Fradrag som selvstændig: hvad kan du trække fra i skat?

Hvad kan man trække fra som selvstændig?

Du kan trække alle udgifter fra, som du har for at skaffe, sikre og vedligeholde virksomhedens indtægter. Det er driftsudgifter som materialer, værktøj, forsikringer, telefon, reklame og revisor. Udgifter, som de fleste mennesker har uanset arbejde – mad, almindeligt tøj og bolig – er private og giver ikke fradrag. Listen nedenfor viser reglen for hver udgift.

Listen gælder en personligt ejet virksomhedEnkeltmandsvirksomhed Personligt ejet virksomhed med én ejer, der hæfter personligt med hele sin formue. – enkeltmandsvirksomhed eller PMVPersonligt ejet mindre virksomhed (PMV) En virksomhedsform for små virksomheder med én ejer og en omsætning under 50.000 kr. om året. – og skatten, ikke momsen. En udgift kan godt give fradrag i skat uden at give momsfradragMomsfradrag Retten til at trække købsmomsen på virksomhedens indkøb fra i den moms, du skal betale af dit salg., fx forsikringer, der er uden moms. Er du momsregistreretMomsregistrering Registrering af virksomheden for moms, som sker via virk.dk., trækker du udgifterne fra uden moms i regnskabet, fordi momsen trækkes fra for sig.

Skriv i søgefeltet, fx computer, arbejdstøj eller kursus. Er udgiften ikke på listen, så spørg dig selv: Ville jeg have haft udgiften, hvis jeg ikke havde virksomheden? Er svaret ja, er den som udgangspunkt privat.

Kilder:[1] Skattestyrelsen[2] Skattestyrelsen[3] Skattestyrelsen[4] Skattestyrelsen[5] Skatte- og Vækstministeriet

Driftsudgift eller ligningsmæssigt fradrag?

De fleste udgifter er driftsudgifter. De trækkes fra i virksomhedens regnskab og gør overskuddet mindre, så du betaler mindre i både am-bidragAM-bidrag Arbejdsmarkedsbidrag: en skat på 8 %, som betales af løn og af overskud fra selvstændig virksomhed. og skat. Nogle få fradrag er ligningsmæssige: a-kasseA-kasse En arbejdsløshedskasse: en forening, der udbetaler dagpenge, når medlemmerne bliver ledige, og efterløn til dem, der har betalt efterlønsbidrag., fagforening og din egen sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikring. De trækkes fra i årsopgørelsen og sparer ikke am-bidrag.

Forskellen betyder noget for, hvor du skriver udgiften. Driftsudgifter står i regnskabet, og kun resultatet kommer med i oplysningsskemaet. Ligningsmæssige fradrag står på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. A-kassen indberetter selv kontingentet, men tjek, at alle dine ligningsmæssige fradrag er kommet med.

Bogfør aldrig en privat udgift i firmaet for at få fradrag. Kan Skattestyrelsen ikke se en erhvervsmæssig begrundelse, bliver udgiften lagt tilbage i overskuddet.

Kilder:[3] Skattestyrelsen[1] Skattestyrelsen

Værktøj og udstyr: småaktiver eller afskrivning?

Værktøj, maskiner og udstyr, der koster højst 36.000 kr., trækker du fra i det år, du køber det (2026). Er du momsregistreret, gælder grænsen prisen uden moms. Koster det mere, skal det afskrives med højst 25 % om året. Udstyr, der holder under 3 år, kan altid trækkes fra med det samme.

Grænsen gælder hver ting for sig, men et samlesæt eller ting, der er bestemt til at fungere sammen – fx en computer og en printer – tæller som ét driftsmiddel. Er du ikke momsregistreret, gælder grænsen prisen med moms, så du kan købe for højst 28.800 kr. uden moms.

Afskrivning betyder, at dyrt udstyr samles på en saldo, og at du hvert år trækker op til 25 % af saldoen fra. Resten går videre til næste år. Fabriksnye el- og batteridrevne driftsmidler, der er købt i 2025 eller 2026, får et afskrivningsgrundlag på 108 % af prisen.

Kilder:[1] Skattestyrelsen

Kan du trække hjemmekontor fra som selvstændig?

Næsten aldrig. Et rum i din bolig giver kun fradrag, hvis det ikke kan bruges privat – det skal være særligt indrettet, fx som værksted eller med egen indgang udefra – og hvis det er dit hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Et kontorværelse med skrivebord og reol er ikke nok, og i en udkørende virksomhed er hovedarbejdsstedet ude hos kunderne.

Skattestyrelsen og domstolene er meget tilbageholdende. Et værelse, der også bruges som gæsteværelse, eller som man skal gå igennem for at komme til resten af boligen, giver ikke fradrag. Det gør arbejde et par timer om aftenen heller ikke.

