Fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik: regler for arbejdsgiveren

Fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik: forskellen

I et fleksjob er medarbejderen fast ansat, og du betaler løn for det arbejde, der udføres – kommunen supplerer med fleksløntilskud til medarbejderen. Med løntilskud ansætter du en ledig i en tidsbegrænset periode på almindelig løn og får et tilskud pr. time. I virksomhedspraktik er personen ikke ansat og får ingen løn fra dig.

Alle tre ordninger går gennem kommunen, og alle tre kræver, at kommunen godkender forløbet, før det starter. Fleksjob er til personer med en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne. Løntilskud og virksomhedspraktik er tilbud til ledige og andre, der modtager en offentlig ydelse.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[3] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvem kan ansættes i fleksjob?

En person, som kommunen har visiteret til fleksjob, fordi arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset, og alle relevante tilbud er afprøvet. Personen må ikke modtage førtidspension eller seniorpension og skal være under folkepensionsalderen. Fleksjobbet bevilges for 5 år ad gangen, og efter det første fleksjob kan personer over 40 år få et permanent fleksjob.

Du kan finde personen selv, via kommunen eller fordi personen søger jobbet. En fleksjobvisiteret kan bede kommunen om et fleksjobbevis, der beskriver ordningen og personens skånebehov. Et eksempel fra de udkørende fag: En vinduespolerer, der efter en rygskade ikke længere kan bære stiger, kan i et fleksjob tage vinduer fra jorden og indvendige vinduer på kontorer i færre timer om ugen.

Er personen allerede ansat hos dig og har mere end 6 år til folkepensionsalderen, kan I kun lave et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads – et fastholdelsesfleksjob – hvis personen først har været ansat i mindst 12 måneder på overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Aftalen om de særlige vilkår skal være skriftlig og beskrive, hvad medarbejderen ikke kan, og hvilke skånehensyn I har aftalt. Kravet gælder ikke, hvis det er åbenbart formålsløst efter en akut opstået skade eller sygdom.

Kommunen følger op efter 2½ år og vurderer efter 4½ år, om medarbejderen fortsat skal være i fleksjob. Fra 1. juli 2026 træffer kommunen afgørelsen om fleksjob på grundlag af en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde og rådgivning fra en sundhedskoordinator.

Kilder:[1] Retsinformation[4] Retsinformation[5] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Retsinformation)

Hvad betaler du for en medarbejder i fleksjob?

Du betaler kun løn for det arbejde, medarbejderen faktisk udfører. Kommunen vurderer, hvor mange timer og med hvilken intensitet personen kan arbejde i jobbet, og den vurdering er grundlaget for jeres aftale. Lønnen følger overenskomsten eller en sammenlignelig overenskomst. Du får ikke selv et tilskud – kommunen betaler fleksløntilskuddet direkte til medarbejderen.

Vurderer kommunen fx, at en person kan arbejde 20 timer om ugen med 75 % intensitet, kan I aftale fuld løn for 15 timer – eller 75 % af timelønnen for 20 timer. Begge dele betyder, at du betaler for det arbejde, du får. Afprøv gerne vurderingen: Er I begge enige om, at den skal ændres, skal kommunen lave en ny.

Har du overenskomst, gælder den, herunder de sociale kapitler. Overenskomstens regler om løn og arbejdstid må kun fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at lønnen passer til arbejdsevnen – ikke fx reglerne om sygeløn, pension eller ferie. Har du ikke overenskomst, skal I tage udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst, og medarbejderen skal vide, hvilken det er. Udfører en fleksjobansat funktionærarbejde 8 timer om ugen eller derunder, skal ansættelsen være på funktionærlignende vilkår.

Fleksløntilskuddet regnes ud fra 98 % af dagpengenes højeste beløb – højst 21.600 kr. om måneden i 2026. Det nedsættes med 30 % af lønnen inkl. pension op til 17.672 kr. om måneden og med 55 % af lønnen derover. Løn og tilskud må tilsammen højst svare til lønnen for en fuldtidsstilling på almindelige vilkår i samme job, og derfor skal du oplyse kommunen om den løn.

Resten er som for andre ansatte: ansættelsesbevis, arbejdsskadeforsikring, ATP af lønnen, feriepenge og APV. Kommunen kan desuden give hjælpemidler, betale mindre indretninger af arbejdspladsen og give personlig assistance, så arbejdsevnen kan udnyttes bedre. Fleksjob, der startede før 1. januar 2013, følger gamle regler, hvor tilskuddet går til arbejdsgiveren.

Kilder:[5] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Retsinformation)[6] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[7] Retsinformation

Når en medarbejder i fleksjob er syg

Sygdom følger de almindelige regler. Betaler du løn under sygdom efter overenskomsten eller kontrakten, fortsætter fleksløntilskuddet. Ellers får medarbejderen sygedagpenge – fra dig i arbejdsgiverperioden på 30 dage, hvis medarbejderen har været ansat i 8 uger og arbejdet mindst 74 timer – suppleret med fleksløntilskud. Ved kronisk sygdom kan en § 56-aftale give dig refusion fra første dag.

