Snerydning: grundejerens pligt, pris pr. m², vinteraftale, salt og fradrag

Hvem har pligt til at rydde sne på fortovet?

I byer og bymæssige områder skal grundejeren altid rydde sne og glatførebekæmpe trapperne til ejendommen. Fortovet og stien ud for grunden skal grundejeren kun rydde, hvis kommunen har bestemt det – og højst i 10 meters bredde. Kørebanen på en offentlig vej er kommunens. Reglerne står i lov om offentlige veje §§ 62–68.

Grundejerens pligt er at rydde fortovet for sne og træffe foranstaltninger mod glat føre snarest muligt efter snefaldet eller efter, at det er blevet glat. Pladsen omkring brandhaner og trafikinstallationer skal altid holdes ryddet. Kommunen kan give nærmere forskrifter – fx om tidspunkter og om hvilke midler der må bruges – og det gør de fleste i et regulativ for vintervedligeholdelse. Derfor varierer detaljerne fra kommune til kommune. Kommunen fører tilsyn med grundejerne og kan lade arbejdet udføre for grundejerens regning, hvis det ikke bliver gjort.

På private fællesveje i byer kan kommunen bestemme, at grundejerne skal rydde sne og glatførebekæmpe den del af vejen, der ligger nærmest deres ejendom – også kørebanen. Her går mange grundejerforeninger sammen om at købe snerydning af hele vejen.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Retsinformation[3] Aalborg Kommune

Hvad overtager et snerydningsfirma – og hvem hæfter, hvis nogen falder?

Du overtager arbejdet, ikke pligten. Over for kommunen er det stadig grundejeren, der skal sørge for, at der er ryddet, og flere kommuner skriver direkte, at grundejeren stadig risikerer at blive erstatningspligtig, hvis nogen falder – også når et firma er hyret. Har du lovet at rydde og ikke gjort det, kan kravet ende hos dig.

Slagelse Kommune siger det sådan til grundejerne: Du må gerne hyre et firma, men det er dig som grundejer, der risikerer at blive erstatningspligtig, hvis nogen falder på et glat fortov ud for din ejendom. Frederiksberg Kommune skriver, at grundejeren er erstatningsansvarlig ved faldulykker, når rydningen er mangelfuld. Et erstatningskrav afgøres efter de almindelige regler om uagtsomhed, så svaret afhænger altid af den konkrete sag: vejret, tidspunktet og hvad der faktisk er gjort.

For dig som firma er aftalen og loggen det, der tæller. Har du lovet, at der er ryddet og saltet ved indgangene inden kl. 7, og det ikke er sket, har du ikke leveret det aftalte – og så kan kunden eller kundens forsikringsselskab rejse kravet over for dig. Omvendt beskytter en præcis aftale dig mod krav for arealer og tidspunkter, du aldrig har påtaget dig.

Tjek, at din erhvervsansvarsforsikring dækker snerydning og glatførebekæmpelse, og fortæl forsikringsselskabet, hvor mange adresser og hvilke arealer du har. Spørg konkret, hvordan forsikringen dækker, hvis en person falder på et areal, du har aftalt at rydde. Bruger du en vognmand eller en anden underleverandør, så skriv ind i aftalen med ham, hvem der dokumenterer hvad.

Kilder:[4] Slagelse Kommune[5] Frederiksberg Kommune[1] Retsinformation

Hvornår skal der være ryddet?

Loven siger 'snarest muligt' efter snefald eller glat føre. Kommunerne præciserer det over for grundejerne: I København skal der være ryddet fra kl. 6 til 22, i Odense som udgangspunkt kl. 7–22, og Slagelse Kommune skriver, at der efter retspraksis skal være ryddet og saltet inden kl. 7. Skriv det seneste tidspunkt ind i hver aftale.

Tidspunktet styrer hele din forretning: Et snefald om natten rammer alle kunder samme morgen. Har du 30 adresser, der alle skal være ryddet inden kl. 7, skal du starte tidligt nok til at nå den sidste – eller have flere hold. Sælg aldrig flere aftaler med samme deadline, end du kan nå i den rækkefølge, aftalerne lover.

