Arbejdstilsynet på besøg: sådan foregår tilsynet, og det skal du have klar

Kommer Arbejdstilsynet uanmeldt?

Som regel, ja. Et tilsyn er ofte uanmeldt, så du kender ikke datoen på forhånd. I fag, hvor folk arbejder på skiftende adresser, fx rengøring, kan Arbejdstilsynet ringe først for at høre, hvor og hvornår I arbejder. Tilsyn efter en arbejdsulykke er oftest anmeldte. Du får ikke at vide, hvorfor netop din virksomhed er udvalgt.

Arbejdstilsynet fører ca. 40.000 tilsyn om året. De fleste virksomheder bliver udvalgt af en risikomodel, der beregner sandsynligheden for arbejdsmiljøproblemer ud fra blandt andet branche, virksomhedens alder, antal ansatte, anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme de seneste 3 år, klager det seneste år, tidligere reaktioner fra Arbejdstilsynet og langvarigt sygefravær. En mindre del udvælges ved tilfældige stikprøver.

Der findes flere slags tilsyn. Et grundtilsyn ser på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i jeres branche. Et undersøgelsestilsyn kommer efter en arbejdsulykke, en klage, en asbestanmeldelse eller for at kontrollere, at et påbud er efterkommet. Virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får byggepladstilsyn i stedet for grundtilsyn – det kan fx ramme en tømrer, en maler eller en VVS-installatør, der arbejder på en byggeplads.

For et udkørende firma betyder uanmeldt, at tilsynet lige så godt kan dukke op ude hos en kunde som på jeres adresse: i en trappeopgang, hvor der gøres rent, i en have, hvor der lægges fliser, eller ved en facade, hvor en vinduespudser står på en stige. Sørg derfor for, at APV'en og de vigtigste papirer kan findes på telefonen, ikke kun i en mappe på kontoret.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet[2] Arbejdstilsynet[3] Arbejdstilsynet

Hvad sker der under et tilsynsbesøg?

Den tilsynsførende viser legitimation og spørger efter en fra ledelsen og en medarbejderrepræsentant. I bliver spurgt til jeres APV, og I går sammen rundt og ser på arbejdet, hjælpemidlerne og risikoen for ulykker. Den tilsynsførende må tale med alle ansatte og tage fotos. Til sidst opsummerer tilsynet, hvad det har set, og I kan komme med bemærkninger.

Arbejdstilsynet må komme ind på alle arbejdssteder uden retskendelse, og du skal give adgang, også selv om det er ubelejligt. Den tilsynsførende kan kræve dokumentation udleveret, fx APV'en, og bede jer om at få undersøgt et bestemt arbejdsmiljøproblem. Et tilsyn varer typisk mellem 2 og 6 timer, afhængigt af virksomhedens størrelse.

Har I flere end ni ansatte, vil medarbejderrepræsentanten typisk være jeres arbejdsmiljørepræsentant. I en mindre virksomhed er det en af de ansatte. Tilsynet ser både på det fysiske arbejdsmiljø – løft, arbejdsstillinger, stiger, kemi, støj – og på det psykiske, som er et gennemgående fokusområde: travlhed, alenearbejde, vold og trusler.

Efter besøget sender Arbejdstilsynet en digital kvittering, en besøgsrapport, der bekræfter, at tilsynet har fundet sted. Den er ikke en afgørelse. Finder tilsynet forhold, der strider mod reglerne, får I et særskilt brev med afgørelsen. Var der ingen fra ledelsen til stede, eller er sagen kompliceret, bliver I hørt skriftligt, før afgørelsen træffes.

1. Tag imod den tilsynsførende, og bed om at se legitimation.
2. Find en fra ledelsen og en medarbejderrepræsentant – ring til dem, hvis de er ude hos en kunde.
3. Hav APV'en med handlingsplan klar, fx som pdf på telefonen.
4. Gå med rundt, svar ærligt, og notér, hvad den tilsynsførende peger på.
5. Kom med jeres bemærkninger ved opsamlingen til sidst.
6. Gem besøgsrapporten, og hold øje med e-Boks eller Digital Post for en afgørelse.

