Ansat uden overenskomst: løn, pension og regler i 2026

Hvad gælder, når man er ansat uden overenskomst?

Uden overenskomst gælder lovene og ansættelseskontrakten. Loven sikrer altid ansættelsesbevis, ferie med feriepenge, ATP, sygedagpenge, arbejdsskadeforsikring, hviletid og arbejdsmiljø. Løn, pension, tillæg, betalte helligdage og – for timelønnede – opsigelsesvarsel findes kun, hvis de står i kontrakten.

En overenskomst er en aftale mellem en fagforening og en arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation. Den lægger en række vilkår oven i lovene, fx en mindsteløn, pension, fritvalg og betaling for søgnehelligdage. Mangler den, er det kun lovene, der sætter et gulv, og resten er op til jer to.

Det betyder ikke, at medarbejderen står uden rettigheder. Tabellen viser de regler, der gælder for alle ansatte i en privat servicevirksomhed – med eller uden overenskomst. Nogle af dem afhænger af timetallet.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Retsinformation[3] borger.dk / ATP[4] Virksomhedsguiden[5] Retsinformation[6] Beskæftigelsesministeriet

Er der en mindsteløn i Danmark?

Nej. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn og ingen overenskomster, der automatisk gælder for alle. Uden overenskomst er lønnen det, arbejdsgiver og medarbejder aftaler. Undtagelsen er lærlinge og elever: De skal mindst have overenskomstens lærlingeløn, også i en virksomhed uden overenskomst.

Løn er i Danmark et anliggende for arbejdsmarkedets parter, ikke for Folketinget. EU's mindstelønsdirektiv har derfor ikke givet Danmark en lovfastsat mindsteløn. Når man taler om "mindstelønnen" i et fag, er det overenskomstens sats – den binder kun de virksomheder, der er omfattet af overenskomsten.

Overenskomstens sats er alligevel et godt pejlemærke, når du fastsætter lønnen. Fra marts 2026 er startlønnen i Serviceoverenskomsten for rengøring 167,50 kr. i timen, en øvet vinduespudser under vinduespolereroverenskomsten får mindst 164,68 kr., og en faglært anlægsgartner mindst 184 kr. Hertil kommer pension, fritvalg og søgnehelligdagsbetaling. Betaler du markant mindre, bliver det svært at holde på medarbejderne – og nogle erhvervskunder spørger til løn- og arbejdsvilkår.

Lærlinge er undtaget fra aftalefriheden: Efter erhvervsuddannelseslovens § 55 skal lærlingens løn mindst svare til overenskomstens løn inden for uddannelsesområdet. Uddannelsesaftalen skal oplyse lønnen.

Kilder:[6] Beskæftigelsesministeriet[7] Retsinformation[8] DI / 3F

Funktionær eller timelønnet: hvilke regler gælder?

Funktionærloven gælder uden overenskomst, men kun for funktionærer: ansatte med kontor-, handels- eller lagerarbejde, teknisk bistand eller ledelse af andres arbejde, som arbejder mere end 8 timer om ugen. En timelønnet, der udfører det praktiske arbejde hos kunderne, er normalt ikke funktionær – medmindre I aftaler det.

Funktionærloven giver arbejdsgiverens opsigelsesvarsel på 1 måned i de første 6 måneder og derefter mindst 3 måneder, fuld løn under sygdom og halv løn under graviditet og barsel frem til 14 uger efter fødslen. I en servicevirksomhed er det typisk disponenten, kontorassistenten og formanden, der leder holdet, som er funktionærer.

For en timelønnet uden overenskomst, der ikke er funktionær, fastsætter loven intet opsigelsesvarsel og ingen løn under sygdom ud over sygedagpengene. Derfor skal varslet stå i ansættelsesbeviset. Mange små virksomheder aftaler funktionærlovens varsler for alle – så er der et kendt regelsæt at regne efter.

Kilder:[9] Retsinformation

Skal arbejdsgiveren betale pension uden overenskomst?

Nej. Uden overenskomst er ATP den eneste pension, loven kræver. Arbejdsmarkedspension kommer fra en overenskomst eller fra en aftale – en firmapension eller et punkt i ansættelseskontrakten. Står pensionen i kontrakten, er den en del af lønnen, og arbejdsgiveren skal indbetale den som aftalt.

ATP betales for alle ansatte fra 9 timer om ugen eller 39 timer om måneden. Ved månedsløn og mindst 117 timer er bidraget 297 kr. om måneden i 2026, og arbejdsgiveren betaler de 198 kr. ATP er en lille livslang pension, ikke en arbejdsmarkedspension.

Vil du tilbyde pension uden overenskomst, aftaler du en firmapension med et pensionsselskab og skriver satsen i kontrakten: hvor mange procent af lønnen, hvor meget der er arbejdsgiverens og medarbejderens andel, hvornår ordningen starter, og om der er forsikringer ved sygdom og død. Arbejdsgiveradministreret ratepension giver medarbejderen fradrag via lønnen. Det samlede loft for indbetaling til ratepension og ophørende livrente er 68.700 kr. i 2026.

Hvor meget er normalt? Overenskomsterne i servicefagene ligger på 13–15 % af lønnen i alt, hvoraf arbejdsgiveren betaler 11–12 %. Tabellen viser satserne. Melder du dig senere ind i en arbejdsgiverorganisation, har nogle overenskomster en gradvis indfasning: I Serviceoverenskomsten starter nye medlemmer uden pensionsordning med 25 % af pensionsbidraget og betaler det fulde bidrag senest efter 4 år.

Kilder:[3] borger.dk / ATP[10] borger.dk[11] Skattestyrelsen[12] Blik- og Rørarbejderforbundet / Tekniq[8] DI / 3F

Arbejdsgiveren har ikke indbetalt pension – hvad gør man?

