Enkeltmandsvirksomhed eller ApS? Sådan vælger du virksomhedsform

Hvem hæfter, hvis det går galt?

I en enkeltmandsvirksomhedEnkeltmandsvirksomhed Personligt ejet virksomhed med én ejer, der hæfter personligt med hele sin formue. og et I/SInteressentskab (I/S) En personligt ejet virksomhedsform med mindst to ejere, som kan være personer eller virksomheder. hæfter ejerne personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld og forpligtelser – med hele deres private formue. I et ApSApS Anpartsselskab: en selskabsform, hvor ejerne som udgangspunkt kun hæfter med den kapital, de har skudt ind. hæfter ejerne som udgangspunkt kun med den kapital, de har skudt ind. Det er den vigtigste juridiske forskel mellem formerne.

I en enkeltmandsvirksomhed er der ingen adskillelse mellem dig og virksomheden. Går en stor regning galt, er det din private økonomi, der betaler.

Et interessentskab (I/S) er to eller flere ejere, der driver virksomhed sammen uden at stifte et selskab. Interessenterne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk. Solidarisk betyder, at en kreditor kan kræve hele beløbet betalt af én af jer – også hvis det var din partner, der skabte gælden. Starter I sammen, så lav en skriftlig interessentskabskontrakt, eller overvej et ApS.

Begrænset hæftelse er ikke et skjold mod alt. Banker og leasingselskaber beder ofte ejeren om at kautionere personligt for selskabets lån. Og en ansvarsforsikring er stadig relevant, uanset virksomhedsform.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Virksomhedsguiden[3] Virksomhedsguiden

Hvad hæftelse betyder i en udkørende servicevirksomhed

I en servicevirksomhed kommer de store økonomiske risici typisk fra skader hos kunden, leasingLeasing En aftale, hvor du betaler en fast ydelse for at bruge en bil, en maskine eller andet udstyr, som leasingselskabet ejer. af bil og udstyr, lejekontrakter og ubetalte regninger – ikke fra selve arbejdet. Jo større faste forpligtelser og jo dyrere skader du kan forvolde, jo mere taler for begrænset hæftelse.

Mange starter med en bil, en stige og noget kemi. Her er den personlige risiko overskuelig, og en god erhvervsansvarsforsikringErhvervsansvarsforsikring Forsikring, der dækker virksomhedens erstatningsansvar, hvis du eller dine ansatte i arbejdet skader andre personer eller deres ting – fx hjemme hos en kunde. dækker meget. Billedet ændrer sig, når du skriver under på leasingaftaler, lejer lager, ansætter folk eller tager større opgaver hos erhvervskunder med bod og krav om garanti.

Brug listen nedenfor til at vurdere din egen situation. Den er ikke en facitliste, men den viser, hvor risikoen i praksis ligger.

• Skader hos kunden: vandskade, knust rude, ødelagt facade eller beplantning. Hvad dækker forsikringen – og hvad gør den ikke?
• Faste forpligtelser: leasing af bil og maskiner, lejekontrakt, abonnementer med binding.
• Ansatte: løn, feriepengeFeriepenge Betaling for ferie til ansatte, der ikke holder ferie med løn – typisk timelønnede. og ansvar for arbejdsmiljø løber, også i en stille måned.
• Store kunder: kontrakter med bod ved forsinkelse eller krav om sikkerhedsstillelse.
• Personlig kaution: Kræver banken den alligevel, ændrer et ApS mindre ved den konkrete risiko.

Kilder:[4] Virksomhedsguiden

Kapital og opstart: 0 kr. eller 20.000 kr.

En enkeltmandsvirksomhed har intet kapitalkrav og kan registreres gratis på virk.dk. Et ApS skal efter selskabsloven have en selskabskapital på mindst 20.000 kr. Iværksætterselskabet (IVS), som kunne stiftes med 1 kr., blev afskaffet i 2019 og kan ikke længere stiftes.

