrencer og rekruttering
Flere organisationer er både det ene og det andet. Spørg, hvad du konkret får for kontingentet.
Tjekliste

Spørg, før du melder dig ind

Spørgsmålene fra tabellen – kryds af, når du har fået et svar.

0 af 4

Ejendomsservice, rengøring og vinduespolering

Dansk Rengøringsteknisk Forening samler kommuner, private rengøringsvirksomheder og leverandører og er medarrangør af fagmessenFagmesse Messe for en bestemt branche, hvor leverandører viser udstyr, metoder og nyheder, og hvor fagfolk mødes. Rent i Danmark. Danske Service er brancheforening for små og mellemstore servicevirksomheder inden for bl.a. ejendomsserviceEjendomsservice Faste serviceydelser til ejendomme under én løbende aftale: trappevask, grønne områder, affaldsrum, snerydning og glatførebekæmpelse, tilsyn og småreparationer., rengøring og vinduespolering og hører under Dansk Erhverv, som også organiserer en række andre servicebrancher.

DRF holder seminarer, temadage og fyraftensmøder for medlemmerne – en nem vej til at møde andre i faget. Danske Service er Dansk Erhvervs branche for rengøring og vinduespolering.

Organisationer for ejendomsservice, rengøring og vinduespolering
OrganisationTypeFor hvem (egen beskrivelse)
Dansk Rengøringsteknisk Forening (DRF)BrancheforeningKommuner, private rengøringsvirksomheder og leverandører til rengøringsbranchen
Danske ServiceBrancheforening under Dansk ErhvervSmå og mellemstore servicevirksomheder inden for bl.a. ejendomsservice, rengøring og vinduespolering
Dansk Erhverv – ServiceErhvervsorganisationServicebrancher, bl.a. rengøring, vagt og sikkerhed, vask og vikarer

Kilder:[6] Organisationens website[7] Organisationens website[8] Dansk Erhverv

Grønne fag: anlæg, haveservice og planteskoler

Danske Anlægsgartnere er branche- og arbejdsgiverforening for anlægsgartnere. Danske Planteskoler repræsenterer planteskolerne. De to organisationer er sammen med Maskinleverandørerne arrangører af den udendørs fagmesse Have & Landskab. Du behøver ikke være anlægsgartner for at få gavn af deres messer, kurser og faglige materialer.

Det gælder især, hvis du vil vokse fra haveservice for private til egentlige anlægsopgaver eller ansætte faglærte.

Organisationer for grønne fag
OrganisationTypeFor hvem (egen beskrivelse)
Danske AnlægsgartnereBranche- og arbejdsgiverforeningAnlægsgartnervirksomheder
Danske PlanteskolerBrancheforeningPlanteskoler i Danmark

Kilder:[9] Organisationens website[10] Organisationens website

Skadedyrsbekæmpelse

Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer blev dannet i 2005 af professionelle skadedyrsfirmaer med skadedyrsbekæmpelse som hovederhverv. Medlemskab er frivilligt, og som medlem skal du underskrive foreningens tro og love. Erhvervsmæssig rottebekæmpelse kræver derimod R1-autorisation fra Miljøstyrelsen, og autorisationen skal fornyes efter fem år.

R1 kræver et fire dages kursus med prøve og dokumenteret erfaring, fx tre måneders erhvervsmæssig erfaring med rotte- eller musebekæmpelse. Autorisationen registreres i Miljøstyrelsens MAB-system og fornyes med et opfølgningskursus. Kurset koster 15.763 kr. ekskl. moms i 2026 inkl. forplejning og overnatning, og der kan være venteliste.

Kilder:[11] Organisationens website[2] Miljøstyrelsen

Håndværk, installation og sikring

TEKNIQ Installatørerne organiserer det tekniske erhvervsliv, bl.a. el og VVS. DI Byggeri dækker byggeriets værdikæde. Danske Malermestre er arbejdsgiverforening for malerfaget. For låse og sikring findes SikkerhedsBranchen og Låsesmede Foreningen, mens VELTEK samler leverandørsiden inden for el, vand, varme og ventilation.