Er pensionen aftalt i kontrakten eller overenskomsten, er manglende indbetaling manglende løn. Tjek indbetalingerne på PensionsInfo og lønsedlen, og bed arbejdsgiveren skriftligt om at indbetale. Er du medlem af en fagforening, kan den føre sagen. Går arbejdsgiveren konkurs, kan Lønmodtagernes Garantifond dække pensionen.

Start med at se, hvad der faktisk står i ansættelsesbeviset. Er der ingen overenskomst og ingen aftale om pension, har medarbejderen ikke krav på andet end ATP – selv om kolleger i andre firmaer får pension.

Lønmodtagernes Garantifond (LG) kan udbetale krav på løn, pension, feriepenge og ATP-bidrag, når arbejdsgiveren er gået konkurs eller er ophørt. LG indbetaler pensionen senere, end arbejdsgiveren ville have gjort, og det kan påvirke forsikringerne i pensionsordningen. Kontakt derfor også pensionsselskabet.

Som arbejdsgiver: Er en indbetaling glippet, så indbetal den med det samme, og fortæl medarbejderen det. Pensionsforsikringer ved sygdom og død kan afhænge af, at bidragene er betalt.

1. Find aftalen: ansættelsesbevis, overenskomst eller firmapensionens regler.
2. Sammenlign med lønsedlerne og indbetalingerne på PensionsInfo.
3. Skriv til arbejdsgiveren med de måneder og beløb, der mangler.
4. Bed fagforeningen om hjælp, hvis du er medlem – ellers en advokat.
5. Er arbejdsgiveren gået konkurs eller ophørt: anmeld kravet til Lønmodtagernes Garantifond.

Kilder:[13] borger.dk[10] borger.dk

Hvad skal stå i ansættelseskontrakten uden overenskomst?

Ansættelsesbeviset skal have de 15 oplysninger, loven kræver. Uden overenskomst skal I derudover selv skrive de vilkår, som en overenskomst ellers ville fastsætte: timeløn og tillæg, pension, betaling på helligdage, opsigelsesvarsel, arbejdstid og kørsel mellem kunderne. Det, der ikke står, har medarbejderen ikke krav på.

Lovkravene – bl.a. arbejdsstedet, stillingen, starttidspunktet, lønnen, arbejdstiden, ferien og opsigelsesvarslet – står punkt for punkt i Servicebrains skabelon til ansættelsesbevis. Du kan ikke nøjes med at henvise til loven for alle punkter, og der er kun en overenskomst at henvise til, hvis du er omfattet af en.

Et mangelfuldt ansættelsesbevis kan koste en godtgørelse på op til 13 ugers løn. Prøvetid må højst være 6 måneder efter ansættelsesbevisloven og højst 3 måneder for en funktionær.

• Løn: timeløn eller månedsløn, hvornår den udbetales, og hvornår den reguleres.
• Tillæg: aften, weekend, overarbejde og særlige opgaver – eller at der ingen er.
• Pension: sats, arbejdsgiverens og medarbejderens andel, pensionsselskab og startdato.
• Søgnehelligdage: om der betales løn, når arbejdet ligger stille.
• Sygdom: løn eller sygedagpenge – og hvordan sygemelding foregår.
• Opsigelsesvarsel: fx funktionærlovens varsler, også for timelønnede.
• Arbejdstid og kørsel: om kørsel mellem kunderne er arbejdstid, og hvor dagen starter.
• Arbejdstøj og værnemidler: hvad virksomheden stiller til rådighed.

Kilder:[1] Retsinformation

Hvornår gælder en overenskomst alligevel?

En overenskomst gælder, når virksomheden melder sig ind i en arbejdsgiverorganisation med overenskomst, eller når den skriver under på en tiltrædelsesoverenskomst direkte med fagforeningen. Derudover kan en fagforening kræve en overenskomst med konflikt, offentlige kunder kan kræve overenskomstmæssige vilkår i kontrakten, og I kan skrive en overenskomsts vilkår ind i ansættelseskontrakten.

Er virksomheden omfattet af en overenskomst, gælder den for alle ansatte i overenskomstens område – også dem, der ikke er medlem af fagforeningen. En overenskomst kan i princippet indgås mundtligt, så skriv ikke under på noget, du ikke har læst.

En fagforening kan kræve, at en virksomhed uden overenskomst tiltræder en, og må bruge kollektive kampskridt som strejke, blokade og sympatikonflikt for at få den. Når overenskomsten er indgået, er der fredspligt, så længe den gælder. Kontakter en fagforening dig, så spørg din brancheorganisation eller en advokat, før du svarer.

Offentlige kunder kan kræve arbejdsklausuler. Statslige myndigheder skal bruge dem i deres kontrakter om tjenesteydelser og byggeri, og kommuner og regioner opfordres til det. En arbejdsklausul kræver løn, arbejdstid og vilkår, der ikke er mindre gunstige end en landsdækkende overenskomst for faget – også hvis du ikke selv har en.

Kilder:[14] Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet[15] Beskæftigelsesministeriet (Retsinformation)

Uden overenskomst i praksis: eksempler fra fem fag

Hvad der gælder, afhænger af stillingen, timetallet og det, I har aftalt. Tabellen viser fem typiske ansættelser i servicevirksomheder uden overenskomst, hvilke regler der styrer dem, og hvad der er vigtigst at skrive i kontrakten. Fagene står i alfabetisk rækkefølge.

Eksemplerne er typiske tilfælde, ikke facitlister. Har en ansat flere roller – fx en formand, der også gør rent – er det arbejdets overvejende art, der afgør, om vedkommende er funktionær.

Kilder:[16] Virk