En ansat i fleksjob opfylder altid beskæftigelseskravet for sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge og fleksløntilskud kan tilsammen højst give 98 % af dagpengenes højeste beløb. Det samme gælder under barsel.

Medarbejderen skal selv give kommunen besked, hvis arbejdstiden sættes ned eller ansættelsen ændres på en måde, der har betydning for fleksjobbet. Hjælp gerne med at få det gjort, så tilskuddet ikke bliver udbetalt forkert.

Kilder:[8] Retsinformation[1] Retsinformation

Løntilskud i en privat virksomhed: sats og regler

En privat arbejdsgiver får 96,27 kr. i timen i løntilskud fra 1. januar 2026. Du betaler løn efter overenskomsten eller de sædvanlige vilkår for arbejdet. Ansættelsen skal give flere ansatte end gennemsnittet det seneste år, der skal være et rimeligt forhold mellem ansatte med og uden tilskud, og den kan typisk vare op til 6 måneder.

Personen skal som udgangspunkt have modtaget en offentlig ydelse i 6 måneder. Det gælder ikke personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, personer over 50 år og enlige forsørgere – de kan komme i løntilskud fra første ledighedsdag. Ledige kan også selv finde en arbejdsgiver og har ret til løntilskud der, når betingelserne er opfyldt.

Jobparate ledige kan være i løntilskud hos en privat arbejdsgiver i op til 6 måneder. Aktivitetsparate kan være i løntilskud i 6 måneder, og kommunen kan forlænge op til 12 måneder, hvis personen har brug for det. Personen er almindelig lønmodtager: ansættelsesbevis, ferie, arbejdsskadeforsikring og overenskomst gælder som for andre.

• Merbeskæftigelse: Ansættelsen skal øge antallet af ansatte i forhold til gennemsnittet af ordinært ansatte de seneste 12 måneder, opgjort på CVR-nummeret. Den må ikke erstatte en almindelig medarbejder.
• Rimelighedskravet: Højst 1 person med løntilskud eller i virksomhedspraktik pr. 5 ordinært ansatte i en virksomhed med op til 50 ansatte – dog altid 1 person. Med 3 ordinært ansatte må du have 1, med 10 ansatte 2, med 20 ansatte 4 og med 50 ansatte 10. Ansatte under 18 år og ansatte med tilskud tæller ikke med som ordinært ansatte.
• Medarbejderne: Har du ansatte, skal ansættelsen drøftes med en tillids- eller medarbejderrepræsentant, som skriftligt skal tilkendegive, om kravene er opfyldt.
• Ikke tilladt: løntilskud hos den arbejdsgiver, personen senest var ansat hos, i en virksomhed ejet af personens ægtefælle eller samlever, eller hvor der er arbejdsfordeling.

Kilder:[2] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[1] Retsinformation[9] Retsinformation

Virksomhedspraktik: ulønnet afprøvning

I virksomhedspraktik arbejder en ledig hos dig uden løn og beholder sin ydelse. Praktikken varer op til 4 uger for personer tæt på arbejdsmarkedet og op til 13 uger for personer længere fra, med mulighed for forlængelse. Personen er ikke ansat, men arbejdsmiljøloven gælder, og kommunen dækker arbejdsskader.

Formålet skal aftales præcist mellem dig, personen og kommunen: at afklare eller udvikle kompetencer, gerne med ordinære løntimer bagefter eller ved siden af i en anden funktion. For personer langt fra arbejdsmarkedet kan kommunen forlænge praktikken til 26 uger og derefter 13 uger ad gangen, hvis der er et helt særligt behov.

Praktikken skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke overstige en normal fuld arbejdsuge. Den må ikke være konkurrenceforvridende, og den tæller med i rimelighedskravet. Varer den mere end 13 uger, skal den drøftes med en repræsentant for dine ansatte. Kommer personen til skade – eller laver skade på andre eller deres ting – anmelder du det til den kommune, der har givet praktikken.

Personer tæt på arbejdsmarkedet kan som hovedregel ikke komme i praktik hos den arbejdsgiver, de senest har været ansat hos. Et eksempel: En ejendomsservice lader en ledig prøve arbejdet som medhjælper i 4 uger med græsslåning, affaldsrum og små reparationer, og aftaler med kommunen, at der følger ordinære løntimer bagefter, hvis det går godt.

Kilder:[3] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[10] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Retsinformation)[9] Retsinformation

Sådan kommer du i gang

Kontakt kommunens virksomhedsservice, og fortæl, hvilket job du har. Kommunen kan finde en kandidat, eller du kan selv foreslå en. Ordningen søges og godkendes i VITAS, og for fleksjob vurderer kommunen arbejdsevnen i det konkrete job, før I aftaler løn og timer. Intet må gå i gang, før kommunen har godkendt det.