Kapitalen i et ApS er ikke et gebyr. Det er selskabets penge, som kan bruges til at købe udstyr og betale udgifter i driften. Men den skal være til stede, når selskabet stiftes, og du skal dokumentere indbetalingen ved registreringen. Dertil kommer et gebyr til Erhvervsstyrelsen på 670 kr., når du stifter selskabet via selvbetjening på virk.dk.

Eksisterende IVS skulle omregistreres til ApS eller opløses. Læser du ældre artikler, der anbefaler IVS som en billig start, er de forældede.

Kilder:[5] Virk / Erhvervsstyrelsen[6] Virksomhedsguiden[1] Retsinformation[7] Retsinformation

Sådan beskattes overskuddet

Overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed beskattes som udgangspunkt som din personlige indkomst. Med virksomhedsordningen kan du lade overskud blive i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på 22 %. I et ApS betaler selskabet 22 % i selskabsskat, og du betaler skat af den løn og det udbytte, du tager ud.

Personligt ejede virksomheder kan vælge mellem tre måder at blive beskattet på: de almindelige personskatteregler, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Standarden er de almindelige regler, hvor hele overskuddet indgår i din personlige indkomst i det år, det tjenes. De to ordninger kræver mere regnskabsarbejde.

Virksomhedsordningen er et frivilligt valg, der langt hen ad vejen ligestiller en personligt ejet virksomhed med et selskab. Opsparet overskud beskattes foreløbigt med 22 %. Når du senere hæver pengene privat, beskattes de som personlig indkomst, og den betalte virksomhedsskat modregnes. Ordningen kan også give højere fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter. Til gengæld kræver den en skarp adskillelse af virksomhedens og din private økonomi.

I et ApS er selskabet sin egen skatteyder. Selskabsskatten er 22 % af den skattepligtige indkomst og betales som acontoskat i to rater om året. Du får penge ud som løn (med A-skat og am-bidrag) eller som udbytte, der beskattes som aktieindkomst hos dig. Hvilken fordeling der er bedst, afhænger af din samlede økonomi – det er en klassisk opgave for en revisor.

Kilder:[8] Skattestyrelsen (Den juridiske vejledning)[9] Virksomhedsguiden

Hvor meget administration kræver et ApS?

Et ApS skal hvert år indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, have en direktion og være registreret som arbejdsgiver, hvis du vil have løn. En enkeltmandsvirksomhed skal bogføre og lave skatteregnskab, men har ikke pligt til at indsende årsrapport. Forskellen mærkes mest i revisor- og regnskabsudgifter.

Begge former skal bogføre efter bogføringsloven, og kravene til digital bogføring gælder også for mange personligt ejede virksomheder. Forskellen er især den offentlige årsrapport og de formelle krav til selskabets ledelse. Afleveres årsrapporten for sent, koster det gebyr, og i sidste ende kan selskabet blive tvangsopløst.

Mindre selskaber kan under visse betingelser fravælge revision af årsrapporten, men de fleste bruger stadig en revisor eller bogholder til årsafslutningen. Tag den udgift med i dit driftsbudget, før du vælger ApS.

1. Enkeltmandsvirksomhed: registrér virksomheden på virk.dk, og vælg eventuelt momsregistrering.
2. Bogfør løbende i et system, der lever op til kravene til digital bogføring.
3. Indberet overskuddet på din årsopgørelse – og tag stilling til virksomhedsordningen med din revisor.
4. ApS: stift selskabet med stiftelsesdokument og vedtægter, indbetal kapitalen og registrér på virk.dk.
5. ApS: registrér selskabet som arbejdsgiver, før du udbetaler løn til dig selv.
6. ApS: indsend årsrapport til Erhvervsstyrelsen hvert år, og betal acontoskat.

Kilder:[10] Virksomhedsguiden[11] Virksomhedsguiden[6] Virksomhedsguiden

Skal du arbejdsskadesikre dig selv?

