Til dig, der: har flere opgaver, end du selv kan nå, og overvejer at ansætte den første medarbejder – fuld tid, deltid eller timelønnet.

Kan en enkeltmandsvirksomhed have ansatte?

Ja. En enkeltmandsvirksomhedEnkeltmandsvirksomhed Personligt ejet virksomhed med én ejer, der hæfter personligt med hele sin formue. kan have lige så mange ansatte, som den har brug for, og har de samme pligter som alle andre arbejdsgivere. Forskellen til et ApSApS Anpartsselskab: en selskabsform, hvor ejerne som udgangspunkt kun hæfter med den kapital, de har skudt ind. er, at du selv ikke kan være ansat, og at du hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser – også løn og feriepengeFeriepenge Betaling for ferie til ansatte, der ikke holder ferie med løn – typisk timelønnede. til de ansatte.

Du registrerer virksomheden som arbejdsgiver på virk.dkVirk.dk Virksomhedernes digitale indgang til det offentlige.. Gør det, før medarbejderen starter. Fristen er senest otte dage efter, at du har udbetalt løn første gang.

Som ejer får du ikke løn fra din egen enkeltmandsvirksomhed – du hæver af overskuddet. Vil du forsikre både dig selv og dine ansatte mod sygdom, skal du have to sygedagpengeforsikringerSygedagpenge En offentlig ydelse, der erstatter løn eller overskud, når du ikke kan arbejde på grund af sygdom.: én for selvstændige til dig og én for private arbejdsgivere til de ansatte. I et ApS dækker arbejdsgiverforsikringen både dig og medarbejderne.

Ansatte i en enkeltmandsvirksomhed og i et ApS
EnkeltmandsvirksomhedApS
Må have ansatteJa, uden begrænsningJa, uden begrænsning
Ejeren kan få lønNej – ejeren hæver af overskuddetJa – ejeren er ansat i selskabet
Hæfter for løn og feriepengeEjeren personligtSom udgangspunkt selskabet
SygedagpengeforsikringÉn til ejeren og én til de ansatteÉn, der dækker ejer og ansatte

Kilder:[1] Virksomhedsguiden[2] Virk / Udbetaling Danmark

Kan virksomheden bære en løn?

En ansættelse betaler sig, når medarbejderens fakturerbare timerFakturerbar tid Den del af arbejdstiden, som kunden betaler for, typisk tiden på selve opgaven. til din pris dækker løn, feriepenge, bidrag, forsikring, bil, udstyr og din tid til ledelse – med en buffer til stille perioder. Regn på dine egne tal, og vær realistisk om, hvor mange timer der faktisk kan faktureres.

Den første medarbejder ændrer mere end kapaciteten. Du går fra at udføre arbejdet til at planlægge, lære fra dig, kvalitetssikre og følge op. Den tid skal også betales. Brug prisberegneren til at se, hvad din timepris skal være, når en løn og ikke-fakturerbar tid er med i regnestykket.

Test efterspørgslen, før du ansætter. Har du ventetid på opgaver i flere måneder, faste aftaler der fylder kalenderen, og kunder der betaler til tiden, er grundlaget bedre, end hvis du håber, at en medarbejder vil skabe mere salg.

  1. Tæl opgaverne: Hvor mange timer har du sagt nej til eller udskudt de seneste tre måneder?
  2. Beregn medarbejderens samlede pris: løn, pension (hvis aftalt), ferie, bidrag, forsikring, arbejdstøj og udstyr.
  3. Sæt realistiske fakturerbare timer: kørsel, oplæring og pauser er ikke fakturerbare.
  4. Beregn en stille måned: Kan virksomheden betale lønnen, hvis omsætningen falder?
  5. Overvej alternativer: deltid, sæsonansættelse eller samarbejde med en anden selvstændig.
Hvad koster en timelønnet medarbejder på fuld tid om måneden? (eksempeltal 2026, uden overenskomst og pension)
PostBeregningPr. måned
Løn160 timer × 180 kr.28.800 kr.
Feriegodtgørelse12,5 % af lønnen3.600 kr.
ATP, arbejdsgiverens andelVed mindst 117 timer om måneden198 kr.
Samlet Betaling (AUB, Barsel.dk m.fl.)1.342,25 kr. pr. kvartal ÷ 3447 kr.
I alt før forsikring, bil, udstyr og arbejdstøjSummen af posterne ovenfor33.045 kr.
Pr. fakturerbar time, hvis 120 af de 160 timer faktureres33.045 kr. ÷ 120ca. 275 kr.

FigurEksempeltal

Hvad en timelønnet på fuld tid koster om måneden i 2026

ca. 275 kr.pr. fakturerbar time, når 120 af 160 timer faktureres

Løn160 timer × 180 kr.28.800 kr.
Feriegodtgørelse12,5 % af lønnen3.600 kr.
Samlet BetalingAUB, Barsel.dk m.fl.447 kr.
ATPArbejdsgiverens andel198 kr.
I alt pr. måned33.045 kr.
Lønnen er langt den største post, men feriegodtgørelse og bidrag lægger ca. 4.250 kr. oveni – før forsikring, bil, udstyr og arbejdstøj.

