Løn til dig selv i en enkeltmandsvirksomhed: sådan hæver du penge

Kan du udbetale løn til dig selv i en enkeltmandsvirksomhed?

Nej. Som ejer af en enkeltmandsvirksomhedEnkeltmandsvirksomhed Personligt ejet virksomhed med én ejer, der hæfter personligt med hele sin formue. er du ikke ansat, og du skal ikke udbetale løn til dig selvHævning Penge, som ejeren af en personligt ejet virksomhed overfører fra virksomheden til sig selv.. Pengene i virksomheden er dine. Når du overfører dem til din private konto, er det en privat hævning. Hævningen er ikke en udgift i regnskabet og giver ikke fradrag – du betaler skat af overskuddet.

I regnskabet står hævningerne som "hævet privat" og trækkes fra egenkapitalenEgenkapital Virksomhedens værdi for ejeren, som den står i regnskabet: aktiver minus gæld.. De ændrer altså ikke overskuddet. Du skal heller ikke registrere dig som arbejdsgiver for at hæve penge.

I et ApSApS Anpartsselskab: en selskabsform, hvor ejerne som udgangspunkt kun hæfter med den kapital, de har skudt ind. er det anderledes. Her er du ansat i dit eget selskab, og vil du have løn, skal selskabet registreres som arbejdsgiver.

Kilder:[1] Skattestyrelsen[2] Virksomhedsguiden[3] Skattestyrelsen

Hvordan beskattes det, du hæver?

Efter de almindelige skatteregler beskattes du af hele årets overskud, uanset hvor meget du hæver. Hæver du mindre, betaler du stadig skat af det hele. Kun i virksomhedsordningenVirksomhedsordningen Skatteordning for selvstændige med personligt ejet virksomhed, hvor virksomhedens økonomi og privatøkonomien adskilles skattemæssigt. afgør hævningerne skatten: Det, du hæver, beskattes som personlig indkomstPersonlig indkomst Den del af den skattepligtige indkomst, der ikke er kapitalindkomst, fx løn og overskud af selvstændig virksomhed., og det, du lader stå, beskattes foreløbigt med 22 %.

Under de almindelige regler beregnes am-bidraget på 8 % også af overskuddet og ikke af hævningerne. Det giver derfor ingen skattefordel at hæve mere eller mindre.

Virksomhedsordningen er et frivilligt valg, der kræver adskilt økonomi og et mere omfattende regnskab. Til gengæld kan den udjævne skatten over gode og dårlige år.

Kilder:[4] Skattestyrelsen[5] Retsinformation

Hvor meget kan du hæve hver måned?

Tag det forventede overskud for året, træk den forventede skat og en opsparing til udstyr og buffer fra, og del resten med 12. Det er din faste månedlige hævning. Momsen hører ikke til overskuddet og må aldrig hæves. Sammenlign hvert kvartal med bogføringen, og justér beløbet, hvis året går bedre eller dårligere.

En fast hævning på samme dato hver måned fungerer som en løn. Det gør privatøkonomien forudsigelig, og det bliver tydeligt, hvis virksomheden ikke tjener nok til at betale den.

I sæsonfag som havearbejde og udendørs malerarbejde er indtægten ujævn. Hæv det samme beløb hele året, og lad pengene fra højsæsonen blive stående til de stille måneder.

Det første år kender du ikke overskuddet. Start med en lav, fast hævning, og hæv den, når du har et par måneders tal fra bogføringen. Overfør moms og skat til en særskilt konto, hver gang en kunde betaler, så du aldrig kommer til at hæve penge, der skal til Skattestyrelsen.

Kilder:[6] Virksomhedsguiden

Hvilken løn skal du regne med i timeprisen?

Du kan kun hæve det, virksomheden tjener. Byg derfor den løn, du vil have, ind i timeprisen – inklusive pension, ferie og sygdom, som en arbejdsgiver ellers ville betale. Regn med de timer, du faktisk kan fakturere, ikke alle arbejdstimer. Ellers bliver timeprisen for lav til at bære din løn.

Som selvstændig får du ingen feriepenge, og kørsel, tilbud og administration er arbejdstid, som ingen kunde betaler direkte for. Prisberegneren regner ikke-fakturerbar tid og kørsel med, så du kan se, hvilken timepris der skal til for den løn, du ønsker.

Sammenligner du med en lønmodtager i dit fag, så husk alt det, der følger med en ansættelse. Tabellen viser, hvad din timepris skal dække ud over selve lønnen.

Hvordan hæver du i virksomhedsordningen?

I virksomhedsordningen skal alle overførsler mellem virksomheden og din privatøkonomi registreres, og de følger en fast hæverækkefølge. Du bliver beskattet fuldt af årets overskud, før du kan hæve skattefrit af det, du har skudt ind. Overskud, du ikke hæver, bliver opsparet overskud med 22 % i foreløbig skat.

Du kan hensætte et beløb til senere hævning, hvis det bogføres som overført, inden fristen for oplysningsskemaet. Så kan du beslutte efter årets udgang, hvor meget der skal beskattes som personlig indkomst.

Overfører du penge fra din private konto til virksomheden, kan du bruge en mellemregningskonto. Beløb på den kan føres tilbage uden om hæverækkefølgen. Reglerne er detaljerede, så få en revisor til at sætte kontoplanen op første år.

Kilder:[7] Skattestyrelsen[4] Skattestyrelsen

Hold virksomhedens og dine egne penge adskilt

Brug en særskilt konto til virksomheden, og hæv til din private konto på en fast dato. Så kan du se, hvad virksomheden reelt har, og bogføringen bliver enklere. Virksomhedens NemKonto bør være en erhvervskonto. I virksomhedsordningen er adskilt økonomi et krav fra starten af indkomståret.

Betal ikke private udgifter fra virksomhedens konto og omvendt. Sker det alligevel, så bogfør det som en hævning eller et indskud med det samme, så regnskabet stemmer.

Kilder:[1] Skattestyrelsen

Løn eller udbytte i et ApS?

I et ApS får du penge ud som løn eller udbytte. Løn er en udgift for selskabet, og du betaler almindelig skat af den. Udbytte betales af overskud, der allerede er beskattet med 22 % selskabsskat, og beskattes hos dig som aktieindkomst: 27 % op til 79.400 kr. og 42 % derover i 2026.

Udbytte kan kun udbetales af frie reserver efter beslutning på generalforsamlingen, og ekstraordinært udbytte tidligst efter selskabets første årsrapport. Udbytte egner sig derfor ikke som månedlig indtægt – det gør løn.

Vil du have løn, skal selskabet være registreret som arbejdsgiver, så det kan indberette A-skat af din løn. Pengene i selskabet er selskabets, ikke dine. Hvilken fordeling af løn og udbytte der er bedst, afhænger af din samlede økonomi og er en opgave for en revisor.

Kilder:[8] Virksomhedsguiden[9] Skatte- og Vækstministeriet[10] Retsinformation[2] Virksomhedsguiden