Nærved-ulykke: En pludselig og uventet hændelse i arbejdet, der kunne have ført til en personskade, men ikke gjorde det – fx en stige, der skrider, men bliver grebet. Sådan definerer Arbejdstilsynet det.
En nærved-ulykke skal ikke anmeldes i EASY – anmeldepligten gælder kun arbejdsulykker med mindst 3 dages fravær eller mulig ret til erstatning. Arbejdstilsynet anbefaler, at alle virksomheder registrerer nærved-ulykker internt på en liste, så årsagerne kan undersøges. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation skal årsagerne til ulykker og tilløb hertil undersøges, så det ikke sker igen.
Eksempel
En elektriker opdager, at en gruppe stadig har spænding, selv om tavlen er mærket som afbrudt. Ingen får stød, men han skriver det samme dag på firmaets liste over nærved-ulykker. På morgenmødet aftaler holdet, at spændingsløshed altid måles før arbejdet, og ejeren skriver ændringen ind i APV'ens handlingsplan. En rengøringsassistent, der blander to midler i samme spand, skrives på samme liste.
Typiske fejl
- At tro, at nærved-ulykker skal anmeldes i EASY – det skal de ikke.
- At lade være med at skrive dem ned, fordi ingen kom til skade.
- At lede efter en skyldig i stedet for at ændre arbejdsgangen.
Spørgsmål og svar
Skal nærved-ulykker anmeldes?
Nej. Kun arbejdsulykker med mindst 3 dages fravær ud over tilskadekomstdagen eller mulig ret til erstatning skal anmeldes. Nærved-ulykker bør registreres internt, så I kan forebygge den næste ulykke.
Hvordan registrerer man en nærved-ulykke?
En simpel liste er nok: dato og sted, hvad der skete, hvad der kunne være sket, hvorfor det skete, og hvad I ændrer – hvem sørger for det og hvornår. Gennemgå listen ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse og i APV'en.
Kilde
Lær af ulykken og forebyg, at det sker igenOfficiel kildeArbejdstilsynet · at.dk · åbner i ny faneCitér: “Nærved-ulykke”, Servicebrains ordbog, servicebrain.org/ordbog/naerved-ulykke