Ferie og helligdage i en lille virksomhed: tvungen ferie, varsel og helligdagsbetaling

Hvornår skal ferien varsles?

Hovedferien skal varsles senest 3 måneder før, den begynder, og anden ferie senest 1 måned før. Det er dig som arbejdsgiver, der fastsætter ferien efter forhandling med medarbejderen, og du skal så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønsker – fx om at holde hovedferien i børnenes skolesommerferie. Varslerne kan kun fraviges, hvis særlige omstændigheder hindrer det.

Giv besked så tidligt som muligt og skriftligt, så der ikke er tvivl bagefter. Mange små firmaer lægger en ferieplan i januar eller februar, hvor alle skriver deres ønsker til sommeren. Så er varslet på 3 måneder klaret, og I kan fordele ferien, så der altid er folk til de faste kunder.

Varslet gælder også, når du vil holde lukket: Lukker et vinduespudserfirma i uge 29 og 30, skal det varsles som hovedferie senest 3 måneder før. Lukker et VVS-firma mellem jul og nytår, er det anden ferie med 1 måneds varsel.

Kilder:[1] Retsinformation

Ferieåret, hovedferien og ferieafholdelsesperioden

Ferien optjenes med 2,08 dage om måneden i ferieåret fra 1. september til 31. august – 25 dage på et år – og kan holdes samme ferieår og 4 måneder til, frem til 31. december. Hovedferien er mindst 3 ugers ferie i sammenhæng, som medarbejderen har ret til at holde i perioden 1. maj til 30. september.

Samtidighedsferie betyder, at ferien kan holdes, samtidig med at den bliver optjent. Ferieafholdelsesperioden er altså 16 måneder: For ferieåret 1. september 2026 til 31. august 2027 slutter den 31. december 2027.

Medarbejderen har ret til at få mindst 4 ugers ferie placeret i ferieåret. De øvrige feriedage skal gives i sammenhæng på mindst 5 dage, men du kan give dem som enkeltdage, når driften gør det ønskeligt. Ferie kan aldrig lægges på søgnehelligdage, det ugentlige fridøgn eller fridage, der følger af overenskomsten eller sædvane på arbejdspladsen.

Ferie ud over 4 uger – den 5. ferieuge – kan overføres til næste år, hvis I aftaler det skriftligt senest 31. december i ferieafholdelsesperioden. Efter ferieårets udløb kan I også aftale at udbetale den i stedet.

Kilder:[1] Retsinformation

Tvungen ferie og juleluk: må arbejdsgiveren bestemme, hvornår ferien holdes?

Ja. Du fastsætter ferien, så du må godt pålægge medarbejderne at holde ferie – fx mellem jul og nytår eller i industriferien – når du overholder varslerne: 3 måneder for hovedferie og 1 måned for anden ferie. Hovedferien skal ligge mellem 1. maj og 30. september, og ferien skal gives i sammenhæng på mindst 5 dage, medmindre driften gør enkeltdage ønskelige.

Juleluk 2026 som eksempel: Lukker et rengøringsfirma fra torsdag 24. december til og med fredag 1. januar 2027, bruger det 5 feriedage – 24. og 28.–31. december. 1. juledag og nytårsdag er helligdage, 26. og 27. december er weekend, og ferie kan ikke lægges på helligdage. Er juleaftensdag fri efter overenskomst eller sædvane i firmaet, bruger lukningen kun 4 feriedage. Varslet skal gives senest 24. november 2026.

Tvungen ferie er ikke en straf eller en nødløsning, men almindelig planlægning. Mange udkørende fag har stille uger: haveservice og anlæg i januar og februar, ejendomsservice mellem vintertjenesten og foråret, rengøring i skolernes ferier. Lukker du i en stille periode, sparer du kørsel og planlægning, og medarbejderne ved i god tid, hvornår de har fri.

