Franchise i Danmark: sådan fungerer det at blive franchisetager

Hvad er franchise, og hvad er en franchisetager?

Franchise er et samarbejde mellem to selvstændige virksomheder. Franchisegiveren ejer konceptet – navn, varemærke, knowhow og metoder – og franchisetageren får ret og pligt til at drive forretning efter konceptet mod betaling. Franchisetageren ejer sin egen virksomhed, ansætter sine egne folk og hæfter selv over for kunder og kreditorer.

Et franchisekoncept er den samlede pakke, du køber adgang til: navnet og logoet på bilen og arbejdstøjet, metoderne til arbejdet, prislister og tilbudsskabeloner, oplæring, indkøbsaftaler og fælles markedsføring. Den europæiske etiske kodeks for franchising beskriver det som et tæt og løbende samarbejde mellem juridisk og økonomisk uafhængige virksomheder, hvor franchisegiveren giver oplæring og løbende støtte i hele aftalens løbetid.

I servicefag, hvor arbejdet udføres hos kunden, findes franchisekoncepter fx i havearbejde, rengøring, skadedyrsbekæmpelse og vinduespudsning. Her er konceptet sjældent en butik. Det er et navn, en arbejdsmetode, et område og en måde at skaffe kunder på.

I en masterfranchise får én virksomhed retten til at bygge konceptet op i et helt land og sælger så franchiser videre til de enkelte franchisetagere. Spørg, hvem du faktisk skriver kontrakt med – den udenlandske franchisegiver eller en dansk masterfranchisetager.

Kilder:[1] Lex – Danmarks Nationalleksikon[2] European Franchise Federation

Findes der en franchiselov i Danmark?

Nej. Danmark har ingen særlig franchiselov, og ingen lov siger, hvad en franchisegiver skal oplyse, før du skriver under. Franchiseaftalen bedømmes efter de almindelige regler: aftaleloven, herunder § 36 om urimelige aftaler, og konkurrenceloven med EU's gruppefritagelse for vertikale aftaler, som gælder til 31. maj 2034.

En søgning på Retsinformation giver kun en bekendtgørelse om gruppefritagelse for franchiseaftaler fra 1997, som ikke gælder længere. I dag hører franchiseaftaler under de generelle regler for vertikale aftaler – aftaler mellem virksomheder i hvert sit led, her franchisegiveren, der leverer konceptet, og franchisetageren, der sælger ydelsen til kunderne.

Aftalelovens § 36 giver en domstol mulighed for at ændre eller tilsidesætte et vilkår, der er urimeligt eller i strid med redelig handlemåde. Det er en nødbremse, ikke en beskyttelse, du kan regne med. Du handler som erhvervsdrivende, så forbrugerreglerne – fx om fortrydelsesret – gælder ikke for dig.

Branchen har sin egen selvregulering: den europæiske etiske kodeks for franchising, senest revideret i 2016. Den siger bl.a., at franchisegiveren skal have drevet konceptet med succes i mindst ét år i mindst én pilotenhed, før den starter et franchisenetværk, og at den kommende franchisetager skal have fuld og korrekt skriftlig oplysning om alt væsentligt i rimelig tid før underskriften. Kodeksen er ikke lov, men den er en god tjekliste over, hvad en seriøs franchisegiver bør kunne vise dig.

Der har været en dansk franchiseforening, Dansk Franchise Forening. Vi har ikke kunnet finde en aktiv hjemmeside for foreningen i september 2026, så vi beskriver ikke dens regler. Spørg franchisegiveren, om kæden er medlem af en brancheforening, og hvilke regler den i så fald har forpligtet sig til.

Kilder:[3] Retsinformation[4] Retsinformation[5] Retsinformation[6] Retsinformation[2] European Franchise Federation

Hvad koster en franchise? Startgebyr, royalty og marketingbidrag

Der er ingen fast pris. De fleste franchiseaftaler har et startgebyr, når du træder ind, og en løbende afgift – royalty – der enten er en procent af din omsætning eller et fast beløb om måneden. Ofte kommer et marketingbidrag oveni. Regn altid afgifterne om til kroner pr. fakturerbar time, før du skriver under.

Franchisen erstatter ikke dine egne opstartsudgifter. Bil, udstyr, forsikring, bogføring og løn til dig selv betaler du stadig selv – startgebyret kommer oveni. Nogle koncepter kræver også, at du køber udstyr, arbejdstøj eller materialer gennem kæden. Så skal aftalen sige, til hvilke priser.

Er royaltyen en procent af omsætningen, stiger den, når du sælger mere – også når dit overskud ikke gør. Er den et fast beløb, rammer den hårdest i de første måneder og i sæsoner med få opgaver. Tjek, præcis hvad afgiften regnes af: omsætning med eller uden moms, med eller uden materialer, og om der er en minimumsafgift, selv når omsætningen er lav.