Kilder:[3] borger.dk[4] Virk / ATP[5] Retsinformation

Registrering, løn og bidrag

Registrér virksomheden som arbejdsgiver på virk.dk, før medarbejderen starter. Hver måned trækker du A-skat efter eSkattekortet og 8 % am-bidrag, indberetter lønnen i eIndkomst og betaler beløbene. ATP og en række arbejdsgiverbidrag opkræves kvartalsvis via Samlet Betaling på baggrund af indberetningerne.

Registreringen giver adgang til at indberette A-skat og am-bidrag, og du får besked fra Skattestyrelsen med adgang til TastSelv. Mange bruger et lønsystem eller en lønservice til indberetningen. Det er et valg – pligterne er de samme.

ATP betales for medarbejdere, der arbejder mindst 9 timer om ugen (eller tilsvarende pr. 14 dage eller måned). Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medarbejderen 1/3 via lønnen. Samlet Betaling opkræver desuden bl.a. bidrag til AES, AUB og Barsel.dk. Barsel.dk er obligatorisk for private arbejdsgivere, hvis de ansatte ikke er dækket af en anden godkendt barselsordning.

Medarbejderen skal have en lønseddel hver måned med bruttoløn, fradrag, nettoløn og arbejdstimer.

Før og efter første lønudbetaling
PligtHvornårHvor
Registrering som arbejdsgiverFør ansættelsenvirk.dk
ArbejdsskadeforsikringFør første arbejdsdagForsikringsselskab
Ansættelsesbevis – de vigtigste vilkårSenest 7 kalenderdage efter startSkriftligt til medarbejderen
A-skat og am-bidragIndberettes og betales hver måned – ATP indberettes samtidigeIndkomst
LønseddelHver månedTil medarbejderen
Samlet Betaling (ATP, AES, AUB, Barsel.dk m.fl.)Opkræves kvartalsvisDigital Post
APVNår I har ansatte – revideres mindst hvert 3. årSkriftlig handlingsplan i virksomheden
Nøgletal

Tal og frister for din første ansatte

am-bidrag, der trækkes af lønnen hver måned
8 %
til de vigtigste vilkår i ansættelsesbeviset
7 dage
Resten senest 1 måned efter start
betalt ferie optjent pr. måneds ansættelse
2,08 dage
5 uger om året
feriegodtgørelse, hvis medarbejderen ikke får løn under ferie
12,5 %

Kilder:[1] Virksomhedsguiden[6] Skattestyrelsen[7] Virk / ATP[4] Virk / ATP[8] Virk / ATP

Ansættelsesbevis og prøvetid

Arbejder medarbejderen i gennemsnit mere end 3 timer om ugen over 4 uger, skal du give de vigtigste ansættelsesvilkår skriftligt senest 7 kalenderdage efter start – fx navne, arbejdssted, stilling, startdato, løn og arbejdstid. Resten, fx overenskomst og opsigelsesvarsler, skal gives senest 1 måned efter start.

Kravet følger af loven om ansættelsesbeviser fra 2023. Oplysningerne kan gives på papir eller elektronisk, hvis medarbejderen kan gemme og udskrive dem, og du opbevarer dokumentation for, at de er sendt. Mangler et korrekt ansættelsesbevis, kan medarbejderen få en godtgørelse.

Prøvetid må efter samme lov som udgangspunkt højst vare 6 måneder. Er medarbejderen funktionær, gælder funktionærlovens regel: Er ansættelsen på prøve og varer højst 3 måneder, kan du opsige med 14 dages varsel. Man er funktionær, hvis man arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit og har fx kontor-, handels-, lager- eller ledelsesopgaver. Funktionærloven gælder altså fx kontor- og salgsarbejde og arbejdsledere – ikke automatisk en medarbejder, der udfører det praktiske arbejde ude hos kunderne. Her afhænger vilkårene af aftalen og en eventuel overenskomst.

  • Inden for 7 dage: arbejdsgiver og medarbejder, arbejdssted, stilling eller jobbeskrivelse, startdato, forventet varighed ved tidsbegrænset ansættelse, prøvetid, løn og udbetalingsterminer, normal arbejdstid og overarbejde.
  • Inden for 1 måned: ret til fravær med løn, opsigelsesvarsler, ret til uddannelse, gældende overenskomst og de institutioner, der modtager sociale bidrag.
  • Ændres vilkårene senere, skal ændringen også gives skriftligt.

Figur

Fra første arbejdsdag til første måned

  1. Før startRegistrering og forsikringArbejdsgiver på virk.dk og arbejdsskadeforsikring
  2. Senest dag 7De vigtigste vilkår skriftligtLøn, arbejdstid, stilling, startdato og prøvetid
  3. Senest 1 månedResten af vilkåreneOpsigelse, overenskomst og fravær med løn
  4. Højst 6 månederPrøvetiden slutterHøjst 3 måneder, hvis en funktionær skal kunne opsiges med 14 dages varsel
Gælder, når medarbejderen i gennemsnit arbejder mere end 3 timer om ugen over 4 uger.

