Ansæt en udenlandsk medarbejder: EU, arbejdstilladelse, skattekort og RUT

Hvad kræver det at ansætte en udenlandsk medarbejder?

Det afhænger af statsborgerskabet. Nordiske statsborgere og EU-, EØS- og schweiziske borgere kan ansættes uden arbejdstilladelse. Borgere fra andre lande skal have en arbejdstilladelse, før de begynder, medmindre deres opholdstilladelse allerede giver ret til at arbejde. Alle skal have et dansk skattekort, og de almindelige danske regler for ansættelse gælder.

Udgangspunktet i udlændingeloven er, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Loven fritager en række grupper – bl.a. statsborgere i de nordiske lande, udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, og udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse eller visse andre opholdstilladelser, fx som flygtning eller familiesammenført.

Når medarbejderen først er ansat, er det en almindelig ansættelse: Du skal være registreret som arbejdsgiver, give et ansættelsesbevis, trække A-skat og betale ATP, feriepenge og arbejdsskadeforsikring på samme måde som for en dansk medarbejder.

Kilder:[1] Retsinformation

EU-borgere: ingen arbejdstilladelse, men registreringsbevis

En EU-, EØS- eller schweizisk borger må arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Skal opholdet vare mere end 3 måneder, skal medarbejderen søge om et registreringsbevis hos SIRI senest 3 måneder efter indrejsen. Som dokumentation bruger medarbejderen en bekræftelse fra dig som arbejdsgiver eller et ansættelsesbrev.

Retten til at bo og arbejde i Danmark følger af EU-reglerne om fri bevægelighed. En EU-borger, der er arbejdstager her i landet, har ret til ophold ud over de første 3 måneder. Registreringsbeviset viser myndighederne, at retten er der – det er ikke en tilladelse, du skal vente på, før medarbejderen må begynde.

Et rengøringsfirma, der ansætter en rumænsk medarbejder på fuld tid, skal altså ikke søge om noget hos SIRI. Firmaet giver et ansættelsesbevis, som medarbejderen bruger til at søge registreringsbeviset, og hjælper med skattekortet, så lønnen ikke bliver beskattet med 55 %.

Kilder:[2] Retsinformation[1] Retsinformation

Svensk medarbejder: nordiske statsborgere og pendlere

Statsborgere i Sverige, Norge, Finland og Island må bo og arbejde i Danmark uden tilladelse – de skal hverken have arbejdstilladelse eller registreringsbevis. Bor medarbejderen i Sverige og pendler dagligt, er medarbejderen begrænset skattepligtig i Danmark og betaler skat her af lønnen. Efter Øresundsaftalen beskattes lønnen i arbejdslandet, når mindst halvdelen af arbejdstiden ligger dér i enhver 12-måneders periode.

En medarbejder, der bor i udlandet, skal have et dansk skattekort og – hvis personen ikke har været i Danmark før – et skattepersonnummer. Skattekortet søges med Skattestyrelsens blanket 04.063. Du skal have medarbejderens navn, adresse, bopælsland, fødselsdato eller cpr-nummer og det udenlandske skatteidentifikationsnummer (TIN), fordi Skattestyrelsen sender oplysningerne videre til bopælslandet.

Arbejder medarbejderen også en del af tiden i Sverige – fx en VVS-montør, der også har opgaver på den svenske side – kan medarbejderen falde uden for Øresundsaftalen. Så skal skatten fordeles mellem landene efter arbejdsdagene. Skattestyrelsen har et hjælpeværktøj til at tælle dagene.

Kilder:[3] Skattestyrelsen[4] Skattestyrelsen[1] Retsinformation

Medarbejdere fra lande uden for EU: arbejdstilladelse først

En borger fra et land uden for EU skal have opholds- og arbejdstilladelse fra SIRI, før arbejdet begynder, medmindre en anden opholdstilladelse allerede giver ret til at arbejde. De to ordninger, der oftest passer til en servicevirksomhed, er beløbsordningen med en årsløn på mindst 552.000 kr. (2026) og positivlisten for faglærte.

Beløbsordningen kræver ikke en bestemt uddannelse eller et bestemt fag, men lønnen skal være på mindst beløbsgrænsen og sædvanlig efter danske forhold, arbejdstiden skal være mindst 30 timer om ugen, og lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto i medarbejderens navn. Personalegoder som fri bil og fri telefon tæller ikke med i lønnen. Gebyret er 6.810 kr., og sagsbehandlingen tager normalt 1 måned.

Positivlisten for faglærte er en liste over stillinger, hvor der mangler faglært arbejdskraft. I den version, vi har tjekket i september 2026, står fx elektriker, murer, bygningsmaler, anlægsgartner, låsesmed og varme- og ventilationstekniker på listen – tømrer, VVS-installatør, rengøringsassistent og vinduespudser gør ikke. Listen opdateres den 1. januar og den 1. juli. Medarbejderen skal have en relevant uddannelse, løn og vilkår skal være sædvanlige, og du skal som arbejdsgiver have opfyldt dine forpligtelser til at uddanne elever og lærlinge.

Til en ufaglært stilling i fx rengøring eller vinduespolering er beløbsordningen i praksis den eneste af de to ordninger, der kan bruges – og kun, hvis lønnen når beløbsgrænsen.