Afgifterne er betaling for en ydelse. Er franchisegiveren momsregistreret i Danmark, lægger den moms på, og er du selv momsregistreret, kan du trække momsen fra som købsmoms. Spørg din revisor, hvordan startgebyret skal behandles skattemæssigt – det afhænger af, hvad du får for det.

Kilder:[2] European Franchise Federation

Regneeksempel: hvad royalty betyder for din timepris

Med 550.000 kr. i omsætning, 6 % i royalty, 2 % i marketingbidrag og et startgebyr på 100.000 kr. fordelt over aftalens 5 år betaler franchisetageren 64.000 kr. om året – ca. 58 kr. af hver fakturerbar time (eksempeltal). Konceptet skal give dig mindst det samme tilbage i flere kunder, en højere pris eller mindre spildtid.

Eksemplet er opdigtet og viser kun regnemåden. En franchisetager i rengøring fakturerer 1.100 timer om året til 500 kr. i timen ekskl. moms. Omsætningen er 550.000 kr. ekskl. moms. Royaltyen er 6 % – 33.000 kr. – og marketingbidraget 2 % – 11.000 kr. Startgebyret på 100.000 kr. fordeles over aftalens 5 år med 20.000 kr. om året. I alt koster franchisen 64.000 kr. om året, og 64.000 kr. delt med 1.100 timer er ca. 58 kr. pr. fakturerbar time.

Var afgiften i stedet et fast beløb på 3.000 kr. om måneden, ville den koste 36.000 kr. om året uanset omsætningen – ca. 33 kr. pr. time ved 1.100 timer, men ca. 45 kr. pr. time, hvis du kun når 800 timer. Regnestykket er det samme for en havemand, en skadedyrsbekæmper eller en vinduespudser: Sæt dine egne timer, din timepris og aftalens satser ind.

Spørg derefter, hvad du får for de 58 kr.: Giver kædens navn og markedsføring dig flere kunder, end du selv kunne skaffe? Kan du tage en højere pris? Giver metoderne dig flere fakturerbare timer om dagen? Kan du ikke pege på, hvor pengene kommer tilbage, er det en udgift, ikke en investering.

Hvad skal du tjekke, før du skriver under?

Få hele aftalen og alle bilag skriftligt i god tid, tal med nuværende og tidligere franchisetagere, og lav dit eget budget. Lad en advokat læse aftalen og en revisor regne tallene. Tjek især afgifterne, området, aftalens længde, konkurrenceklausulen, hvad der sker ved ophør, og om du må sælge virksomheden videre.

Den etiske kodeks lister de vilkår, en franchiseaftale mindst bør indeholde: begge parters rettigheder og pligter, hvad franchisegiveren leverer, betalingsvilkårene, en varighed, der er lang nok til, at du kan tjene din investering hjem, fornyelse og varsler, din ret til at sælge virksomheden og franchisegiverens eventuelle forkøbsret, brugen af navn og logo, franchisegiverens ret til at ændre konceptet, ophør, og hvad du skal aflevere, når aftalen slutter.

Skal du skrive under på en foraftale, fx for at reservere et område, så tjek, hvad du betaler, hvor længe den gælder, og hvordan du kommer ud af den. Kodeksen siger, at en betaling for foraftalen bør tilbagebetales eller modregnes i startgebyret, hvis I skriver den endelige aftale.

1. Bed om den fulde franchiseaftale og alle bilag skriftligt – på dansk eller et andet sprog, du forstår.
2. Bed om tal: hvor mange franchisetagere kæden har, hvor mange der er stoppet, og hvordan pilotenheden har klaret sig.
3. Tal med nuværende og tidligere franchisetagere – også nogle, franchisegiveren ikke selv har udpeget.
4. Lav dit eget budget, og regn afgifterne om til kroner pr. fakturerbar time.
5. Tjek området: grænserne, eneretten og hvem der må sælge til kunder i området.
6. Tjek varighed, fornyelse, opsigelse og konkurrenceklausul.
7. Tjek, om du må sælge virksomheden, hvad det koster, og om franchisegiveren har forkøbsret.
8. Lad en advokat gennemgå aftalen og en revisor dit budget, før du skriver under.

Kilder:[2] European Franchise Federation

Område og eneret: hvem må tage kunderne?

Et område er kun så meget værd, som aftalen skriver. Tjek, om du har eneret, hvordan grænserne er beskrevet – fx med postnumre eller kommuner – om franchisegiveren selv eller andre franchisetagere må sælge i området, fx til landsdækkende kunder, og hvem der ejer kunderne, hvis aftalen slutter.

For en udkørende virksomhed er området din rute. Et område med få kunder pr. kilometer giver lange køreture og færre fakturerbare timer. Spørg, hvor mange kunder kæden har i området i dag, og hvor tæt de ligger.

