Restlevetid: Det antal år, en bygningsdel forventes at holde endnu. Tilstandsrapporten ved en hushandel skal oplyse restlevetiden for den del af taget – undertag, inddækning eller tagbelægning – der forventes at holde kortest. Den bygger på en levetidstabel, ikke på en måling af det enkelte tag.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) lavede i 2012 levetidstabellen til huseftersynsordningen med to tal for hver bygningsdel: middellevetiden for alle bygningsdele med normal vedligeholdelse og for velholdte bygningsdele. Et tag med røde vingetagsten af tegl holder i gennemsnit 70 år og over 100 år, når det er velholdt. Et let undertag af folie holder 15–30 år. Levetiden er et gennemsnit og et ekspertskøn, ikke en udløbsdato.
Eksempel
En tilstandsrapport giver et tegltag fra 1995 en kort restlevetid, fordi undertaget af folie er tæt på tabellens levetid. En tømrer går på loftet og ser, at undertaget er helt og tørt, og foreslår kunden et eftersyn hvert andet år i stedet for et nyt tag nu. En VVS'er kan bruge tabellen på samme måde, når kunden spørger, hvor længe varmtvandsbeholderen holder (eksempel).
Typiske fejl
- At læse restlevetiden som en dato, hvor taget skal skiftes.
- At give en levetid uden at nævne kilden og forudsætningen om vedligeholdelse.
- At glemme, at undertaget ofte holder kortere end tagstenene.
Citér: “Restlevetid”, Servicebrains ordbog, servicebrain.org/ordbog/restlevetid