Ventilationsmontør: uddannelse, løn, regler og fradrag for ventilation

Hvad laver en ventilationsmontør?

En ventilationsmontør samler og monterer kanaler, aggregater, ventiler og styring, måler og indregulerer luftmængderne og sætter anlægget i drift. Bagefter kommer service: filterskift, rensning af kanaler og ventiler, fejlfinding og reparation. Målet er et sundt indeklima med så lavt energiforbrug som muligt.

Uddannelsens titel er ventilationstekniker, mens ventilationsmontør er det almindelige ord i jobopslag. Arbejdet foregår i nybyggeri og renovering af boliger, kontorer, skoler og institutioner, ofte som underentreprise for en entreprenør. En del firmaer lever mest af service på eksisterende anlæg i boligforeninger og erhvervsejendomme.

Moderne anlæg styres automatisk efter behov, og ventilationsmontøren installerer og tilslutter motorer og følere, der regulerer luftmængden. Rådgivning om energibesparelser hører også til faget.

Kilder:[1] UddannelsesGuiden

Hvordan bliver man ventilationsmontør?

Du bliver ventilationsmontør gennem specialet ventilationstekniker på VVS-energiuddannelsen. Efter grundforløbet er du lærling i en virksomhed på et hovedforløb på 3½ år med 40 ugers skole fordelt på mindst fire perioder. Uddannelsen slutter med en svendeprøve. Er du over 25 år, kan du tage den som euv.

Hele VVS-energiuddannelsen tager 4 år og 3 måneder til 4 år og 9 måneder afhængigt af speciale. Ventilationstekniker er et af fire specialer ved siden af VVS-installationstekniker, blikkenslager og VVS og VVS- og energispecialist. Adgangskrav, grundforløb og de andre specialer står på siden om VVS-uddannelsen.

Har du allerede et håndværk, findes der AMU-kurser i ventilationsmontage. Ventilationsanlæg med indbygget varmepumpe kræver desuden kølecertifikat, når der skal arbejdes på kølekredsen.

Kilder:[1] UddannelsesGuiden

Hvad tjener en ventilationsmontør?

Ventilationsteknikere i virksomheder under VVS-overenskomsten har en mindsteløn på 143,35 kr. i timen fra 1. marts 2026 plus et produktivitetstillæg på 10 kr. pr. produktiv time. Lærlinge får fra 81,05 kr. i timen på trin 1 til 134,10 kr. på trin 4. Den faktiske løn forhandles lokalt og ligger ofte over mindstelønnen.

VVS-overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal nævner ventilationsteknikeren direkte i lærlingereglerne, og tekniske funktioner inden for VVS-branchens uddannelser er dækket af overenskomsten. Er virksomheden ikke medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne, afhænger lønnen af den overenskomst eller aftale, firmaet selv har.

Vi har ikke fundet en officiel lønstatistik, der skiller ventilationsmontører ud fra VVS-arbejde og køleteknik. Danmarks Statistiks tal for VVS'ere står på siden om VVS-løn.

Kilder:[2] Blik- og Rørarbejderforbundet

Kræver ventilationsarbejde autorisation?

Nej. Kanaler, aggregater, ventiler og indregulering kræver ingen autorisation. Den faste eltilslutning af aggregatet må laves af en autoriseret elinstallatør eller af en virksomhed, der erhvervsmæssigt producerer eller servicerer den slags maskiner. Ny gruppe i tavlen og nye kabler kræver altid en autoriseret elinstallatør.

Har anlægget en indbygget varmepumpe, gælder reglerne for kølekredsen: Montage af et hermetisk lukket monoblok-anlæg kræver ikke kølecertifikat, men arbejde på selve kølekredsen gør over grænserne, og F-gas kræver et certifikat fra KMO.

Ældre anlæg kræver forsigtighed. Ventilationskanaler, pakninger og spjæld fra 1920–1986 kan indeholde asbest, og så skal arbejdet planlægges og udføres som asbestarbejde. Brandsikring af ventilationsanlæg skal ske efter normen DS 428, som bygningsreglementet henviser til.

Kilder:[3] Retsinformation[4] Sikkerhedsstyrelsen (Erhvervsstyrelsen)

Hvad kræver bygningsreglementet af ventilation?

