Dækningsbidrag for servicevirksomheder

Hvad er dækningsbidrag?

DækningsbidragDækningsbidrag Det beløb, der er tilbage af omsætningen, når de variable omkostninger er trukket fra, fx materialer, brændstof og løn direkte knyttet til opgaven. er omsætning minus variable omkostningerVariable omkostninger Omkostninger, der stiger og falder med antallet af opgaver, fx brændstof, materialer, rengøringsmidler, reservedele og timeløn til medarbejdere på opgaven.. Dækningsgraden er dækningsbidraget i procent af omsætningen. Tallene viser, hvor meget hver krone i omsætning bidrager til at dække de faste omkostningerFaste omkostninger Udgifter, der ikke ændrer sig med antallet af opgaver på kort sigt, fx forsikringer, billeasing, telefon, software, revisor og din egen løn. – og hvad der er tilbage som overskud, når de er dækket.

Variable omkostninger er dem, der stiger og falder med aktiviteten – typisk materialer, brændstof og løn til timelønnede medarbejdere. Faste omkostninger er dem, du har uanset antallet af opgaver, fx forsikring, leasingLeasing En aftale, hvor du betaler en fast ydelse for at bruge en bil, en maskine eller andet udstyr, som leasingselskabet ejer. af bil, software, telefon og regnskab.

Nøgletallet kan beregnes for hele virksomheden, men det bliver først rigtig nyttigt, når du beregner det for den enkelte opgave, kunde eller rute. Så kan du se, hvor pengene tjenes.

Kilder:[1] Virksomhedsguiden

Hvilke omkostninger er variable i en servicevirksomhed?

I en servicevirksomhed er de variable omkostninger typisk materialer og kemi, brændstof, løn til timelønnede medarbejdere inklusive kørselstid, underleverandørerUnderleverandør En anden virksomhed, der udfører hele eller dele af en opgave, som du har påtaget dig over for kunden. og betalingsgebyrer. Bil, forsikring, software og din egen løn som ejer behandles normalt som faste omkostninger. Vælg én opdeling, og hold fast i den.

Grænsen er ikke altid skarp. En medarbejder på fast månedsløn er en fast omkostning på kort sigt, men hvis du ansætter efter antallet af opgaver, opfører lønnen sig som en variabel omkostning. Det vigtigste er, at tallene kan sammenlignes over tid.

Er du alene i virksomheden, er din egen tid ikke en variabel omkostning i regnskabet. Men den er din vigtigste begrænsede ressource. Det er derfor, DB pr. time er det mest brugbare tal for en soloejer.

Regneeksempel: to opgaver til samme pris

To opgaver til 600 kr. med samme arbejdstid kan give meget forskellige resultater. Når den ene kræver 40 minutters kørsel i stedet for 10, falder dækningsbidraget i eksemplet fra 346 kr. til 181 kr. – og DB pr. time fra ca. 377 kr. til ca. 128 kr.

Eksemplet viser et fast skadedyrsbesøg – kontrol af fælder hos en restaurant – udført af en medarbejder med en lønomkostning på 250 kr. pr. time inklusive pension, feriepengeFeriepenge Betaling for ferie til ansatte, der ikke holder ferie med løn – typisk timelønnede. og andre lønomkostninger. Alle tal er eksempeltal og ekskl. moms.

Opgave A ligger på en eksisterende rute. Opgave B ligger uden for området og kræver en særtur. Arbejdet hos kunden tager 45 minutter i begge tilfælde.

DB pr. kunde og pr. rute

Læg dækningsbidraget sammen for alle besøg hos en kunde over et år, eller for alle opgaver på en rute en given dag. Så ser du, hvilke kunder og ruter der bærer virksomheden. En rute med mange kunder tæt på hinanden giver typisk et højere DB pr. time end en rute med få, spredte kunder.

Ruteperspektivet er især nyttigt, fordi kørslen mellem kunder ikke hører til én bestemt kunde. Når du regner DB for hele dagen, kommer al kørsel med, og tallene kan sammenlignes på tværs af områder og ugedage.

I eksemplet nedenfor bruger begge ruter 7,5 timers løn. Forskellen ligger i, hvor mange kunder der kan nås, og hvor meget brændstof det kræver.

Brug DB til at vælge kunder og priser

Sortér opgaver, kunder og ruter efter DB pr. time. Kig først på dem i bunden: Kan prisen hæves, kan opgaven flyttes til en rute, eller kan den udføres mere effektivt? Først når intet af det virker, er det tid til at overveje at sige farvel til kunden.

Lavt DB er ikke altid et problem. En kunde med lavt DB pr. besøg kan være strategisk vigtig, fx fordi kunden fylder et hul på en rute eller henviser andre kunder. Men beslutningen skal være bevidst – ikke noget, du opdager ved årsafslutningen.

1. Vælg en periode, fx de seneste tre måneder, og træk omsætning pr. kunde ud af dit system.
2. Fordel variable omkostninger: løn efter tidsforbrug, materialer efter forbrug og brændstof efter kørte km.
3. Beregn DB, DG og DB pr. time for hver kunde og hver rute.
4. Sortér listen, og markér de 10–20 % med lavest DB pr. time.
5. Vælg en handling for hver: ny pris, flyt til rute, ny frekvens, minimumspris eller opsigelse.
6. Gentag beregningen hvert kvartal, og følg udviklingen.

Fra dækningsbidrag til overskud

Dækningsbidraget skal betale de faste omkostninger, og kun det, der er tilbage, er overskud. Nulpunktsomsætningen – den omsætning, hvor du hverken tjener eller taber – finder du ved at dele de faste omkostninger med dækningsgraden. Tallet viser, hvor meget du mindst skal sælge hver måned.

Har virksomheden faste omkostninger på 30.000 kr. om måneden og en dækningsgrad på 50 %, skal omsætningen være 60.000 kr. om måneden, før der er overskud. Tallene er eksempeltal. Har du en enkeltmandsvirksomhed uden løn til dig selv i regnskabet, skal overskuddet også dække din egen løn og skat.

Tallet er nyttigt, når du overvejer en investering. En ny bil til 2.500 kr. mere om måneden kræver med 50 % i dækningsgrad 5.000 kr. mere i omsætning om måneden for at betale sig selv.

Kilder:[1] Virksomhedsguiden[2] Virksomhedsguiden