Kilder:[1] Retsinformation

Ferie på forskud og nyansatte ved lukning

Har en medarbejder ikke optjent ferie nok til alle lukkedagene, kan han som udgangspunkt ikke kræve løn for de dage. Men du skal i videst muligt omfang sørge for, at der er optjent ferie til alle lukkedagene – ellers skal du betale løn for dagene. Har medarbejderen været ansat hele det foregående ferieår og frem til lukningen, skal du give ferien på forskud.

Ferie på forskud trækkes fra den ferie, medarbejderen optjener bagefter. Fratræder medarbejderen, før forskuddet er udlignet, må du modregne værdien i hans tilgodehavende løn og feriepenge.

Den nemmeste løsning er at planlægge lukningen med i ferieplanen: Bed medarbejderne gemme nok feriedage til juleluk, og skriv det i varslet. En nyansat, der har feriepenge fra et tidligere job, kan bruge dem til lukkedagene. Mangler der dage, kan medarbejderen holde ferie uden løn – en funktionær får så trukket 4,8 % af månedslønnen pr. dag.

Kilder:[1] Retsinformation

Må arbejdsgiveren ændre eller inddrage ferie?

Kun når væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt – fx en stor akut opgave, som ingen kunne forudse. Medarbejderen skal have erstattet sit økonomiske tab, fx en afbestilt rejse. Ferie, der allerede er begyndt, kan aldrig afbrydes. Travlhed, du kunne have forudset, er ikke nok.

Skriv ændringen ned, og aftal den nye ferie med samme varsler som før. Tabet omfatter det, medarbejderen dokumenterbart mister – ikke en kompensation for skuffelsen.

Kilder:[1] Retsinformation

Tvungen ferie i opsigelsesperioden og ved fritstilling

En opsagt medarbejder kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis varslet er 3 måneder eller kortere – uanset hvad der var aftalt før. Undtagelsen er, når varslet forlænges med feriedagene, eller medarbejderen selv vil holde ferien. Er medarbejderen fritstillet, anses ferien for holdt, hvis den kan rummes i fritstillingsperioden efter varslerne.

Anden ferie end hovedferien kan du godt varsle i opsigelsesperioden med 1 måneds varsel. Ved fratrædelsen afregner du den ferie, der ikke er holdt, som feriegodtgørelse på 12,5 %. Hvordan fritstilling, løn og feriepenge hænger sammen, står i guiden om at opsige en medarbejder.

Kilder:[1] Retsinformation

Syg før eller under ferien

Er medarbejderen syg, når ferien begynder, har han ikke pligt til at begynde den. Bliver han syg under ferien, har han ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferie i samme ferieår – mod lægelig dokumentation, som han selv betaler. Sygedagene tæller først fra den dag, han melder sig syg til dig.

Bliver medarbejderen rask, før den planlagte ferie er slut, kan han holde resten af ferien, hvis han siger det ved raskmeldingen.

Kilder:[1] Retsinformation

Feriepenge, ferietillæg og den 5. og 6. ferieuge

Timelønnede får feriegodtgørelse på 12,5 % af lønnen, som du indberetter i eIndkomst – uden overenskomst udbetales den af FerieKonto. Funktionærer på månedsløn får løn under ferien og et ferietillæg på 1 %. Loven giver 5 ugers ferie. Den 6. ferieuge findes kun, når overenskomsten eller kontrakten giver feriefridage – typisk 5 dage om året.

Feriefridagene betales i overenskomsterne fra en opsparing, som arbejdsgiveren indbetaler med hver løn, ofte sammen med søgnehelligdagene. Uden overenskomst er der kun feriefridage, hvis I har aftalt dem.

En funktionær kan før ferieåret vælge feriegodtgørelse på 12 % i stedet for løn under ferie og ferietillæg. Ved fratræden afregnes den ferie, der ikke er holdt, som feriegodtgørelse – det gælder også funktionærer.

Kilder:[1] Retsinformation[2] Virk

Helligdage: hvilke dage er fri, og skal de betales?

Helligdagene er nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag og 1. og 2. juledag. Loven giver ingen ret til løn på helligdage for timelønnede. Den ret følger af overenskomsten – typisk som en søgnehelligdagsopsparing på 4–10 % af lønnen – eller af kontrakten. Funktionærer på månedsløn får deres faste løn.