Opfylder rummet kravene, er fradraget en andel af udgifterne efter areal. Ejer du boligen, er det en andel af el, vand og varme. Lejer du, er det en andel af huslejen plus el og varme. Et rum på 12 m² i en bolig på 120 m² giver fradrag for 10 % (eksempeltal).

Selv uden fradrag for rummet trækker du det udstyr fra, du bruger i virksomheden: computer, printer, telefon, kontorstol og reoler. Det er der ingen krav om, at et bestemt rum skal opfylde.

Kilder:[6] Skattestyrelsen[1] Skattestyrelsen

Telefon, internet og computer

Du trækker hele udgiften til mobiltelefon, abonnement og internet fra. Kan du også bruge dem privat, lægger du 3.500 kr. til virksomhedens resultat (2026). Computeren trækker du også fuldt fra, og her bliver den private brug ikke beskattet.

De 3.500 kr. gælder for telefon og internet tilsammen, uanset hvor meget du bruger dem privat. Har du en separat privat telefon og kun bruger firmatelefonen til arbejde, skal du ikke lægge noget til. Er I to ægtefæller, der begge beskattes af fri telefon, er beløbet 2.625 kr. hver (2026).

Eksempel: En vinduespudser betaler 6.000 kr. for en ny telefon og 3.000 kr. om året for abonnementet. Han bruger også telefonen privat. Han trækker 9.000 kr. fra som driftsudgifter og lægger 3.500 kr. til resultatet, så fradraget bliver 5.500 kr. netto (eksempeltal).

Kilder:[1] Skattestyrelsen[7] Skattestyrelsen[5] Skatte- og Vækstministeriet

Kan du trække arbejdstøj fra i skat?

Kun specialtøj, der ikke egner sig til privat brug, og som giver dig en ekstra udgift. Almindelige bukser, t-shirts og jakker giver ikke fradrag, heller ikke hvis du kun bruger dem på arbejdet. Sikkerhedssko og personlige værnemidler som høreværn, handsker og beskyttelsesbriller uden styrke er driftsudgifter.

Det afgørende er, om tøjet er lavet til arbejdet. Skattestyrelsens vejledning nævner en elinstallatør, der fik fradrag for arbejdstøj, der var specielt designet til håndværkere, med refleks og broderet navn. Knæbukser til en tømrer, refleksjakke til en ejendomsservicetekniker og engangsdragter til en skadedyrsbekæmper er andre eksempler på tøj, du ikke går i privat.

Et logo alene gør ikke en almindelig trøje til arbejdstøj i skattens forstand – men tøj, der er designet til faget og har firmanavnet påsyet, trækker i retning af fradrag. Momsreglerne for arbejdstøj er lidt anderledes. De står i guiden om momsfradrag.

Kilder:[2] Skattestyrelsen

Kurser, efteruddannelse og faglitteratur

Kurser, der holder din faglige viden ved lige og opdaterer den, giver fradrag. Det gør videreuddannelse ikke, heller ikke et kursus, der giver dig en ny kompetence, eller en uddannelse, du tager for at starte virksomheden. Fagblade og faglige håndbøger er driftsudgifter.

Grænsen går mellem at vedligeholde det, du kan, og at lære noget nyt. En elektriker på et kursus i nye installationsregler og en skadedyrsbekæmper på et opdateringskursus i sit fag vedligeholder typisk deres viden. Skattestyrelsens vejledning nævner fx en gas- og vandmester, der fik fradrag for et kursus, fordi det ajourførte hans autorisation uden at udvide den. En vinduespudser, der tager en uddannelse for at kunne tilbyde et helt nyt fag, udvider derimod sit indkomstgrundlag – og det giver ikke fradrag.

Rejse og ophold til et kursus følger kurset: Giver kurset fradrag, gør rejsen det også. Det er dig, der skal kunne vise sammenhængen mellem kurset og det arbejde, du tjener penge på.

Kilder:[8] Skattestyrelsen[9] Skattestyrelsen

Forsikringer, a-kasse og kontingenter

Erhvervsforsikringer som erhvervsansvar, løsøre og bil er driftsudgifter. Din egen sygedagpengeforsikring og arbejdsskadeforsikring giver ligningsmæssigt fradrag. A-kasse og efterlønsbidrag giver fuldt fradrag, og fagforening højst 7.000 kr. om året (2026). Private forsikringer for dig selv giver intet fradrag.

