Tilbagebetalingstid: Den tid, der går, før en investering har tjent sig selv hjem gennem ekstra indtjening eller sparede udgifter. Groft regnet er den investeringens pris divideret med den årlige besparelse eller merindtjening.
Brug tilbagebetalingstiden, når du overvejer fx en minigraver, en ekstra bil eller et nyt system. Regn med realistiske tal, og tag drift, vedligehold og din egen tid med – ikke kun købsprisen.
Eksempel
Et rengøringsfirma overvejer en gulvvaskemaskine til 45.000 kr. (eksempeltal). Maskinen sparer 20 minutter om dagen på gulvvask, som svarer til 40.000 kr. om året i ekstra fakturerbar tidFakturerbar tid Den del af arbejdstiden, som kunden betaler for, typisk tiden på selve opgaven., men service og reservedele koster 10.000 kr. om året (eksempeltal). Nettogevinsten er 30.000 kr., og tilbagebetalingstiden er halvandet år. Maskinen skal bruges i mange år, så investeringen giver mening.
Typiske fejl
- At regne med sparet tid, som ikke bliver brugt på flere fakturerbare opgaver.
- At glemme drift, vedligehold og oplæring i den årlige gevinst.
- At vælge den investering, der har kortest tilbagebetalingstid, uden at se på, hvor længe den holder.
Spørgsmål og svar
Hvad er en god tilbagebetalingstid?
Den skal være klart kortere end den tid, udstyret kan bruges. Et system, der tjener sig hjem på to år og holder i otte, er en bedre investering end et, der først er betalt, når det skal udskiftes. Jo mere usikre dine tal er, jo kortere tilbagebetalingstid bør du kræve.
Hvad viser tilbagebetalingstiden ikke?
Den siger intet om, hvad investeringen tjener efter tilbagebetalingen, og den tager ikke højde for renter eller for, at penge i dag er mere værd end penge om flere år. Sammenlign derfor også den samlede gevinst over levetiden, når to investeringer har næsten samme tilbagebetalingstid.
Citér: “Tilbagebetalingstid”, Servicebrains ordbog, servicebrain.org/ordbog/tilbagebetalingstid