Kilder:[9] Retsinformation[10] Retsinformation

Ferie og feriepenge i korte træk

En medarbejder optjener 2,08 dages betalt ferie pr. måneds ansættelse – i alt 5 uger om året. Ferieåret løber fra 1. september til 31. august, og ferien kan holdes frem til 31. december efter ferieårets udløb. Månedslønnede får typisk løn under ferie plus 1 % ferietillæg; andre får 12,5 % i feriegodtgørelse.

Ferien optjenes og holdes i samme periode – det kaldes samtidighedsferie. Medarbejderen har ret til mindst tre ugers sammenhængende hovedferie, som skal kunne holdes mellem 1. maj og 30. september.

Løn under ferie kræver, at medarbejderen er ansat månedsvis og har ret til fuld løn på helligdage og sygedage. Alle andre – typisk timelønnede – får feriegodtgørelse. Den indberettes i eIndkomst og indbetales som udgangspunkt til FerieKonto, medmindre en overenskomst peger på en anden ordning.

Ferieloven i korte træk (LBK nr. 152 af 20. februar 2024)
EmneRegel
Optjening2,08 dage pr. måneds ansættelse; 5 uger om året
Ferieår1. september–31. august
FerieafholdelsesperiodeFerieåret + 1. september–31. december
HovedferieMindst 3 uger i sammenhæng, som kan holdes 1. maj–30. september
Løn under ferieMånedslønnede med løn på sygedage: løn + 1 % ferietillæg
FeriegodtgørelseØvrige: 12,5 % af lønnen, typisk via FerieKonto
VarslingHovedferie senest 3 måneder før; øvrig ferie senest 1 måned før

Figur

Ferieåret

Ferieåret. maj–september: Hovedferie. oktober–april: Resten af ferieåret. 1. september: Nyt ferieår. 31. december: Sidste frist for forrige ferieår.janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec12AB5 uger2,08 dage pr. måned
Ferien optjenes og holdes i samme periode, 1. september–31. august. Hovedferien på mindst 3 uger skal kunne holdes mellem 1. maj og 30. september.Kilde: Ferieloven

Kilder:[5] Retsinformation

Arbejdsskadeforsikring og sygdom

Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig, så snart du har ansatte – også timelønnede og midlertidige. Du tegner forsikringen mod ulykker i et forsikringsselskab, mens erhvervssygdomme dækkes via bidrag til AES. Bliver medarbejderen syg, betaler du som arbejdsgiver i de første 30 dage, hvis betingelserne er opfyldt.

Tegn forsikringen, før medarbejderen møder ind første gang. En arbejdsulykke anmeldes digitalt i EASY på Virk. En ulykke med mindst tre dages fravær ud over tilskadekomstdagen skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag.

Ved sygdom er arbejdsgiverperioden 30 dage. Du skal betale sygedagpenge i perioden, hvis medarbejderen har været ansat uafbrudt i de sidste 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer hos dig. Funktionærer har som udgangspunkt ret til fuld løn under sygdom. Mindre private arbejdsgivere kan tegne en sygedagpengeforsikring, der giver refusion fra kommunen fra 2. fraværsdag.

Tjek dig selv

Skal du have arbejdsskadeforsikring?

Svaret afhænger af ansatte og virksomhedsform.

Spørgsmål 1

Har du ansatte – også timelønnede, deltid eller midlertidig hjælp?

Kilder:[11] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring[12] Virksomhedsguiden

Arbejdsmiljø og APV i et udkørende fag

Alle virksomheder med ansatte skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) i samarbejde med de ansatte. Den består af fire faser – afdæk og risikovurder, inddrag sygefravær, lav en handlingsplan, gennemfør og følg op – og handlingsplanen skal være skriftlig. APV'en skal revideres mindst hvert tredje år.

I en udkørende servicevirksomhed er arbejdspladsen bilen, kundens adresse, stigen, taget eller haven. Tænk derfor på de konkrete risici: arbejde i højden, tunge løft, kemi, maskiner, kørsel, alenearbejde, vejr og kontakt med kunder.

APV'en skal også revideres, når der sker ændringer i arbejdet, der har betydning for arbejdsmiljøet – fx nyt udstyr, nye kemikalier eller nye typer opgaver. Arbejdstilsynet har et APV-værktøj, der guider jer gennem processen.

  • Instruér i sikkert brug af stiger, lift og maskiner – og dokumentér det.
  • Sørg for sikkerhedsdatablade og personlige værnemidler til kemi.
  • Aftal, hvordan en medarbejder, der arbejder alene, kan få fat i dig.
  • Gennemgå bilen: fastgørelse af last, udstyr og førstehjælpskasse.

Kilder:[13] Arbejdstilsynet[14] Arbejdstilsynet

Skal du have en overenskomst?

Du er ikke automatisk dækket af en overenskomst. I Danmark aftales løn og arbejdsvilkår primært af arbejdsmarkedets parter, og der er ingen lovbestemt mindsteløn. Du bliver omfattet, hvis du er medlem af en arbejdsgiverorganisation med overenskomst, eller hvis du selv indgår en overenskomst direkte med en fagforening.

En overenskomst fastsætter typisk løn, arbejdstid, pension, tillæg, opsigelse og ferieordning i et fag. Er du omfattet, skal ansættelsesbeviset henvise til den. Er du ikke, fastsætter du og medarbejderen vilkårene i ansættelseskontrakten inden for lovens rammer.

