Lønseddel: Den skriftlige opgørelse, en ansat får ved hver lønudbetaling. Efter kildeskattebekendtgørelsens § 28 skal den mindst vise lønbeløbet, perioden og den A-skat og det am-bidrag, arbejdsgiveren har trukket, samt arbejdsgiverens navn, adresse og CVR- eller SE-nummer.
I praksis viser en lønseddel også timer og satser, tillæg, ATP, pension, feriepenge, skattekort og trækprocent, nettoløn og den dato, pengene står på kontoen – og en overenskomst kan kræve, at det står specificeret. Lønsedlen må gerne være digital, hvis medarbejderen har fået besked på forhånd, kan gemme eller udskrive den, og ingen andre kan få adgang. Lønsedler og lønregnskab er en del af regnskabet og gemmes i 5 år.
Eksempel
En rengøringsassistent får lønseddel for september: 140 timer à 180 kr. giver 25.200 kr. Efter 99 kr. i ATP, 2.008 kr. i am-bidrag og 7.065 kr. i A-skat udbetales 16.028 kr. Feriepengene på 12,5 % står på lønsedlen, men går til FerieKonto (eksempeltal).
Typiske fejl
- At sende lønsedlen som en almindelig vedhæftet fil i en e-mail, som andre kan få adgang til.
- At vise nettolønnen uden at specificere A-skat og am-bidrag hver for sig.
- At glemme at tjekke, om overenskomsten kræver, at timer, tillæg og pension står specificeret.
Spørgsmål og svar
Hvad skal der stå på en lønseddel?
Som minimum lønbeløbet, perioden, den trukne A-skat og am-bidrag og arbejdsgiverens navn, adresse og CVR- eller SE-nummer. Timer, satser, ATP, pension, feriepenge og nettoløn bør også stå der.
Hvornår skal man have sin lønseddel?
Ved hver lønudbetaling – hver måned ved månedsløn og hver 14. dag ved 14-dagesløn.
Citér: “Lønseddel”, Servicebrains ordbog, servicebrain.org/ordbog/loenseddel