CO2-regnskab og VSME for små virksomheder: når storkunden spørger

Skal en lille virksomhed lave CO2-regnskab?

Nej, der er intet lovkrav. Efter Omnibus I-direktivet (EU) 2026/470 gælder EU's krav om bæredygtighedsrapportering kun virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. Direktivet trådte i kraft 18. marts 2026 og skal være gennemført i dansk ret senest 19. marts 2027.

Den oprindelige CSRD ville have omfattet alle store virksomheder og børsnoterede små og mellemstore virksomheder. Først blev de næste bølger udskudt i 2025 med det såkaldte stop-the-clock-direktiv. Derefter blev grænsen hævet med Omnibus I i 2026. Årsregnskabsloven, som den gælder nu, har udskydelsen med: Store virksomheder i regnskabsklasse C rapporterer efter de nye regler fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2027, og børsnoterede små og mellemstore fra 2028. Den er endnu ikke tilpasset de nye grænser. Men loven giver allerede ministeren adgang til at undtage virksomheder, der ikke længere er omfattet af EU-reglerne.

For en servicevirksomhed med 2, 20 eller 200 ansatte betyder det: Du har ingen pligt til at rapportere. Men din kunde kan have, og så bliver du spurgt.

Kilder:[1] Europa-Parlamentet (Legislative Observatory)[2] Retsinformation[3] Europa-Kommissionen

Hvorfor spørger storkunden så?

Fordi en stor virksomhed skal opgøre udledningen i hele sin værdikæde – også det, den køber af dig. Banker spørger af samme grund, og offentlige kunder stiller klima- og miljøkrav i udbud. Omnibus I beskytter dig: Har du færre end 1.000 ansatte, skal du ikke give kunden flere oplysninger end dem, der står i den frivillige standard.

Beskyttelsen hedder værdikædeloftet. Kommissionen vedtog 3. juli 2026 en delegeret retsakt med den frivillige standard, som loftet henviser til. Den gælder først, når den er offentliggjort i EU-Tidende. Standarden bygger på VSME, så det er VSME, du skal kende i dag.

Du må altid svare frivilligt og mere, hvis det giver dig en fordel. Men du kan henvise til VSME, når et spørgeskema beder om langt mere end grundmodulet.

Kilder:[1] Europa-Parlamentet (Legislative Observatory)[3] Europa-Kommissionen

Hvad er VSME?

VSME er EU's frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder. EFRAG udviklede den, og Kommissionen anbefalede den 30. juli 2025. Den har et grundmodul (Basic Module) med 11 oplysninger, B1–B11, og et udvidet modul (Comprehensive Module). Grundmodulet er målet for de mindste virksomheder.

Kommissionen opfordrer store virksomheder og banker til at bygge deres spørgsmål til leverandører på VSME. Det udvidede modul har 9 oplysninger mere (C1–C9), fx om strategi og mål for at reducere udledningen. Grundmodulet skal altid være med, hvis du bruger det udvidede.

EFRAG har undervisningsvideoer og en digital skabelon til VSME på sin hjemmeside. De fleste små servicevirksomheder kan udfylde grundmodulet med tal, de allerede har: brændstof fra tankkortet, el og varme fra forsyningens regninger, ansatte og løn fra lønsystemet og arbejdsulykker fra egne registreringer.

Kilder:[4] Europa-Kommissionen

Scope 1, 2 og 3 for en servicevirksomhed med biler

Scope 1 er udledningen fra det, du selv ejer eller styrer: brændstof i firmabilerne og gas eller olie til dit eget fyr. Scope 2 er udledningen fra den el og fjernvarme, du køber. Scope 3 er resten af værdikæden: fx de materialer og den kemi, du køber, underleverandører, affald og medarbejdernes transport til arbejde. VSME's grundmodul kræver kun scope 1 og 2.

For de fleste servicevirksomheder er firmabilerne den største post i scope 1 og 2. Derfor er literne på tankkortet det vigtigste tal i regnskabet. Oplader du elbiler på firmaets adresse, tæller strømmen i scope 2.

Scope 3 kan være stort – fx materialer for en tømrer eller en VVS-installatør, eller kemi for en skadedyrsbekæmpelse. Men det er frivilligt i VSME, og mange små virksomheder starter uden. Klimakompasset kan beregne scope 3 ud fra dine indkøb i kroner, hvis kunden beder om det.

Kilder:[5] Energistyrelsen[4] Europa-Kommissionen

Sådan laver du et simpelt CO2-regnskab

Saml et års forbrug af brændstof, el og varme, gang hver post med en officiel emissionsfaktor, og læg sammen. Det gratis Klimakompasset gør regnestykket for dig med Energistyrelsens faktorer. Gem bilagene, så du kan vise, hvor tallene kommer fra.

Tag det i denne rækkefølge:

1. Vælg året – typisk det seneste regnskabsår – og hvad regnskabet dækker: hele firmaet med alle biler og adresser.
2. Hent liter diesel og benzin pr. bil fra tankkortet eller bogføringen. Mangler du liter, kan Klimakompasset også regne på kørte km.
3. Hent kWh el og fjernvarme fra forsyningens årsopgørelser. Træk privat forbrug fra, hvis firmaet bruger din bolig.
4. Tilføj gas eller olie til eget fyr og eventuelt kølemiddel, du har fyldt på.
5. Beregn i Klimakompasset, eller gang selv med faktorerne fra Energistyrelsens dataark.
6. Beregn intensiteten: ton CO2e pr. mio. kr. omsætning. VSME beder om den.
7. Skriv 3–5 linjer om, hvad du vil gøre ved de største poster – fx elvarebil ved næste udskiftning eller tættere ruter.

