Ægtefælle i enkeltmandsvirksomheden: medarbejdende ægtefælle, løn eller medejer

Kan din ægtefælle arbejde i din enkeltmandsvirksomhed?

Ja, og det er skattereglerne, der sætter rammen. Er I gift, kan ægtefællen være medarbejdende ægtefælleMedarbejdende ægtefælle En ægtefælle, der arbejder i den anden ægtefælles personligt ejede virksomhed uden at være ansat. uden løn og få overført en del af overskuddet, eller ansættes med en lønaftale. Driver I virksomheden lige meget sammen, kan I fordele overskuddet mellem jer. Gør I ingenting, beskattes hele overskuddet hos dig.

Udgangspunktet er, at det er den ægtefælle, der driver virksomheden, der skal betale skat af overskuddet. Hjælper din ægtefælle med at tage telefonen, lægge ruter og sende fakturaer uden at I har aftalt noget, sker der intet skattemæssigt: Hele overskuddet er dit, og din ægtefælle optjener hverken indkomst, ATPATP Lovpligtigt pensionsbidrag, som arbejdsgivere betaler for ansatte ud fra antal arbejdstimer. eller ret til sygedagpengeSygedagpenge En offentlig ydelse, der erstatter løn eller overskud, når du ikke kan arbejde på grund af sygdom..

Reglerne om medarbejdende ægtefælle står i kildeskattelovens § 25 A og gælder kun for ægtefæller. Er I samlevende uden at være gift, gælder ægtefællereglerne ikke. En samlever, der arbejder i virksomheden, skal ansættes på samme måde som enhver anden medarbejder.

Kilder:[1] Skattestyrelsen[2] Retsinformation[3] Skattestyrelsen

Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle

Du kan overføre højst 50 % af virksomhedens overskud til din ægtefælle, dog højst 295.900 kr. i 2026. Det kræver, at I var gift og boede sammen ved årets udgang, at ægtefællen har arbejdet mindst 3–4 timer om dagen, at beløbet ikke står i misforhold til indsatsen, og at ægtefællen ikke får løn fra virksomheden.

Du trækker hverken A-skatA-skat Den skat, arbejdsgiveren trækker direkte i de ansattes løn og betaler videre til Skattestyrelsen. eller am-bidragAM-bidrag Arbejdsmarkedsbidrag: en skat på 8 %, som betales af løn og af overskud fra selvstændig virksomhed. af overførslen. Beløbet fragår i din personlige indkomst og kommer på ægtefællens årsopgørelseÅrsopgørelse Skattestyrelsens opgørelse over din samlede indkomst, dine fradrag og din skat for det forgangne år. som indkomst fra selvstændig virksomhed. Ægtefællen betaler selv am-bidrag og skat af det. Skriv derfor det forventede beløb på ægtefællens forskudsopgørelse, så skatten betales løbende og I undgår restskat.

Arbejder ægtefællen ikke hver dag, skal indsatsen være væsentligt større de dage, der arbejdes. Hjælp i højsæsonen eller en gang imellem er ikke nok. Ægtefællen kan ikke bruge virksomhedsordningen på det overførte beløb.

Overførslen besluttes, når regnskabet er lavet, og den kan ændres indtil 30. juni i det andet kalenderår efter indkomståret. Beløbsgrænsen reguleres hvert år: 304.600 kr. i 2027.

Kilder:[3] Skattestyrelsen[4] Skattestyrelsen[5] Skatte- og Vækstministeriet[6] Skattestyrelsen

Løn til ægtefælle: lønaftale

Med en lønaftale er din ægtefælle ansat i virksomheden og får løn som andre medarbejdere. Du trækker A-skat og am-bidrag hver måned, indberetter lønnen i eIndkomst og trækker lønnen fra i virksomhedens regnskab. Lønnen skal svare til arbejdet, og aftalen virker først fra den dag, den træder i kraft.

En lønaftale kræver ikke 3–4 timer om dagen. Den kan også bruges, når ægtefællen arbejder et par timer om ugen, så længe der er tale om et reelt arbejdsforhold, og lønnen ikke står i åbenbart misforhold til indsatsen. Aftalen kan ikke gælde bagud, så lav den skriftligt, før arbejdet begynder.