Tag stilling bevidst: Hvad er normalt i dit fag, hvad forventer de medarbejdere, du vil tiltrække, og hvad kræver dine erhvervskunder? Nogle større kunder og offentlige udbud kan stille krav til løn- og arbejdsvilkår. Kontakt brancheorganisationen i dit fag for at høre, hvilke overenskomster der findes.

Kilder:[15] Beskæftigelsesministeriet[16] Beskæftigelsesministeriet

Kan din ægtefælle arbejde i virksomheden?

Ja, på to måder. Som medarbejdende ægtefælle uden løn kan I overføre op til 50 % af overskuddet, dog højst 295.900 kr. i 2026, til ægtefællen, der så betaler skat af det. Eller du kan ansætte ægtefællen med en lønaftale og trække A-skat og am-bidrag som for enhver anden ansat.

Overførsel af overskud kræver, at I boede sammen ved årets udgang, at ægtefællen har arbejdet i væsentligt omfang – mindst 3–4 timer dagligt – og at beløbet ikke står i misforhold til arbejdsindsatsen. Du trækker ikke A-skat af overførslen. Den kommer på ægtefællens årsopgørelse, så skriv den på ægtefællens forskudsopgørelse, så skatten betales løbende.

Med en lønaftale er ægtefællen ansat og får løn med skattetræk hver måned. Lønnen må heller ikke stå i misforhold til arbejdet, og aftalen virker først fra det tidspunkt, den træder i kraft. I et år, hvor I bruger en lønaftale, kan I ikke også overføre overskud.

En medarbejdende ægtefælle uden lønaftale kan tilmelde sig sygedagpengeforsikringen for selvstændige og betale frivillig ATP.

Medarbejdende ægtefælle: overførsel eller løn?
Overførsel af overskudLønaftale
BeløbOp til 50 % af overskuddet, højst 295.900 kr. (2026)Løn, der svarer til arbejdsindsatsen
SkatIngen A-skat – beløbet beskattes hos ægtefællen via årsopgørelsenA-skat og am-bidrag trækkes hver måned
Krav til arbejdetVæsentligt omfang, mindst 3–4 timer dagligtMå ikke stå i misforhold til lønnen
Ægtefællens statusSelvstændig i forhold til sygedagpenge og ATPLønmodtager

Kilder:[6] Skattestyrelsen[17] Skatte- og Vækstministeriet[18] Retsinformation[2] Virk / Udbetaling Danmark

Må du ansætte dine børn?

Ja, fra de er fyldt 13 år, men 13–14-årige og skolepligtige må kun lave lettere arbejde og højst 2 timer på skoledage og 12 timer i en skoleuge. Børn under 13 år må som hovedregel ikke arbejde. Er barnet fyldt 15 år ved årets start, trækker du A-skat og kan trække lønnen fra i virksomheden.

Reglerne om unges arbejde gælder ikke for arbejde i en familievirksomhed, når arbejdet hverken er skadeligt eller farligt for den unge. Du skal stadig oplære og holde øje med den unge. Uden for den undtagelse skal du fra 2026 lave en risikovurdering, før en ung under 18 år arbejder med maskiner eller kemi.

Er barnet under 15 år ved indkomstårets start, skal barnet ikke betale skat af lønnen, men du kan heller ikke trække den fra. Fra 2026 betaler unge ikke am-bidrag til og med det år, de fylder 17.

Unge i virksomheden: alder, arbejde og skat
AlderHvad må de arbejde?Skat og fradrag
Under 13 årSom hovedregel ikke erhvervsarbejdeIngen skat og intet fradrag for dig
13–14 år eller skolepligtigLettere arbejde; højst 2 timer på skoledage og 7 timer på fridage, 12 timer i skoleuger og 35 timer i andre ugerUnder 15 år ved årets start: ingen skat og intet fradrag for dig
15–17 år, ude af skolenHøjst 8 timer om dagen og 40 timer om ugen; ikke farligt arbejdeA-skat trækkes, og lønnen er fradragsberettiget; intet am-bidrag til og med det år, de fylder 17

Kilder:[19] Retsinformation[6] Skattestyrelsen

Tjekliste til den første arbejdsuge

En god første uge giver medarbejderen overblik over opgaver, kvalitet, sikkerhed og kundekontakt. Planlæg den, før medarbejderen starter: udstyr, arbejdstøj, adgang til systemer, en makker de første dage og en klar beskrivelse af, hvordan et færdigt stykke arbejde ser ud.

Oplæring er en investering i kvalitet og i dit omdømme. Den nye medarbejder repræsenterer virksomheden hjemme hos kunderne fra dag ét.

  1. Før dag 1: arbejdsskadeforsikring, registrering, ansættelseskontrakt, arbejdstøj, udstyr og adgang til planlægning.
  2. Dag 1: velkomst, gennemgang af APV, sikkerhed, bil og værktøj.
  3. Dag 1–3: arbejd sammen, og vis din standard for et færdigt stykke arbejde med fotos og tjekliste.
  4. Dag 2–5: medarbejderen udfører opgaver selv, mens du kvalitetstjekker og giver feedback.
  5. Slut på ugen: kort samtale om, hvad der gik godt, og hvad der skal øves.
  6. Inden for 7 dage: tjek, at ansættelsesbeviset med de vigtigste vilkår er udleveret.
  7. Efter første måned: resten af oplysningerne i ansættelsesbeviset og en opfølgningssamtale.
Tjekliste

Den første arbejdsuge

Kryds af undervejs – listen huskes i din browser.