Kilder:[1] Arbejdstilsynet[2] Arbejdstilsynet[4] Retsinformation

Påbud, strakspåbud og påtale: Arbejdstilsynets afgørelser

Et strakspåbud skal efterkommes med det samme – ved overhængende, betydelig fare skal arbejdet standses på stedet. Et påbud med frist betyder, at I må arbejde videre, men skal have en varig løsning på plads inden fristen. En påtale fastslår, at I har overtrådt reglerne, uden at I skal gøre noget. Ved påbud skal I melde tilbage i Arbejdstilsynets selvbetjening.

Et strakspåbud kan komme i tre situationer: ved betydelig fare, ved overhængende, betydelig fare og ved overtrædelser uden betydelig fare, der kan og bør rettes med det samme – fx hvis sikkerhedsudstyret er der, men ikke bliver brugt. Ved overhængende fare må arbejdet ikke genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Det er det, mange kalder et forbud: Arbejdstilsynet kalder det et strakspåbud om at standse arbejdet.

Ved et påbud med frist sætter Arbejdstilsynet en frist, der er lang nok til at finde en holdbar løsning. I melder tilbage i selvbetjeningen via linket i afgørelsesbrevet, og her kan I også søge om at få fristen forlænget. Arbejdstilsynet kan komme på et eller flere uanmeldte kontrolbesøg for at se, om problemet er løst.

Har tilsynet ikke kunnet afgøre, om der er et problem, kan I få et undersøgelsespåbud: I skal selv undersøge forholdet inden en frist, og undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø skal laves af en autoriseret rådgiver. Ved mere komplekse problemer kan I blive tilbudt et aftaleforløb i stedet for et påbud. Grove overtrædelser og påbud, der ikke bliver efterkommet, kan ende med et administrativt bødeforelæg eller en politianmeldelse.

Kilder:[5] Arbejdstilsynet[4] Retsinformation

Hvad koster en bøde fra Arbejdstilsynet?

En formel overtrædelse, fx at I ikke har lavet en APV, koster en arbejdsgiver en bøde på 10.000 kr. uanset virksomhedens størrelse. En overtrædelse med direkte fare for sikkerhed og sundhed har en grundbøde på 36.900 kr. – eller 66.900 kr. ved særligt farligt arbejde. Grundbøden forhøjes, hvis nogen er kommet alvorligt til skade, ved skærpende omstændigheder, og når virksomheden har 10 ansatte eller flere.

Formelle overtrædelser er dem, der ikke i sig selv er farlige, fx en manglende APV. Her er bøden fast på 10.000 kr. fra 1. marts 2026. Undtagelsen er manglende anmeldelse af arbejdsulykker, hvor bøden er 43.750 kr. for virksomheder med 35–99 ansatte og 50.000 kr. fra 100 ansatte.

Materielle overtrædelser er dem med direkte risiko, fx arbejde i højden uden sikring mod nedstyrtning. Grundbøden på 36.900 kr. får et tillæg på det dobbelte af grundbøden, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død, 10.000 kr. pr. skærpende omstændighed – fx et tidligere påbud om det samme – og 20.000 kr. pr. særligt skærpende omstændighed, fx at en ung under 18 år har været i fare. Til sidst forhøjes hele bøden efter antallet af ansatte: 0 % ved 0–9 ansatte, 50 % ved 10–34, 75 % ved 35–99 og 100 % ved 100 eller flere.

Arbejdsmiljøloven giver bøde eller fængsel i indtil 1 år og op til 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død. I praksis straffes overtrædelser normalt med bøde. Også arbejdsledere og ansatte kan straffes for at overtræde reglerne, fx ved bevidst at lade være med at bruge værnemidler.

Kilder:[6] Arbejdstilsynet[4] Retsinformation

Kan du klage over et påbud – og bliver det offentligt?

Ja. Du klager inden 4 uger efter, at du har fået afgørelsen. Klagen sendes til Arbejdstilsynet, som videresender den til Arbejdsmiljøklagenævnet, hvis afgørelsen fastholdes. En klage over et påbud med frist udskyder pligten, mens klagen behandles – en klage over et strakspåbud gør ikke. Afgørelserne vises i Arbejdstilsynets tilsynsindblik i 6 måneder.