Spørg også, hvem der ejer kundelisten og telefonnummeret. Er kunderne franchisegiverens, mister du dem, når aftalen slutter, og så har din virksomhed ikke meget goodwill at sælge. Er de dine, skal det stå i aftalen.

Kilder:[2] European Franchise Federation

Konkurrenceklausul og priser: hvad må franchisegiveren bestemme?

Efter gruppefritagelsen er en konkurrenceklausul under aftalen kun automatisk lovlig, når den varer højst 5 år. En klausul efter ophør er kun omfattet, når den varer højst ét år efter ophør, er begrænset til de lokaler, du drev virksomhed fra, og er absolut nødvendig for at beskytte knowhow. Franchisegiveren må anbefale priser og sætte en maksimumspris, men ikke bestemme faste priser eller mindstepriser.

Gruppefritagelsen gælder kun, når hverken franchisegiveren eller franchisetageren har mere end 30 % af det relevante marked – det er sjældent et problem for små servicevirksomheder. En konkurrenceklausul på mere end 5 år er ikke automatisk dækket. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at en klausul, der stiltiende fornyes ud over 5 år, godt kan være dækket, hvis du reelt kan genforhandle eller opsige aftalen.

En udkørende servicevirksomhed arbejder hos kunderne, ikke fra en butik. En klausul, der forbyder dig at arbejde i et helt område eller for de samme kunder efter ophør, passer derfor dårligt til betingelsen om lokaler og er ikke automatisk dækket af gruppefritagelsen. Så skal den bedømmes efter konkurrenceloven og aftaleloven – og det er en opgave for en advokat, før du skriver under, ikke bagefter.

Et forbud mod at bruge og videregive franchisegiverens hemmelige knowhow må gerne gælde uden tidsbegrænsning. Og du bestemmer selv din salgspris: Franchisegiveren må gerne have en vejledende prisliste og en maksimumspris, men må ikke presse dig til at holde en fast pris eller en mindstepris.

Kilder:[6] Retsinformation[7] Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen[5] Retsinformation[4] Retsinformation

Når aftalen slutter: fornyelse, salg og goodwill

Aftal på forhånd, hvad der sker, når aftalen udløber eller opsiges: om du har ret til fornyelse, om du må sælge virksomheden til en ny franchisetager, om franchisegiveren har forkøbsret, hvem der ejer kunderne og telefonnummeret, og hvad du skal aflevere. Det afgør, om din virksomhed har en værdi, du kan sælge.

Goodwill er det ekstra overskud, kunderne og aftalerne giver ud over en normal løn for arbejdet. Må du sælge din franchise med kunderne til en ny franchisetager, kan der være goodwill at sælge. Skal kunderne tilbage til franchisegiveren, når aftalen slutter, er der sjældent noget at sælge ud over bil og udstyr.

Tjek også, hvad du skal gøre på ophørsdagen: fjerne navnet fra bil og arbejdstøj, aflevere manualer og kundedata og stoppe med at bruge telefonnummer og hjemmeside. Planlæg det, så dine egne kunder – hvis de er dine – ved, hvordan de fortsat kan få fat i dig.

Kilder:[2] European Franchise Federation

Du er selvstændig: CVR, moms, skat og forsikring

En franchisetager er en selvstændig virksomhed. Du skal selv have CVR-nummer, registrere dig for moms senest, når salget kommer over 50.000 kr., betale B-skat, føre regnskab og have dine egne forsikringer. Franchisegiveren må ikke behandle dig som ansat – det siger også den etiske kodeks.

Du vælger selv virksomhedsform. Med en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt for alt, også for dine forpligtelser over for franchisegiveren. Et ApS begrænser hæftelsen, men tjek, om franchiseaftalen kræver, at du kautionerer personligt – så hæfter du alligevel.

Erhvervsansvarsforsikringen er din egen, også selv om du arbejder under kædens navn. Har du ansatte, skal du også have arbejdsskadeforsikring, og overenskomst og løn er dit ansvar som arbejdsgiver – ikke franchisegiverens.

Franchise, køb af en virksomhed eller start selv?

Franchise giver dig et navn, en metode og hjælp fra start mod en løbende afgift og mindre frihed. Starter du selv, beholder du hele omsætningen og bestemmer alt, men bygger kundebasen fra bunden. Køber du en eksisterende virksomhed, får du kunderne med det samme, men betaler for goodwill på forhånd.

Vælg ud fra, hvad du mangler mest. Mangler du faglig viden og metoder, kan et koncept med god oplæring være pengene værd. Mangler du kunder, kan køb af en kunderute give omsætning fra første dag. Har du faget og netværket, er det ofte billigst at starte selv – og de 58 kr. pr. time fra regneeksemplet bliver i din egen virksomhed.