Før du graver: LER-forespørgsel, gravetilladelse og ansvar for graveskader

Skal man spørge i LER, før man graver?

Ja. Den, der udfører gravearbejdet – graveaktøren – skal forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret, før arbejdet begynder. Gravearbejde er enhver form for arbejde, der kan beskadige nedgravede ledninger: gravning med maskiner, boring af huller, skydning af ledninger og nedramning af rør, pæle, pløkker eller spyd. Undlader du det med vilje eller groft uagtsomt, straffes det med bøde.

Undtagelsen gælder kun den, der graver på egen ejendom: Kender ejeren ledningernes placering, eller graves der ikke dybere end 40 cm, skal ejeren ikke spørge. Som firma, der graver hos en kunde, graver du ikke på egen ejendom, så pligten gælder dig – også ved en lille opgave.

Forespørgslen skal dække hele graveområdet, og svarene skal være tilgængelige på stedet, når der graves – på papir eller på en tablet. Du må kun grave på baggrund af de svar, der ligger inden for det område, du har spurgt om.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Retsinformation

Sådan laver du en graveforespørgsel i LER

Log på ler.dk med MitID, opret dig som graveaktør første gang, og tegn graveområdet på kortet med den planlagte graveperiode. Du får en kvittering og en liste over ledningsejerne i området. De har 2 timer til at svare på hverdage mellem kl. 7 og 16. Kommer forespørgslen uden for det tidsrum, skal de svare senest kl. 9 næste hverdag.

En graveforespørgsel kan højst være 250.000 m². Tager en ledningsejer forespørgslen til manuel behandling, har ledningsejeren op til 2 hverdage. Vent med at grave, til alle ledningsejere har svaret, og har du ikke fået alle svar inden for fristen, så kontakt ledningsejeren.

En ledningsejer kan i stedet for kort svare, at ledningen skal påvises på stedet – fx når der skal graves tæt på en gasledning. Så må du ikke grave, før påvisningen har fundet sted. Påvisningen er gratis for dig.

LER 2.0 er det nuværende Ledningsejerregister. Siden 1. juli 2023 udleveres ledningsoplysningerne gennem registret i et fast digitalt format, som kan vises lag for lag på en tablet ude på stedet.

1. Log på ler.dk med MitID, og opret dig som graveaktør første gang.
2. Tegn hele graveområdet – også hvor maskinen kører og jorden lægges.
3. Angiv graveperioden og arbejdets art.
4. Vent på svar fra alle ledningsejere, og læs de oplysninger, de sender med.
5. Gem svarene på opgaven, og vis dem til holdet på stedet, før der graves.

Kilder:[3] Ledningsejerregistret (LER)[1] Retsinformation[4] Retsinformation

Hvad koster en LER-forespørgsel?

En graveforespørgsel koster 0,015 kr. pr. påbegyndt m². En have på 400 m² koster altså 6 kr. Er dine forespørgsler samlet under 100 kr. på et år, bliver de ikke faktureret, og gebyret er højst 230.000 kr. om året pr. forespørger. Ledningsejernes svar og påvisning er gratis.

Gebyret betales kvartalsvis bagud og dækker driften af registret. Du kan gensende den samme forespørgsel gratis inden for et halvt år fra oprettelsen, så længe graveperioden ikke er udløbet – fx hvis opgaven bliver udskudt, og du vil have friske svar.

Påvisningen koster dig kun noget i ét tilfælde: Har du selv bedt om påvisning, fordi du ikke kunne finde ledningen, og ligger den i det væsentlige, hvor ledningsoplysningerne viste, betaler du.

Skriv gebyret og ventetiden ind i din pris. Det er sjældent gebyret, men tiden til forespørgsel og påvisning, der koster.

Kilder:[4] Retsinformation[1] Retsinformation

Hvor længe gælder svaret fra LER?

Der er ingen faste regler for, hvor længe ledningsoplysninger gælder. Forespørgslen gælder i den graveperiode, du angiver, men hver ledningsejer kan sætte sin egen gyldighed på svaret – fx 3 uger. Er svaret udløbet, eller er der tegn på, at der er gravet i området for nylig, så gensend forespørgslen.

Gensendelse er gratis inden for et halvt år fra oprettelsen og inden graveperiodens udløb. Et eksempel fra vejledningen: En forespørgsel oprettet 1. marts med graveperiode til 31. december kan gensendes gratis frem til 1. september.

Kilder:[2] Retsinformation

Kundens egne ledninger står ikke i LER

LER viser forsyningernes og myndighedernes ledninger. Privatejede stikledninger og andre ledninger, som grundejeren selv ejer, er ikke med, og det samme gælder drænledninger. Spørg derfor altid kunden, hvor kabler til havelamper, carport og ladestander, vandrør, faskiner, dræn og kloak ligger – og skriv svaret ned.