Glat føre kommer ofte uden sne, fx når vådt føre fryser om natten. Aftal derfor også, om du rykker ud på varsel om glat føre, eller først når kunden ringer, og hvad der sker, hvis det sner igen i løbet af dagen.

Kilder:[6] Københavns Kommune[5] Frederiksberg Kommune[7] Odense Kommune[4] Slagelse Kommune

Hvad skal en vinteraftale indeholde?

En god vinteraftale beskriver arealerne på en tegning, hvornår du rykker ud, hvornår der senest er ryddet, hvilke midler du bruger, hvor sneen lægges, perioden, prisen og hvordan hvert udkald dokumenteres. Den siger også, hvad kunden selv skal gøre – fx trapper, du ikke rydder – og hvordan aftalen opsiges.

Den mest almindelige konflikt handler om arealer: Kunden troede, at trappen, cykelstativet eller skraldespandspladsen var med. Lav en simpel tegning eller et luftfoto med de arealer, du rydder, og skriv dem op med navn. Den næstmest almindelige handler om tidspunkter: 'Ryddet om morgenen' er ikke en aftale, 'Ryddet ved indgange og fortov senest kl. 7 på hverdage og kl. 8 i weekender' er (eksempeltal).

• Adresse og arealer med tegning: fortov, indgange, trapper, stier, p-plads, affaldsområde.
• Hvornår du rykker ud: ved snefald over en bestemt mængde, på varsel om glat føre eller når kunden ringer.
• Seneste tidspunkt for, hvornår der er ryddet – på hverdage og i weekender.
• Midler: salt, grus, sand eller alternativer – og om kommunens regler forbyder salt på arealet.
• Hvor sneen må lægges, så den ikke spærrer indgange, brandhaner, fodgængerovergange og affaldsspande.
• Periode, fx 1. november til 31. marts (eksempeltal), og hvad der gælder uden for perioden.
• Pris: pr. udkald, sæsonpris eller grundpris plus udkald – og hvad et ekstra udkald samme dag koster.
• Dokumentation: log med tidspunkt, arealer, midler og fotos, som kunden kan få udleveret.
• Ansvar og forsikring: at du overtager arbejdet på de aftalte arealer, ikke kundens øvrige pligter.
• Opsigelse og prisregulering fra år til år.

Hvad koster snerydning, og hvordan sætter du prisen?

Der findes ingen officiel pris for snerydning. Du regner prisen ud fra din timepris og den tid, et udkald tager – inklusive kørsel mellem kunderne på ruten, salt og beredskab. Sælg til private pr. udkald, så de kan få servicefradrag, og til foreninger og erhverv som sæsonpris eller grundpris plus pris pr. udkald.

Eksempel på en villa (eksempeltal): Indkørsel, fortov og trappe tager 20 minutter at rydde og salte, og kørslen til næste kunde på ruten 10 minutter. Med en timepris på 500 kr. ekskl. moms bliver arbejdslønnen 250 kr. ekskl. moms pr. udkald – 312,50 kr. inkl. moms. Salt for 25 kr. inkl. moms kommer oveni. Vil kunden have en pris pr. m², så del arbejdslønnen med arealet: 100 m² til 250 kr. er 2,50 kr. pr. m² ekskl. moms pr. udkald. Kør kunderne i samme område i én rute, ellers æder kørslen fortjenesten.

Beredskabet koster, også i en vinter uden sne: Maskinerne skal være klar, saltet købt, og folkene skal kunne rykke ud kl. 4 om morgenen. Ved ren pris pr. udkald bærer du selv den risiko. En sæsonpris flytter risikoen til kunden, og en grundpris plus pris pr. udkald deler den. Tabellen viser, hvordan det slår ud for en boligforening i en mild og en hård vinter.

Giver snerydning servicefradrag?