El-, VVS-, kloak- og gasarbejde kræver autorisation, som gives til virksomheden. Organisationerne kan hjælpe med vejen dertil, men selve autorisationen søges hos Sikkerhedsstyrelsen, som fra januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen.

VELTEK er ikke en organisation for udførende håndværkere, men for producenter, grossister og leverandører. Den er medarrangør af fagmessen VVS'27 og kan være relevant, når du vil forstå leverandørsiden.

Organisationer for håndværk, installation og sikring
OrganisationTypeFor hvem (egen beskrivelse)
TEKNIQ InstallatørerneErhvervs- og arbejdsgiverorganisationDet tekniske erhvervsliv – bl.a. el, VVS, køl og ventilation samt energi
DI ByggeriBranchefællesskab i Dansk IndustriByggeriets værdikæde – fra enkeltmandsvirksomheder til entreprenører og leverandører
Danske MalermestreArbejdsgiverforeningMalerfaget
SikkerhedsBranchenInteresseorganisationVirksomheder inden for vagt, elektronisk og mekanisk sikring, brandsikring og sikringsrådgivning
Låsesmede ForeningenFaglig foreningLåsesmede – med faglig bistand og eget klagenævn
VELTEKBrancheorganisation (leverandører)Producenter, grossister og leverandører af komponenter til el, vand, varme og ventilation

Kilder:[12] Organisationens website[13] Dansk Industri[14] Organisationens website[15] Organisationens website[16] Organisationens website[17] Organisationens website[1] Sikkerhedsstyrelsen / Erhvervsstyrelsen

Tværgående organisationer og konkurrencer

SMVdanmark er hovederhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder på tværs af brancher og hed tidligere Håndværksrådet. Dansk Erhverv organiserer bl.a. servicebrancherne. SkillsDenmark arbejder for mere fokus på erhvervsuddannelserne og står bag DM i Skills, hvor elever og lærlinge dyster. De er især relevante, hvis dit fag ikke har sin egen forening.

Du kan også bruge dem, når du har brug for rådgivning om generelle emner som ansættelse, betalingsvilkår og finansiering.

DM i Skills er et godt sted at møde kommende faglærte og uddannelsessteder, hvis du overvejer at tage en lærling. Se datoen i branchekalenderen.

Kilder:[18] Organisationens website[19] Organisationens website

Erhvervsuddannelser og AMU-kurser

Faglærte uddannelser findes som erhvervsuddannelser, der kombinerer skole og praktisk oplæring i en virksomhed. Voksne over 25 år kan ofte tage en erhvervsuddannelse for voksne (euv). Korte, erhvervsrettede AMU-kurser søges og tilmeldes på voksenuddannelse.dk. UddannelsesGuiden på ug.dk giver det officielle overblik over uddannelserne.

AMU-kurser koster typisk et mindre beløb og kan være gratis, og du kan søge VEU-godtgørelse. AMU er opdelt i fagområder, bl.a. Serviceerhvervene, Bygge/anlæg og industri, Tekniske installationer og energi samt Transporterhvervene. Søg på dit fag for at se aktuelle kurser.

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb på skolen og et hovedforløb, hvor skoleperioder veksler med oplæring i en virksomhed. Adgangskravet er mindst 2,0 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve, og du søger på optagelse.dk. Er du fyldt 25 år, kan du tage uddannelsen som euv. Har du mindst to års relevant erfaring, kan du nøjes med skoledelen.

Har du en lærling, er du med til at uddanne faget – og får en medarbejder, der kender dine metoder. Erhvervsskolerne kan fortælle, hvad det kræver at blive godkendt som oplæringsvirksomhed.