Rækkefølgen er den samme for de tre ordninger:

1. Beskriv jobbet: opgaverne, arbejdstiden, hvor arbejdet foregår, og hvem der oplærer. I de udkørende fag hører bilen, ruten og kundernes adresser med.
2. Kontakt kommunens virksomhedsservice. Mange kommuner kalder den stadig jobcentret.
3. Afklar ordningen med kommunen: fleksjob, løntilskud eller virksomhedspraktik – og om kravene til merbeskæftigelse og rimelighed er opfyldt.
4. Søg i VITAS, det digitale ansøgningssystem for fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik. Har du ansatte, skal en tillids- eller medarbejderrepræsentant give sin tilkendegivelse ved løntilskud og praktik.
5. Fleksjob: Vent på kommunens vurdering af timer og intensitet, og aftal derefter løn og arbejdstid. Send gerne en kopi af aftalen til kommunen, hvis medarbejderen giver samtykke.
6. Lav ansættelsesbevis eller praktikaftale, instruér i arbejdet, og skriv skånehensyn og hjælpemidler ind i APV'en.
7. Følg op: Giv kommunen besked, hvis praktikken ikke starter eller bliver afbrudt, eller hvis timerne i et fleksjob ændres.

Kilder:[5] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Retsinformation)[2] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvad ændrede sig i 2025 og 2026?

Reformen af beskæftigelsesindsatsen (lov nr. 1750/2025) gælder fra 1. februar 2026. Kommunerne skal ikke længere have et jobcenter, og loven siger nu »kommunen«. Ressourceforløb, revalidering og jobrotation er afskaffet for nye forløb. Fra 1. juli 2026 bygger afgørelsen om fleksjob på en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.

For dig som arbejdsgiver er reglerne om løn i fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik de samme som før. Satserne reguleres hvert år: Løntilskuddet til private arbejdsgivere er 96,27 kr. i timen fra 1. januar 2026, det højeste fleksløntilskud er 21.600 kr. om måneden i 2026, og grænsen for 30 %-fradraget i fleksløntilskuddet er 17.672 kr. om måneden.

Personer, som kommunen bevilgede ressourceforløb, revalidering eller jobrotation senest 31. januar 2026, fortsætter efter de gamle regler. Den konsoliderede lov på Retsinformation er fra marts 2024, så ændringerne står i ændringslovene. Guiden bygger på lovteksten med ændringerne.

Kilder:[4] Retsinformation[1] Retsinformation[2] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Eksempel: fleksjob i et rengøringsfirma

Et rengøringsfirma ansætter en medarbejder i fleksjob 12 timer om ugen med fuld intensitet til 190 kr. i timen inkl. pension. Firmaet betaler 9.880 kr. om måneden i løn. Kommunen betaler 18.636 kr. i fleksløntilskud til medarbejderen, som i alt får 28.516 kr. før skat (eksempeltal).

Regnestykket: 12 timer om ugen svarer til 52 timer om måneden. 52 timer × 190 kr. = 9.880 kr. i løn. Fleksløntilskuddet er det højeste tilskud på 21.600 kr. minus 30 % af lønnen, fordi lønnen er under 17.672 kr.: 21.600 kr. − 2.964 kr. = 18.636 kr.

Tjek af lønloftet: En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen til 190 kr. i timen giver ca. 30.463 kr. om måneden. Løn og tilskud på 28.516 kr. er under det, så tilskuddet bliver ikke sat ned. Firmaet betaler i øvrigt feriepenge, ATP af lønnen og arbejdsskadeforsikring som for andre ansatte.

Eksempel: løntilskud i en haveservice

En haveservice med 4 ansatte ansætter en ledig med løntilskud i 6 måneder, 37 timer om ugen, til anlægsgartneroverenskomstens mindsteløn for ufaglærte med under 12 måneders anciennitet i faget: 174,25 kr. i timen. Over 962 timer koster lønnen 167.628,50 kr., og løntilskuddet er 92.611,74 kr. Firmaets nettoudgift til løn er 75.016,76 kr. før pension, feriepenge og andre lønomkostninger (eksempeltal).

Regnestykket: 26 uger × 37 timer = 962 timer. 962 × 174,25 kr. = 167.628,50 kr. i løn. 962 × 96,27 kr. = 92.611,74 kr. i løntilskud.

Kravene: Firmaet har haft 4 ordinært ansatte i gennemsnit det seneste år, så ansættelsen giver merbeskæftigelse, når de 4 bliver. Med 4 ordinært ansatte må firmaet have 1 person med løntilskud eller i praktik ad gangen – også selvom det er under 5 ansatte. Tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant skal skriftligt tilkendegive, om kravene er opfyldt, før ansøgningen i VITAS bliver godkendt.

I samme firma kan en ledig, der er længere fra arbejdsmarkedet, først prøve arbejdet af i virksomhedspraktik i op til 13 uger. Men praktik og løntilskud tæller sammen i rimelighedskravet, så med 4 ansatte kan det ikke ske på samme tid.