Et kontingent til en brancheforening eller arbejdsgiverforening kan deles i to. Den del, foreningen har opgjort som erhvervsmæssig, fx rådgivning til virksomheden, er en driftsudgift uden loft. Resten giver fradrag inden for de samme 7.000 kr. som fagforeningen. Spørg foreningen, hvordan kontingentet er fordelt.

Kilder:[3] Skattestyrelsen[4] Skattestyrelsen[5] Skatte- og Vækstministeriet

Forretningsfrokost og gaver: 25 % fradrag

Udgifter til at skabe eller pleje en kundeforbindelse – en frokost med en kunde, en flaske vin til en samarbejdspartner, en gave til jul – er repræsentation. Du kan kun trække 25 % af udgiften fra. Reklame kan trækkes helt fra – fx annoncer og reklameartikler til højst 100 kr. ekskl. moms pr. stk. med tydeligt firmanavn eller logo.

Eksempel: En VVS-installatør inviterer en ejendomsadministrator på frokost for at tale om en serviceaftale. Regningen er 1.200 kr. Han kan trække 300 kr. fra i skat (eksempeltal). Han skriver på bilaget, hvem han spiste med, og hvad det handlede om.

Din egen frokost på en almindelig arbejdsdag er privat, også når du spiser i bilen mellem to kunder. Momsen af en restaurantregning har sin egen regel. Den står i guiden om momsfradrag.

Kilder:[1] Skattestyrelsen[10] Skattestyrelsen

Bil, kørsel og rejser

Kører du i din egen private bil for virksomheden, trækker du 3,94 kr. pr. km fra op til 20.000 km (2026), og du skal føre kørebog. En varebil på gule plader afskrives, og driften er driftsudgifter. Rejser med overnatning giver fradrag for de faktiske udgifter eller standardsatserne på 625 kr. (kost) og 268 kr. (logi) pr. døgn.

Kørsel mellem hjemmet og et fast arbejdssted er privat, også for selvstændige. Reglerne for kørebog, kørsel hjemmefra og 60-dages-reglen står i guiden om kørselsgodtgørelse. Valget mellem gulpladebil og privatbil står i guiden om varebil og kørsel.

Standardsatserne for rejser gælder, når du ikke kan overnatte hjemme, fordi arbejdsstedet ligger for langt væk – fx en skadeservicetekniker, der er sendt til en anden landsdel efter en storm. Med standardsatser kan du højst trække 34.400 kr. om året fra (2026). Dokumenterede udgifter har intet loft.

Kilder:[11] Skattestyrelsen[12] Skattestyrelsen

Hvad kan du ikke trække fra?

Private udgifter giver ikke fradrag, selv om du betaler dem fra firmaets konto. Det gælder almindeligt tøj, briller med styrke, frokost på almindelige arbejdsdage, private forsikringer, bøder og parkeringsafgifter, din egen løn og dine hævninger, skatten og udgifterne til at etablere virksomheden.

Etableringsudgifter er fx revisor og advokat til at starte firmaet. Driftsudgifter, du betaler inden for de seneste 6 måneder før start, fx husleje og telefon, kan derimod give fradrag. Gem bilagene fra opstarten, også dem fra før du fik CVR-nummer.

• Almindeligt tøj og sko, du også kan bruge privat
• Briller med styrke
• Frokost og kaffe på almindelige arbejdsdage
• Ulykkes-, livs- og sundhedsforsikring for dig selv
• Bøder, parkeringsafgifter og fartbøder
• Det, du hæver til dig selv
• B-skat, restskat og am-bidrag
• Revisor og advokat til at etablere virksomheden
• Et kontor i boligen, der også kan bruges privat

Kilder:[13] Skattestyrelsen[2] Skattestyrelsen[1] Skattestyrelsen

Sådan dokumenterer du dine fradrag

Gem et bilag for hver udgift, og skriv, hvad den vedrører, når det ikke er indlysende. En repræsentationsudgift skal have anledning og deltagere på bilaget, kørsel i egen bil kræver kørebog, og en blandet udgift kræver, at du kan forklare, hvordan du har fordelt den mellem privat og erhverv.

Det er dig, der skal kunne vise, at en udgift er erhvervsmæssig. Et kontoudtog viser kun, at du har betalt – ikke hvad du har købt. Tag et billede af kvitteringen med det samme, og bogfør den i dit regnskabsprogram.

1. Brug en separat konto til virksomheden, så private og erhvervsmæssige udgifter ikke blandes.
2. Gem bilaget for hver udgift digitalt, samme dag.
3. Skriv anledning og deltagere på bilaget for frokoster og gaver.
4. Før kørebog, hvis du kører i din egen bil.
5. Notér, hvordan du har fordelt blandede udgifter, og brug samme fordeling hele året.
6. Regn udgifterne med i din timepris, så kunderne betaler for dem.