  • Serviceassistent tager 2–2½ år.
  • Ejendomsservicetekniker tager 3 år og 9 måneder og kan tages som euv, når du er fyldt 25 år.
  • Varighed og forløb for de øvrige uddannelser står på hver uddannelses side på ug.dk.
Erhvervsuddannelser med relevans for udkørende servicefag
UddannelseRelevant for
ServiceassistentRengøring og praktisk service
EjendomsserviceteknikerEjendomsservice og vicevært
AnlægsgartnerAnlæg og pleje af grønne områder
BygningsmalerMaler
ElektrikerEl-installation og service
VVS-energiuddannelsenVVS, varme og energi

Kilder:[20] UddannelsesGuiden / Børne- og Undervisningsministeriet[21] UddannelsesGuiden[22] UddannelsesGuiden[23] UddannelsesGuiden[24] UddannelsesGuiden[25] UddannelsesGuiden[26] UddannelsesGuiden[27] UddannelsesGuiden[28] UddannelsesGuiden[29] UddannelsesGuiden[30] Styrelsen for It og Læring

Certifikater og autorisationer, du skal kende

Nogle opgaver kræver certifikat eller autorisation. Erhvervsmæssig rottebekæmpelse kræver R1. Professionel brug af sprøjtemidler med hånd- og rygsprøjter op til 25 liter kræver hånd- og rygsprøjtecertifikat og S2-autorisation. El-, VVS-, kloak- og gasarbejde kræver autorisation til virksomheden. Mangler du autorisationen, så lad en autoriseret virksomhed udføre den del af opgaven.

Hånd- og rygsprøjtecertifikatet er et to dages AMU-kursus med prøve (kursusnummer 48170 på voksenuddannelse.dk). Hvert fjerde år tager du et opfølgningskursus på fire timer uden prøve (kursusnummer 49491). Større sprøjteudstyr kræver sprøjtecertifikat.

Reglerne ændrer sig, og der findes undtagelser og overgangsregler. Brug tabellen som et overblik.

Krav om autorisation og certifikat (overblik)
OpgaveKravMyndighed
Erhvervsmæssig rottebekæmpelseR1-autorisation – fire dages kursus, gyldig i 5 årMiljøstyrelsen
Sprøjtemidler med hånd- eller rygsprøjte op til 25 literHånd- og rygsprøjtecertifikat og S2-autorisation, opfølgning hvert 4. årMiljøstyrelsen
Sprøjtemidler med større udstyrSprøjtecertifikatMiljøstyrelsen
El-, VVS-, kloak- og gasinstallationAutorisation til virksomhedenSikkerhedsstyrelsen / Erhvervsstyrelsen

Figur

Tal at kende for rotter og sprøjtemidler

kursus til R1-autorisationen
4 dage
gælder R1-autorisationen
5 år
grænse for hånd- og rygsprøjte
25 liter
Opfølgning hvert 4. år
Erhvervsmæssig rottebekæmpelse kræver R1. Sprøjtemidler med hånd- eller rygsprøjte kræver certifikat og S2-autorisation.Kilde: Miljøstyrelsen: R1-autorisation, Miljøstyrelsen: Hånd- og rygsprøjtecertifikat
Tjek dig selv

Kræver opgaven autorisation?

Vælg opgavetypen, og se om den kræver autorisation eller certifikat.

Spørgsmål 1

Hvad handler opgaven om?

Kilder:[2] Miljøstyrelsen[3] Miljøstyrelsen[31] Miljøstyrelsen[1] Sikkerhedsstyrelsen / Erhvervsstyrelsen

Spørgsmål og svar

Hvordan bliver man selvstændig?

Du registrerer en virksomhed på virk.dk med dit MitID og får et CVR-nummer. Derefter tager du stilling til moms, skat, forsikring og eventuelle autorisationer i dit fag. Den største opgave er at finde kunderne og en pris, der kan bære en løn. Start med en plan for de første kunder og et driftsbudget.

Hvad kan man blive selvstændig med uden uddannelse?