Ja. Snerydning inklusive saltning står på listen over servicefradrag. En privat kunde kan trække arbejdslønnen fra, op til 18.300 kr. pr. person i 2026, og fradraget er værd ca. 26 %. Men abonnementsydelser til snerydning giver ikke fradrag, og det gør snerydning, som en forening eller et boligselskab betaler, heller ikke.

Fakturér derfor private kunder for de udkald, du faktisk har udført, med arbejdslønnen specificeret. Kunden skal betale digitalt – fx med MobilePay, kort eller bankoverførsel – og din virksomhed skal være momsregistreret. Salt, grus og andre materialer giver ikke fradrag. I villaeksemplet ovenfor er arbejdslønnen 312,50 kr. inkl. moms, og kunden sparer ca. 81 kr. i skat pr. udkald.

En grundejerforening, der køber snerydning af hele vejen, får intet fradrag, og det gør de enkelte medlemmer heller ikke for deres andel. Bestiller og betaler en husejer derimod selv snerydning ud for sit eget hus, er det et almindeligt servicefradrag.

Kilder:[8] Skattestyrelsen[9] Retsinformation[10] Skattestyrelsen

Salt, grus eller alternativer – hvad må du bruge?

Det bestemmer kommunen. Vejmyndigheden kan fastsætte, hvilke midler grundejerne må bruge, og nogle kommuner forbyder salt: På Frederiksberg må salt ikke bruges på flisebelagte fortove eller ved træer og beplantning. Vejsalt skader jord, træer og buske. Grus og sand giver fæste, men smelter ikke isen.

Slå reglerne op i hver kommune, du arbejder i, før sæsonen starter, og skriv midlet ind i aftalen. København anbefaler organiske salte, hvor der er træer og beplantning, og Frederiksberg nævner grus, sand og CMA som alternativer til salt. I meget koldt vejr virker salt dårligt, og så er grus det bedre valg.

CMA (calcium-magnesium-acetat) og kaliumformiat skåner jord og planter mere end vejsalt, men er dyrere i indkøb og kan tære på ilten i små søer og vandløb. Urea frarådes af Københavns Universitets videntjeneste på grund af det høje indhold af kvælstof. Brug så lidt middel som muligt og kun på belægningen – det sparer både miljøet og din indkøbspris.

Kilder:[5] Frederiksberg Kommune[6] Københavns Kommune[11] Københavns Universitet, Videntjenesten[4] Slagelse Kommune[1] Retsinformation

Må man have sne på taget – og hvem skal fjerne sne og istapper?

Ja, sne på taget er i sig selv ikke ulovligt, og et hus bygget efter bygningsreglementet er beregnet til at bære den. Men grundejeren skal fjerne istapper og sne på taget, der kan falde ned på fortov, vej eller forbipasserende – eller spærre området forsvarligt af, indtil det er gjort. Det skriver fx Københavns og Frederiksberg Kommune, og det står i Aalborg Kommunes regulativ.

Pligten ligger hos ejeren af ejendommen, også i en lejebolig. I en andelsboligforening er det foreningen. Falder en istap eller en snebunke ned og skader en person, en bil eller en barnevogn, risikerer grundejeren at skulle betale erstatning. Den, der er kommet til skade, skal vise, at grundejeren har forsømt at fjerne istapperne eller afspærre. Derfor er afspærring med det samme det vigtigste, når sneen eller isen ikke kan fjernes sikkert med det samme.

Kan man få en bøde for sne på taget? Kommunens vinterregler står i et regulativ efter vejloven. Efter vejloven § 135 kan den, der ikke efterkommer et påbud efter loven eller forskrifterne, straffes med bøde, og forskrifterne kan selv fastsætte bødestraf. Loven nævner ikke et beløb, og ingen af de kommuner, vi har tjekket, oplyser en fast bøde for sne på taget. Kommunen kan i sidste ende udføre arbejdet for grundejerens regning, og den største økonomiske risiko er erstatningen, hvis nogen kommer til skade.

