Skorstensfejer: regler, priser, løn og uddannelse

Hvad laver en skorstensfejer?

En skorstensfejer renser skorstene, røgrør og fyringsanlæg for sod og tjære og holder samtidig brandpræventivt tilsyn med dem. Uddannelsen dækker også service og kontrol af ventilationsanlæg, og faget skal rådgive om brandsikkerhed, miljø og energi. Skorstensfejeren fjerner soden fra fyret og skorstensbunden og tilkaldes ved skorstensbrand.

Det lovpligtige arbejde står i skorstensfejerbekendtgørelsen. Skorstensfejeren skal fjerne den sod, der samler sig i fyringsanlægget eller andre steder ved rensningen. Er der glanssod, som ikke kan fjernes uden mekanisk værktøj, skal skorstenen fræses ud, før laget bliver en brandrisiko – og en skorsten med glanssod, der ikke kan fræses ud, må ikke bruges.

Ved brand i en skorsten skal skorstensfejeren på anmodning fra ejeren, brugeren eller en myndighed møde snarest og rense skorstenen. Bagefter indstiller skorstensfejeren til kommunen, om skorstenen skal have forbud mod fortsat brug, og giver politiet de oplysninger, der skal bruges i en eventuel efterforskning.

Skorstensfejeren har adgang til bygningens aftræk og fyringsanlæg efter aftale med ejeren og skal vise legitimation, hvis ejeren beder om det. Ejeren eller brugeren skal til gengæld give adgang til de steder, hvor det lovpligtige arbejde skal udføres.

Kilder:[1] Retsinformation[2] UddannelsesGuiden

Hvordan er skorstensfejning organiseret i kommunen?

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at det lovpligtige skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere, og bestemmer selv, hvordan det organiseres. Kommunen kan nøjes med at oplyse kontaktoplysninger på skorstensfejere, så borgeren betaler skorstensfejeren direkte, eller indgå aftaler med skorstensfejermestre og opkræve et gebyr. Husejeren har frit valg af skorstensfejer.

Mange kommuner er delt i distrikter med én skorstensfejermester i hvert. Aabenraa Kommune har fx aftale med 3 skorstensfejermestre i 3 distrikter og opkræver betalingen over ejendomsskattebilletten, når borgeren bruger distriktets skorstensfejer. Kommunen kan vælge at opkræve gebyret sammen med ejendomsbidraget.

Frit valg betyder, at husejeren kan bruge en anden faglært skorstensfejer end kommunens, og skorstensfejeren behøver ikke have et samarbejde med kommunen for at feje der. Husejeren afregner så direkte med sin skorstensfejer. Ansvaret for, at fejningsterminerne bliver overholdt, ligger hos bygningsejeren – uanset hvilken skorstensfejer der bruges.

KL og Skorstensfejerlauget har lavet en vejledende standardaftale, som kommunerne kan bruge. Efter den fører skorstensfejermesteren et register over ejendommenes ildsteder, afleverer en besøgsrapport efter hvert besøg og er med i Skorstensfejerlaugets kvalitetssikringsordning. Fejer en mester med sådan en aftale i et andet område, skal områdets mester have skriftlige oplysninger om arbejdet senest 3 dage efter hvert besøg.

Kilder:[3] Social- og Boligstyrelsen[1] Retsinformation[4] Retsinformation[5] KL og Skorstensfejerlauget[6] Aabenraa Kommune

Hvor ofte skal skorstenen fejes?

Aftræk fra brændeovne, pejse og andre ildsteder til fast brændsel skal renses 1 gang årligt. Det samme gælder oliefyr under 120 kW, mens oliefyr over 120 kW skal renses 2 gange årligt. For halm-, flis- og træfyr fastsætter skorstensfejeren terminerne efter aftale med ejeren. Skorstensfejeren kan aftale hyppigere eller sjældnere fejning ud fra en konkret vurdering.