Blandt andet rengøring, vinduespolering, havepleje uden sprøjtemidler, ejendomsservice og håndværksfag uden autorisationskrav som maler, murer og tømrer. Du skal stadig overholde reglerne for arbejdsmiljø, kemi og arbejde i højden – og kunne det håndværk, du sælger.

Skal jeg være medlem af en brancheforening?

Nej. Du kan sagtens drive virksomhed uden. Et medlemskab giver mest mening, når du har brug for rådgivning, standardkontrakter eller netværk i dit fag – eller når du ansætter og vil have hjælp til overenskomst og ansættelsesret.

Hvor finder jeg AMU-kurser til mit fag?

På voksenuddannelse.dk. Søg på dit fag eller på et kursusnummer, fx 48170 for hånd- og rygsprøjtecertifikatet. Vil du have overblik over fagområderne først, så start på ug.dk. Du kan søge VEU-godtgørelse, mens du er på kursus.

Hvad kræver det at bekæmpe rotter erhvervsmæssigt?

En R1-autorisation fra Miljøstyrelsen. Den kræver dokumenteret erfaring, fx tre måneders erhvervsmæssig rotte- eller musebekæmpelse, så du skal typisk have arbejdet i faget, før du kan tage kurset. Autorisationen gælder i fem år og fornyes med et opfølgningskursus.

Hvad hedder Håndværksrådet i dag?

Håndværksrådet skiftede i 2017 navn til SMVdanmark. I dag er SMVdanmark hovederhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder på tværs af brancher som byggeri, service, handel og produktion. Du finder organisationen på smvdanmark.dk.