0 af 7

Spørgsmål og svar

Hvad koster det at ansætte en medarbejder?

I vores eksempel ca. 15 % mere end lønnen, før bil, udstyr og forsikring. En timelønnet på fuld tid til 180 kr. i timen koster 28.800 kr. i løn og i alt ca. 33.045 kr. om måneden med 12,5 % feriegodtgørelse, ATP og Samlet Betaling. Kan 120 af de 160 timer faktureres, er det ca. 275 kr. pr. fakturerbar time. En overenskomst lægger typisk pension og andre tillæg oveni.

Skal en ansættelseskontrakt underskrives?

Loven kræver, at de vigtigste vilkår gives skriftligt – papir eller elektronisk – ikke at de underskrives. En kontrakt, som I begge har underskrevet, gør det dog lettere at dokumentere, hvad I har aftalt, hvis der senere opstår uenighed. Gem en kopi.

Hvornår skal jeg give et ansættelsesbevis?

Senest 7 kalenderdage efter start for de vigtigste vilkår og senest 1 måned efter start for resten. Kravet gælder også timelønnede og deltidsansatte, når de i gennemsnit arbejder mere end 3 timer om ugen over 4 uger.

Skal jeg betale ATP for en deltidsansat?

Ja, hvis medarbejderen arbejder mindst 9 timer om ugen, 18 timer pr. 14 dage eller 39 timer om måneden. Bidraget afhænger af timetallet. Du betaler 2/3, og medarbejderen betaler 1/3 via lønnen. ATP indberettes i eIndkomst og opkræves via Samlet Betaling.

Er arbejdsskadeforsikring lovpligtig for en timelønnet hjælper?

Ja. Pligten gælder alle ansatte – også en timelønnet hjælper, der kun er med i travle uger. Tegn forsikringen, før hjælperen møder ind første gang. Bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for erhvervssygdomme opkræves automatisk.

Hvor lang prøvetid må jeg aftale?

Højst 6 måneder som udgangspunkt. Vil du kunne opsige en funktionær med 14 dages varsel i prøvetiden, må den højst vare 3 måneder. En overenskomst kan have sine egne regler.