Kilder:[6] Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen[7] Energistyrelsen[5] Energistyrelsen

Regneeksempel: tre varebiler, et lager og et kontor

En haveservice med tre dieselvarebiler bruger 5.200 liter diesel, 3.500 kWh el og 9.000 kWh fjernvarme om året. Med Klimakompassets faktorer for 2025 bliver det 12,95 ton CO2e i scope 1 og 0,40 ton i scope 2 – i alt ca. 13,35 ton. Med en omsætning på 4,2 mio. kr. er intensiteten ca. 3,2 ton pr. mio. kr. (eksempeltal for forbrug og omsætning).

Regnestykket: 5.200 liter × 2,49 kg = 12.951 kg i scope 1. El: 3.500 kWh × 0,019 kg = 67 kg. Fjernvarme: 9.000 kWh × 0,037 kg = 333 kg. Scope 2 er 400 kg. I alt 13.351 kg eller 13,35 ton.

Brændstoffet står for 97 % af scope 1 og 2. Derfor rykker tættere ruter og elvarebiler mest. Skifter firmaet én varebil, der bruger 1.700 liter om året, ud med en elvarebil, der bruger 5.000 kWh, falder scope 1 med ca. 4,23 ton, mens scope 2 stiger med ca. 0,10 ton. Regnskabet lander på ca. 9,2 ton (eksempeltal).

Kunden vil måske også have scope 3 for energien – altså udledningen fra at producere og transportere brændstoffet og strømmen. Med Klimakompassets faktorer er det ca. 3,14 ton for dieslen, 0,19 ton for el og 0,08 ton for fjernvarme.

El kan opgøres på to måder. Klimakompassets faktor efter miljødeklarationen på 0,019 kg pr. kWh svarer til den lokationsbaserede metode, som VSME beder om. Dataarket har også en faktor efter den generelle eldeklaration på 0,443 kg pr. kWh. Skriv, hvilken du har brugt.

Kilder:[7] Energistyrelsen[6] Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen

Byggeri: klimakrav i bygningsreglementet

Bygningsreglementet kræver, at bygherren får beregnet klimapåvirkningen, når der opføres nye bygninger og tilbygninger. Kravet gælder bygningen, ikke din virksomheds CO2-regnskab. Som håndværker eller underentreprenør kan du blive bedt om data til beregningen, fx om transport til byggepladsen og energiforbrug under byggeriet.

Beregningen er en livscyklusvurdering (LCA) over 50 år. Den omfatter materialerne, transporten til og fra byggepladsen (modul A4), selve byggeprocessen (modul A5) og driften. Mange mindre poster kan udelades. Det gælder fx maskiner, der vejer under 1 ton, og transport af materiel under 1 ton.

Reparation, service og vedligehold i eksisterende bygninger er ikke omfattet. Spørger en hovedentreprenør om 'CO2-regnskab' på et nybyggeri, så spørg, om det er data til bygningens LCA eller oplysninger om din virksomhed. Svaret er to forskellige ting.

Kilder:[8] Social- og Boligstyrelsen

Sådan svarer du på storkundens spørgeskema

Spørg først, hvad kunden skal bruge tallene til, og om VSME's grundmodul er nok. Svar med tal for et helt år, oplys metoden og kilden til faktorerne, og lov ikke mere, end du kan dokumentere. Kald aldrig virksomheden CO2-neutral på grund af købte klimakreditter – det er forbudt over for forbrugere.

Et godt svar er kort og kan gentages næste år:

1. Spørg, om kunden bygger spørgsmålene på VSME. Så kan du svare med grundmodulet og henvise til det.
2. Send scope 1 og 2 i ton CO2e, energiforbruget i MWh og intensiteten. Skriv året, metoden og at faktorerne er fra Klimakompasset.
3. Svar 'ikke opgjort' på det, du ikke har tal for, i stedet for at gætte.
4. Bruger du underleverandører på kundens opgaver, så aftal i underleverandøraftalen, hvilke tal de skal give dig.
5. Beskriv konkrete tiltag med tal – fx '1 af 3 varebiler er el fra 2027' – og ikke generelle udsagn som 'grøn virksomhed'.
6. Gem regnskabet og bilagene. Kunden spørger igen næste år.

Kilder:[9] Retsinformation

Klimakrav i offentlige udbud

En offentlig kunde kan stille miljø- og klimakrav til ydelsen, fx elbiler, og bruge dem i evalueringen. Den kan kræve et miljøledelsescertifikat som EMAS eller et tilsvarende og et bestemt miljømærke, men skal acceptere tilsvarende certifikater og mærker. Et CO2-regnskab er sjældent et mindstekrav, men det kan give point.

Læs kravspecifikationen og evalueringsmodellen. Står der krav til bilerne, så regn prisen med de biler, du faktisk vil bruge. Står der, at miljø vurderes, så vedlæg dit CO2-regnskab og en kort plan med konkrete tiltag.