Gratis likviditetsbudget-skabelon for 12 måneder – med eksempler til Excel og print

Skabelon til likviditetsbudget for 12 måneder

Budgettet har én række pr. post og én kolonne pr. måned. Øverst står indbetalingerne, derefter udbetalingerne, og nederst regnes månedens likviditet og saldoen ud. Saldo ultimo i én måned er saldo primo i den næste, så du kan se, hvordan kontoen udvikler sig hen over året.

Alle beløb skrives i den måned, pengene faktisk går ind eller ud – ikke når du sender fakturaen eller får regningen. Salg og køb skrives inkl. moms, for det er det beløb, der rammer kontoen. Selve momsbetalingen har sin egen række.

Sådan udfylder du likviditetsbudgettet

Start med de faste udgifter, du kender, og slut med salget. Sådan gør du række for række:

1. Skriv saldoen på virksomhedens konto den første dag i saldo primo – 0, hvis du starter fra bunden. Et indskud fra din opsparing eller et lån skriver du som en indbetaling.
2. Skriv salget i den måned, kunderne betaler. Med 8 dages betalingsfrist er det typisk samme eller næste måned. Med løbende måned + 30 dage går der op til to måneder.
3. Skriv udgifterne i den måned, de bliver trukket: faste beløb hver måned og årlige beløb, fx forsikringer, i den måned, regningen skal betales.
4. Regn momsen ud for hvert kvartal: salgsmomsen er en femtedel af salget inkl. moms, og købsmomsen er en femtedel af køb inkl. moms. Nystartede virksomheder afregner moms hvert kvartal, og forskellen betales den 1. i den tredje måned efter kvartalet. Har du moms til gode, får du den normalt udbetalt senest 21 dage efter indberetningen.
5. Skriv B-skatten fra din forskudsopgørelse. Den betales i 10 rater, den 20. i alle måneder undtagen juni og december. Har du et ApS, trækkes A-skatten i stedet af den løn, selskabet udbetaler til dig.
6. Skriv det, du selv skal bruge privat, i løn til dig selv. Det er ofte den største post – og den, der oftest bliver glemt.
7. Læg sammen. Saldo ultimo er saldo primo plus indbetalinger i alt minus udbetalinger i alt. Find den laveste saldo – det er det beløb, du skal have som buffer eller på en kassekredit.
8. Ret budgettet hver måned med de faktiske tal, og tilføj en ny måned i slutningen, så du altid har 12 måneder foran dig.

Eksempel: likviditetsbudget for en ny vinduespudser, der starter i marts

En vinduespudser starter alene i marts med 60.000 kr. fra sin opsparing, en varebil på leasing og rentvandsudstyr købt kontant. Omsætningen stiger hen over foråret og falder i vintermånederne, hvor færre private kunder vil have pudset vinduer. Saldoen topper i november 2027 med 90.320 kr. og er nede på 42.300 kr. i februar – og en del af det er moms, der endnu ikke er betalt. Navne og tal er opdigtede (eksempeltal).

Eksemplet viser, hvorfor et likviditetsbudget skal række 12 måneder frem: sommerens overskud skal betale vinterens faste udgifter, B-skat og løn til dig selv.

Eksempel: likviditetsbudget for en VVS-installatør med 1 ansat

En VVS-installatør starter i januar og ansætter en svend fra februar. Boligforeningerne betaler løbende måned + 30 dage, så pengene kommer en til to måneder efter arbejdet, mens løn, materialer og biler skal betales med det samme. Saldoen går i minus med det samme og er lavest i marts 2027 med -99.100 kr. Derfor søger ejeren en kassekredit på 150.000 kr. – og budgettet viser banken, at den bliver betalt tilbage i løbet af sommeren. Navne og tal er opdigtede (eksempeltal).

Samme virksomhed har skrevet en forretningsplan til banken, og tallene i planen kommer fra dette budget.

Likviditetsbudget i Excel eller Google Sheets

Tryk på Kopiér, og sæt skabelonen ind i et tomt regneark. Hver post og hver måned lander i sin egen celle, og beløbene i eksemplerne er skrevet med punktum som tusindtalsseparator, så en dansk Excel læser dem som tal.

Læg formler ind, så budgettet regner selv: =SUM() over månederne i kolonnen »I alt«, indbetalinger i alt og udbetalinger i alt som summen af rækkerne over dem, og saldo ultimo som saldo primo plus indbetalinger i alt minus udbetalinger i alt. Saldo primo i næste måned er en henvisning til saldo ultimo i måneden før. Opret en ny fane hver gang, du retter budgettet, så du kan sammenligne med sidste version.

Hvad er forskellen på et likviditetsbudget og et driftsbudget?

Driftsbudgettet viser, om virksomheden tjener penge: omsætning og omkostninger uden moms i den måned, de hører til, og afskrivninger på bil og udstyr. Likviditetsbudgettet viser, om der er penge på kontoen: beløb med moms i den måned, de betales, og også det, der ikke er en omkostning – momsbetalingen, køb af udstyr, afdrag på lån, skat og løn til dig selv. Afskrivninger er ikke rede penge og står derfor ikke i likviditetsbudgettet.

Skabelonen her bruger den direkte metode, hvor hver ind- og udbetaling står for sig. Beholdningsforskydningsmodellen går den anden vej: den tager udgangspunkt i driftsbudgettets resultat og retter for ændringer i fx tilgodehavender hos kunder, gæld til leverandører og lager. Den bruges mest i undervisning og af revisorer.

Likviditetsbudget til banken og kassekreditten

Banken bruger likviditetsbudgettet til at se, hvor stor en kassekredit du har brug for, og om du kan betale den tilbage. Det er den laveste saldo i budgettet, der viser behovet. Lav også en udgave, hvor salget kommer langsommere, fx 20–30 % lavere, så du og banken kan se, om kassekreditten stadig rækker.

Kom i god tid. Ifølge Finans Danmarks, SMVdanmarks og FSR – danske revisorers håndbog til mindre virksomheder er det lettere at få mere kredit, når du kommer med opdaterede budgetter, end når kassekreditten allerede er overtrukket.