Du bliver arbejdsgiver og skal registreres som arbejdsgiver senest 8 dage efter første lønudbetaling. Du skal betale ATP for ægtefællen efter antal timer om måneden, som for andre ansatte. I et år med lønaftale kan I ikke også overføre overskud eller bruge fri fordeling.

Pligterne som arbejdsgiver – ansættelsesbevis, lønsedler og forsikring – står i guiden om din første medarbejder.

Kilder:[7] Skattestyrelsen[8] Virk[2] Retsinformation

Hvad betyder valget for am-bidrag, pension, ATP og ferie?

Am-bidraget er 8 % uanset vejen – forskellen er, hvem der betaler det. Ved overførsel betaler ægtefællen am-bidrag af sin del via årsopgørelsen. Ved lønaftale trækker du det af lønnen. Ægtefællen får i begge tilfælde sin egen indkomst, som pensionsindbetalinger kan trækkes fra i.

ATP: Uden lønaftale kan en medarbejdende ægtefælle selv vælge at betale til ATP Livslang Pension som selvstændig. Det koster 297 kr. om måneden i 2026 og kræver som for andre selvstændige bl.a., at ægtefællen tidligere har været medlem af ATP i mindst 3 år som lønmodtager. Med lønaftale betaler du ATP som arbejdsgiver.

Pension: Med sin egen indkomst kan ægtefællen spare op på en ratepension med fradrag, højst 68.700 kr. om året i 2026.

Ferie: Ferieloven gælder lønmodtagere. En medarbejdende ægtefælle uden lønaftale er selvstændig og optjener ikke feriepenge, så I sparer selv op til ferien. Med lønaftale er ægtefællen lønmodtager i skattens forstand. Skriv ferien ind i lønaftalen, og få en revisor til at se på, hvordan den skal håndteres.

Kilder:[6] Skattestyrelsen[9] Virk[8] Virk[10] Retsinformation

Dagpenge, sygedagpenge og barsel for ægtefællen

En medarbejdende ægtefælle uden lønaftale regnes som selvstændig i a-kassen, ved sygedagpenge og ved barsel. Med en lønaftale er ægtefællen lønmodtager. Det betyder noget, hvis ægtefællen bliver ledig, syg eller skal på barsel.

Dagpenge: Uden lønaftale skal ægtefællen træde ud af virksomheden, før der kan udbetales dagpenge. Det sker med en erklæring på tro og love, som begge ægtefæller skriver under, og ægtefællens skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle skal stoppe. Med lønaftale er ægtefællen lønmodtager, men stopper ægtefællen i virksomheden, er der 3 ugers venteperiode, før dagpengene begynder. Og over for a-kassen kan du ikke selv ophøre med din virksomhed ved at overdrage den til din ægtefælle.

Sygedagpenge: Uden lønaftale kan ægtefællen tegne sygedagpengeforsikringen for selvstændige, hvis ægtefællen er registreret hos Skattestyrelsen som medarbejdende ægtefælle og får B-indkomst. Retten til sygedagpenge kræver som for andre selvstændige, at ægtefællen har arbejdet mindst 18,5 timer om ugen i mindst 6 af de seneste 12 måneder.

Barsel: Samme krav gælder barselsdagpenge. En ægtefælle med lønaftale følger reglerne for lønmodtagere. Erhvervssygdomme: Hverken du eller en medarbejdende ægtefælle er dækket af AES automatisk, men I kan tilmelde jer den frivillige sikring.

Kilder:[11] Retsinformation[12] Retsinformation[13] Virk[14] borger.dk[15] Virk

Hvornår kan det betale sig at overføre overskud?

Det betaler sig mest, når overskuddet er så stort, at du ellers betaler mellemskat eller topskat, og din ægtefælle har en lavere indkomst. Så bliver en del af overskuddet beskattet i ægtefællens lavere skattetrin. Er overskuddet lavt, er gevinsten i skat lille, men ægtefællen får egen indkomst, pension og ret til sygedagpengeforsikring.

Eksempel: En anlægsgartner har et overskud på 900.000 kr. Hans kone booker kunderne, lægger ruterne og sender fakturaerne 4–5 timer om dagen og har ingen anden indkomst. 50 % af overskuddet er 450.000 kr., så grænsen på 295.900 kr. bestemmer beløbet. Han beholder 604.100 kr. Efter 8 % am-bidrag har han 555.772 kr. i personlig indkomst og kommer under grænsen for mellemskat på 641.200 kr. Uden overførslen ville 186.800 kr. være blevet ramt af mellemskat, og 50.100 kr. også af topskat – ca. 17.800 kr. i alt (eksempeltal, før andre fradrag).

