Fleksjob: En ansættelse for en person med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, som kommunen har visiteret til fleksjob. Arbejdsgiveren betaler kun løn for det arbejde, der bliver udført, og kommunen betaler et fleksløntilskud direkte til medarbejderen.
Kommunen vurderer, hvor mange timer og med hvilken intensitet personen kan arbejde i det konkrete job, og vurderingen er grundlaget for aftalen om løn og timer. Lønnen følger overenskomsten eller en sammenlignelig overenskomst. Fleksløntilskuddet er højst 21.600 kr. om måneden i 2026 og nedsættes med 30 % af lønnen op til 17.672 kr. om måneden og med 55 % derover. Et fleksjob bevilges for 5 år ad gangen og kan efter det første blive permanent for personer over 40 år. Siden 2013 får arbejdsgiveren ikke selv et tilskud i nye fleksjob.
Figur
Fleksjob i tal (2026)
- højeste fleksløntilskud om måneden
- 21.600 kr.
- af lønnen trækkes fra tilskuddet op til 17.672 kr. om måneden
- 30 %
- bevilges et fleksjob for ad gangen
- 5 år
Eksempel
Et skadedyrsfirma ansætter en tidligere tekniker med en slidt skulder i fleksjob 15 timer om ugen. Kommunen vurderer, at han kan arbejde de 15 timer med fuld intensitet med opfølgningsbesøg og dokumentation, men uden tunge løft. Firmaet betaler løn for de 15 timer, og kommunen supplerer med fleksløntilskud til ham (eksempeltal).
Typiske fejl
- At tro, at arbejdsgiveren får et tilskud – tilskuddet går til medarbejderen.
- At aftale lavere løn eller ringere vilkår end overenskomsten ud over det, der er nødvendigt for at lønnen passer til arbejdsevnen.
- At lade medarbejderen gå i gang, før kommunen har godkendt fleksjobbet.
Spørgsmål og svar
Hvad koster en medarbejder i fleksjob?
Du betaler løn for det arbejde, der bliver udført, efter kommunens vurdering af timer og intensitet – plus de almindelige udgifter til feriepenge, pension efter overenskomsten, ATP og arbejdsskadeforsikring. Kommunen betaler fleksløntilskuddet til medarbejderen.
Citér: “Fleksjob”, Servicebrains ordbog, servicebrain.org/ordbog/fleksjob