Vurderingen bygger på anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, hvor ofte det bruges, og hvor meget sod der har sat sig. Fyrer du meget med brænde, kan der være brug for flere fejninger. Bruges en brændeovn kun få gange om året, kan skorstensfejeren vurdere, at sjældnere fejning er forsvarlig. Hyppigere fejning kan også aftales, fordi ejeren ønsker det.

Bekendtgørelsens faste terminer dækker olie og fast brændsel – gasfyrede anlæg står ikke i den. Bruger du slet ikke et ildsted længere, kan skorstenen afmeldes, og KL's gebyrliste har en takst for syn i forbindelse med afmelding.

Kilder:[1] Retsinformation[3] Social- og Boligstyrelsen

Hvad sker der ved brandsynet?

Brandsynet – i loven kaldet brandpræventivt tilsyn – foregår under fejningen. Opdager skorstensfejeren mangler ved skorsten eller fyringsanlæg, som giver særlig brandfare, eller forhold, der er ulovlige efter bygningsreglementet, skal kommunen have besked. Kommunen kan så forbyde, at skorstenen eller ildstedet bruges, indtil manglen er rettet.

Efter KL's standardaftale skal skorstensfejeren ved umiddelbar fare for brand, forgiftning eller eksplosion give ejeren eller brugeren skriftlig besked om, at skorstenen eller ildstedet ikke bør bruges, før manglen er rettet – og straks underrette kommunen. Er der fare for brand ved fortsat brug, kan kommunen udstede et strakspåbud om, at skorstenen ikke må bruges.

Før en ny brændeovn eller et nyt fyringsanlæg må tages i brug, skal en faglært skorstensfejer påtegne prøvningsattesten eller bekræfte, at ovnens overensstemmelseserklæring er gyldig. Udgiften betaler den, der tager anlægget i brug. KL's gebyrliste har egne takster for påtegning af prøvningsattest og for tilmelding af nye skorstene og ildsteder.

Kilder:[1] Retsinformation[7] Retsinformation[5] KL og Skorstensfejerlauget

Hvad koster en skorstensfejer?

Prisen for den lovpligtige fejning fastsættes af kommunalbestyrelsen. KL udsender hvert år vejledende gebyrer: I 2026 er gebyret 130,09 kr. for fejning af den første skorsten op til 10 meter og 148,46 kr. for rensning af en brændeovn. I 2027 er beløbene 134,15 kr. og 153,09 kr. Gebyrerne tillægges 4 % til miljøforanstaltninger og moms.

Kommunen bestemmer både gebyrets størrelse, hvordan det beregnes, og hvornår det forfalder, så prisen kan variere fra kommune til kommune. Aabenraa Kommune oplyser, at den altid følger KL's vejledende priser. KL regulerede gebyrerne 3,12 % fra 2026 til 2027 efter udviklingen i løn og i forbrugerpriser på tjenester.

Fejes skorstenen oftere end én gang om året, stiger gebyret med 50 % for de ekstra fejninger. Større anlæg koster mere: Gebyrerne stiger 50 % fra 35 til 116 kW, 100 % fra 116 til 232 kW og 150 % over 232 kW. Udfræsning af glanssod og tilkald ved skorstensbrand betales efter tidsforbrug. Skorstensfejeren må ikke opkræve ekstra for at lægge sin egen tagstige op – den udgift er med i de almindelige takster.

Kilder:[8] KL[6] Aabenraa Kommune[1] Retsinformation[3] Social- og Boligstyrelsen

Skal skorstensfejeren lave en erklæring, når huset sælges?

Ja, ofte. Køber du et hus med brændeovn eller pejseindsats, skal du ved tinglysningen oplyse ovnens alder. Er den fra før 1. januar 2003, skal den udskiftes eller nedlægges senest 12 måneder efter overtagelsen. Er alderen ukendt, eller skal den dokumenteres, kan en skorstensfejer eller en anden fagperson skrive en erklæring om ovnens produktionsår.