Eksempel: Et ægtepar driver et rengøringsfirma med erhvervskunder. De gør rent begge to, fordeler selv tilbud og kontorarbejde og har skrevet under på alle aftaler sammen. Her passer reglen om fri fordeling bedre end overførsel: Begge er selvstændige, og de kan dele overskuddet, som det kan begrundes i driften (se næste afsnit).

Eksempel: En VVS-installatørs mand bogfører og rykker for betaling 6 timer om ugen. Det er ikke væsentligt omfang, så overførsel er udelukket. En lønaftale med en timeløn, der svarer til bogholderarbejde, er den vej, der giver ham egen indkomst og ATP (eksempeltal).

Kilder:[16] Skatte- og Vækstministeriet[5] Skatte- og Vækstministeriet[3] Skattestyrelsen

Ejer I virksomheden sammen? Fri fordeling og interessentskab

Deltager I begge væsentligt og lige meget i driften, og hæfter I begge for virksomhedens forpligtelser hele året, kan I fordele overskuddet mellem jer efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Fordelingen skal kunne begrundes i driften. Begge er selvstændige og kan bruge virksomhedsordningen.

Fri fordeling kræver, at hæftelsen er på plads fra årets begyndelse, og at I ikke har en lønaftale. Aktiver og gæld fordeles mellem jer i samme forhold som overskuddet. I praksis hæfter I begge for virksomhedens gæld, som i et interessentskab.

Det er et større skridt end at være medarbejdende ægtefælle. Går virksomheden dårligt, kan kreditorerne gå efter begge jeres formuer. Overvej det kun, hvis I reelt driver virksomheden sammen, og skriv en samarbejdsaftale om fordeling, beslutninger og hvad der sker, hvis en af jer vil ud.

Kilder:[1] Skattestyrelsen[2] Retsinformation

Hæfter din ægtefælle for gælden – og hvad sker der ved skilsmisse?

Nej, din ægtefælle hæfter ikke for gælden i din enkeltmandsvirksomhed. Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle kun for sine egne forpligtelser – medmindre ægtefællen selv har skrevet under, fx som kautionist eller medejer. Ved skilsmisse er virksomheden som udgangspunkt en del af den formue, der deles lige.

Vil I holde virksomheden uden for delingen ved skilsmisse, skal den være særeje. Det kræver en ægtepagt, som I begge skriver under, og som tinglyses i personbogen. En ægtepagt kan fx gøre virksomheden til skilsmissesæreje, så du beholder den ved en skilsmisse, mens den deles ved dødsfald.

Låner din ægtefælle ting til virksomheden – fx en trailer – er ægtefællen som udgangspunkt bundet af de aftaler, du laver med andre om brugen af dem. Få en advokat til at hjælpe med ægtepagten, og tag den op igen, hvis virksomheden vokser eller skifter form.

Kilder:[17] Retsinformation

Sådan kommer I i gang

Beslut først, hvor meget din ægtefælle reelt skal arbejde i virksomheden. Mindst 3–4 timer om dagen peger på overførsel af overskud, færre timer på en lønaftale, og en lige indsats med fælles hæftelse på fri fordeling. Aftal det, før året går i gang – en lønaftale kan ikke gælde bagud.

Tal med jeres revisor, før I vælger. Valget påvirker jeres samlede skat, ægtefællens sikkerhedsnet og hvad der sker, hvis I går fra hinanden.

1. Skriv ned, hvilke opgaver ægtefællen skal lave, og hvor mange timer om ugen.
2. Vælg vej: overførsel, lønaftale eller fri fordeling.
3. Lønaftale: lav den skriftligt, registrér dig som arbejdsgiver og indberet lønnen i eIndkomst.
4. Overførsel: skriv det forventede beløb på ægtefællens forskudsopgørelse, og ret din egen.
5. Før en timeliste over ægtefællens arbejde.
6. Tag stilling til ATP, sygedagpengeforsikring og a-kasse for ægtefællen.
7. Overvej en ægtepagt, hvis virksomheden skal være særeje.

Kilder:[3] Skattestyrelsen[13] Virk