Ved ejendomme med flere boliger ligger der ofte private ledninger på fællesarealet. Tal med ejerforeningen eller boligselskabet. Oplysninger om kloak kan ligge i kommunens byggesagsarkiv, og tinglyste ledninger står i tingbogen.

Er kunden i tvivl, så prøvegrav forsigtigt med håndkraft, hvor ledningen kan ligge. Ved grænsen mod naboen og vejen ligger der ofte teleledninger.

Kilder:[2] Retsinformation

Hvornår skal man have gravetilladelse?

Du skal have tilladelse fra vejmyndigheden – normalt kommunen – før du graver i en offentlig vej, herunder fortovet, og i en privat fællesvej i by. Du skal også have tilladelse, når du graver så tæt på vejen, at den kan tage skade: nærmere end 3 meter og nærmere end to gange højdeforskellen mellem udgravningen og vejen. Du søger digitalt hos kommunen.

Tilladelsen er altid betinget af, at du retablerer vejen efter vejmyndighedens anvisninger. Ansøgningen skal fortælle, om du har forsøgt at koordinere med andre graveaktører – det sker gennem funktionerne i LER.

Uopsættelige reparationer på ledninger – fx et sprunget vandrør – må udføres uden tilladelse, men skal anmeldes til vejmyndigheden senest 1 arbejdsdag efter, at arbejdet er begyndt. Nogle kommuner har en efteranmeldelsesordning for små gravearbejder på veje med højst 50 km/t: højst 10 meter langt, 2 meter bredt og 1 meter dybt og færdigt inden for 48 timer. Du skal stadig spørge i LER først, og arbejdet skal anmeldes senest 1 arbejdsdag efter.

Graver du uden tilladelse, kan du få en bøde, og siden 1. juli 2025 kan vejmyndigheden straks retablere vejen for din regning.

På kundens private grund – væk fra vejen – kræver gravning ingen gravetilladelse efter vejloven. LER-forespørgslen skal du stadig lave.

Kilder:[5] Retsinformation[6] Retsinformation[7] Retsinformation[8] Retsinformation

Hvem betaler for en graveskade?

Den, der graver, er som udgangspunkt erstatningsansvarlig, hvis der graves uden at undersøge området først, eller hvis graveaktøren ikke bruger de ledningsoplysninger, der er modtaget. Har du spurgt i LER og gravet efter svarene, kan du som udgangspunkt grave i tillid til dem. Erstatningen afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Pligten til at undersøge graveområdet før gravning – forundersøgelsespligten – stammer fra retspraksis, ikke fra LER-loven. Den betyder, at du skal spørge i LER, kontakte ejere af ledninger, der ikke er med i LER, og grave forsigtigt eller bede om påvisning, hvis noget på stedet tyder på, at ledningen ligger et andet sted end vist. Højesteret har lagt vægt på, at graveaktører som udgangspunkt kan grave i tiltro til ledningsejernes oplysninger (U 2014.925 H).

Rammer du en ledning, så kontakt ledningsejeren med det samme – også når skaden er lille og kan lappes på stedet. Du må kun udbedre skaden efter aftale med ledningsejeren. Et fiber- eller elkabel kan koste langt mere end hele opgaven, så fortæl dit forsikringsselskab, at du graver, og spørg, hvordan erhvervsansvarsforsikringen dækker skader på ledninger.

Ledningsejerregistret selv hæfter ikke for fejl i de oplysninger, ledningsejerne sender – kun for fejl i sammenstillingen af dem.

Kilder:[2] Retsinformation[1] Retsinformation

Eksempler fra fagene

Pligten gælder alle, der graver, borer eller rammer noget ned i jorden hos kunden – ikke kun kloakmesteren. Her er de typiske situationer.

Anlægsgartner og haveservice: En ny terrasse, et bed med kantsten eller en hæk, der skal plantes langs skellet. Spørg i LER, og spørg kunden om kabler til havelamper og drænrør.

Brolægger: En ny indkørsel tæt på fortovet. Spørg i LER, og søg gravetilladelse, hvis I graver i fortovet eller tæt på vejen.

Kloakmester: Nye rør fra huset til skel. Spørg i LER for forsyningens stikledning, og find husets egne rør i kommunens byggesagsarkiv.

Hegn og carport: Stolper, der bores eller rammes ned, er gravearbejde efter loven – også uden en gravemaskine.

Elektriker: Et nedgravet kabel til en ladestander i indkørslen. Spørg i LER, og aftal med kunden, hvor kablet må ligge.