Klag, hvis du mener, at tilsynet har misforstået arbejdet, fx at en stige kun blev brugt til kortvarigt arbejde, eller at en løsning allerede var på plads. Send fotos, instruktioner og den del af APV'en, der viser, at problemet var kendt og håndteret. Mangler du tid til at løse problemet, er det ofte bedre at søge om fristforlængelse end at klage.

Arbejdstilsynets smileyordning lukkede 1. februar 2024. I stedet viser tilsynsindblikket på Arbejdstilsynets hjemmeside, om en virksomhed har haft besøg de seneste 6 måneder, og hvilke afgørelser den har fået: afgørelsestype og arbejdsmiljøproblem, fx løft eller bæring, og om afgørelsen er efterkommet. Et strakspåbud vises med det samme, et påbud med frist først, når klagefristen er udløbet. Får virksomheden en afgørelse, vises også afgørelser om samme type problem fra de seneste 2 år.

Tilsynsindblikket er også et godt værktøj før et besøg: Du kan søge afgørelser frem efter branche og se, hvad Arbejdstilsynet har reageret på hos andre i dit fag det seneste halve år.

Kilder:[4] Retsinformation[7] Arbejdstilsynet[8] Retsinformation

Det skal du have klar, før Arbejdstilsynet kommer

Har du ansatte, skal du kunne vise en skriftlig APV med handlingsplan, en kemisk risikovurdering, hvis I bruger farlig kemi, og skriftlig dokumentation for den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Med 10 eller flere ansatte skal I også have en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Du skal kunne forklare, hvordan de ansatte er oplært og instrueret, og du skal føre en liste over arbejdsulykker.

APV'en er det, tilsynet spørger til først. Den skal være skriftlig, omfatte alle ansatte og indeholde fire elementer: en afdækning og risikovurdering, en inddragelse af sygefraværet, en skriftlig handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses med det samme, og en opfølgning. Handlingsplanen skal ligge i virksomheden, så ledere, ansatte og Arbejdstilsynet kan se den. APV'en skal laves om, når arbejdet ændres, og arbejdsmiljøet skal afdækkes mindst hvert tredje år. Reglerne står i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde (BEK nr. 608), som gælder fra 1. juli 2026.

Arbejder I med farlig kemi – rengøringsmidler, bekæmpelsesmidler, maling eller byggestøv – er den kemiske risikovurdering en del af APV'en. Den bygger på en produktliste og produkternes sikkerhedsdatablade, skal være skriftlig og bruges, når de ansatte instrueres. Kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger blev afskaffet 1. juli 2019, så det er risikovurderingen og instruktionen, tilsynet ser efter.

Hvert år skal I holde en arbejdsmiljødrøftelse, hvor I ser på samarbejdet, sidste års mål og næste års mål, og I skal skriftligt kunne dokumentere, at den har fundet sted. Med 1–9 ansatte sker samarbejdet direkte mellem dig og de ansatte. Fra 10 ansatte skal det foregå i en AMO med mindst én arbejdsleder og mindst lige så mange valgte arbejdsmiljørepræsentanter, og medlemmerne skal have den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Ved bygge- og anlægsarbejde på skiftende arbejdssteder gælder AMO-kravet allerede, når 5 eller flere ansatte arbejder på samme udearbejdssted i mindst 14 dage.

• Skriftlig APV med handlingsplan – revideret inden for de seneste 3 år og efter større ændringer.
• Kemisk risikovurdering, produktliste og sikkerhedsdatablade for de midler, der bruges – også dem i bilerne.
• Referat af den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
• AMO og dokumentation for arbejdsmiljøuddannelsen, hvis I er 10 eller flere ansatte.
• Notat om, hvem der er oplært og instrueret i hvad – maskiner, kemi, stiger og alenearbejde.
• Risikovurdering for unge under 18, før de arbejder med maskiner eller kemi.
• Liste over arbejdsulykker og kopi af anmeldelserne.
• Eftersyn og brugsanvisninger for stiger, lifte og maskiner.

Kilder:[9] Retsinformation[10] Arbejdstilsynet[11] Arbejdstilsynet[12] Retsinformation[13] Retsinformation

Hvad gælder, hvis du arbejder alene uden ansatte?