Kilder:[5] SIRI (nyidanmark.dk)[6] SIRI (nyidanmark.dk)[1] Retsinformation

Hvad er straffen for at ansætte uden arbejdstilladelse?

Den, der beskæftiger en udlænding uden den nødvendige arbejdstilladelse, straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år. Det er en skærpende omstændighed, hvis det sker forsætligt eller groft uagtsomt, for at opnå en økonomisk fordel, eller hvis udlændingen ikke har ret til at være i Danmark. En økonomisk fordel kan konfiskeres.

Straffen rammer også, når du beskæftiger en udlænding i strid med betingelserne for tilladelsen – fx en medarbejder, hvis tilladelse er knyttet til et andet job. Derfor er det ikke nok at vide, at medarbejderen har en tilladelse; du skal vide, at den giver ret til at arbejde for dig.

1. Bed om at se pas eller id-kort, så du kender statsborgerskabet.
2. Er medarbejderen fra et land uden for EU, så bed om at se opholdskortet, og tjek, at det giver ret til at arbejde.
3. Er tilladelsen knyttet til et bestemt job eller en bestemt arbejdsgiver, så start ikke, før tilladelsen til jobbet hos dig er givet.
4. Notér, hvad du har set, og hvornår tilladelsen udløber.

Kilder:[1] Retsinformation

Skattekort, cpr-nummer og løn

Alle udenlandske medarbejdere skal have et digitalt dansk skattekort og et skattepersonnummer, før den første løn. Uden skattekort skal du trække 55 % i skat. Medarbejderen kan tidligst søge 1 måned før jobstart, og du henter skattekortet i eIndkomst, når det er klar.

Medarbejderen skal betale skat i Danmark fra første dag – også sæsonansatte og medarbejdere, der kun er her kort. Skattestyrelsen har en guide til udenlandske medarbejdere på engelsk, tysk, polsk, litauisk og rumænsk, som du kan give videre.

1. Medarbejderen søger skattekort og evt. skattepersonnummer – du kan kun søge på medarbejderens vegne med en fuldmagt.
2. Medarbejderen bestiller MitID i Borgerservice med pas eller id-kort og et vitterlighedsvidne.
3. Medarbejderen opretter en NemKonto – en udenlandsk konto kan også bruges.
4. Du henter skattekortet i eIndkomst, når Skattestyrelsen har givet besked.
5. Du trækker A-skat og am-bidrag fra første løn, som for alle andre ansatte.

Kilder:[7] Skattestyrelsen[8] Skattestyrelsen

Udenlandske firmaer som underleverandører: RUT

Bruger du et udenlandsk firma i stedet for at ansætte, skal firmaet anmelde sig til RUT, Registret for Udenlandske Tjenesteydere, senest når arbejdet begynder. I bygge og anlæg og i landbrug, skovbrug og gartneri skal du som hvervgiver have dokumentation for anmeldelsen. Har du ikke fået den, skal du give Arbejdstilsynet besked senest 3 dage efter start.

Pligten gælder både firmaer, der udstationerer medarbejdere til Danmark, og firmaer, der arbejder her uden at opfylde betingelserne for udstationering. Udenlandske selvstændige uden ansatte skal også anmelde til RUT, når de arbejder i bygge og anlæg eller med installation og reparation af maskiner og udstyr. Fra 1. januar 2026 skal et udenlandsk firma med medarbejdere fra lande uden for EU også uploade tjenesteydelsesaftalen, ansættelseskontrakterne og opholds- og arbejdstilladelserne.

Skattestyrelsen ser på, hvordan samarbejdet faktisk foregår – uanset hvad der står i aftalen. Bliver de udenlandske medarbejdere skattemæssigt betragtet som ansat hos dig, kan du komme til at hæfte for A-skat, am-bidrag og arbejdsudlejeskat. Udgangspunktet er en skriftlig entreprisekontrakt, der beskriver den afgrænsede opgave, prisen, perioden, hvem der bestemmer, hvordan og hvornår arbejdet udføres, og hvem der leverer materialer og værktøj. Er du i tvivl, kan du få et bindende svar fra Skattestyrelsen.

• Slå firmaet op i RUT på virk.dk, før arbejdet begynder.
• Aftal momsen: Køber du ydelser fra et firma i et andet EU-land, som overvejende bruges i Danmark, skal du som hovedregel selv beregne og betale dansk moms af købet.
• Lav en skriftlig entreprisekontrakt med opgave, pris, periode og ansvar.
• Mangler RUT-dokumentationen i bygge og anlæg: giv Arbejdstilsynet besked senest 3 dage efter start.

Kilder:[9] Retsinformation[10] Retsinformation[11] Skattestyrelsen

Arbejdsmiljø og sprog

Alle ansatte skal have en tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet sikkert – uanset hvor længe de er ansat. Instruktion, som medarbejderen ikke forstår, er ikke instruktion. Giv den på et sprog, medarbejderen forstår, og vis i praksis, hvordan maskiner, kemi og stiger bruges.

Nogle regler kræver det direkte. Arbejdstilsynet skriver fx, at brugsanvisningen til et stillads skal findes både på dansk og på et sprog, de ansatte kan forstå. Det samme princip er en god rettesnor for sikkerhedsdatablade, APV'en og ansættelsesbeviset: Oversæt de vigtigste punkter, eller gennemgå dem mundtligt med en kollega, der taler sproget.

Kilder:[12] Retsinformation[13] Arbejdstilsynet