Begreber i guiden

A-skat
Den skat, arbejdsgiveren trækker direkte i de ansattes løn og betaler videre til Skattestyrelsen. Trækket beregnes ud fra medarbejderens eSkattekort, og løn, A-skat og am-bidrag indberettes hver måned via eIndkomst.
Akkord
Løn efter mængden af udført arbejde i stedet for efter tid. Prisen for en opgave er fastsat på forhånd, typisk ud fra en prisliste eller en opmålt tid, så en hurtig medarbejder tjener mere pr. time. Akkord bruges især i vinduespolering og i byggefagene.
AM-bidrag
Arbejdsmarkedsbidrag: en skat på 8 %, som betales af løn og af overskud fra selvstændig virksomhed. For ansatte trækker arbejdsgiveren bidraget, efter ATP og eget pensionsbidrag er trukket fra, men før den øvrige skat.
AMO
Arbejdsmiljøorganisation: den faste ramme for samarbejdet om arbejdsmiljø mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Virksomheder med 10 eller flere ansatte skal have en AMO, mens ledelse og ansatte i mindre virksomheder samarbejder direkte.
AMU
Arbejdsmarkedsuddannelser: korte, erhvervsrettede kurser for voksne, der giver konkrete faglige kompetencer og beviser, fx inden for rengøring, maskiner, arbejdsmiljø og sprøjtning. De fleste AMU-kurser har deltagerbetaling, og der kan søges VEU-godtgørelse under kurset.
Anciennitet
Den tid, en medarbejder har været ansat – enten i din virksomhed eller i branchen. I overenskomsterne afgør ancienniteten en række rettigheder: løntrin og tillæg, sygeløn, pension og opsigelsesvarsel.
Ansættelsesbevis
Arbejdsgiverens skriftlige oplysning om de væsentlige vilkår i en ansættelse, fx arbejdssted, løn, arbejdstid og opsigelsesvarsler. De vigtigste oplysninger skal gives senest 7 kalenderdage efter start, resten senest 1 måned efter.
APV
Arbejdspladsvurdering: den proces, hvor en virksomhed med ansatte finder og vurderer risici i arbejdsmiljøet og laver en skriftlig handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses med det samme. Alle arbejdspladser med ansatte skal have en APV.
Arbejde i højden
Arbejde, hvor der er risiko for at falde ned, fx fra stiger, tage, stilladser eller lifte. Fald fra højden er en af de mest udbredte arbejdsulykker i Danmark og fører ofte til alvorlige skader.
Arbejdsmarkedspension
En pensionsordning, der er knyttet til ansættelsen, og som arbejdsgiver og medarbejder normalt begge betaler til via lønnen som en fast procentdel. Den er enten aftalt i en overenskomst eller som firmapension mellem virksomheden og et pensionsselskab.
Arbejdsskadeforsikring
Forsikring, der dækker ansatte ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Den er lovpligtig, så snart du har ansatte. For ejere af ApS og A/S er den lovpligtig, også uden andre ansatte, mens den er frivillig for ejeren af en enkeltmandsvirksomhed.
Arbejdstidsregistrering
Arbejdsgiverens registrering af de ansattes daglige arbejdstid. Siden 1. juli 2024 har arbejdsgivere pligt til at registrere arbejdstiden, så det kan kontrolleres, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid, daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn overholdes.
Arbejdsulykke
En pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, der skader en medarbejder fysisk eller psykisk. Arbejdsgiveren skal anmelde ulykken i EASY på virk.dk senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis den giver mindst 3 dages fravær ud over tilskadekomstdagen.
ATP
Lovpligtigt pensionsbidrag, som arbejdsgivere betaler for ansatte ud fra antal arbejdstimer. For en månedslønnet med mindst 117 timer om måneden er bidraget 297 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 198 kr. og den ansatte 99 kr. (2026-satser).
eIndkomst
Skattestyrelsens register, hvor arbejdsgivere indberetter løn, A-skat, am-bidrag og andre lønoplysninger for deres ansatte. Indberetning og betaling sker hver måned – direkte, via et lønsystem eller via Skattestyrelsens LetLøn.
Ejendomsservicetekniker
Den faglærte titel for en vicevært: en erhvervsuddannelse, hvor du lærer at passe bygninger, grønne arealer, varme, ventilation og vand i en ejendom. I overenskomsterne hedder viceværten ejendomsfunktionær, og ejendomsserviceteknikeren er den uddannede udgave. Ejendomsservice er ydelsen – ejendomsserviceteknikeren er personen, der udfører den.
Epoxy og isocyanater
Stoffer i fx gulvbelægning, maling, fugemidler, lim og PU-skum, som kan give alvorlig eksem og allergi – isocyanater også luftvejsallergi og astma. Personer, der arbejder med stofferne, skal have en arbejdsmiljøfaglig uddannelse og et uddannelsesbevis.
Erhvervsuddannelse
En faglært uddannelse, hvor eleven veksler mellem skole og oplæring i en virksomhed – fx til tømrer, elektriker, gartner eller ejendomsservicetekniker. Den består af et grundforløb på en erhvervsskole og et hovedforløb, hvor lærlingen mest er i virksomheden. For en servicevirksomhed er det vejen til at uddanne sine egne faglærte.
Faglært
Den, der har gennemført en erhvervsuddannelse og er udlært i et fag, fx som tømrer, anlægsgartner, ejendomsservicetekniker eller serviceassistent. Ufaglært er den, der ikke har en erhvervsuddannelse. Mange overenskomster har forskellige mindstelønninger for faglærte og ufaglærte i samme fag.
Feriefridage
Ekstra fridage ud over de 25 feriedage, som mange overenskomster giver – typisk 5 om året. Feriefridagene betales ikke af arbejdsgiveren på dagen, men af en opsparing, som arbejdsgiveren løbende indbetaler en procentdel af lønnen til.
Feriepenge
Betaling for ferie til ansatte, der ikke holder ferie med løn – typisk timelønnede. Feriepenge udgør 12,5 % af lønnen før am-bidrag og A-skat. Ansatte optjener 2,08 feriedage pr. måned, svarende til 25 dage om året.
Fritvalgsordning
En opsparing, som arbejdsgiveren efter overenskomsten indbetaler en procentdel af lønnen til, og som medarbejderen selv vælger, hvordan bruges: til betalt frihed, fx børneomsorgsdage og seniorfridage, eller som løn. Ordningen hedder fritvalg, særlig opsparing eller særlig lønopsparing, alt efter overenskomsten.
Funktionær
En ansat, der er omfattet af funktionærloven: kontor-, salgs- og lagerekspeditionsmedarbejdere, medarbejdere med teknisk bistand af ikke-håndværksmæssig art og arbejdsledere, der leder andres arbejde på arbejdsgiverens vegne. Medarbejderen skal arbejde mere end 8 timer om ugen i gennemsnit og være underlagt dine instruktioner.