Snekollaps er sjældent på huse. Ifølge Bolius rammer det oftest skure, garager, carporte, annekser og legehuse – især tage af trapezplader og flade tage. Sne bliver ikke tungere i tøvejr, kun af mere sne: Sne, der falder i hård frost, kan veje ca. 20 gram pr. liter, mens våd sne kan veje op til ca. 150 gram pr. liter. Sne på ovenlysvinduer bør fjernes, før den smelter, så vandet ikke siver ind. Buer et tag nedad, skal en tømrer eller en anden fagperson se på det.

Sne på taget og isolering: Sneen afslører, om taget holder på varmen. Smelter sneen igen og igen samme sted, når det er omkring 0 grader, kan det skyldes, at varmen slipper ud gennem taget, og istapper dannes især på tage, der er dårligt isoleret. Så sneen er et tegn, ikke løsningen – det er isoleringen, der skal tjekkes. Isolering af tag og loft giver håndværkerfradrag.

Kilder:[6] Københavns Kommune[5] Frederiksberg Kommune[3] Aalborg Kommune[12] Slagelse Kommune[1] Retsinformation[13] Bolius[14] Bolius[15] Bolius[9] Retsinformation

Fjernelse af sne på taget: sikkerhed og fradrag

Fjern sne og istapper fra jorden, fra en stige eller fra en lift – gå ikke op på et snedækket tag uden sikring. Arbejdstilsynets regler om arbejde på tage gælder også, når opgaven er sne. Snerydning inkl. saltning står på listen over servicefradrag, men Skattestyrelsen skriver ikke, om det gælder sne på taget, så lov ikke kunden fradrag for det.

Et tag med sne og is er glat, og tagfladen kan ikke ses. Har du ansatte, skal der være sikring mod fald efter tagets hældning og højde: På flade tage under 15° skal der være rækværk ved kanten, når tagkanten er over 3,5 meter. Fra 15° skal der være stillads, skærm eller net ved tagfoden, når den er over 2 meter oppe, og der arbejdes i 5 meters højde eller mere. Fra 34° kræves også skærme op ad taget og tagstiger. Kortvarigt arbejde kræver egnet faldsikringsudstyr.

Til det meste arbejde rækker en tagrive med langt skaft fra jorden, eller en stige til at slå istapper ned med en kost. Bær hjelm, når du slår istapper ned, og flyt cykler, biler og barnevogne væk først. Højt oppe eller over et fortov med mange mennesker er en lift det sikre valg. Sneen, du river ned, skal fjernes fra fortovet igen, så det ikke bliver en ny forhindring.

Fradraget: I ligningslovens bilag 1 står 'Snerydning inkl. saltning' under almindeligt havearbejde. Hverken loven eller Skattestyrelsens side siger, om det også dækker sne og istapper på taget, og vi har ikke fundet en afgørelse om det. Sne på taget er ikke afklaret. Skriv arbejdet på taget på sin egen linje på fakturaen, adskilt fra snerydningen af fortov og indkørsel, som giver fradrag. Skal taget efterisoleres, er det isolering af tag og loft, der giver håndværkerfradrag.

• Spær fortovet af, før du går i gang – og lad afspærringen stå, hvis du ikke kan nå det hele.
• Arbejd fra jorden, en stige eller en lift – ikke fra selve tagfladen uden sikring.
• Tjek skure, carporte og flade tage for store snemængder på samme besøg.
• Fotografér taget og fortovet før og efter, og skriv tidspunktet i loggen.
• Fortæl kunden, hvis sneen smelter samme sted igen og igen – det kan være en isoleringsopgave.

Kilder:[16] Arbejdstilsynet / Retsinformation[13] Bolius[15] Bolius[8] Skattestyrelsen[9] Retsinformation

Hvordan dokumenterer du udkaldene?

Før en log over hvert udkald: dato og klokkeslæt, adresse, hvilke arealer der er ryddet, hvilket middel og hvor meget, vejret og hvem der udførte arbejdet – og tag et foto med tidsstempel. Loggen er dit bevis, hvis nogen falder, og grundlaget for fakturaen pr. udkald.