I 2026 falder 7 helligdage på hverdage, i 2027 kun 6, fordi 1. og 2. juledag er en lørdag og en søndag. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke helligdage, men mange overenskomster giver fri på grundlovsdag eller juleaften.

Kilder:[3] Retsinformation[4] Retsinformation

Helligdagsbetaling i overenskomsterne

I de fleste overenskomster for timelønnede sparer arbejdsgiveren en procentdel af lønnen op til søgnehelligdage og ofte feriefridage, og opsparingen udbetales på helligdagene. Satserne går fra 4 % hos låsesmedene til 15,70 % i Bygge- og Anlægsoverenskomsten, hvor opsparingen også dækker feriefridage og andre fridage. Uden overenskomst gælder det, der står i kontrakten.

Satserne kan ikke sammenlignes én til én, fordi nogle overenskomster lægger feriefridage og fritvalg i samme opsparing. Regn altid den samlede procent med i lønomkostningen og dermed i timeprisen.

Arbejder medarbejderen på en helligdag, betales der typisk overtidstillæg efter overenskomsten. Store bededag er en almindelig arbejdsdag, men søgnehelligdagsopsparingen i overenskomsterne er ikke sat ned af den grund.

Kilder:[5] 3F Fagligt Fælles Forbund[6] 3F Fagligt Fælles Forbund[7] TEKNIQ Arbejdsgiverne[8] Dansk Metal[9] 3F Fagligt Fælles Forbund[10] 3F Fagligt Fælles Forbund[11] Blik- og Rørarbejderforbundet

Store bededag: hvad gælder i 2026 og 2027?

Store bededag er ikke en helligdag siden 1. januar 2024 og er en almindelig arbejdsdag i 2026 og 2027. Til gengæld får medarbejdere på fast månedsløn et løntillæg på 0,45 % af årslønnen, og timelønnede får timeløn for det arbejde, de udfører på dagen. Et beslutningsforslag om at forhandle en genindførelse fra 2027 er til behandling i Folketinget.

Løntillægget på 0,45 % optjenes løbende og udbetales enten sammen med lønnen for maj og august eller løbende med hver løn. Ved fratræden afregnes det forholdsmæssigt.

Beslutningsforslag B 3 skal til sidste behandling 1. oktober 2026. Et beslutningsforslag pålægger kun regeringen at indkalde til forhandlinger – store bededag bliver først en helligdag igen, hvis der vedtages en ny lov. Siden opdateres, når det sker.

Kilder:[3] Retsinformation[4] Retsinformation[12] Folketinget

Grundlovsdag, juleaften og nytårsaften: fri med løn?

Ingen af dagene er helligdage efter loven, så der er ingen lovbestemt ret til fri eller løn. Mange overenskomster giver fri – i Bygge- og Anlægsoverenskomsten er grundlovsdag fx en hel søgnehelligdag med forskud. Uden overenskomst gælder kontrakten og den sædvane, der er på arbejdspladsen.

Har firmaet altid holdt fri juleaftensdag, kan det være blevet en sædvanemæssig fridag. Så kan dagen ikke bruges som feriedag ved juleluk. Skriv i ansættelseskontrakten, hvad der gælder, så begge parter ved det.

Kilder:[6] 3F Fagligt Fælles Forbund[1] Retsinformation

Ferie som selvstændig

Selvstændige er ikke omfattet af ferieloven og optjener hverken ferie eller feriepenge. Vil du holde fem ugers ferie som en lønmodtager, skal ferien betales af din timepris. Feriepenge, du har optjent i et tidligere job, kan du stadig få udbetalt, når du holder ferie.

Regn ferien med, når du fastsætter timeprisen: Fem ugers ferie og årets helligdage fjerner 32 arbejdsdage i 2026. Læg en fast procent af omsætningen til side hver måned, så ferien ikke tærer på likviditeten.

Ansætter du din ægtefælle eller andre, gælder ferieloven for dem som for alle andre lønmodtagere.

Kilder:[1] Retsinformation