Så skal du ikke lave en APV, have en AMO eller holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse – de krav gælder arbejdsgivere med mindst én ansat. Men en række regler gælder også dig: om stiger, lifte og maskiner, om kemi og stoffer, om farligt arbejde og om asbest. Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med dem og give dig påbud.

Arbejdsmiljøloven gælder som udgangspunkt arbejde for en arbejdsgiver. Lovens § 2, stk. 3, udvider en række regler til også at gælde arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver: dele af reglerne om arbejdets udførelse, farligt arbejde, tekniske hjælpemidler som stiger, lifte og maskiner, stoffer og materialer, vejtransport og autorisation til nedrivning af asbest. Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse gælder også dig, bortset fra blandt andet reglerne om oplæring og instruktion af ansatte.

Arbejder der kun medlemmer af din familie, som bor i din husstand, er arbejdet også uden for de fleste af lovens regler, men de samme undtagelser gælder, og der er særlige regler for unge under 18 år. Er du i tvivl, så ring til Arbejdstilsynet på 70 12 12 88. Har du 1–4 ansatte, har Arbejdstilsynet efter loven til opgave at give dig ekstra vejledning.

Selv uden krav er en enkel APV en god idé. En låsesmed eller en skadedyrsbekæmper, der arbejder alene i kældre og på lofter, har gavn af at tænke alenearbejde, kemi og løft igennem – og grundlaget ligger klar, den dag den første medarbejder starter.

Kilder:[4] Retsinformation[13] Retsinformation

Typiske risici i servicefagene – det ser tilsynet efter

I udkørende fag er det især arbejde i højden, kemi, tunge løft og ensidigt arbejde, alenearbejde, bilen og det psykiske arbejdsmiljø, der fylder. Det er også de områder, jeres APV skal dække. Tilsynsindblikket viser, hvilke arbejdsmiljøproblemer Arbejdstilsynet har reageret på i dit fag det seneste halve år.

Tabellen samler de risici, der går igen på tværs af servicefagene, med et eksempel fra forskellige fag. Brug den som tjekliste til jeres egen APV – den samme liste står i APV-skabelonen.

Alenearbejde er et område, mange overser. Går en ansat alene ved en opgave, der kan medføre særlig fare, skal arbejdet tilrettelægges, så faren imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Det gælder fx en ejendomsservicemedarbejder i et tomt teknikrum, en rengøringsassistent i et kontor kl. 6 om morgenen eller en skadeservicetekniker i en oversvømmet kælder.

Kilder:[13] Retsinformation[11] Arbejdstilsynet[7] Arbejdstilsynet

Efter besøget: sådan håndterer du et påbud

Læs afgørelsen, og se, om det er et strakspåbud eller et påbud med frist. Løs problemet – og beskyt de ansatte midlertidigt, hvis den varige løsning tager tid. Dokumentér løsningen med fotos, kvitteringer og en ny instruktion, og meld tilbage i Arbejdstilsynets selvbetjening inden fristen. Opdater APV'ens handlingsplan, så problemet ikke kommer igen.

Et påbud er sjældent kun et problem ét sted. Får en VVS-installatør et påbud om løse gasflasker i én varebil, så tjek alle bilerne. Får et rengøringsfirma et påbud om kemi, så gennemgå produktlisten for alle kunder – ikke kun den adresse, tilsynet besøgte.

Kommer en medarbejder til skade, er det ikke kun Arbejdstilsynet, der skal høre om det. En arbejdsulykke med mindst 3 dages fravær ud over tilskadekomstdagen skal anmeldes i EASY senest 14 dage efter første fraværsdag, og Arbejdstilsynet kan komme på undersøgelsestilsyn bagefter.

1. Læs afgørelsen: type, frist og hvilket problem den handler om.
2. Beskyt de ansatte med det samme – også hvis den varige løsning tager tid.
3. Find en løsning, der fjerner risikoen, frem for en, der kun begrænser den.
4. Dokumentér løsningen: fotos, kvitteringer, instruktion og hvem der er instrueret.
5. Meld tilbage i selvbetjeningen inden fristen – eller søg om fristforlængelse.
6. Opdater APV'ens handlingsplan, og tjek, om problemet findes andre steder i virksomheden.
7. Klag inden 4 uger, hvis du er uenig i afgørelsen.

Kilder:[5] Arbejdstilsynet