Loggen skal kunne findes frem, når en kunde eller et forsikringsselskab spørger – ofte flere måneder senere. En app til ruter og opgaver, der gemmer tid, GPS og fotos, gør det nemt, men et fast skema på telefonen virker også, hvis det udfyldes ved hver adresse. Giv kunden adgang til sin egen log, så foreningens bestyrelse kan se, hvad der er gjort.

Log også de udkald, du ikke udførte, og hvorfor – fx at der kun faldt en halv centimeter sne, og at aftalen først udløser udkald ved mere. Det er lige så vigtigt som at kunne vise, at du var der.

Hvilket udstyr skal du bruge?

Til små arealer rækker sneskovl, sneskraber, kost og en skubbespreder til salt eller grus. Til større arealer og mange adresser skal du bruge en snefræser eller en redskabsbærer, lille traktor eller ATV med sneplov og kost – og en bil, der kan fragte udstyret. Lej maskinerne, indtil du har aftaler nok til at eje dem.

Saltet skal ligge tørt og være købt, før sæsonen starter, for når det sner i hele landet på én gang, kan det være svært at få. Hav reservedele og brændstof klar, og test maskinerne i oktober. Arbejdet foregår i mørke, så lys på maskinerne og refleksveste til alle hører med.

Mange firmaer bruger en vognmand eller en maskinstation som underleverandør til de store arealer og rydder selv fortove og indgange. Så skal aftalen med underleverandøren have de samme tidspunkter og den samme logning som din aftale med kunden.

Ansatte, vagter og hviletid om vinteren

Ansatte skal have 11 timers sammenhængende hvile i døgnet, også i en snevinter. Reglen kan kun fraviges ved force majeure – uforudsete naturomstændigheder og lignende – i nødvendigt omfang, dokumenteret skriftligt og med kompenserende hvile bagefter. Planlæg derfor vagterne, så et snefald kl. 4 ikke kolliderer med gårsdagens aftenvagt.

Arbejdstilsynet beskriver force majeure som en snæver undtagelse. Læg derfor en vagtplan for vinteren, hvor den, der har snevagt, får fri tidligere dagen før, og hvor der er en afløser, hvis det sner flere nætter i træk.

Er dine ansatte omfattet af anlægsgartneroverenskomsten, betales snerydning og glatførebekæmpelse uden for normal arbejdstid med 1,5 time pr. time på hverdage og lørdage. På søn- og helligdage betales de første 3 timer mellem kl. 7 og 12 med 1,5 time pr. time og de øvrige med 2 timer pr. time. Et udkald giver mindst 4 timers løn. Overenskomsten giver ikke pligt til at stå til rådighed – det kræver en skriftlig lokalaftale med betaling. Andre overenskomster har deres egne regler, så tjek den, I følger.

Kilder:[17] Arbejdstilsynet / Retsinformation[18] 3F og Danske Anlægsgartnere

Typiske fejl, når du starter med snerydning

De dyreste fejl er at love flere adresser med samme deadline, end du kan nå, at aftale arealer mundtligt og at rydde uden at logge. Dernæst kommer salt på arealer, hvor kommunen forbyder det, og abonnementer til private, der så mister fradraget.

• At sige ja til alle, der ringer i november, uden at regne på, hvor mange adresser du når inden kl. 7.
• At aftale 'fortovet' uden en tegning, så trapper og affaldsområde bliver en diskussion.
• At rydde fortovet og glemme trapperne, som grundejeren altid har pligt til.
• At lægge sneen foran brandhaner, indgange eller fodgængerovergange.
• At bruge salt, hvor kommunen kun tillader grus, sand eller alternativer.
• At sælge et abonnement til private, som så ikke kan få servicefradrag.
• At køre uden log, så du intet kan vise, når nogen er faldet.
• At glemme at fortælle forsikringsselskabet, at du rydder sne.