Begreber i guiden

AMU
Arbejdsmarkedsuddannelser: korte, erhvervsrettede kurser for voksne, der giver konkrete faglige kompetencer og beviser, fx inden for rengøring, maskiner, arbejdsmiljø og sprøjtning. De fleste AMU-kurser har deltagerbetaling, og der kan søges VEU-godtgørelse under kurset.
Anlægsgartner
En faglært, der anlægger og plejer udearealer som haver, parker og kirkegårde – med planter, græs, fliser, brosten og maskiner som minigravere. Anlægsgartner er en erhvervsuddannelse med to specialer, anlægsteknik og plejeteknik, og ordet bruges også om firmaet. Forskellen til almindelig haveservice er især anlægsdelen: belægning, jordarbejde og nye anlæg.
Asbest
Mineralfibre, der tidligere blev brugt i mange byggematerialer. Indånding af asbeststøv kan give alvorlig sygdom mange år senere, så håndværkere og servicefolk skal være opmærksomme på asbest, når de borer, sliber eller river ned i ældre bygninger.
Autorisation
Offentlig godkendelse, som en virksomhed skal have for at udføre bestemte installationsarbejder. Kravet om virksomhedsautorisation gælder el, vvs, kloak, gas og nedrivning af asbest, og autorisationen gives til virksomheden – ikke til den enkelte medarbejder.
Ejendomsservicetekniker
Den faglærte titel for en vicevært: en erhvervsuddannelse, hvor du lærer at passe bygninger, grønne arealer, varme, ventilation og vand i en ejendom. I overenskomsterne hedder viceværten ejendomsfunktionær, og ejendomsserviceteknikeren er den uddannede udgave. Ejendomsservice er ydelsen – ejendomsserviceteknikeren er personen, der udfører den.
Epoxy og isocyanater
Stoffer i fx gulvbelægning, maling, fugemidler, lim og PU-skum, som kan give alvorlig eksem og allergi – isocyanater også luftvejsallergi og astma. Personer, der arbejder med stofferne, skal have en arbejdsmiljøfaglig uddannelse og et uddannelsesbevis.
Erhvervsuddannelse
En faglært uddannelse, hvor eleven veksler mellem skole og oplæring i en virksomhed – fx til tømrer, elektriker, gartner eller ejendomsservicetekniker. Den består af et grundforløb på en erhvervsskole og et hovedforløb, hvor lærlingen mest er i virksomheden. For en servicevirksomhed er det vejen til at uddanne sine egne faglærte.
Fagligt ansvarlig
Den person i en autoriseret el-, vvs-, kloak-, gas- eller asbestvirksomhed, der har de faglige kompetencer og er godkendt af Erhvervsstyrelsen (tidligere Sikkerhedsstyrelsen). Godkendelsen er personlig, mens autorisationen tilhører virksomheden.
Faglært
Den, der har gennemført en erhvervsuddannelse og er udlært i et fag, fx som tømrer, anlægsgartner, ejendomsservicetekniker eller serviceassistent. Ufaglært er den, der ikke har en erhvervsuddannelse. Mange overenskomster har forskellige mindstelønninger for faglærte og ufaglærte i samme fag.
Fagmesse
Messe for en bestemt branche, hvor leverandører viser udstyr, metoder og nyheder, og hvor fagfolk mødes. For servicevirksomheder er en fagmesse en mulighed for at sammenligne udstyr, hente viden og møde kolleger og leverandører på ét sted.
Grundforløb
Den første del af en erhvervsuddannelse, som foregår på en erhvervsskole. Grundforløbet består af grundforløb 1 (GF1) på 20 uger for unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og grundforløb 2 (GF2) på op til 20 uger, hvor eleven har valgt sin uddannelse og gør sig klar til læretiden.
Hovedforløb
Den del af en erhvervsuddannelse, der kommer efter grundforløbet, og hvor lærlingen mest er i oplæring i en virksomhed med skoleperioder ind imellem. Hovedforløbet kræver en uddannelsesaftale og slutter med en afsluttende prøve – i mange håndværksfag en svendeprøve.
KLS