Ejer du et ApS eller A/S, har du pligt til at sikre dig selv mod arbejdsskader – også selv om du er den eneste, der arbejder i selskabet. Driver du enkeltmandsvirksomhed, er arbejdsskadesikring af dig selv frivillig. Har du ansatte, er forsikringen lovpligtig i begge former.

I et udkørende fag med stiger, tunge løft, kemi og kørsel er det ikke en teoretisk risiko. Selv hvor sikringen er frivillig, bør du overveje den – den er et af de få steder, hvor en arbejdsulykke kan give dig erstatning for tabt erhvervsevne.

Arbejdsskadesikringen består af to dele: en forsikring mod ulykker, som tegnes i et forsikringsselskab, og bidrag til AES, der dækker erhvervssygdomme. Læs mere i guiden om forsikringer for servicevirksomheder.

Kilder:[12] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring[13] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Enkeltmandsvirksomhed eller PMV?

En personligt ejet mindre virksomhed (PMV) er en enkeltmandsvirksomhed, der ikke er momsregistreret. Den kan kun bruges, når omsætningen er under 50.000 kr. om året, og du slipper for momsregnskab. Til gengæld kan du ikke trække moms fra, CVR-nummeret skal fornyes hvert tredje år, og dine private kunder kan ikke få servicefradrag.

For de fleste udkørende servicefag er det sidste punkt afgørende. Sælger du rengøring, vinduespolering eller havearbejde til private, er servicefradraget et vigtigt argument, og det kræver, at du er momsregistreret. En PMV passer bedst til en lille bibeskæftigelse uden store indkøb.

Du skifter til PMV på virk.dk under Ændre virksomhed og Driftsform og beholder dit CVR-nummer. Har du registreret dig frivilligt for moms, kan du først skifte to kalenderår efter registreringen. Ved skiftet afslutter du momsregnskabet og betaler eventuelt en del af tidligere momsfradrag tilbage, fx på en computer, der er under fem år gammel. Kan du se, at omsætningen bliver 50.000 kr. eller mere inden for 12 måneder, skal du skifte tilbage til enkeltmandsvirksomhed og momsregistreres.

Kilder:[14] Skattestyrelsen[15] Skattestyrelsen

Hvornår giver det mening at skifte til ApS?

Mange starter i enkeltmandsvirksomhed og overvejer ApS, når overskuddet vokser, risikoen stiger, eller der kommer flere ejere. En personligt ejet virksomhed kan omdannes skattefrit til et selskab, hvis betingelserne er opfyldt – omdannelsen skal ske senest seks måneder efter statusdagen for det seneste årsregnskab.

Der findes ingen fast grænse for, hvornår et skifte kan betale sig. Typiske anledninger er, at du begynder at ansætte folk, skriver under på større kontrakter eller leasingaftaler, får en medejer, eller at overskuddet bliver så stort, at det giver mening at spare op i et selskab. Nogle ønsker også at kunne sælge virksomheden senere.

Ved en skattefri virksomhedsomdannelse overdrages alle aktiver og passiver til det nye selskab, og du betaler først skat, når du engang sælger anparterne. Ved en skattepligtig omdannelse anses virksomheden for solgt til selskabet, og du beskattes af værdierne. I begge tilfælde får selskabet et nyt CVR-nummer, og dine aftaler med kunder, leverandører, bank og udlejer skal gennemgås.

1. Tal med din revisor om, hvorvidt skattefri eller skattepligtig omdannelse passer til dig.
2. Tjek fristen: senest seks måneder efter statusdagen for dit seneste årsregnskab (fx 30. juni ved kalenderårsregnskab).
3. Gennemgå aftaler, der skal overdrages: faste kunder, leasing, lejemål, forsikringer og bank.
4. Stift selskabet og få det nye CVR-nummer; opdatér faktura, hjemmeside, bil og Google-profil.
5. Indsend dokumentationen til Skattestyrelsen, og afmeld den gamle virksomhed.

Kilder:[16] Virksomhedsguiden[17] Skattestyrelsen[18] Retsinformation[19] Retsinformation