Hovedforløb
Den del af en erhvervsuddannelse, der kommer efter grundforløbet, og hvor lærlingen mest er i oplæring i en virksomhed med skoleperioder ind imellem. Hovedforløbet kræver en uddannelsesaftale og slutter med en afsluttende prøve – i mange håndværksfag en svendeprøve.
Hviletid
Den sammenhængende fritid, en ansat skal have mellem to arbejdsperioder. Hovedreglen er 11 timers sammenhængende hvileperiode i døgnet, og derudover har ansatte ret til et ugentligt fridøgn.
Instruktion
Arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden fare. Arbejdsgiveren skal også gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der er ved arbejdet.
Kemisk risikovurdering
Skriftlig vurdering af, hvordan og hvor meget medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi, og hvad der skal til for at fjerne eller begrænse risikoen. Den er et krav, når der arbejdes med farlige kemiske produkter, fx rengøringsmidler.
Kørebog
Løbende registrering af erhvervsmæssig kørsel med dato, formål, mål og antal kilometer. Den dokumenterer kørselsgodtgørelse og giver samtidig et præcist billede af, hvor meget kørsel hver kunde og rute koster.
Kørselsfradrag
Et skattefradrag for transport mellem hjem og arbejdsplads, når den daglige tur frem og tilbage er over 24 km. Det hedder befordringsfradrag i loven. Alle transportmidler giver fradrag, og det beregnes ud fra afstanden i bil – også når du tager toget eller bussen.
Lærlingeløn
Den løn, en virksomhed betaler en lærling under en erhvervsuddannelse. Den skal mindst svare til lærlingelønnen i den kollektive overenskomst for uddannelsen – også i en virksomhed uden overenskomst – og den gælder både i oplæringstiden og på skole.
Minimalløn
Den laveste timeløn, en overenskomst tillader i et minimallønssystem. Den faktiske løn aftales oven på minimallønnen mellem virksomheden og den enkelte medarbejder, bl.a. efter faglig dygtighed og arbejdets art. I nogle overenskomster hedder satsen mindstebetaling.
Overarbejde
Arbejde ud over den aftalte normale arbejdstid. Efter overenskomsterne udløser overarbejde et tillæg oven i timelønnen, og uden overenskomst afhænger betalingen af ansættelsesaftalen. Ansættelsesbeviset skal oplyse eventuelle ordninger for overarbejde og betalingen for det.
Overenskomst
En kollektiv aftale om løn og arbejdsvilkår mellem en fagforening og enten en arbejdsgiverorganisation eller den enkelte arbejdsgiver. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn, så det er overenskomsterne, der sætter gulvet for løn, tillæg, pension og arbejdstid i de fleste fag.
Personalegoder
Goder, som arbejdsgiveren betaler, og som den ansatte kan bruge privat – fx fri bil, fri telefon eller fri kost og logi. Værdien sidestilles med løn, så den ansatte skal betale skat af den, og af en række goder skal arbejdsgiveren trække A-skat og am-bidrag.
Personlige værnemidler
Udstyr, som den enkelte bærer for at beskytte sig mod konkrete farer, fx handsker, åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, hjelme og sikkerhedssko. Værnemidler bruges, når risikoen ikke kan fjernes eller begrænses på anden måde.
Prøvetid
En aftalt periode på højst 3 måneder i starten af en funktionæransættelse, hvor opsigelsesvarslerne er kortere. Arbejdsgiveren kan opsige med mindst 14 dages varsel, og funktionæren er ikke bundet af det normale varsel på 1 måned.
Sikkerhedsdatablad
Dokument fra leverandøren af et farligt kemisk produkt, der beskriver produktets farer og sikker brug og håndtering. Leverandøren skal udarbejde og levere det efter EU's kemikalieregler (REACH), og arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har adgang til det.
Skattekort
Skattekortet fortæller arbejdsgiveren, hvor meget A-skat der skal trækkes i lønnen: en trækprocent og et fradrag, der ikke beskattes. Det findes som hovedkort, bikort og frikort, og arbejdsgiveren henter det elektronisk hos Skattestyrelsen – derfor hedder det også eSkattekort.
Standardprocedure
Skriftlig beskrivelse af, hvordan en bestemt opgave udføres trin for trin, med udstyr, midler, rækkefølge, sikkerhed og kvalitetskrav. Den sikrer, at alle medarbejdere løser opgaven på samme måde, og gør oplæringen hurtigere.
Statens takst for kørsel
Den sats pr. kilometer, som en arbejdsgiver kan udbetale skattefrit, når en medarbejder kører erhvervsmæssigt i egen bil. I 2026 er satsen 3,94 kr. pr. km for de første 20.000 km om året.
Stige
Bærbar stige, fx enkelt-, skyde- eller trappestige, der bruges til at nå højt op. Stiger må kun bruges til kortvarigt og let arbejde, og man skal kunne holde fast i stigen eller en bygningsdel.
Sygedagpenge
En offentlig ydelse, der erstatter løn eller overskud, når du ikke kan arbejde på grund af sygdom. For ansatte betaler arbejdsgiveren som udgangspunkt de første 30 dage – arbejdsgiverperioden – og derefter kommunen. Selvstændige får først sygedagpenge efter 14 dages sygdom, medmindre de har tegnet en sygedagpengeforsikring.
Uddannelsesaftale
Den skriftlige aftale mellem en lærling og en virksomhed om at gennemføre en erhvervsuddannelse – lærlingens ansættelseskontrakt. Aftalen skal være underskrevet senest den dag, den begynder, indgås på den godkendte formular og angive lærlingens løn både i virksomheden og på skole.
Underleverandør
En anden virksomhed, der udfører hele eller dele af en opgave, som du har påtaget dig over for kunden. Kunden har sin aftale med dig, så du står som udgangspunkt til ansvar for, at arbejdet bliver udført som aftalt.
Unge under 18 år
Unge under 18 år er omfattet af de almindelige arbejdsmiljøregler og derudover af særlige regler om, hvilket arbejde de må udføre, og hvor meget de må arbejde. Børn under 13 år må som hovedregel ikke arbejde for en arbejdsgiver.
Voksenlærling
En lærling, der er fyldt 25 år, når uddannelsen begynder. Voksenlærlinge tager uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), og mange overenskomster giver dem en højere løn end yngre lærlinge. Virksomheden kan få tilskud til lønnen gennem voksenlærlingeordningen, når lærlingen hører til målgruppen.
Årlig arbejdsmiljødrøftelse
Det møde, hvor alle arbejdspladser mindst en gang om året skal drøfte deres arbejdsmiljø og planlægge det kommende års samarbejde om arbejdsmiljøet. Kravet gælder alle virksomheder med ansatte – også små.

