Rammeaftale: En aftale mellem en eller flere offentlige kunder og en eller flere leverandører, der fastlægger priser og vilkår for de opgaver, kunden bestiller i en periode på højst 4 år. De enkelte opgaver kan så bestilles uden et nyt udbud.
Rammeaftalen skal i udbud, når alle indkøb på den tilsammen overstiger tærskelværdien. Med én leverandør tildeles opgaverne på rammeaftalens vilkår. Med flere leverandører tildeles de direkte efter objektive kriterier, fx rangorden, eller ved et miniudbud mellem leverandørerne. Kunden er normalt ikke forpligtet til at købe en bestemt mængde, men leverandøren skal levere. Nye virksomheder kan ikke tilslutte sig en eksisterende rammeaftale – kun byde, når den udbydes igen. SKI er en indkøbscentral, der udbyder rammeaftaler til stat, kommuner og regioner.
Figur
En rammeaftales liv
- Rammeaftalen udbydesNår de samlede indkøb overstiger tærskelværdien
- En eller flere leverandørerPriser og vilkår ligger fastNy leverandør undervejs? Kan ikke komme medFørst ved næste udbud
- Opgaverne tildelesDirekte eller ved miniudbud
- 4Aftalen udløberEfter højst 4 år – så udbydes den igen
Eksempel
En kommune har en rammeaftale om rengøring med tre leverandører, der har givet en timepris. Når en ny børnehave skal rengøres, holder kommunen et miniudbud, hvor de tre byder på, hvor mange timer børnehaven kræver. Det firma, der giver den laveste samlede pris for den konkrete opgave, får den (eksempeltal).
Typiske fejl
- At regne med de anslåede mængder i udbuddet som en garanti for omsætning.
- At overse, hvornår en rammeaftale udløber, og dermed miste chancen for at byde næste gang.
- At give en så lav timepris på rammeaftalen, at miniudbuddene ikke kan betale sig.
Citér: “Rammeaftale”, Servicebrains ordbog, servicebrain.org/ordbog/rammeaftale