Anmeld en arbejdsskade: arbejdsgiverens pligt, frist og EASY

Skal ulykken anmeldes?

Ja, hvis medarbejderen ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde i mindst 3 dage ud over tilskadekomstdagen. Så skal ulykken anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag. Er der kortere eller intet fravær, men kan ulykken give ret til erstatning, skal den anmeldes senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.

Kravet om 3 dage gælder fra 1. juli 2026. Før var det nok med 1 dags fravær. Et besøg hos lægen eller på skadestuen udløser ikke i sig selv anmeldepligt.

Fravær betyder, at medarbejderen helt eller delvis ikke kan klare sit sædvanlige arbejde. En vinduespudser, der møder ind, men kun kan køre materialer ud og ikke gå på stigen, har altså fravær. Weekender og fridage tæller med, og dagene behøver ikke være sammenhængende.

Kan ulykken give ret til erstatning, selv om fraværet er kort – fx en tand, der knækker, en brækket finger, der kan give varige mén, eller behandlingsudgifter til fysioterapi – så anmeld den inden for 14 dage efter tilskadekomstdagen. Dør en medarbejder, og kan dødsfaldet skyldes arbejdet, skal AES underrettes inden 48 timer.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Arbejdstilsynet[3] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring[4] Retsinformation

Arbejdsulykke eller erhvervssygdom?

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade efter en hændelse, der sker pludseligt eller inden for 5 dage – fx et fald eller et løft. En erhvervssygdom opstår over længere tid på grund af påvirkninger i arbejdet. Du anmelder ulykker. Erhvervssygdomme anmelder lægen eller tandlægen.

Grænsen er tiden. Et vrid i ryggen under et løft er en ulykke. Slidgigt i knæene efter mange år med gulvarbejde eller eksem efter mange års vådt arbejde med rengøringsmidler er typisk erhvervssygdomme. En skade kan være varig eller forbigående, og det er ikke et krav, at den er blevet behandlet.

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde både sikre og formodede erhvervssygdomme til AES og Arbejdstilsynet senest 14 dage efter, at de er blevet bekendt med dem. Du skal ikke selv anmelde sygdommen, men AES kan bede dig om oplysninger om arbejdet, og dem skal du give inden 14 dage.

Kilder:[4] Retsinformation[5] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Sådan anmelder du en arbejdsulykke i EASY

Log ind i EASY Arbejdsskade på virk.dk med MitID Erhverv, og udfyld anmeldelsen med oplysninger om medarbejderen, ulykken og fraværet. Anmeldelsen sendes automatisk videre til dit forsikringsselskab, AES og Arbejdstilsynet. Giv medarbejderen en kopi, og giv arbejdsmiljørepræsentanten adgang til den.

Du behøver ikke medarbejderens samtykke for at anmelde, og en anmeldelse er ikke det samme som at erkende skyld: Erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven fastsættes ud fra skadens følger, ikke ud fra, om nogen har begået en fejl.

Har du ikke en arbejdsskadeforsikring, anmelder du alligevel. Medarbejderen er dækket, og AES lægger erstatningen ud – men kræver den betalt tilbage af dig sammen med sagens omkostninger, og du kan få en bøde.

EASY gemmer kun registreringerne i 12 måneder. Gem derfor din egen kopi sammen med virksomhedens liste over arbejdsulykker.

1. Sørg for førstehjælp og lægehjælp, og få medarbejderen hjem på en sikker måde.
2. Skriv ned samme dag: hvad der skete, hvor, hvornår, hvem der så det, og hvilket udstyr der blev brugt. Tag billeder af stedet.
3. Tæl fraværsdagene fra dagen efter ulykken – weekender og delvist fravær tæller med.
4. Log ind i EASY Arbejdsskade på virk.dk med MitID Erhverv, og anmeld inden fristen.
5. Giv medarbejderen en kopi af anmeldelsen, og giv arbejdsmiljørepræsentanten adgang, hvis I har en.
6. Gem en kopi, og skriv ulykken på virksomhedens liste over arbejdsulykker.

Kilder:[3] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring[1] Retsinformation[2] Arbejdstilsynet[6] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring[4] Retsinformation

Hvad sker der efter anmeldelsen?

Forsikringsselskabet behandler de enkle sager, fx udgifter til behandling. Kan skaden give erstatning ud over det, eller er der tvivl om, hvorvidt det er en arbejdsskade, sender selskabet sagen til AES, der afgør den. Du skal svare på AES' spørgsmål inden 14 dage. En afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen inden 4 uger.

Arbejdsskadesikringen kan dække udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler, erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén og ydelser til efterladte ved dødsfald. Hvad medarbejderen får, afhænger af skadens følger.

Imens er medarbejderen syg på almindelig vis. Har medarbejderen ret til løn eller sygedagpenge fra dig, betaler du i arbejdsgiverperioden som ved anden sygdom. Har medarbejderen ikke ret til sygedagpenge fra dig, har vedkommende ved en arbejdsskade ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag – også uden at opfylde beskæftigelseskravet. Flere overenskomster giver længere løn under sygdom ved tilskadekomst: Bygningsoverenskomsten fx 11 uger i stedet for 7.

Du kan selv klage over AES' afgørelse om, hvorvidt skaden anerkendes som en arbejdsskade. Svarer du ikke på AES' spørgsmål til tiden, får du en rykker med 14 dages frist, og derefter kan du få en bøde.

Kilder:[4] Retsinformation[7] Retsinformation[6] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Typiske arbejdsulykker i servicefagene

I servicefagene handler de fleste alvorlige ulykker om fald fra stiger og tage, snit fra værktøj og glas, stænk fra kemikalier, løft og vrid og uheld i trafikken mellem kunderne. Alle skal anmeldes efter de samme regler, når de giver mindst 3 dages fravær eller kan give erstatning.