I boliger skal der tilføres mindst 0,30 l/s udeluft pr. m² opvarmet etageareal. Der skal kunne suges mindst 20 l/s ud fra køkkenet, 15 l/s fra bad og wc og 10 l/s fra wc uden bad og bryggers. Et mekanisk anlæg, der kun betjener én bolig, skal have varmegenvinding på mindst 80 % og må højst bruge 1.000 J/m³ til lufttransport.

Et mekanisk ventilationsanlæg i en bolig skal have indblæsning i beboelsesrummene og udsugning i bad, wc, køkken og bryggers. Køkkenet skal have en emhætte med regulerbar mekanisk udsugning, afkast til det fri og en luftstrøm på mindst 120 l/s – eller dokumenteret opfangsevne på mindst 75 %. Enfamiliehuse må også ventileres naturligt eller med en kombination.

Før anlægget tages i brug, skal der laves en funktionsafprøvning, der dokumenterer luftmængder, elforbrug til lufttransport og eventuel behovsstyring. Ejeren skal have en drifts- og vedligeholdelsesmanual med tegninger af, hvor installationerne sidder, og hvordan og hvor ofte de skal vedligeholdes. Anlæg projekteres og udføres efter DS 447.

Kilder:[5] Bygningsreglementet.dk

Er der lovpligtigt eftersyn af ventilationsanlæg?

Nej. Den obligatoriske eftersynsordning for ventilations- og klimaanlæg blev nedlagt 1. januar 2016. Bygningsreglementet kræver dog, at rensning, drift, service og vedligehold sker, så anlægget holdes i teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand – efter DS 447 og anlæggets drifts- og vedligeholdelsesmanual. Energistyrelsen anbefaler regelmæssigt eftersyn.

Hvor ofte filtre skal skiftes, og kanaler og ventiler renses, står derfor i manualen for det konkrete anlæg – ikke i en fast lovregel. Et tilstoppet filter eller en snavset kanal giver dårligere luft og højere elforbrug, og det er det argument, kunden køber en serviceaftale på.

Før 2016 skulle ejere af anlæg over 5 kW have dem efterset mindst hvert femte år. Kravet findes ikke længere.

Kilder:[6] Energistyrelsen[5] Bygningsreglementet.dk

Giver ventilation håndværkerfradrag?

Installation, reparation, udskiftning og forbedring af ventilation giver håndværkerfradrag, fx et balanceret anlæg med varmegenvinding. Service, filterskift, rensning af kanaler og indregulering af ventiler giver derimod intet fradrag – hverken som håndværker- eller servicefradrag. I 2026 kan hver voksen trække op til 9.000 kr. fra.

Skatterådet har trukket grænsen i et bindende svar: Service, der holder et anlæg i gang, giver intet fradrag. Reparation af noget, der er i stykker – fx nye lejer i motoren eller et nyt printkort – giver håndværkerfradrag. Skriv derfor service og reparation på hver sin linje på fakturaen, og beskriv, hvad der er repareret.

Reparation af en emhætte hører under hårde hvidevarer og giver servicefradrag til og med 2027 – op til 18.300 kr. pr. person i 2026. Fradraget er værd ca. 26 % af arbejdslønnen. Kunden skal betale digitalt, og for håndværkerfradrag skal virksomheden være momsregistreret.

Kilder:[7] Retsinformation[8] Skatterådet[9] Skattestyrelsen[10] Skattestyrelsen

Hvordan får et ventilationsfirma faste kunder?

Service er den faste indtægt i ventilation. Sælg en serviceaftale, når anlægget afleveres, med filterskift og rens efter anlæggets manual. De vigtigste kunder er boligforeninger og ejendomsadministratorer, erhvervsejendomme, skoler og institutioner, entreprenører i nybyggeri – og villaejere med balanceret ventilation.

Villaejere med et anlæg med varmegenvinding har brug for filterskift og eftersyn, men mange ved ikke, hvornår det skal ske. En aftale med faste besøg og filtre med i prisen er let at forstå. Fortæl ærligt, at service ikke giver fradrag, mens reparationer gør – det undgår skuffede kunder og rettelser på fakturaen.

Samarbejd med tømrere og entreprenører, der renoverer, og med VVS- og elfirmaer, der ikke selv laver ventilation. Hold din Google-virksomhedsprofil opdateret med serviceområde og de mærker, du servicerer, og bed om en anmeldelse efter hvert afsluttet anlæg.