Kvalitetsledelsessystem: en autoriseret virksomheds egenkontrolsystem på el-, vvs-, kloak-, gas- eller asbestområdet. Det beskriver blandt andet organisation, kompetencer, bemanding af opgaver og dokumentation af, hvordan opgaverne udføres.
Lærlingeløn
Den løn, en virksomhed betaler en lærling under en erhvervsuddannelse. Den skal mindst svare til lærlingelønnen i den kollektive overenskomst for uddannelsen – også i en virksomhed uden overenskomst – og den gælder både i oplæringstiden og på skole.
MAB
Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af Bekæmpelsesmidler, hvor autorisationer til professionel brug af sprøjtemidler og rottebekæmpelsesmidler registreres. For at bruge pesticider professionelt skal man have en autorisation i MAB og den nødvendige uddannelse.
Overenskomst
En kollektiv aftale om løn og arbejdsvilkår mellem en fagforening og enten en arbejdsgiverorganisation eller den enkelte arbejdsgiver. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn, så det er overenskomsterne, der sætter gulvet for løn, tillæg, pension og arbejdstid i de fleste fag.
R1-autorisation
Miljøstyrelsens autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter og til indkøb og brug af kemiske midler mod rotter og husmus. Den gælder i højst fem år og fornyes ved et opfølgningskursus.
R2-autorisation
Begrænset autorisation fra Miljøstyrelsen til at bekæmpe rotter og husmus på egen erhvervsejendom med et udvalg af bekæmpelsesmidler. Den opnås med et 1-dags kursus og en prøve og må ikke bruges andre steder.
Rotteanmeldelse
Anmeldelse til kommunen, når man ser en rotte eller tegn på rotter. Det er lovpligtigt at anmelde det hurtigst muligt – indendørs og udendørs, på privat og offentligt område – og anmeldelsen sker digitalt.
Rottespærre
Spærre i afløbssystemet, der forhindrer rotter i at komme fra kloakken op i en bygnings afløb. Certifikatet til opsætning af rottespærrer (rottespærremontør) tages på et 1-dags kursus med prøve hos en udbyder, som Miljøstyrelsen har anerkendt.
Sprøjtecertifikat
Bevis for uddannelse i sikker brug af professionelle sprøjtemidler. Med hånd- og rygsprøjte på højst 25 liter kræves hånd- og rygsprøjtecertifikat og S2-autorisation; større sprøjteudstyr kræver sprøjtecertifikat og S1-autorisation.
Sprøjtejournal
Journal, som alle professionelle brugere af sprøjtemidler løbende skal føre over deres brug af pesticider. Kravet gælder også anlægsgartnere og andre servicevirksomheder, der bruger sprøjtemidler hos kunder.
Stillads
Midlertidig arbejdsplatform ved en bygning, så der kan arbejdes sikkert i højden over længere tid. Opstilling af stilladser er et af de arbejdsområder, hvor der kræves en lovpligtig arbejdsmiljøfaglig uddannelse – også for selvstændige.
Svendeprøve
Den afsluttende prøve i mange erhvervsuddannelser, hvor lærlingen viser, at fagets arbejde sidder i hænderne. Prøven holdes af fagets faglige udvalg med skuemestre som censorer, og en bestået prøve giver svendebrevet – beviset for, at uddannelsen er gennemført.
Uddannelsesaftale
Den skriftlige aftale mellem en lærling og en virksomhed om at gennemføre en erhvervsuddannelse – lærlingens ansættelseskontrakt. Aftalen skal være underskrevet senest den dag, den begynder, indgås på den godkendte formular og angive lærlingens løn både i virksomheden og på skole.
Voksenlærling
En lærling, der er fyldt 25 år, når uddannelsen begynder. Voksenlærlinge tager uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), og mange overenskomster giver dem en højere løn end yngre lærlinge. Virksomheden kan få tilskud til lønnen gennem voksenlærlingeordningen, når lærlingen hører til målgruppen.

