Tunge løft: hvor meget må man løfte på arbejdet?

Hvor meget må man løfte? Arbejdstilsynets løftemodel

Arbejdstilsynet bruger en løftemodel med et rødt, et gult og et grønt område. Løft over 50 kg tæt ved kroppen, over 30 kg i underarmsafstand (ca. 30 cm) og over 15 kg i 3/4-armsafstand (ca. 45 cm) er klart sundhedsskadelige. Op til 11, 7 og 3 kg er løft normalt ikke sundhedsskadelige. Alt derimellem er gult og skal vurderes nærmere.

Afstanden måles vandret fra lænden til byrdens tyngdepunkt – normalt midt mellem hænderne – og det er den største afstand under løftet, der tæller. Den opstår tit, når byrden tages op fra gulvet eller sættes fra sig på et lad.

Løft længere ude end 3/4-armsafstand er ikke med i modellen. De vil normalt være risikable og skal altid vurderes for sig – fx når en vinduespudser løfter en fyldt spand ind over en altankant.

Grænserne er Arbejdstilsynets praksis, ikke kilogrænser i en lov. Arbejdstilsynet bruger dem til at vurdere, om arbejdet er fuldt forsvarligt, og reglerne gælder for alle, der arbejder for en arbejdsgiver – også elever, vikarer og sæsonhjælp. Byrder løftes sjældent helt tæt ved kroppen, medmindre der bruges bæresele eller andre hjælpemidler.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet (Retsinformation)[2] Arbejdstilsynet[3] Arbejdstilsynet

Hvornår er et løft i det gule område for tungt?

Et løft i det gule område er normalt i orden, hvis ryggen hverken bøjes forover eller vrides, og armene ikke løftes til skulderhøjde. Er én af de tre faktorer til stede, afgør løftefrekvensen og varigheden, om løftet er for tungt. Jo flere løft i timen og jo flere timer om ugen, desto lavere ligger grænsen i det gule område.

Lav frekvens er mere end 1 og op til 12 løft i timen, moderat mere end 12 og op til 120, og høj frekvens er mere end 120 løft i timen. Kort varighed er mere end 2 og op til 4 timer om ugen med løftearbejde, moderat mere end 4 og op til 7,5 timer om ugen, og lang varighed er mere end 7,5 timer om ugen.

Kombinationen afgør, hvor stor en del af det gule område der normalt vurderes som sundhedsskadelig:

• Lav frekvens og kort varighed: normalt ikke sundhedsskadeligt i det gule område.
• Moderat frekvens og kort varighed – eller lav frekvens og moderat varighed: den øverste tredjedel af det gule område.
• Høj frekvens og kort varighed, moderat frekvens og moderat varighed – eller lav frekvens og lang varighed: den øverste halvdel.
• Høj frekvens og moderat varighed – eller moderat frekvens og lang varighed: de øverste to tredjedele.
• Høj frekvens og lang varighed: hele det gule område.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet (Retsinformation)[3] Arbejdstilsynet

Hvor meget må man løfte på en dag?

Løfter en medarbejder mange byrder, skal den samlede vægt med i vurderingen. Arbejdstilsynets praksis er, at der skal gøres noget, når den samlede løftemængde pr. medarbejder pr. dag overstiger ca. 10 ton tæt ved kroppen, ca. 6 ton i underarmsafstand eller ca. 3 ton i 3/4-armsafstand. Løft i det grønne område tæller ikke med.

Løftes byrderne i flere afstande, regner du procent af grænsen for hver afstand og lægger procenterne sammen. Over 100 % skal der træffes foranstaltninger. Arbejdstilsynets eget eksempel: 1 ton tæt ved kroppen (10 %), 3 ton i underarmsafstand (50 %) og 2 ton i 3/4-armsafstand (67 %) giver 127 %.

Eksempel: En anlægsgartner lægger 300 betonfliser på 16 kg på en dag og løfter hver flise to gange – fra pallen til trillebøren og fra trillebøren ned på sandlaget. Det er 9,6 ton. I underarmsafstand er det 160 % af de ca. 6 ton, så der skal gøres noget, fx med en vakuumløfter eller en flisevogn, der sætter fliserne direkte (eksempeltal).

Tallene for den samlede vægt skal sættes ned, hvis andre forhold gør arbejdet hårdere – fx en uhåndterlig byrde, glat eller ujævnt underlag, trange pladsforhold eller højt tempo.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet (Retsinformation)[4] Retsinformation

Bæring: hvor tungt og hvor langt?

