Søgnehelligdagsbetaling: Betaling til timelønnede for de helligdage, der falder på hverdage. Loven giver ingen ret til den – den følger af overenskomsten eller ansættelseskontrakten. I overenskomsterne sparer arbejdsgiveren en procentdel af lønnen op med hver løn, og opsparingen udbetales, når der er helligdag.
Satsen står i overenskomsten og dækker ofte også feriefridage: 5,25 % til søgnehelligdage og feriefridage i Serviceoverenskomsten for rengøring, 8,80 % i overenskomsten for anlægsgartnere og 15,70 % særlig lønopsparing i Bygge- og Anlægsoverenskomsten, hvor der udbetales et forskud på 1.500 kr. pr. helligdag. Helligdagene er nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag og 1. og 2. juledag. Grundlovsdag og juleaftensdag er ikke helligdage efter loven, men mange overenskomster giver fri. Funktionærer på månedsløn får deres faste løn i måneder med helligdage.
Eksempel
Et rengøringsfirma under Serviceoverenskomsten har en assistent på timeløn. Med hver løn sætter firmaet 5,25 % af den ferieberettigede løn ind på assistentens opsparing til søgnehelligdage og feriefridage. Når skærtorsdag og langfredag falder på hverdage, får assistenten betaling for dagene fra opsparingen efter overenskomstens regler – i stedet for timeløn, som der ikke er, fordi der ikke arbejdes.
Typiske fejl
- At tro, at loven giver timelønnede løn på helligdage.
- At glemme SH-procenten, når timeprisen regnes ud fra lønnen.
- At regne grundlovsdag og juleaftensdag som helligdage efter loven.
Spørgsmål og svar
Får timelønnede løn på helligdage?
Kun når overenskomsten eller kontrakten giver det. Uden overenskomst gælder det, I har aftalt i ansættelseskontrakten.
Citér: “Søgnehelligdagsbetaling”, Servicebrains ordbog, servicebrain.org/ordbog/soegnehelligdagsbetaling