Kilder

Guiden bygger på disse primærkilder, kontrolleret 25. januar 2026. Regler og satser kan ændre sig – brug altid kildens aktuelle version.

  1. Registrer dig som arbejdsgiver, inden du ansætterRegistrering før første ansættelse giver adgang til at indberette A-skat og am-bidrag.Virksomhedsguiden · virksomhedsguiden.dk · åbner i ny fane
  2. Sygedagpengeforsikring: vælg den rigtige forsikringEnkeltmandsvirksomhed: forsikring for selvstændige til ejeren og for private arbejdsgivere til de ansatte. ApS: én forsikring for ejer og ansatte.Virk / Udbetaling Danmark · virk.dk · åbner i ny fane
  3. ATP-satser for privat virksomhed297 kr. om måneden ved mindst 117 timer, heraf 198 kr. fra arbejdsgiveren (2026).borger.dk · borger.dk · åbner i ny fane
  4. Samlet Betaling for arbejdsgivereKvartalsvis opkrævning af bl.a. ATP, AES, AUB og Barsel.dk på baggrund af eIndkomst.Virk / ATP · virk.dk · åbner i ny fane
  5. Ferieloven (LBK nr. 152 af 20. februar 2024)Optjening af 2,08 feriedage pr. måned, ferieår, ferietillæg og feriegodtgørelse.Retsinformation · retsinformation.dk · åbner i ny fane
  6. Beregn A-skat og am-bidrag af ansattes lønTræk A-skat efter eSkattekortet og 8 % am-bidrag; indberet og betal hver måned.Skattestyrelsen · skat.dk · åbner i ny fane
  7. ATP Livslang Pension for arbejdsgivereArbejdsgiver betaler 2/3 og medarbejderen 1/3; bidrag fra 9 timer om ugen.Virk / ATP · virk.dk · åbner i ny fane
  8. Barsel.dk for private arbejdsgivereObligatorisk barselsudligning for private arbejdsgivere uden anden godkendt ordning.Virk / ATP · virk.dk · åbner i ny fane
  9. Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkårHvem loven gælder for, hvilke oplysninger der skal gives, og fristerne på 7 dage og 1 måned.Retsinformation · retsinformation.dk · åbner i ny fane
  10. FunktionærlovenHvem der er funktionær, opsigelsesvarsler og prøvetid på højst 3 måneder.Retsinformation · retsinformation.dk · åbner i ny fane
  11. Dine pligter som arbejdsgiverArbejdsskadeforsikring er lovpligtig, når du har ansatte.Arbejdsmarkedets Erhvervssikring · aes.dk · åbner i ny fane
  12. Løn under sygdom og sygedagpengeArbejdsgiverperioden på 30 dage og betingelsen om 74 timer på 8 uger.Virksomhedsguiden · virksomhedsguiden.dk · åbner i ny fane
  13. Arbejdspladsvurdering (APV)Alle virksomheder med ansatte skal have en skriftlig APV.Arbejdstilsynet · at.dk · åbner i ny fane
  14. Krav til APV'enAPV'ens fire faser, skriftlig handlingsplan og revision mindst hvert tredje år.Arbejdstilsynet · at.dk · åbner i ny fane
  15. Den danske modelOverenskomster indgås af fagforeninger og enten den enkelte arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation.Beskæftigelsesministeriet · bm.dk · åbner i ny fane
  16. Afrapportering om implementering af mindstelønsdirektivetLønvilkår er et anliggende for arbejdsmarkedets parter; der findes ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark.Beskæftigelsesministeriet · bm.dk · åbner i ny fane
  17. Satser: kildeskattelovenOverførsel til medarbejdende ægtefælle: højst 50 % af overskuddet og højst 295.900 kr. i 2026.Skatte- og Vækstministeriet · svmn.dk · åbner i ny fane
  18. Kildeskatteloven § 25 A (LBK nr. 460 af 03/05/2024)Medarbejdende ægtefælle: overførsel af overskud eller lønaftale med A-skat og am-bidrag.Retsinformation · retsinformation.dk · åbner i ny fane
  19. Bekendtgørelse om unges arbejde (BEK nr. 1713 af 18/12/2025)Aldersgrænser, lettere arbejde for 13–14-årige, arbejdstid og undtagelsen for familievirksomheder.Retsinformation · retsinformation.dk · åbner i ny fane
Citér denne side

Servicebrain (2026). Sådan ansætter du din første medarbejder i en servicevirksomhed. https://servicebrain.org/guides/ansaet-din-foerste-medarbejder. Senest fagligt gennemgået 25. januar 2026.

Du må gerne citere og linke – se vilkår for brug. Teksten findes også som Markdown.