Har køberen oplyst, at ovnen er fra 2003 eller senere, skal Miljøstyrelsen have dokumentation senest 6 måneder efter overtagelsen – fx prøvningsattesten, dokumentation for Svanemærket eller en underskrevet erklæring fra skorstensfejeren om, hvilke kriterier og data vurderingen bygger på. Er produktionsåret ukendt, skal køberen inden for de samme 6 måneder søge Miljøstyrelsen om en afgørelse og vedlægge sådan en erklæring.

Køberen betaler alle udgifter til dokumentationen. Erklæringen står ikke på KL's liste over gebyrer for lovpligtigt arbejde, så skorstensfejeren sætter selv prisen – spørg om den på forhånd. Kravet gælder ikke antikke ovne fra før 1920, masseovne, kakkelovne, pillefyr og åbne pejse – og heller ikke salg til en ægtefælle eller samlever, når forholdet ophører.

Kilder:[9] Retsinformation[7] Retsinformation

Hvordan bliver man skorstensfejer?

Du bliver skorstensfejer gennem erhvervsuddannelsen til skorstensfejer. Den varer 4 år og 6 måneder inklusive grundforløbets to dele på 20 uger hver. Hovedforløbet varer 3 år og 6 måneder, og heraf er 20 uger skole fordelt på mindst fire perioder. Skolen ligger hos EUC Syd i Tønder, og uddannelsen slutter med en svendeprøve.

Reglerne gælder fra 1. august 2026. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i dansk og matematik. Grundforløbet kan ikke erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed. For at få svendebrevet skal lærlingen også bestå den skriftlige prøve i fyringsteknik.

Er du fyldt 25 år, tager du uddannelsen som euv. Hovedforløbet varer så 3 år og 5 måneder med 18 ugers skole. Læreforholdet kræver en virksomhed, der er godkendt af skorstensfejerfagets faglige udvalg, og de første 3 måneder er prøvetid.

Svendeprøven er mere end et bevis: Det lovpligtige skorstensfejerarbejde må kun udføres af faglærte, der har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve eller mesterskole eller en tilsvarende uddannelse. Overtrædelse straffes med bøde.

Kilder:[10] Retsinformation[2] UddannelsesGuiden[1] Retsinformation[11] Blik- og Rørarbejderforbundet

Hvilken overenskomst gælder for skorstensfejere?

Skorstensfejere er dækket af overenskomsten mellem Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 og Blik- og Rørarbejderforbundet. Fra 1. marts 2026 er ugelønnen for en svend 8.867,51 kr. i provinsen og 9.535,33 kr. i det tidligere Københavns Amt. Arbejdsgiveren betaler 11 % i pension og svenden 2 % – i Københavns Kommune gælder egne regler. Overenskomsten dækker også ventilationsrensning.

Ugelønnen i provinsen svarer til 239,66 kr. i timen ved 37 timer om ugen. Fra 1. marts 2027 stiger den til 9.034,01 kr. i provinsen og 9.701,83 kr. i det tidligere Københavns Amt. I København City er månedslønnen 40.564,30 kr. fra 1. marts 2026. Der indledes lønforhandlinger inden 1. marts 2028.

Lærlinge får en procentdel af svendelønnen: 33 % det første år, 40 % det andet, 50 % det tredje og 60 % det fjerde år. Voksenlærlinge, der er fyldt 25 år, får 67 %, 68 %, 69 % og 70 %. Arbejdsgiveren betaler 13 % i pension for lærlinge og alle udgifter til skoleopholdene.

Kilder:[11] Blik- og Rørarbejderforbundet

Hvad tjener en skorstensfejer?

Danmarks Statistik har ingen lønstatistik for skorstensfejere alene. Den nærmeste er gruppen Rensning af bygninger, som dækker skorstensfejerarbejde og rensning af bygningsoverflader. Ansatte i gruppen i private virksomheder tjente i 2024 i gennemsnit 260,98 kr. i timen inklusive pension, men uden overtid. Det svarer til 41.843 kr. om måneden før skat.