Kilder

Guiden bygger på disse primærkilder, kontrolleret 9. august 2026. Regler og satser kan ændre sig – brug altid kildens aktuelle version.

  1. Autorisation inden for el, VVS, kloak, gas og nedrivning af asbestHvilke opgaver kræver autorisation, og hvordan virksomheden søger.Sikkerhedsstyrelsen / Erhvervsstyrelsen · sik.dk · åbner i ny fane
  2. R1-autorisation til bekæmpelse af rotterFire dages kursus, krav om dokumenteret erfaring, gyldig i 5 år og fornyes med opfølgningskursus.Miljøstyrelsen · mst.dk · åbner i ny fane
  3. Hånd- og rygsprøjtecertifikatTo dages AMU-kursus (48170) for sprøjter op til 25 liter – opfølgningskursus hvert 4. år.Miljøstyrelsen · mst.dk · åbner i ny fane
  4. Afklar virksomhedens skatteforholdFaglige forudsætninger, fx kurser eller uddannelse, indgår i vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig.Skattestyrelsen · skat.dk · åbner i ny fane
  5. Bekendtgørelse om simple arbejder (BEK nr. 560 af 2017)De el-, VVS- og kloakarbejder, du må udføre uden autorisation.Retsinformation · retsinformation.dk · åbner i ny fane
  6. Dansk Rengøringsteknisk Forening (DRF)Brancheforening for kommuner, private rengøringsvirksomheder og leverandører til rengøringsbranchen.Organisationens website · d-r-f.dk · åbner i ny fane
  7. Danske ServiceBrancheforening for små og mellemstore servicevirksomheder inden for bl.a. ejendomsservice, rengøring og vinduespolering.Organisationens website · danskeservice.dk · åbner i ny fane
  8. Dansk Erhverv – ServiceDansk Erhvervs servicebrancher, herunder rengørings- og vinduespoleringsbranchen (Danske Service).Dansk Erhverv · danskerhverv.dk · åbner i ny fane
  9. Danske AnlægsgartnereBranche- og arbejdsgiverforening for anlægsgartnere.Organisationens website · dag.dk · åbner i ny fane
  10. Danske PlanteskolerBrancheforening, der repræsenterer planteskoler i Danmark.Organisationens website · danskeplanteskoler.dk · åbner i ny fane
  11. Brancheforeningen for skadedyrsfirmaerBrancheforening dannet i 2005 af professionelle skadedyrsfirmaer med skadedyrsbekæmpelse som hovederhverv.Organisationens website · skadedyrsbranchen.dk · åbner i ny fane
  12. TEKNIQ InstallatørerneErhvervsorganisation for det tekniske erhvervsliv – bl.a. el, VVS, køl og ventilation samt energi.Organisationens website · tekniq.dk · åbner i ny fane
  13. DI ByggeriBranchefællesskab under Dansk Industri for byggeriets værdikæde – fra enkeltmandsvirksomheder til entreprenører.Dansk Industri · danskindustri.dk · åbner i ny fane
  14. Danske MalermestreArbejdsgiverforening for malerfaget.Organisationens website · malermestre.dk · åbner i ny fane
  15. SikkerhedsBranchenInteresseorganisation for virksomheder, der arbejder professionelt med sikkerhed og sikring – fra vagt til mekanisk sikring.Organisationens website · sikkerhedsbranchen.dk · åbner i ny fane
  16. Låsesmede ForeningenYder medlemmerne bistand i faglige anliggender og har et klagenævn.Organisationens website · xn--lsesmedeforeningen-4tb.dk · åbner i ny fane
  17. VELTEKBrancheorganisation for producenter, grossister og leverandører af komponenter til el, vand, varme og ventilation.Organisationens website · veltek.dk · åbner i ny fane
  18. SMVdanmarkHovederhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder.Organisationens website · smvdanmark.dk · åbner i ny fane
  19. SkillsDenmarkArbejder for mere fokus på erhvervsuddannelserne og står bag DM i Skills.Organisationens website · skillsdenmark.dk · åbner i ny fane
  20. ErhvervsuddannelserOfficiel oversigt over erhvervsuddannelser, der kombinerer skole og praktisk oplæring.UddannelsesGuiden / Børne- og Undervisningsministeriet · ug.dk · åbner i ny fane
  21. Adgangskrav til erhvervsuddannelserneMindst 2,0 i dansk og matematik, ansøgning på optagelse.dk og grundforløbets to dele på 20 uger.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  22. Sådan foregår erhvervsuddannelser for voksne (euv)Fra 25 år. Med mindst to års relevant erfaring kan du nøjes med skoledelen.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  23. ServiceassistentRengøring og praktiske serviceopgaver – 2 til 2½ år.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  24. Ejendomsservicetekniker3 år og 9 måneder. Voksne over 25 år kan tage uddannelsen som euv.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  25. AnlægsgartnerErhvervsuddannelsen til anlæg og pleje af grønne områder.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  26. BygningsmalerErhvervsuddannelsen til maler.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  27. ElektrikerErhvervsuddannelsen til elektriker.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  28. VVS-energiuddannelsenErhvervsuddannelsen inden for VVS og energi.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  29. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)Korte erhvervsrettede kurser – typisk med en mindre deltagerbetaling, og mulighed for at søge VEU-godtgørelse.UddannelsesGuiden · ug.dk · åbner i ny fane
  30. Voksenuddannelse.dkSøg og tilmeld AMU-kurser hos skoler og AMU-centre.Styrelsen for It og Læring · voksenuddannelse.dk · åbner i ny fane
  31. SprøjtecertifikatUddannelseskrav for professionel brug af større sprøjteudstyr.Miljøstyrelsen · mst.dk · åbner i ny fane
Citér denne side

Servicebrain (2026). Brancheorganisationer og uddannelse for servicefag i Danmark. https://servicebrain.org/guides/brancheorganisationer-og-uddannelse. Senest fagligt gennemgået 9. august 2026.

Du må gerne citere og linke – se vilkår for brug. Teksten findes også som Markdown.