Tabellen viser eksempler fra forskellige fag. Ulykker i firmabilen mellem to kunder i arbejdstiden er arbejdsulykker på samme måde som ulykker hos kunden. Det samme gælder vold og trusler fra fx en kunde.

Mange af ulykkerne kan forebygges med udstyr og planlægning, der allerede står i APV'en: stang i stedet for stige, snitsikre handsker, beskyttelsesbriller ved fortynding af kemi og en makker eller et hjælpemiddel til tunge løft.

Kilder:[8] Arbejdstilsynet

Når arbejdsgiveren ikke anmelder

Anmelder du ikke en ulykke, der skal anmeldes, kan du få en bøde. Medarbejderen kan selv anmelde ulykken til AES eller dit forsikringsselskab inden for 1 år fra ulykken, fx via borger.dk eller aes.dk. Er skaden dokumenteret som en arbejdsskade, ser AES bort fra fristen.

At lade være med at anmelde sparer dig ikke for noget. Forsikringen dækker skaden, uanset hvem der anmelder, og en sen anmeldelse gør det kun sværere at dokumentere, hvad der skete. Har medarbejderen fravær, tæller dagene, selv om medarbejderen ikke selv beder om en anmeldelse.

Er du selv i tvivl om, hvorvidt ulykken skal anmeldes, så anmeld den. En anmeldelse, der viser sig ikke at give erstatning, koster dig ikke noget, mens en manglende anmeldelse kan give bøde.

Kilder:[5] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring[3] Arbejdsmarkedets Erhvervssikring[4] Retsinformation

Efter ulykken: undersøg, notér og forebyg

Alle virksomheder skal føre en liste over arbejdsulykker med mere end 3 dages fravær. Undersøg også de ulykker, der ikke skal anmeldes, og brug dem i APV'en: Hvad skete der, hvorfor, og hvad ændrer I, så det ikke sker igen? Nærved-ulykker viser, hvor den næste ulykke kan ske.

Pligten til at undersøge ulykker og forebygge gentagelser gælder, uanset om ulykken skulle anmeldes. Tag en kort snak med medarbejderen og kollegerne, mens detaljerne er friske, og skriv ned, hvad I ændrer – nyt udstyr, en ny arbejdsgang eller en regel om, hvornår stigen ikke må bruges.

Viser ulykken en risiko, der ikke står i APV'en, så skriv den ind i handlingsplanen med en løsning, en ansvarlig og en dato. Er du i tvivl om, hvordan en risiko skal håndteres, kan du ringe til Arbejdstilsynets kontaktcenter på 70 12 12 88.

• Hvad skete der – og hvad var anderledes end normalt?
• Hvilket udstyr, hvilken kemi eller hvilket løft var med?
• Stod risikoen i APV'en – og blev handlingsplanen fulgt?
• Hvad ændrer vi, og hvem sørger for det inden hvornår?
• Skal kolleger på andre ruter eller hold have besked?

Kilder:[2] Arbejdstilsynet[9] DI[8] Arbejdstilsynet

Skal nærved-ulykker anmeldes eller registreres?

Nej, en nærved-ulykke skal ikke anmeldes, men Arbejdstilsynet anbefaler, at du registrerer nærved-ulykker internt på en liste. Har virksomheden 10 eller flere ansatte og dermed en arbejdsmiljøorganisation, skal årsagerne til ulykker og tilløb hertil undersøges. En nærved-ulykke er en hændelse, der kunne have ført til en skade, men ikke gjorde det.

Arbejdstilsynets definition: En nærved-ulykke er en pludselig og uventet hændelse eller en række af hændelser, der kunne have medført personskade, men ikke gjorde det. Stigen, der skrider, men bliver grebet. Afløbsrensen, der sprøjter op, men rammer brillerne i stedet for øjet.

Anmeldepligten gælder kun arbejdsulykker med mindst 3 dages fravær eller mulig ret til erstatning. En nærved-ulykke skal ikke anmeldes, men den skal heller ikke glemmes. Alle virksomheder skal føre en liste over arbejdsulykker. Arbejdstilsynet anbefaler, at listen også tager ulykker med færre fraværsdage og nærved-ulykker med, fordi de viser, hvor den næste ulykke kan ske.

I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation – som udgangspunkt dem med 10 eller flere ansatte – er det et krav. Arbejdsmiljøorganisationen skal sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil bliver undersøgt, og at der bliver gjort noget, så det ikke sker igen. Arbejdsmiljøudvalget laver en samlet oversigt over ulykkerne en gang om året. I mindre virksomheder er der ikke et udtrykkeligt krav om at registrere nærved-ulykker, men pligten til at undersøge risici og holde APV'en opdateret gælder alle med ansatte.

Det behøver ikke være et system. En fælles note, et regneark eller en side i firmaets arbejdsmappe er nok, når alle ved, hvor den er. Skriv hændelsen ned samme dag, tag den op på næste morgenmøde, og flyt ændringen ind i APV'ens handlingsplan. Bruger I EASY til registreringen, så gem også jeres egen kopi – EASY gemmer kun registreringerne i 12 måneder.

1. Skriv hændelsen ned samme dag: dato, sted, hvem der var der, og hvad der skete.
2. Skriv, hvad der kunne være sket, hvis det var gået galt.
3. Spørg hvorfor: udstyr, planlægning, tidspres eller instruktion?
4. Aftal én ændring, hvem der sørger for den, og hvornår.
5. Tag listen op ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse og i APV'en.

Kilder:[10] Arbejdstilsynet[2] Arbejdstilsynet[11] Retsinformation