Hvad tjener man som selvstændig?

Hvad tjener selvstændige i gennemsnit?

Selvstændige uden ansatte havde i 2024 et gennemsnitligt virksomhedsoverskud på 495.219 kr. før skat. Selvstændige med ansatte havde 1.106.885 kr. Til sammenligning tjente lønmodtagere i gennemsnit 506.414 kr. i løn. Tallene er fra Danmarks Statistik og dækker alle brancher – ikke kun servicefag.

Virksomhedsoverskud er virksomhedens resultat før skat, når udgifterne er trukket fra. Gennemsnittet er beregnet for de selvstændige, der havde et resultat fra virksomhed i året – for selvstændige uden ansatte 125.025 personer.

Disponibel indkomst er det, der er tilbage efter skat og renteudgifter. Den omfatter al indkomst, også fx løn fra et job ved siden af.

Grupperne bygger på folks primære tilknytning til arbejdsmarkedet, og tallene kommer fra skatteoplysninger. Danmarks Statistik opdaterer dem én gang om året.

Kilder:[1] Danmarks Statistik[2] Danmarks Statistik

Hvorfor siger medianen mere end gennemsnittet?

Fordi få selvstændige med meget høje overskud trækker gennemsnittet op. Medianen er indkomsten for personen i midten. For selvstændige uden ansatte var median-erhvervsindkomsten i 2024 340.351 kr. for mænd og 249.308 kr. for kvinder – ca. halvdelen og to tredjedele af gennemsnittet. For lønmodtagere ligger median og gennemsnit tæt.

Erhvervsindkomst er løn, virksomhedsoverskud og honorarer lagt sammen, før skat.

Den typiske selvstændige uden ansatte tjener altså mindre end den typiske lønmodtager. Samtidig bærer den selvstændige selv risikoen og skal selv betale for ferie, pension og perioder uden indtægt.

Tallene dækker alle brancher – fra landbrug til konsulenter – og siger ikke, hvad netop en selvstændig i et servicefag tjener. Brug dem som pejlemærke, og regn på dine egne tal.

Kilder:[3] Danmarks Statistik

Sådan regner du din egen indtjening ud

Start med omsætningen uden moms: fakturerbare timerFakturerbar tid Den del af arbejdstiden, som kunden betaler for, typisk tiden på selve opgaven. gange timepris. Træk virksomhedens omkostninger fra – bil, brændstof, udstyr, forsikring, telefon og regnskab – så har du overskuddet før skat. Af overskuddet betaler du 8 % i am-bidragAM-bidrag Arbejdsmarkedsbidrag: en skat på 8 %, som betales af løn og af overskud fra selvstændig virksomhed. og derefter almindelig skat. Resten er det, du har at leve af.

Det er let at overvurdere antallet af timer, du kan sende regning for. Kørsel, tilbud, administration, ferie og sygdom tager en stor del af året, og det realistiske tal skal hele regnestykket bygge på.

1. Find dine fakturerbare timer: årets arbejdsdage minus ferie, helligdage og sygdom – og minus den tid, der hver dag går til kørsel og administration.
2. Gang timerne med din timepris uden moms. Det er din forventede omsætning.
3. Træk alle virksomhedens omkostninger fra. Resultatet er overskuddet før skat.
4. Træk 8 % i am-bidrag fra overskuddet.
5. Beregn skatten af resten. Din egen sats afhænger af kommune, fradrag og anden indkomst og kan ses på forskudsopgørelsenB-skat Løbende skat, som ejere af personligt ejede virksomheder betaler af det forventede overskud, når skatten ikke kan trækkes i anden indkomst..
6. Sæt penge af til pension og til perioder uden indtægt, før du bestemmer, hvad du kan bruge.

Kilder:[4] Skattestyrelsen[5] Skattestyrelsen

Regneeksempel: fra timepris til rådighedsbeløb

Eksempeltal: 1.100 fakturerbare timer à 450 kr. uden moms giver en omsætning på 495.000 kr. Med 130.000 kr. i omkostninger er overskuddet 365.000 kr. Efter 8 % i am-bidrag og ca. 32 % i skat er der ca. 228.000 kr. tilbage – omkring 19.000 kr. om måneden, før pension og opsparing.