Bæres en byrde mere end ca. 2 meter, skal vægten ned. Arbejdstilsynets praksis er at gribe ind ved bæring over ca. 20 kg tæt ved kroppen, ca. 12 kg i underarmsafstand og ca. 6 kg i 3/4-armsafstand. Bæring i det gule område bør højst foregå ca. 20 meter på plant underlag, og et trappetrin tæller som ca. 1 meter.

Trapper er særligt belastende. Eksempel: En rengøringsassistent bærer en spand med vand og midler på ca. 13 kg tre etager op i en opgang uden elevator. Med 18 trin pr. etage svarer det til ca. 54 meters bæring, og spanden holdes ud fra kroppen i underarmsafstand, hvor grænsen for bæring er ca. 12 kg. Både vægt og afstand er for meget. Løsningen er at fylde spanden på hver etage eller have en vogn og vand på stedet (eksempeltal).

Transportveje skal være plane, ryddelige og godt oplyste, og underlaget skal være stabilt og ikke glat. Bæres der længe eller mange gange om dagen, gør det belastningen større.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet (Retsinformation)

Skub og træk: sækkevogn, trillebør og affaldscontainere

For skub og træk er der ingen faste kilogrænser. Arbejdstilsynet ser på kraften ved start, stop og drejning, hældningen, underlaget, hjulene, pladsen, udsynet og hvor længe arbejdet varer. På en stigning på 1:4 kan en samlet vægt på 40 kg være kritisk. Kørende hjælpemidler er som regel bedre end løft og bæring – når de passer til underlaget.

Eksempel: En ejendomsservicemedarbejder trækker fyldte affaldscontainere fra et kælderrum op ad en rampe til skraldebilen. Rampens hældning, små hjul på grus, en tung dør og skarpe hjørner øger kraften, især ved igangsætning og drejning. Løsningen kan være større, luftfyldte hjul, en fast belægning på ruten eller at køre containerne frem, før de er helt fyldte (eksempeltal).

Små hjul kræver et jævnt, fast og skridsikkert underlag. Vedligehold vogne og hjul, sørg for plads og lys nok til at se underlaget, og afbryd langvarigt skub og træk med andet arbejde eller pauser.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet (Retsinformation)

Hvad skal du gøre som arbejdsgiver?

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at løft, bæring, skub og træk bliver planlagt, tilrettelagt og udført fuldt forsvarligt. Tunge løft skal med i APV'en, og du skal først prøve at fjerne eller mindske løftet med tekniske hjælpemidler og bedre planlægning. To personer om et løft kan ikke erstatte et egnet teknisk hjælpemiddel.

Løfter to personer sammen, må byrden højst være ca. 70 % af det, de hver især kunne have løftet. I underarmsafstand og under i øvrigt helt optimale forhold er det højst 42 kg for to personer.

Unge under 18 må ikke udsættes for unødige fysiske belastninger eller belastninger, der skader deres sundhed eller udvikling, og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger skal undgås. Får du at vide, at en medarbejder er gravid eller ammer, skal manuel håndtering af tunge byrder indgå i vurderingen af hendes arbejde – bekendtgørelsen nævner gravide og ammende som en særlig følsom gruppe.

1. Kortlæg løftene i APV'en: hvad der løftes, hvor tungt, i hvilken afstand, hvor ofte og hvor længe.
2. Hold løftene op mod løftemodellen, grænserne for bæring og den samlede løftemængde pr. dag.
3. Fjern løftet, hvor det kan lade sig gøre: levering tæt på arbejdsstedet, mindre pakninger og vand på stedet.
4. Brug tekniske hjælpemidler: sækkevogn, trappesækkevogn, vakuumløfter, flisevogn, radiatorløfter, lift eller kran på bilen.
5. Planlæg dagen, så tunge og lette opgaver skifter, og sæt to på de tunge opgaver oven i hjælpemidlet – ikke i stedet for.
6. Vis medarbejderne, hvordan hjælpemidlerne bruges, og følg op i APV'ens handlingsplan.

Kilder:[4] Retsinformation[1] Arbejdstilsynet (Retsinformation)[5] Retsinformation[6] Retsinformation

Tunge løft i servicefagene: typiske eksempler og løsninger

I servicefagene sker de tunge løft sjældent ved et værksted med løftegrej, men hos kunden: i kældre, på trapper og i haver. Tabellen viser typiske løft i seks fag, hvor de ligger i løftemodellen, og de hjælpemidler, der fjerner eller mindsker dem. Vægtene er eksempler – vej jeres egne byrder.

Selvstændige uden ansatte er ikke omfattet af reglerne på samme måde, fordi arbejdsmiljøloven gælder arbejde for en arbejdsgiver. Løftemodellen er alligevel det bedste mål for, hvad din egen ryg kan holde til – og den er den samme, når du ansætter din første medarbejder.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet (Retsinformation)[7] Retsinformation