Halvdelen tjente mere end 268,08 kr. i timen, og den midterste halvdel lå mellem 187,09 og 307,82 kr. Tallene dækker ansatte uden elever og unge i private virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte, og gruppen tæller kun 186 fuldtidsbeskæftigede i statistikken. Brug dem som pejlemærke og overenskomstens ugeløn som det sikre gulv.

Hvad du får udbetalt, afhænger af din kommuneskat, dit fradrag og din pension. Overarbejde betales med 50 % tillæg de første 3 timer og derefter 100 %.

Kilder:[12] Danmarks Statistik[13] Danmarks Statistik[14] Danmarks Statistik

Er skorstensfejning fradragsberettiget?

Nej. Almindelig skorstensfejning giver hverken service- eller håndværkerfradrag, fordi den ikke står på listen i ligningslovens bilag 1. Reparation og forbedring af skorstenen giver derimod håndværkerfradrag – fx isolerende foring, filter og røgsuger. Grænsen er 9.000 kr. pr. person i 2026, og fradraget er værd ca. 26 %.

Ændring af skorstenens højde giver også håndværkerfradrag, når brændeovnen eller pejsen overholder reglerne om alder. Afmontering af en gammel brændeovn eller pejseindsats giver fradrag, når ildstedet samtidig nedlægges eller afmeldes hos skorstensfejeren. En ny brændeovn giver ikke fradrag.

Kun arbejdslønnen giver fradrag – ikke foring, filter eller kørsel. Kunden skal betale digitalt, og virksomheden skal være momsregistreret. Skriv arbejdslønnen for sig på fakturaen, så kunden kan indberette den.

Kilder:[15] Retsinformation[16] Skattestyrelsen

Kan man starte sit eget skorstensfejerfirma?

Ja, hvis du er faglært. Det lovpligtige arbejde må kun udføres af personer med skorstensfejerfagets svendeprøve, mesterskole eller en tilsvarende uddannelse. Fordi husejere har frit valg, kan et nyt firma feje for kunder i alle kommuner uden en aftale med kommunen. Aftaler om faste distrikter indgår kommunalbestyrelsen selv.

Et nyt firma kan bygge forretning på to ben. Det lovpligtige arbejde – fejning, brandsyn, påtegning af attester og tilmelding af nye ildsteder – er grundstammen. Her fastsætter kommunalbestyrelsen gebyret for de husejere, der bruger kommunens ordning, og KL's vejledende gebyrer er offentligt kendte. Ved siden af ligger ydelser uden for gebyrlisten, som firmaet selv prissætter: rensning af ventilationsanlæg, som både uddannelsen og overenskomsten omfatter, og erklæringer om brændeovnens alder ved hussalg.

Arbejder du for kommunen efter KL's standardaftale, skal du føre register over ildstederne, aflevere besøgsrapporter, være med i Skorstensfejerlaugets kvalitetssikringsordning og kunne kontaktes af brandvæsenet. Vil du uddanne lærlinge, skal virksomheden godkendes af skorstensfejerfagets faglige udvalg.

Meget af arbejdet foregår på tage. Er der ikke faste tagtrin, vurderer skorstensfejeren, om adgangsvejen er forsvarlig, og aftaler med ejeren, hvordan den kan sikres – fx med permanente tagtrin eller en tagstige med rygningsbøjle.

1. Tag svendeprøven – uden den må du ikke udføre det lovpligtige arbejde.
2. Registrér virksomheden, og vurder momsen: Fejning for private skal faktureres med moms, når du er momsregistreret.
3. Tjek gebyrerne i de kommuner, du vil arbejde i, og skriv prisen for private ydelser, fx erklæringer og ventilationsrensning, ind i dine tilbud.
4. Lav faste skabeloner til besøgsrapport og til skriftlig besked ved brandfare.
5. Planlæg ruterne efter de faste terminer, så fejninger i samme område ligger samme dag.

Kilder:[1] Retsinformation[3] Social- og Boligstyrelsen[5] KL og Skorstensfejerlauget[8] KL