1.100 timer ligger tæt på regneeksemplet i guiden om fakturerbare timer, hvor 2.088 mulige arbejdstimer bliver til ca. 1.074 fakturerbare. Timepris og omkostninger er eksempeltal – brug dine egne.

Skatten er sat til ca. 32 % af beløbet efter am-bidrag. Din egen sats kan være højere eller lavere, afhængigt af kommune, fradrag og anden indkomst.

Der er hverken feriepengeFeriepenge Betaling for ferie til ansatte, der ikke holder ferie med løn – typisk timelønnede. eller arbejdsgiverbetalt pensionArbejdsmarkedspension En pensionsordning, der er knyttet til ansættelsen, og som arbejdsgiver og medarbejder normalt begge betaler til via lønnen som en fast procentdel. oven i de 19.000 kr. Pension og opsparing til ferie og sygdom skal betales af det beløb.

Hvad bestemmer, hvor meget du tjener?

Tre tal afgør det meste: dine fakturerbare timer, din timepris og dine omkostninger. I regneeksemplet giver 50 kr. mere i timen 55.000 kr. mere i overskud om året, og 100 flere fakturerbare timer giver 45.000 kr. En besparelse på 10.000 kr. giver 10.000 kr. Pris og tid flytter mest.

Flere fakturerbare timer behøver ikke betyde længere dage. De kan komme af kortere kørsel mellem kunderne, færre forgæves besøgForgæves besøg Et planlagt besøg, hvor arbejdet ikke kan udføres, fordi kunden ikke er hjemme, der ikke er adgang, eller forholdene ikke er som aftalt. og mindre administration – fx ved at samle faste kunder på tætte ruter.

Følg tallene måned for måned: omsætning pr. arbejdsdag, fakturerbar andel og dækningsbidrag. Så kan du se, om det går den rigtige vej, længe før årsregnskabet er klar.

Hvor meget kan du hæve fra virksomheden?

I en enkeltmandsvirksomhed får du ikke løn. Du hæver penge fra virksomhedens konto, og skatten beregnes af overskuddet – ikke af det, du hæver. Hæv derfor kun det, der er tilbage, når moms, B-skat og kommende udgifter er sat til side. Virksomhedsordningen giver mulighed for at spare op i virksomheden.

Momsen, som kunderne betaler, er ikke din. Den udgør 20 % af hver indbetaling inklusive moms og skal videre til Skattestyrelsen. Det samme gælder skatten af overskuddet, som du betaler løbende via forskudsopgørelsen.

I virksomhedsordningen kan du lade overskud stå i virksomheden mod 22 % i foreløbig skat. Når du senere hæver pengene, betaler du skat som af personlig indkomst og får den betalte skat trukket fra. Ordningen kræver, at virksomhedens og din private økonomi holdes adskilt.

• Overfør momsen til en særskilt konto, når kunden betaler.
• Læg penge til B-skatteraterne til side hver måned.
• Hold en buffer til sæsoner med færre opgaver og til udskiftning af udstyr.
• Hæv et fast beløb pr. måned – og justér det, når du ser årets resultat.

Kilder:[5] Skattestyrelsen

Selvstændig eller lønmodtager: hvad skal du sammenligne?

Sammenlign det, du har tilbage, ikke overskud med løn. En lønmodtager får feriepenge og ofte pension oven i lønnen, og arbejdsgiveren bærer risikoen. Som selvstændig betaler du det hele af overskuddet og kan få tab. Til gengæld bestemmer du selv priser, kunder og arbejdstid, og der er ikke et loft over, hvad du kan tjene.

Skattemæssigt er du selvstændig, når du arbejder for egen regning og risiko. Skriver du fakturaer, men arbejder efter én kundes anvisninger og uden egne udgifter, kan du i skattens forstand være lønmodtager.

Kilder:[6] Skattestyrelsen[4] Skattestyrelsen